Ja det er jo ikke just BR der hærger kan jeg se. Dokumentation for SEL? Hvor er den. Angivelse af hvilke justeringer der er lavet med ventilator hastigheder? Udsugning i stuen? Hvorfor ? Helt klart ikke en med VENT Certifikat der har lavet det der. Kan med nogen sikkerhed genkende den slags målerapporter, og har et meget klart gæt på hvem der har begået den der.
Overtryk var no-go da jeg lærte faget i firserne, og er det stadig hos os, med mindre man har brændeovn.
PS Nilan kan ikke autorisere nogen til noget.
PSPS: Hvis vi afleverede sådan noget, når vi bygger "rigtige" anlæg, ville det omgående medføre kontrol, og blive returneret med påskriften "skrivebordsrapport".
Tager man fra en ende af og siger man vi gerne vil søge at lave tingene, således end ikke en TI ansat kan komme efter en, starter vi med at fortælle hvilket måleudstyr vi anvender. Kalibreringsdato. Dernæst oplyser vi målemetodikken.
Der er der så lidt forskelle. Personligt anvender jeg helst målesonde, målelære og til ventilerne hørende konstanter og bruger de tilhørende konstanter og udregner udfra dette de målte værdier. Det kan med rimelighed anvendes til ret valide propertionalitetsmålinger. Oftest (hvis SEL er overholdt), er det ikke for præsist og ejheller for stor målenøjagtighed på kanalmålinger, men kan man, checker man hovedluften , og forsøger der at lave en hovedluftmåling. Der måler du tryk, temp og måler i et måleplan, efter anvisningen fra Vent ordningen. Alt dette med forskellige sansynlige målenøjagtigheder (som man oplyser). Strømforbruget måles og SEL kan udregnes. Vores unge indreguleringstekniker Palle, foretrækker så måletragte, til almindelig daglig brug, hvilket også er OK, men metodefejlen er så en smule større, men absolut anvendelig. COP der er ældre end mig bruger også helst tragte. Om alt er, man skal skrive hvad man gør, og med hvilket udstyr.
Ser vi så på luftmængderne skal du have:
36 m³/h ud fra toilet og bryggers. Der er en ø100 ventil almindeligvis fin.
54 m³/h ud fra bad. Der er en 100 ventil lige lille nok og ø125 er at foretrække.
72 m³/h ud fra køkken. ø125 er lige lille nok og 160 er at foretrække.
Disse ventiler vil bedst være dem med dyb kegle, f eks. de gode fra Flakt, Ølands KSO, Lindabs KSU, eller min favorit finske URH fra Haltosn. De helt billige af plastik og den med kort kegle som f. eks KU, finder jeg klart for ringe og disse har en temmelig ringe egendæmpning støjmæssigt.
I sove og ophold returnerer du så friskluften. Og afhængigt af om man så har varmeflade på eller ej kan der så vælges ventiler passende til dette. Jeg foretrækker Haltons ULA, men andre er heller ikke så ringe. KI ventilerne - de helt billige - og plastikventilerne er dog så sølle at dem kan man dårligt anvende. Alt dette samler man selvfølgelig i sin afleveringsprotokol og overlader til kunden.
Er vi i større installationer har vi måleblænder og indreguleringsbokse på og laver målingerne i disse og udfører korrekte normmålinger i hovedkanaler. Senest, da vi laved en skolefløj, havde vi normmålinger i ventilatorne til hovedluft, 18 stk volustater til delluften og kontrollerede balancen i 19 anemostaters indbyggede måleblænder.
For et par måneder siden investerede vi et par timer i at kortlægge målefejlene, når vi skiftede emhætter for en boligforening og lavede derfor en opstilling med en MUB ventilator. En IRIS blænde til kontrol. En kanalmåling til check af validitet og målte så tryk og sammenholdt så disse med målebladet og tredobbelt kontrollerede dette med tragtmåling. Simpelthen for at danne os et overblik over hvad vi beskæftigede os med og for at træne gutterne i hvad der gav valide målinger. IRIS målingen havde vi inde over som referencen og de mest pålidelige måling vi kunne foretage med lavest mulige metodefejl.
