HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Forskellen på kompressore?
Ekspress105
Hvad er forskellen på de forskellige typer af kompressore? Frown
Er en scroll en frekvensstyrret?
Er behovsstyrret frekvens eller start stop?

Hvad ville i vælge ud fra jeres erfaringer?Smile
 
Admin
Hej

Forskellen er at i en stempel kompressor kører stempler op og ned, i en scroll kører en "snegel" rundt med et kammer som bliver mindere

se video her

[url]http://www.youtube.com/watch?v=f_6xolDoqs0[/url]
Ejer af Heatpump.dk
Super Administrator
Bestået VPO eksamen
Ansat i branchen
KMO medlem
Autoriseret køl
 
PeterKunz
Se mere om scroll her: [url]http://www2.mat.dtu.dk/info/experiencing/scroll/introduction.html[/url]

En frekvensstyret er det samme som en behovsstyret kompressor.

Frekvensen angiver den strøm, der tilføres motoren, der driver kompressoren, som med skiftende herz kan have skiftende hastighed. Dette gør, at kompressoren kører med den hastighed, som der er behov for. Er der behov for 4 kw yder kompressoren det, og når det registreres at der er brug for 7 kw øges herz (dette sker i en frekvensomformer) således at kompressoren kører hurtigere).

Fordelen med frekvens- (eller behovs)styret pumpe er:

at den ikke starter og stopper så mange gange som en on/off pumpe. Opstart af varmepumpen koster en del strøm og det kan tage op til 10 minutter, før pumpen kører optimalt (dog ikke så lang tid ved moderne pumper). Det svarer til en bil, der bruger mere brændstof på 10 ture á 3 km end en på 30 km.

at der ikke behøves el-stav til topeffekter. En on/off-pumpe må ikke være for stor, for så starter og stopper den hele tiden i efteråret og foråret, den dækker måske kun 98 procent af nødvendig effekt, og resten med elstav.

at den giver jævn varme. En on/off-pumpe laver radiator-vand til en vis temperatur, hvorefter den slukker og venter til vandet er kølet, hvorefter den starter igen. En frekvensstyret regulerer hastigheden, så der hele tiden tilføres varme til systemet, hvorfor der er en meget jævn temperatur over radiatoren.

Flere og flere producerer frekvensstyrede pumper. Teknikken er dog måske mere sårbar end on/off, der er en simplere konstruktion, og man skal overveje, om den ekstra pris en frekvensstyret koster, kan spares hjem. Desuden kommer det an på husets topeffekt, om man skal vælge on/off eller frekvensstyret.
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
 
Ekspress105
Hej, tak for det, Det blev jeg da en hel del klogere af.. Grin

Kan da næsten ikke se andet end at scroll er nr et... Det er da en simpel teknik alligevel, og man kan vel ikke bare skifte til scroll senere hvis man har lavet et anlæg til on/off? men man kan altid gå den anden vej, ikke? Frown
 
PeterKunz
Både scroll og stempel-kompressor er velegnede til frekvensstyring.

Og både scroll og sempel er velegnede til on/off-anlæg.

Man kan jo bygge hvad som helst om, det koster bare kassen.

Fordelen ved scroll er især, at den ikke støjer så meget. Da man begyndte at eksperimentere med frekvensstyring på varmepumper var stempel-kompressorer mere effektive til det end scroll. Det er der dog lavet om på ved videreudvikling af scroll'en.
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
 
Admin
Hejsa

Både stempel og scroll bliver benyttet, dog er der en tendens til at det går i scroll retning.

Jeg tror dog ikke vi skal afskrive stempel helt, slet ikke efter rapporten hvor også Teknologisk er med.

Som Peter kunz er inde på, kan der være noget mere støj, dette tror jeg dog man arbejder med.

Man kan se Cop tal ved at læse denne rapport.
side 27

[url]http://www.teknologisk.dk/_root/media/27189_VP_projekt_335-48.pdf[/url]
Redigeret af Admin d. 20-03-2008 10:27
Ejer af Heatpump.dk
Super Administrator
Bestået VPO eksamen
Ansat i branchen
KMO medlem
Autoriseret køl
 
airman
Det trækker lidt i hver sin retning. Scroll er normalt "stærkest" ved lidt lavere kondenseringstemperaturer, idet funktionen er lidt a' la' en centrifugal pumpe. Stempel er bundet mere af slagvolumen, men kan almindeligvis fremvise bedste COP ved højeste kondenseringstemperaturer.

Ved industrielle stempelmaskiner kan man reparere og udskifte. Hermetiske både scroll og stempel er det udskift.

Scroll tåler i nogen grad væskeslag. Stempel tåler det ikke.

Scroll skal løbe den rigtige vej (fasefølgerelæ nødvendig).

Scroll har som udgangspunkt det største reguleringsområde, hvis frekvensregulering anvendes.

