HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Mitsubishi
Mitsubishi
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Har min varmepumpe et økonomisk driftsmønster?
VB
Jeg skriver dette indlæg i håb om at blive klogere på, hvad der er et fornuftigt driftsmønster for en frekvensstyret luft/vand varmepumpe.

Da jeg i november 2013 valgte en frekvensstyret varmepumpe, forventede jeg, at frekvensstyringen ville justere fremløbstemperaturen i radiatorerne, så den slavisk fulgte varmekurven.

Varmepumpen blev sat i drift i let frostvejr, og stor var min forbavselse og frustration, da varmepumpen med mellemrum fyldte radiatorerne med 50 grader varmt vand eller mere i situationer, hvor varmekurven kun forlangte godt 40 grader og rumtemperaturen var på 22 grader.

Denne, i min optik, alt for høje fremløbstemperatur blev efterfulgt af pauser på op til 2 timer. Først når radiatorerne blev lunkne, startede varmepumpen igen. Derefter leverede den i en time eller to en fremløbstemperatur lidt under de godt 40 grader til radiatorerne, som varmekurven typisk forlangte.

På et tidspunkt tog pokker så atter ved varmepumpen. Den bankede igen 50 grader varmt vand rundt i radiatorerne, hvorefter den stoppede og holdt pause i 1 til 2 timer.

Med andre ord, min frekvensstyrede varmepumpe opførte sig som en on/off-varmepumpe, og den stod typisk stille mellem 5 og 9 timer i døgnet, selv i let frostvejr.

På den baggrund havde jeg store frustrationer og lange diskussioner med leverandøren og dennes serviceorganisation.

Forud for købet af varmepumpen havde jeg nemlig forstået på sælgerne, at den lavest mulige temperatur i radiatorerne var meget vigtig for at få den bedst muligt økonomi.

Men det var umuligt for mig at få en forståelig forklaring på, hvorfor min frekvensstyrede varmepumpen ikke bare regulerede effekten, så fremløbstemperaturen fulgte varmekurven uden andre stop end afrimninger.

På et tidspunkt opdagede jeg, at processen med de alt for høje fremløbstemperaturer blev sat i gang, når gradminuttallet faldt til omkring -400. Det var tydeligvis signal til varmepumpen om at ignorere varmekurven og producere varme for fuld effekt.

Det fortsatte den med, indtil gradminuttallet var faldet til -230. På det tidspunkt var radiatorerne fyldt med 50 grader varmt vand og derover.

Jævnlige opdateringerne af softwaren fra producenten har dog siden ændret driftsmønsteret noget. Når gradminuttallet er faldet til -400, øges effekten nu gradvis i langsomt tempo, så det nu tager pænt lang tid at hæve fremløbstemperaturen til de 50 grader.

Det har reduceret varmepumpens stop til omkring en halv time, og det betyder, at radiatorerne aldrig når af blive så kolde, at det påvirker varmekomforten. Det var et problem før.

Varmepumpen kører fornuftigt rent økonomisk, både i forhold til det tidligere årligt olieforbrug på 2300 liter (i snit målt over 3 år) – og faktisk også mere økonomisk i forhold til, hvad jeg blev stillet i udsigt.

Derfor er jeg nået frem til den opfattelse, at der måske ikke er noget galt i, at varmepumpen med mellemrum hæver fremløbstemperaturen 5 grader over de 40 eller 45 grader, som varmekurven forlanger. Men at det måske endda ligefrem bidrager til den gode økonomi.

Jeg er nemlig blevet opmærksom på, at min varmepumpe ved -7 grader og en fremløbstemperatur på 55 grader har en COP på 2,02. Og ved -7 grader og en fremløbstemperatur på 45 grader en COP på 2,48.

Ved 50 grader er det vel så en COP på 2,25.