Der viste trykmålingen sig at være mest pålidelig, når man havde duelige måleark for emhætter, det være sig i vores test Gl exhausto emhætter, nye Exhausto emhætter, Thermex nye og Ølands nye. Tragtmålinger i disse var forbundet med nogen metodefejl, hvilket kom lidt bag på f. kes vores Palle (han er så relativt ung, men er Vent certificeret - altså en TI uddannelse).
Slutbemærkningen til småhusventilation og indregulering af disse vil for min side være. Laves disse, så SEL bliver meget lav og de har lavt støjniveau, skal kanalhastighederne være meget lave og ventilerne relativt store. Det giver en den udfordring af målingerne på disse kun dårligt kan udføres med tålelig nøjagtighed. Skal målenøjagtigheder som ønsket i DS 447 opnås skal man helst have større indreguleringstryk og hastigheder, hvilket BR ikke levner mulighed for, da SEL så vælter. Ergo bider den sig selv i halen. Oveni dette ser vi så luftmålinger som den viste, med meget ringe validitet, og hvor stort set alle oplysninger mangler, men det er nok normalt, når måleteknikerne aldrig er blevet skolet i hvad de laver. Og ejheller er skolet i hvad der bør oplyses i en målerapport.
Vil man vide noget om indregulering, kan jeg anbefale de gamle Glent bøger, ventilationsståbien og Danvak bøgerne. Bedste opsummering af dette, findes i Vent ordningens måleblade, der fornuftigt anviser hvordan sandsynlig målefejl og korrektioner foretages og angivelse af måleplaner og hvilke oplysninger der skal med. Ligeledes er der her en anvisning i vurderingen af målingens anvendelighed og i propertionalitetsmålinger. Vil man videre, sætter man sig ned og lærer pumpeligningerne og lærer at læse ventilatordiagrammer og bruge disse. Resten hedder så øvelse, sund fornuft og rettidig omhu.
Bøgerne kan normalt lånes på tekniske biblioteker.
PS Undskylder at have klappet kæp-heste omkring ventilation i denne Vølund tråd
Redigeret af hamselv d. 01-11-2014 02:18
Ja det er jo ikke just BR der hærger kan jeg se. Dokumentation for SEL? Hvor er den. Angivelse af hvilke justeringer der er lavet med ventilator hastigheder? Udsugning i stuen? Hvorfor ? Helt klart ikke en med VENT Certifikat der har lavet det der. Kan med nogen sikkerhed genkende den slags målerapporter, og har et meget klart gæt på hvem der har begået den der.
Overtryk var no-go da jeg lærte faget i firserne, og er det stadig hos os, med mindre man har brændeovn.
PS Nilan kan ikke autorisere nogen til noget.
PSPS: Hvis vi afleverede sådan noget, når vi bygger "rigtige" anlæg, ville det omgående medføre kontrol, og blive returneret med påskriften "skrivebordsrapport".
Jeg var heller ikke lige så imponeret med "rapporten". Havde håbet på noget mere.
Nu er det dog sådan at jeg skal have ført rørene ned i min kælder, så jeg får et enkelt blæs og sug der, så jeg kan jeg aflaste min affugter lidt, da den bruger rigeligt med strøm.
I den forbindelse vil jeg så bede om en rigtig indregulering.
Nu er anlægget i forbindelse med ombygning, så der er nok ikke helt de samme formelle krav, men derfor vil det være rart med noget dokumentation alligevel, og det deu beskriver ville være fedt at få ofr så han man en helt anden viden om hvordan anlægget yder.
Vedrørende sug i stuen, så mener jeg nu godt det kan forsvares når der nu er tale om en stor stue. På den anden side er der rigeligt med sug, så den var måske ikke så nødvendig, men han har da ikke hoppet over hvor gærdet er lavest med antal blæs/sug.
