HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Er vi ved at dumme os??? Ældre hus og jordvarmetanker...
Ulla
Hej Folkens.
Efter at have fået utrolig meget forskellig og desværre ofte modsatrettet information fra diverse kilder tænker jeg, at brugerne måske er de rette at spørge, idet vi overvejer at købe et jordvarmeanlæg til vores ny-købte hus...
Scenariet er som følger:

Huset er på 166 og bygget af 2 omgange omkring 1960 og 1970.
Tilbygningsdelen, som indeholder sove/børneværelser og bad er den nye, hvori der er isoleret med 300 mm på loftet og 200 mm i gulvet.
Den oprindelige del med stuen/køkken/opholdsrum er meget ringe isoleret med 150 mm på loft og i gulv. Denne husdel har også en stor ikke-opvarmet udestue på 39m2.
Yderligere er huset hulmursisoleret med lecanødder (30 cm hulmur, ukendt tidspunkt) og huset har dels 2lags thermoruder, dels 2lagsenergiruder.
De nuværende ejere bruger oliefyr/radiatorer og har sidste år brugt for 34000,-

Uanset hvad, er det vores plan at lægge 300 mm isolering på loftet i den oprindelige del.
Hvis prisen ikke er helt urimelig, vil vi bryde gulvet op i stue/køkkendelen og nedlægge isolation og gulvvarne.

Og så kommer vi til alle spørgsmålene...

Først og fremmest kan vi ikke beslutte os for, om jordvarme overhovedet er det kloge valg.
Det hedder sig jo, at huset skal være velisoleret – men hvornår er det mon det?
Vi tænker, at loft/gulv-isolering i den oprindelige del må gøre en stor forskel – men er den mon stor nok? Ydermere får vi meget forskellig respons på vores leca-hulmursisolering – mon den skal laves om til nyere materialer ?
Er der nogen herinde, som har prøvet jordvarme i et ældre hus og som måske kunne bidrage med et sammenligningsgrundlag?

Vi har fået et par tilbud fra anlægssælgere, som begge mener, at et anlæg på 9kw burde være det rigtige, med ca 400 meter slange.
Vores egen med-jordspyd-udførte jordbundsundersøgelse viste lerjord, og grunden burde være rigelig stor til nedlægning af slanger på fornuftig vis.
Men så er et jordvarmeanlæg jo ikke bare et jordvarmeanlæg...
Jordvarme i kombi med solceller på taget, skulle ikke kunne betale sig længere på grund af det ændrede tilskud.
Konsulenten fra NordicEnergyGroup talte dog meget for et kombianlæg, hvor solfangere på taget sørgede for varme til i prioriteret rækkefølge brugsvand, rumopvarmning og jordslanger.
VVS-manden sagde til gengæld, at alle de steder, han havde set det, var solfangerne slet ikke nok, og de skulle altid suppleres med en elpatron, hvorfor han stort set frarådede udgiften til dem.Shock
Det smarte ved kombi-anlægget som NEG-konsulenten ville sælge var, sagde han, at det netop IKKE var et 9kw anlæg men derimod et 7-12kw, som kunne skrue op og ned afhængigt af behovet.
Kender I til anlægget herinde, folkens? Er det så smart, som han siger?
Er der andre fabrikater, der laver sådanne smarte anlæg (hvis det er det), som I har erfaringer med?

Vores tanke var, at bibeholde radiatorerne i småværelserne, og således lade jordvarmen køre på dem i stedet for gulvvarme.
Konsulenterne kiggede på dem og sagde, at de var store nok – men hvordan vurderer man det? Rummene er på ca 9m2 og radiatorerne er 1lags i størrelsen 90 x 65 cm. Vores tanke er, at de nok ville kunne erstattes af muligvis 2lags, hvis det viser sig, at de ikke er store nok.. - men nu er vi vel ikke ved at dumme os vel?

Endelig så taler folk om, at huset gerne skulle kunne opvarmes med en nuværende fremløbstemperatur på ca 50 grader, som jeg forstår det. Nu har vi jo ikke boet i huset – men er det noget, man kan tjekke ved at se på oliefyrets nuværende indstilling?

Jeg håber virkelig, at nogen herinde kan hjælpe mig af med mine søvnløse nætter....
 
hamselv
altså ca 3000 liter olie. Nu har du ikke angivet hvilken kedel og alder på denne, men hvis det er en halvgammel sag, som vi så ansætter til 70% årsvirkningsgrad, havner du på et varmetab på 7,3 kW svarende til 44 W7m². Dvs et ikke alt for godt isoleret hus, hvor der er plads til lidt efterisolering. Isolering er altid fornuftigt.
Ingen problem med at bruge radiatorer, men enkeltplader er ikke for gode. Skift til PK2 radiatorer, altså 2 plade og konvektor. Komfortforbedringen er til at få øje på.

Gulvvarme er rigtig dejlig i sådan nogle gamle huse, idet gulvet skal være varmt for at kunne varme op. Jeg nyder det. Har selv sådan et gammelt hus, gulvvarme i hele underetagen, dobbelte radiatorer ovenpå. Kan nøjes ca med 42-44° ved -10° i fremløb. Jeg havde et førforbrug værre end jeres og fyrer idag for <16000,- om året.