Mit ræsonnement er, at godt nok bruger varmepumpen (lidt) mere strøm, når den producerer fremløbstemperatur på 50 grader end når den producerer 45 grader. Men det opvejes måske helt eller delvis af, at den stort set ingen strøm bruger, når den er stoppet.

Desuden bruger varmepumpen jo også en anelse mindre strøm (ved har en lidt bedre COP) i de timer, hvor den producerer en fremløbstemperatur en grad eller to under, hvad varmekurven forlanger. Hvilket jo er årsagen til, at gradminuttallet går ned på -400.

Giver mit ræsonnement mening for jer, der ved meget mere om varmepumper og deres styring end jeg gør?
Frekvensstyret 3-12 kW NIBE F2040 (Luft/Vand) med NIBE VVM indendørs modul.
Installeret november 2013. Opvarmer hus på 180 kvm., fordelt på 2 plan. Primært med radiator, 40-50 kvm med gulvvarme. Huset er bygget i 1946. 50 mm hulmursisolering og 250 mm tagisolering.
Årsforbrug:
6.430 kWh i 2014 (laveste udetemperatur -5)
6.650 kWh i 2015 (laveste udetemperatur -5)
7.083 kWh i 2016 (laveste udetemperatur -9)
6.777 kWh i 2017 (laveste udetemperatur -6)
Før varmepumpen 2300 liter olie.
 
Daffy
Har du en indeføler monteret ? -og er den aktiveret.. ?

Dette kunne (måske) løse din problemer ..
Interesseret i VP teknik -og dens fysik.
Medejer af en Svensk Torp med en Nibe Figther.1245-8. 120 meter bjergvarmeboring. 8 kvm. solfanger til opvarmning af brine og solvarmebeholder -begge på 300 liter. Kølecertifikat Kat II samt Varmepumpekursus fra DjH. Registreret hos KMO.
 
VB
Indeføler er installeret og har været aktiveret fra første dag. Den ville jeg ikke undvære. Den gør, at jeg aldrig behøver at justere varmekurven. Det klarer styringen selv.
Frekvensstyret 3-12 kW NIBE F2040 (Luft/Vand) med NIBE VVM indendørs modul.
Installeret november 2013. Opvarmer hus på 180 kvm., fordelt på 2 plan. Primært med radiator, 40-50 kvm med gulvvarme. Huset er bygget i 1946. 50 mm hulmursisolering og 250 mm tagisolering.
Årsforbrug:
6.430 kWh i 2014 (laveste udetemperatur -5)
6.650 kWh i 2015 (laveste udetemperatur -5)
7.083 kWh i 2016 (laveste udetemperatur -9)
6.777 kWh i 2017 (laveste udetemperatur -6)
Før varmepumpen 2300 liter olie.
 
pmp
Logger du ?
Umiddelbart virker det som for høj varmekurve (og måske et lavt startpunkt), men bare et gæt.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: 2010/11: 4.230 kwh, 2011/12: 3500 kwh, 2012/13: 3990 kwh, 2013/14: 2990 kwh, 2014/15: 3250 kwh, 2015/16: 3500 kwh, 2016/17: 3600 kwh incl. pumper.
 
VB
Umiddelbart virker det som for høj varmekurve (og måske et lavt startpunkt), men bare et gæt.

Jeg tror nærmere jeg skulle ind og kikke på frekvenskurven, som styrer effekten. Den er sat på automatik, men jeg har faktisk mulighed for at indstille den manuelt.

I stille vejr kører varmepumpen normalt uden de store udsving i fremløbstemperaturer i forhold til, hvad varmekurven dikterer. Et par graders overtemperatur måske. F.eks. 45 grader i stedet for varmekurvens 43 grader.

Men hvis det blæser, kan det være omvendt. Så er varmepumpens effekt ved samme udetemperatur for lille til at nå den fremløbstemperatur, som varmekurven forlanger. F.eks. 41 grader i stedet for varmekurvens 43 grader.

Det er formentlig fordi radiatorerne og gulvvarme afgiver mere varme.