Vi har i øvrigt brændeovn, selvom den ikke er meget i brug. (måske hvis der bliver rigtigt koldt)
Mine ventiler ser ud til at være Lindab KIR og KSU 125 mm. Bortset fra indreguleringen tror jeg faktisk tingene er gode nok, så det skulle være er til at rette op på. Rørerne der ligger i isoleringen på loftet er så ikke isoleret på oversiden på, hvilket er noget juks, men det er mig selv der skal gøre det så....
Jordvarme - Thermia Diplomat Duo Optimum G3 8 KW, 110 l buffer, Carlo Cavazzi bimåler EM23-DIN
350 m slange, alm jord.
Hus: Oprindeligt 1970 med 158 m2 og 81 m2 kælder. Olieforbrug 2300 liter + ½ palle træbriketter. Total om/tilbygget i 2013/14: 223 m2 +81 m2 kælder. Nye vinduer, 350 mm papiruld på loft, facade og sokkelisoleret med 100 mm Grå EPS. Nilan Comfort CT300 varmegenindvinding.
Forbrug 2015: 5564 kwh
Forbrug 2016: 6040 kwh
Forbrug 2017: 6003 kwh
Prøv at bede om at bygningsreglementet overholdes, og at der afleveres en valid målerapport der efterviser dette, samt selvfølgelig SEL. Målerapporten udføres iht VENT Ordningens foreskrifter.
Afvis riste til afkast og indtag. Afvis anvendelsen af lyddæmper slanger og Flex fuldstændig.
Få påført, at hvis kontrolmåling viser væsentlige afvigelser fra det i målerapporten anførte, og/eller BR's krav ikke kan opfyldes, skal dette rettes af ventilationsentreperenøren og ventilationsentreprenøren skal betale for kontrolmålingen i så tilfælde.
Du skal være velkommen til at sende en tegning til udtalelse.
Hej alle
nu har jeg har haft kontakt med byggefirmaet vedr. Ventilation. Mine kommentarer er sorte og byggefirmaets svarer er røde. Hvad siger I til det? Skal man bore endnu mere?
- Jeg forventer at få en tegning med blæs og sug placering - ok -
- BR kravet til SEL skal eftervises og om fornødent kontrolmåles af tredjepart – det ok, men så skal han selv sørger for det! (vi skal lige vide adressen inden) Har ikke forstået det ???
- Eftervisning af luftmængder ligeså - helst i henhold til VENT-Ordningens anvisninger – Der bliver udleveret en kontrol rapport med luftmængde, der arbejdes ikke efter VENT ordningen. Hvad skal jeg så lave nu, påstå ??
- hvis kontrolmåling viser væsentlige afvigelser fra det i målerapporten anførte, og/eller BR's krav ikke kan opfyldes, skal dette rettes af ventilationsentreperenøren og ventilationsentreprenøren skal betale for kontrolmålingen i så tilfælde - ja -
- Jeg vil bede om specifikationerne på de forskellige ventiler, dimensionering og dokumentation herfor (jeg forventer ordentlige ventiler som f.eks. Halton) - Vi bruger ikke Halton, vi bruger airconnetion (ses i vores udstillingshus) Er Airconnection et godt firma med gode materialer ???
- Kanalsystem iht. DS 447, dvs. Galvaniseret Rør (Flex og plast slanger accepteres ikke, ligeså lyddæmper slanger) - Der arbejdes efter DS 447, dog er nævnte ting kun et krav ved over 300m2 gulvareal, så der bruges nævnte ting. De bruger flexslanger, som jeg forstå det. Skal jeg påstå, at de bruger galvaniseret rør ???
- Riste til indtag og afkast accepteres ikke – ved 1 plan er det ok, ved 2 plan er der riste. Godt
- Hætter skal monteres iht. DS428; Hætter minimum som ITA og TI fra Øland, eller lignende lyd- og tryksvag hætte – Nej kan ikke tilbydes. Ikke godt, nu ???