400 meter slange finder jeg for lidt i ler.

Trinløse varmepumper er sommetider en smule bedre på virkningsgraden, men er ubehagelig dyre at reparere på. Jeg foretrækker en simpel on/off varmepumpe og en buffertank på radiatorvandet.

Mit eget anlæg er forberedt for solfanger og hvad jeg nu vil, men det kommer aldrig på.
 
Ulla
Hej "ham selv".
Tak for dit svar. - Og ja, sælger har brugt ca 2700 liter olie med deres gamle oliefyr, som nok har årsvirkningsgrad på 70%.
Er glad for at du mener, ratiatorer er realistiske og dog også optimerbare.
Lyder godt med dit ældre hus - men hvor isoleret er det? Vil du tro vores opnår samme niveau, når vi isolerer den oprindelige del i loft og gulv?
Tænker du, at 500 meter er mere fornuftigt? - og hvor stor en bufferkapacitet, ville du finde tilstrækkelig?
Hvorfor tror du ikke, at solfanger kommer på dit eget anlæg - kan det ikke betale sig?
Hilsen igen fra Ulla
 
hamselv
Har lavet VP i ganske mange gamle huse. I vinteren 2012/2013 installerede vi i et hus lidt større end jeres, lidt mindre forbrug. Vi advarede mod for klejne radiatorer og beregnede også disse, og kunne se de var for små. Ganske rigtigt blev det ikke rigtig godt og i februar skiftede vi så alle enkeltpladerne ud til dobbelte konvektorradiatorer. Og det gav en enorm forskel på oplevelsen af varmen i huset og varmepumpens kurve kunne sænkes væsentlig. Så er det et gammelt hus, så efterisoler det og skift radiatorerne med det samme. Kombinerer i med delvis gulvvarme, så lav gulvvarmen med en standard shunt med pumpe. Ikke noget med returventiler, eller køre på fælles pumpen. Det er ikke godt, når radiatorer er rodet ind i billedet.

Mit hus ligger på en meget forblæst bakketop og er lidt småutæt, men rimelig isoleret. Er PT ved at isolere yderligere.

Den tilslutningsmulighed jeg har for anden varmekilde, tror jeg at jeg vil bruge til at genetablere min trækedel. Det kan og må jeg. Og da det altid giver lidt når man går i værkstedet, kan jeg ligesågodt afbrænde dette og få lidt ud af det, istedet for at køre det på genbrugspladsen. Synes ikke jeg har lyst til at skæmme mine tagflader med solfangere og paneler. Iøvrigt har jeg ret store træer der ødelægger funktionenen noget. Havde jeg råd til VELUX fangere, så måske. Det er pænt og er dødnemt at få til at spille med en varmepumpe. Synes bare det er grufuldt for dyrt i forhold til hvad du ekstra kan spare. Men har lavet netop sådan et anlæg på Samsø, og det virker fortryllende godt.

Hvis det er fast ler, valgte jeg ikke under 500 meter. Jeg selv har en 9 kW pumpe kørende på 600 meter og den skal i hvert fald ikke køre med kortere slange. I skal så formentlig have en 7-8 kW pumpe. Og mit program siger min 440 meter i lerjord. Så rund det op til 500 og vælg MOUVITECS fine Turbocollector . De varmepumper vi sælger kører med slangen i en slænge. Dvs ingen brønd eller samlinger der kan blive utætte.

Beregningsmæssig bør i havne på et fyringsbudget på under en tredjedel af det i kender idag.
 
Leo_Jensen
Hej Ulla

Vores hus er fra 1974 og mere elendigt isoleret end jeres: 100 mm i gulv, vægge og skråvægge og 150mm på loftet.
Foreløbig har jeg lavet gulvvarme i 25m2 ud af 100 m2 gulv i stueetagen med 300 mm isolering, resten er uændret, og det går ærligt bedre end forventet med at varme det op.
På første sal har jeg sat PK2 radiatorer op ( og en enkelt PK3 pga pladsmangel). Jeg valgte radiatorer med den dobbelte nominelle effekt i forhold til de elpaneler, jeg pillede ned, og jeg har max været oppe på 34°C fremløbstemperatur. Det er noget en varmepumpe kan lide !
Til gengæld er cirkulationspumpen på hårdt arbejde på kolde/blæsende dage...
MVH Leo

LG Therma V 12kW inverter luft/vand med 120 l buffer og 180 l VVB. Trækker foreløbig 25m2 tung gulvvarme i spisestue/køkken samt 3 radiatorer i værelser og bad på 1. sal + brugsvand.
Soveværelse, 1 x bad samt stue er stadig opvarmet med hhv el og brændeovn. 183m2 hus i 1½ plan, årg 1974
 
Ulla
Hej Leo.
Oki - rart at høre - tusind tak for dit svar.
Hilsen fra Ulla
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 2

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,298
Nyeste bruger: Ove
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

23,821,518 Unikke besøg
XHTML CSS