Støj og vibrationer har i nævnt. Men lyt alligevel til en Bitzer stempel. Den siger nærmest ingenting ved siden af f. eks Maneurop. Og Bitzeren lader sig regulere.
 
airman
Gårsdagen teknik med at anvende flere kompressorer var egentlig at foretrække. Ikke mindst sammen med en moderne styring.

Istedet for X15 kostbare frekvensomformer, så tænk på de gamle orange Vølund'er. Tre kompressortrin. Men det vil være for dyrt idag. Og den gamle metodik med et hav af pumper er bestemt heller ikke billigt i "spild-effekt".

Så skulle man nu bygge en selv lavede man med f. eks tre kompressorer. F. eks. 2, 4 og 8 kW ydelse. Så fik du vha trinkobler ydelse på 2, 4, 6, 8, 10, 12 og 14 kW. F. eks med bare en lille buffertank og en konsekutiv styringsfilosofi, ville antallet af starter kunne mindskes gevaldigt. Anlægget ville også være rimelig ufølsom for fejl i kølekredsen, da du aldrig lægger anlægget helt ned, ved haveri.

Men det bliver bare alt for dyrt, i forhold til færdige anlæg.
 
Admin
Hejsa

er enig med airman med hensyn til stempel bitzer, tror der vil blive forsøgt en del med denne også.
Ejer af Heatpump.dk
Super Administrator
Bestået VPO eksamen
Ansat i branchen
KMO medlem
Autoriseret køl
 
airman
Den anvendes skam allerede. Har set den i en VP, sammen med en frekvensomformer.

Og ellers kender jeg en med en hjemmelavet VP med større Bitzer industrimaskine.
 
Ekspress105
Hej...

Har lige nogle spørgsmål... Måske er de dumme eller også er der gode svar.. Grin

Hermetiske både scroll og stempel er det udskift. Hvad vil hermetiske sige?Sad

Scroll tåler i nogen grad væskeslag. Stempel tåler det ikke. Hvad er det? Frown

Scroll skal løbe den rigtige vej (fasefølgerelæ nødvendig). Øh... Skal en stempel ikke også det?Shock

Ja fandt ikke lige ud af at bruge cita funktionen...Cool
 
airman
Insider-information for kølefolk.

Hermetisk kompressor er når det hele er gemt i en sort eller blå klokke. Den kan ikke adskilles. Og dermed ikke repareres. Noget i stykker, udskift hele kompressoren.

Semihermetisk er når motor og kompressor er sammenbygget. Kan stort set altid adskilles. Og stumper kan udskiftes. Enkeltdele kan skiftes.

Åben: Anvendes ikke.

En stempel kan rende begge veje lige godt. Fungerer vha ventilplader.

Scroll'en er en snegl. Skal rende den rigtige vej, ellers yder den intet.

Væskeslag er hvis kølevæsken render igennem systemet uden ekspansion. Så render væsken flydende ind i kompresoren. Væske lader sig ikke komprimere og derfor risikeres haveri. En scroll kan dog i nogen tilfælde fungere som pumpe og derved overleve hændelsen.

NB Ingen spørgsmål er dumme!
 
Ekspress105
Aha... Tak så blev jeg lidt klogere... Grin

Væskeslag.... Hvordan opstår det? er det hvis at der ikke kommer varme ind ude fra eller? Shock

NB Tak for det Wink
 
Admin

Citer

NB Ingen spørgsmål er dumme!


Helt enig med airman

Vædskeslag kan forekomme hvis ikke kølemidlet retmæssigt kommer gennem expensionsventilen, netop som airman beskriver.
Ejer af Heatpump.dk
Super Administrator
Bestået VPO eksamen
Ansat i branchen
KMO medlem
Autoriseret køl
 
Ekspress105
Hmm... Er stadig ikke helt med, hvad sker der siden at det ikke ekspandere?Frown
 
Sydkoel

Citer

Ekspress105 skrev:
Hmm... Er stadig ikke helt med, hvad sker der siden at det ikke ekspandere?Frown


F.eks

Defekt termoventil, hvis ventilen står helt åben vil den bare smide kølemiddel igennem fladen, dette kan ske hvis føleren er defekt eller er faldet af sugeledningen.

For stor kølemiddelfyldning vil også kunne give væskeslag.

Det der også tit ses er olieslag, det vil sige en stor portion olie bliver suget tilbage til kompressoren på én gang, dette kan også havarere en kompressor .Det sker typisk hvis man har en fordamper placeret lavere en kompressoren (3-4 meter og derover) og rørstrengen ikke bliver lavet korrekt.
Sydkøl A/S
C-anerkendelse - Medlem af VP-ordningen. Forhandler af DVI, Daikin, Sanyo, Panasonic og Duka.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 4

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,367,641 Unikke besøg
XHTML CSS