HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Gammelt hus med kælder + dårligt isoleret = Jordvarme?
JanBalslev
Halløj Heatpump.dk Brugere

Jeg og familien på i alt 5 personer har netop købt et gammelt hus ved Århus (Åbyhøj) fra 1933. Huset er på 146m2 + 146m2 kælder - altså ialt omkring 300m2 bolig. Ifølge en energimærkningsrapport fra juni 2007 er de 166m2 heraf opvarmet.

Huset opvarmes for øjeblikket med et meget gammelt udskiftningsmodent oliefyr - samt en brændeovn i kælderen.

De nuværende beboer - en dame og hendes store søn brugte sidste år 20.000 kroner på olie og derudover en ukendt mængde træ til brændeovnen.

Ifølge en energimærkning er husets isoleringsevne "G1" = den anden dårligst mulige energimærknings karakter. Opgaven minder således umiddelbart en del om at varme op under en si Sad

Energimærkningsrapporten foreslår en del forskellige isoleringstiltag - samt skifte til fjernvarme.

Desuden vurdere energimærkningsrapporten at et normaltforbrug af olie for huset vil være på hele 5377 liter olie - i 2007 oliepriser svarende til et forbrug på omkring 39800 kroner om året.

Der er gamle "orginale" radiatorer i hele huset og ingen gulvvarme.

Energimærkningen foreslår tilslutning til fjernvarme - men hvorfor ikke vælge jordvarme?

Grunden er på hele 1344m2 (dog fylder et gammelt træ bagerst i haven cirka 1/4 - så her kan man vel ikke grave slanger ned?

Tilbud på jordvarme fra DVI

Vi har fået et foreløbig tilbud på jordvarme fra DVI udfra de oplysninger som er gengivet ovenfor. Prisen for etablering af jordvarme bliver omkring 152.000 - vi kan så spare 25.000 ved selv at grave 600 meter slange ned. Jeg synes godt nok det er lidt pebret - men ifølge DVI tilbud skulle dette kunne reducere varmeudgiften til "kun" 16.789 om året (mod de i tilbudet anslåede 45.000 til olie opvarmning og 54.000 til elopvarmning).

Data for tilbudet - huset: 300m2, isoleringsgrad 38 W pr. m2 ( varmetab ) - 5 personer - nødvendig varmeeffekt 12,3 kW, nuværende forbrug 4500 liter.

Varmepumpe: Queen 13 combi, behovsstyret, effektdækning 103,5%, Års middel faktor, 3,4 rumvarme, 2,8 varmt vand.

Alternativet er fjernvarme, ifølge energimærkningsrapporten anslåes dette at koste omkring 54.000 - skal der skiftes til nye radiatorer og rørføring måske nærmere 100.000.

Hvordan er det med garanti på disse jordvarme systemer?

Hvad skal vi mon vælge - jordvarme eller fjernvarme?

Sjovt nok er der ingen sammenligninger af jordvarme overfor fjernvarme online --- eller i noget materiale jeg har set? Er det fordi sådanne sammenligninger ikke sælger nogen jordvarmeanlæg?

På forhånd mange tak for hjælpen.
Redigeret af JanBalslev d. 09-06-2008 13:17
 
PeterKunz
I skal først og fremmest sørge for at efterisolere huset. Det er langt den mest rentable energi-investering.

De 38 W pr. m2 kommer I kun ned på efter en grundig isolering af huset.

Citer

Desuden vurdere energimærkningsrapporten at et normaltforbrug af olie for huset vil være på hele 5377 liter olie - i 2007 oliepriser svarende til et forbrug på omkring 39800 kroner om året.

Det lyder ret sandsynligt!

I får sikkert brug for at gå meget tæt på træet for at få plads til slangerne.

Jeg ville gøre følgende:
Undersøg alt om efterisolering af huset. Indhent priser og find ud af, hvad I selv kan gøre.

Få derefter en ny vurdering af husets varmebehov.

Bed om prisen på fjernvarme i jeres område og sammenlign den med jordvarmen.

