HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Jordvarme - forvirringen er total. Hjælp søges
and
Hej forum.
Jeg er ny bruger og søger noget hjælp.
Jeg skal have jordvarmeanlæg. Ingen tvivl om det.

Efter at have modtaget mit tredje tilbud og beregning har jeg brug for lidt hjælp til at finde ud af, hvorfor de forskellige beregninger er så forskellige som de er.

Beregningerne svinger rigtigt meget. Lige fra 9KW med 400 meter slange til 14,5 KW med 850 meter slange og 11 KW med 1500 eller 700 meter slange alt efter hvilken jordbundstype der vælges.

Min ejendom er på 230 m2 i grundplan med 40 m2 ovenpå. Der er ca. 80 m2 med gulvvarme og resten med nyere radiatorer (efter renovering i 2007) Huset har godt isolerede ydervægge (20-25 cm gasbeton med 70 mm glasuld indvendigt) men kun ca. 120 mm isolering på loftet (endnu). Der bor 4 personer i huset og vi har et alm. badekar.

Efter en snak med den ene tilbudsgiver, har jeg erfaret, at den helt store udslagsgiver er jordbundsforholdene.

Jordbundsforholdene hos mig skulle svare til en mellemting mellem lerholdigt sandjord og sandholdigt lerjord - altså noget der svarer til 3,5 (ifølge landmanden, der pagter min mark)

Alle beregninger er jo lavet med VPW2100. Hvorfor skriver nogle en ønsket effektdækning på 90% og en anden kun på 70%. Hvad betyder de tal? Den mest optimistiske beregning regner med en fremløbstemperatur på kun 45 grader. Er det nok til radiatorerne i huset?

Jeg håber der er nogen der kan hjælpe?

Med venlig hilsen
And
 
Admin
Hej and

Jeg forstår din forviring, hvad hjælper det med en beregning på fremløb på 45 grader når du har radiatoere, det er de nok ikke dimisioneret til.

Sandet jord har indflydelse på slange længden da sand er en dårlig varmeleder.

Men det skal være et noget dårligt isoleret hus for at kunne bruge en varmepumpe på 14,5 kw

Har du et før forbrug af olie eller gas ?

Det er altid leverandøren der skal lave endelig beregning på huset.
Ejer af Heatpump.dk
Super Administrator
Bestået VPO eksamen
Ansat i branchen
KMO medlem
Autoriseret køl
 
hamselv
Hvis huset er efterisoleret, er max 45° i fremløb ikke utopi. Så vil radiatorerne oftest pludselig være rigelige (altså pga isoleringen). Men sådan noget skal man jo gennemse og vurdere i hver enkelt tilfælde. Normalt regnes med op til 50 eller 55° fremløb ved radiatorer. Leger man med 40 eller 45° fremløb, kan det måske være udtryk for pyntning af regnskabet, eller fordi man har vurderet radiatorerne aldeles rigelige i størrelse.

Et førforbrug ville være rart inden størrelsen kommenteres yderligere.

Mht jord, ville jeg nok vælge at grave/undersøge dette lidt nærmere. Under alle omstændigheder bør du sørge for at få slange NOK!


 
and
Tak for svarene.

Indtil for nyligt, har jeg ca. brændt 10 tons piller af årligt. Jeg vil tro, at den sidste sæson, grundet den hårde vinter har kostet et tons yderligere. Det skal siges, at mit fyr i overgangsperioderne ikke har kørt optimalt, idet fyret har været dimensioneret for stort (25kw).

Som i nok kan læse ud af dette, så har jeg brændt fingrene en gang. Den næste varmeinstallation skal bare virke fra dag ét!

Jeg har netop gravet et hul på 1 meters dybde ude på marken. Der er fin muld de øverste 30-40 cm. Herfra bliver jorden mere sandet og bliver mere brunlig ala sand til fliselægning. Der er dog tydeligvis en del ler iblandet, da jorden er fedtet og let kan trykkes sammen.I 70 cm's dybde kommer der et stenlag med sten på 3-8 cm i diameter. stenlaget fortsætter i ca. 10-15 cm hvorefter der bliver en fin blanding af sand/ler. Tror min landmand har ret mht jordbundsforholdene. Han har iøvrigt sagt, at marken aldrig behøver vanding i sommermånederne.

Jeg har taget nogle jordprøver - hvem kan analysere dem og derefter komme med en vurdering om, hvor meget slange der skal til? Kan fotos her på forummet evt. gøre det?

Mvh And
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 3

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,367,751 Unikke besøg
XHTML CSS