Men når gradminuttallet rammer -400, hæver varmepumpen gradvist fremløbstemperaturen, og det bliver den ved med, indtil gradminuttallet er steget til -230. Så begynder den langsomt at sænke effekten igen.

På det tidspunkt kan fremløbstemperaturen i nogle tilfælde være oppe i nærheden af de 50 grader, og da varmepumpen også kun langsomt sænker effekten, går gradminuttallet hurtigt i 0 og varmepumpen stopper.

Udsvingene i forhold til varmekurven er størst i mildt vejr, hvor frekvenskurven dikterer laveste effekt. Men koldere vejret er, jo mindre bliver udsvingene. Og med frostgrader omkring -5 er udsvingene så små, at varmepumpen kun stopper for at afrime.

Hvis jeg skulle have designet frekvensstyringen, ville jeg nok have ladet fremløbstemperaturen styre effekten i stedet for at gradminuttallet styrer effekten. Så ville varmepumpen jo kun stoppe, når laveste effekt er for stor - og ved afrimninger.

Men jeg er helt åben for den mulighed, at udviklerne af styringen er klogere end jeg.

F.eks. kan det god være, at det komfortmæssigt er en fordel i mildt vejr, hvor fremløbstemperaturen ligger på 35-36 grader, at radiatorerne en gang imellem kører op på 45-46 grader, så de periodisk kan afgive mere varme.

Og jeg er nået frem til den opfattelse, at udsvingene næppe forringer varmepumpens økonomi mærkbart.
Frekvensstyret 3-12 kW NIBE F2040 (Luft/Vand) med NIBE VVM indendørs modul.
Installeret november 2013. Opvarmer hus på 180 kvm., fordelt på 2 plan. Primært med radiator, 40-50 kvm med gulvvarme. Huset er bygget i 1946. 50 mm hulmursisolering og 250 mm tagisolering.
Årsforbrug:
6.430 kWh i 2014 (laveste udetemperatur -5)
6.650 kWh i 2015 (laveste udetemperatur -5)
7.083 kWh i 2016 (laveste udetemperatur -9)
6.777 kWh i 2017 (laveste udetemperatur -6)
Før varmepumpen 2300 liter olie.
 
Varmeihuset
Nå i den anden tråd bad du mig komentere i denne tråd
i den anden tråd, skrev du at du ikke havde aktive termostater på dine radiaror eller sagt sådan, de stod så åbne at der var frit gennemløb
men påstod at du kørte med samme fremløb, ved forskellige udetemperaturer
til det skrev jeg, at dette ikke kunne være sandt/lade sig gøre

i denne tråd kan jeg så læse at AT DU kører på en indeføler, denne føler gør det samme som alle dine termostater gør til sammen

Du skriver jo også at fremløb svinger vildt, og den kører med pauser uden at du ønsker det

det er ret langt fra at den kører stille og roligt med samme fremløb ved både 0 og minus 4

Samme fremløb ved forskellige ude temperaturer og en fastholdt indetemperatur kan godt lade sig gøre
Det ved at noget styrer flowet ,og flowet bestemmer hvor meget energi der afsættes i huset
MEN det vil medføre at man kører en højere temperatur end nødvendigt med den givne varmeflade
JEG gør netop dette, i min buffertank ønsker jeg en temperatur der er en lille bitte smule over den nødvendige temperatur
det gør at temp ikke falder sønderligt i mine radiatorer når der afrimes
så skal pumpen heller ikke hente så meget bagefter afrimningen via radiatorerne, men gør det fra bufferen (den nødvendige energi vil være den samme )
Skinner solen pludseligt, og stuen varmes op, så kniber termostaterne bare
og stuen henter ikke energi fra bufferen, men de resterende rum +kælder hat stadig brug for samme fremløb, og HAR adgang til denne fra bufferen
pumpen skal så bare arbejde mindre for at holde bufferen på ønskede temperatur
når der laves varmt vand, er den ekstra energi i bufferen med på at holde varmen i radiatorene
fra bufferen tappes der som første prioritet til radiatorerne , dvs at når der atter laves varme til radiatorerne , får de det som det første, og kun den overskydende varme fylder langsomt bufferen op med den energi den mangler fra vvproduktions tiden
JA JA
man blir lidt bidt af det, men hellere det end bidt af en regning fordi, man ikke var bidt af det ;o)
 