Prøv at lægge et billede af jeres radiatorer, og find ud af, hvor mange m2 radiator I har i alt.
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
 
JanBalslev
Tak for den hurtige tilbagemelding.

Vi har ikke overtaget huset endnu så billedet af radiatoren er ikke af den bedste kvalitet. Jeg er ikke klar over hvor stort et areal radiatorerne er på, da vi ikke har overtaget huset endnu.

Vi skal helt sikkert have isoleret huset bedre som du foreslår - der er mange ting at tage fat i. Blandt andet isolering af gulv mod kælder, isolering af ydermur og udskiftning af vinduer og døre. Disse isoleringer er alle rentable ifølge energimærkningen og vil når de er færdige føre til at huset fremover vil kunne opnå energiklasse "D2". På sigt har vi også en drøm om at få gulvvarme i hele huset.

Vil sådanne efterfølgende isolerings forbedringer gøre at dimensioneringerne af det anlæg som DVI umiddelbart har foreslået er fuldstændig forkert dimminsioneret ?

Den olietank der er for øjeblikket bliver ulovlig pr 1/9-2008 så et eller andet skal vi jo have fundet frem til Frown
JanBalslev tilknyttede følgende billede:fil:
Du har ikke lov til at se downloads i denne debat.
 
PeterKunz

Citer

Vil sådanne efterfølgende isolerings forbedringer gøre at dimensioneringerne af det anlæg som DVI umiddelbart har foreslået er fuldstændig forkert dimminsioneret ?

Det kommer an på, om de har taget højde for efterisolering. Det tyder W pr. m2 på.

Mon ikke I kan få lidt respit med olietanken, når blot I er igang med ombygning? Det er jo ikke alle byggerier, der lige overholder fristerne...

Nej, det er lidt svært at se noget på billedet om radiatorerne. Det betyder rigtig meget for dimensioneringen om der er gulvvarme eller ej. Men I har jo fået tilbud på en inverterpumpe, og den kan omstille sig til et lavere forbrug, så det er godt. I bør dog forelægge en plan for de ombygninger I påregner, så I kan få det helt optimale varmesystem.

Ved du om radiatorsystemet er et 1-strengs eller 2-strengs?
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
 
JanBalslev
Efter netop at have nærlæst energimærkningsrapporten kan jeg citere denne for:

Citer

Fordelingssystemet
Status: Varmefordeling til radiatorer sker ved et 2-strenget anlæg. desuden er der gulvvarme på badeværelset.

Varmerørende er ført i kælderen og isoleringsstanden er middel med enkelte uisolerede områder.

Cirkulationspumpen er konstant i drift

Automatik
Status: Alle radiatorer er forsynet med termostatventiler


....så der er altså en lille bitte smugle gulvvarme.
Redigeret af JanBalslev d. 09-06-2008 17:36
 
Triplus
Er kommunerne ikke meget tilbageholdende med at give tilladelser til jordvarmeanlæg, når der er fjernvarme til rådighed i området?

Værkerne er jo nødt til at "komme af" med deres varme.

Måske er det derfor, der ikke findes sammenligninger mellem fjen- og jordvarme!
 
airman
De stedlige varmeværker er nogen steder særdeles billige. I det sydlige Århus er det nogen steder temmelig billig, omend den faste afgift er til at få øje på. Men tricket er, at man forsøger med så høj fast afgift og så lille afregning på forbrug så brændeovne og andet hjælperi bliver uinteressant. Tricket er så (lig f.eks. Hedensted fjernvarme) at når så tilslutningen er tilstrækkelig, får den hvad alt hvad den kan trække. Samme lektion får pillekunderne iøjeblikket (olieselskaberne sidder på importen af piller). Og da den pt kan trække temmelig meget, får den temmelig meget. Sælgerne er jo ikke idioterer. Men den vurdering må du selv tage.

PS Kommunerne kan kun tage hensyn til varmeværker og forsyning hvis der foreligger tinglyst varmeplan. Og er der ingenting tinglyst på matriklen vil kommunen komme slemt galt afsted, hvis de forsøger at favorisere et varmeværk.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 3

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,366,963 Unikke besøg
XHTML CSS