Vi har et fritidshus på en ø i Lillebælt. Det er et murstenshus på 100 m2, men det er inddelt i to afdelinger, hvor den ene skal renoveres næste år: der skal støbes gulv og lægges klinker i tre værelser på i alt 55 m2, og ydervægge bliver efterisoleret indvendig. Resten af huset er renoveret med støbte gulve og elektrisk gulvvarme suppleret med elradiatorer.
Nuværende opvarmning i de 55 m2 er brændeovn plus elradiatorer. Huset benyttes ikke de 3 koldeste måneder, og der fyres ikke om sommeren. Brugsvand er fra ny elektrisk vandvarmer.
Spørgsmål: kan det være rimeligt at installere gulvvarme med jordvarme i kun 55 m2, når der stadig skal være brændeovn til supplement? Alternativet er elektrisk gulvvarme under klinkerne.
Har nogen en ide om det er rimeligt og hvor stort et anlæg og slangelængde der kan forventes, når det kun drejer sig om 55 m2?
Spring til debat:
Log ind
Er du endnu ikke registreret bruger? Klik her for at oprette dig.