VB
....men påstod at du kørte med samme fremløb, ved forskellige udetemperaturer
til det skrev jeg, at dette ikke kunne være sandt/lade sig gøre.

i denne tråd kan jeg så læse at AT DU kører på en indeføler, denne føler gør det samme som alle dine termostater gør til sammen

Du skriver jo også at fremløb svinger vildt, og den kører med pauser uden at du ønsker det

det er ret langt fra at den kører stille og roligt med samme fremløb ved både 0 og minus 4

Jeg kan godt se, at jeg har udtrykt mig uklart.

Men jeg vil lige præcisere, at fremløbstemperaturens tidligere helt vilde udsving og de timelange stop, hvor varmepumpen stod stille, er fortid. Dette uhensigtsmæssige driftsmønster har NIBES opdateringer af softwaren minimeret markant.

De store udsving med op til 5 grader over den varmekurvens fremløbstemperatur forekommer kun ved plusgrader udendørs. Jo koldere vejr, jo mindre udsving – og mellem 0 og -5 grader og koldere, kører varmepumpen typisk med ganske små udsving på 1-2 grader i fremløbstemperatur.

JEG gør netop dette, i min buffertank ønsker jeg en temperatur der er en lille bitte smule over den nødvendige temperatur

Jeg er helt med på, at en stor buffertank gør meget godt for en on/off varmepumpe. Men det undrer mig, hvad en buffertank gør af godt for en frekvensstyret varmepumpe.

Ud over naturligvis at den kunne fortsætte med at levere uændret varme til radiatorerne (hvad min ikke gør) mens varmepumpen producerer varmt brugsvand.

Jeg synes det mest logiske ville være, at den frekvensstyrede varmepumpe løbende tilpasser varmeproduktionen til at holde præcis den fremløbstemperatur, som varmekurven forlanger. Og at den gør det ved at måle direkte på fremløbstemperaturen.

Men det gør min varmepumpe ikke.

Det er mit indtryk, at udviklerne hos NIBE har taget udgangspunkt i styringssystemet hos deres on/off varmepumper, hvor start og stop styres af gradminuttallet.

Hvis de havde ladet fremløbstemperaturen styre frekvensen, tror jeg min varmepumpe ville have fået et optimalt driftsmønster. Men jeg er åben overfor, at jeg har overset noget og at udviklerne er meget klogere på varmepumper end jeg er.

Men jeg kunne da godt tænke mig at vide, om nogen herinde på forummet kender en frekvensstyret varmepumpe, så hvor frekvensen styres af fremløbstemperaturen.
Frekvensstyret 3-12 kW NIBE F2040 (Luft/Vand) med NIBE VVM indendørs modul.
Installeret november 2013. Opvarmer hus på 180 kvm., fordelt på 2 plan. Primært med radiator, 40-50 kvm med gulvvarme. Huset er bygget i 1946. 50 mm hulmursisolering og 250 mm tagisolering.
Årsforbrug:
6.430 kWh i 2014 (laveste udetemperatur -5)
6.650 kWh i 2015 (laveste udetemperatur -5)
7.083 kWh i 2016 (laveste udetemperatur -9)
6.777 kWh i 2017 (laveste udetemperatur -6)
Før varmepumpen 2300 liter olie.
 
Varmeihuset
Min er en frekvensstyret
den styrer så på returen
efter en afrimning eller vv produktion eller en pause i den lune tid
der starter den op med høj frekvens,og jo tættere den kommer på ønske temperaturen, jo mere skruer den ned , når der er koldt nok, så finder den en passende frekvens,og justere løbende

Bufferen er som du selv siger det, til at radiatorerne har varmt vand til rådighed en tid under vvproduktion og afrimning
og i den lune tid , hvor den ikke kan lave så lidt som huset tigger om, ja der gir den længere driftstider og færre starter , end uden

har også hørt at der er folk der har oplevet lyde fra radiatorerne ved afrimning uden buffer , men skal ikke kunne sige om det er et stort problem
Kommer nok også an på hvilke radiatorer men har
JA JA
man blir lidt bidt af det, men hellere det end bidt af en regning fordi, man ikke var bidt af det ;o)
 
VB
Min er en frekvensstyret den styrer så på returen

Hvis udetemperaturen (f.eks. 0 grader) via den indstillede varmekurve dikterer en bestemt fremløbstemperatur (f.eks. 40 grader), så skulle man tro, at den mest præcise styring kan opnås ved at frekvensstyringen måler direkte på fremløbstemperaturen.

Men det giver også mening for mig, at din varmepumpe styrer efter returen, som jo ikke svinger nær så meget ved afrimning og varmtvandsproduktion.
Frekvensstyret 3-12 kW NIBE F2040 (Luft/Vand) med NIBE VVM indendørs modul.
Installeret november 2013. Opvarmer hus på 180 kvm., fordelt på 2 plan. Primært med radiator, 40-50 kvm med gulvvarme. Huset er bygget i 1946. 50 mm hulmursisolering og 250 mm tagisolering.
Årsforbrug:
6.430 kWh i 2014 (laveste udetemperatur -5)
6.650 kWh i 2015 (laveste udetemperatur -5)
7.083 kWh i 2016 (laveste udetemperatur -9)
6.777 kWh i 2017 (laveste udetemperatur -6)
Før varmepumpen 2300 liter olie.
 
Varmeihuset
Hæ, min kører pt slet ikke efter en udetemperatur ;o)
Som tidligere nævnt, når det bare er lidt lunt, stopper den jo alligevel ind imellem
når den kører konstant, så køler udeluften huset mere jo koldere
det medfører en højere afkøling af radiator vandet, det medfører at pumpen skal skrue op for fremløbet for at holde den valgte retur temperatur
så min pumpe styres af BEHOVET
skinner solen nu , men udetemp ændrer sig ikke, ja så falder energibehovet fra radiatorerne (som har termostat)
temperaturen forbliver muligvis som ønsket i stuen, men er der nok sol stiger den alligevel midlertidigt

ved lavere temperaturer end minus en , er det ikke nok med en retur på 27-28 grader
Har ikke testet det ved meget lavere temperaturer end det , da jeg stadig leger med det hele ;o)

om du styrer på frem eller tilbage, kan være et fedt, hvis bare det virker

den store forskel kommer nok ved forskellige huse =nyere kontra gamle 60er huse
de gamle svinger bare mere i enrgibehov, så der er det en fordel med noget der kan klare de skarpe sving
JA JA
man blir lidt bidt af det, men hellere det end bidt af en regning fordi, man ikke var bidt af det ;o)
 
Spring til debat:
Log ind
Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Heatpump.DK
byder
johnny111
VELKOMMEN
som nyt medlem

SuperAdmins: 1
Moderator: 0
9895857 unikke besøgende

Brugere online:
Chr05:21:01
mureren05:55:25
Daffy06:58:17
Torkild12:31:53
lars-jacobsen12:39:39
hanssing> 1 Dag
VB> 1 Dag
Per Hojmark> 1 Dag
Chrholmen> 1 Dag
majmik> 1 Dag

Gæster online: 3

Din IP-adresse: 107.22.48.243

VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2017 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt CVR Nr 18966778 Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2018 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

9,895,857 Unikke besøg
XHTML CSS