- Effektiv lyddæmpning + lyddæmpning mod lydoverhør (placering og type) – der udleveres en tegning som han kan godkende, vi kan ikke tilbyde dette. Ikke godt, nu ???
Læser jeg rigtigt, vil du få en målerapport, men bør nok få det kontrolleret. Kontrollen betaler du, med mindre den afviger fra det faktuelle. Så indvilliger man i at entrprenøren betaler. Det er så uvist om det bliver sådan. Man forbeholder sig ret til åbenbart at stille sig tvivlende overfor tredjerpart, hvilket ligner lidt finger vask.
Ej VENT ordningen....Det er fordi man ikke har VENT uddannede folk. Dvs man har ikke folk ansat, der har modtaget undervisning i det de beskæftiger sig med, men er autodidakte. Dette i og for sig ganske OK, hvis man faktuelt har lært faget og ikke bare jagter den gode akkord. Kender masser af autodidakte, der er langt bedre end folk med en lang boglig uddannelse. Men overholder man VENT ordningens anbefalinger og metodikker, har man lidt sikkerhed for at tingene gøres med grundighed. Om så man har været på kursus eller ej, er lidt ligemeget.
Halton koster 25 øre mere, og Airconnection bruger dem de nu har på som standard. Mit gæt er de billigste, men ved det ikke.
Flexslanger er no-go blandt de fleste der beskæftiger sig med ventilation og fuldkommen uforligneligt med de brandnormer der gælder for større bygninger. Er fuldkommen bekendt med at man gerne må synde i enfamilieshuse, men jeg personligt ville ikke have det. Det er i min verden fusk og no-go (uanet det kan være lovligt).
Riste til afkast/indtag er nødløsning og bruges absolut helst ikke. Enhver grundig indreguleringstekniker ved hvorfor (vindfølsomhed). Oftest ses GRY/USAV rist brugt (giver for meget tryktab og SEL ryger), og ved montage af disse klippes insekt nettet ikke af, hvorefter de efter et års drift oveni er fuldkommen lukkede af pollen, så anlægget overhovedet ingen luft giver og SEL er røget fuldkommen hen i skoven.
ITA og ITI koster penge og lyddæmper samtidig. Riste og standard hætter koster meget mindre - derfor. Bruger man udæmpede hætter, læner man sig lidt op af problkemer med de støjkrav der tydeligt er angivet i BR.
I øvrigt er det jo ikke så svært. Man måler forbrugt effekt når den af BR krævede luftmængde er til stede og udregner SEL. Man fortæller hvordan man måler, med hvilket metodik og med hvilket måleudstyr. Man korrigerer efterforeskrifterne. Man vurderer sine målepunkter og lødigheden heraf. Altså simpel best practice, så har vi VENT ordningen.
ITI/ITA...,.ja det er dyrt, men flot og du får ikke problemer med støj (BR kravene).
Halton - lidt religion, men godt gennemprøvet og veldokumenteret. Ikke mange udgifter skjult der.
Slange: Det er langt billigere lige at bukke noget slange rundt, men disse er en katastrofe for dit tryktab (og dermed elforbrug, altså SEL). Deres brandmæssige integritet er ingenting og så kan man tale om man dør eller ikke dør, hvis der går ild i huset. Igen noget med best practice, men det er jo kendt at emhættefolket har anvendt billige PVC slanger så længe nogen kan huske. Men her i huset kommer de altså ikke ind.,
I øvrigt er det jo ikke så svært. Man måler forbrugt effekt når den af BR krævede luftmængde er til stede og udregner SEL. Man fortæller hvordan man måler, med hvilket metodik og med hvilket måleudstyr. Man korrigerer efterforeskrifterne. Man vurderer sine målepunkter og lødigheden heraf. Altså simpel best practice, så har vi VENT ordningen.
ITI/ITA...,.ja det er dyrt, men flot og du får ikke problemer med støj (BR kravene).
Halton - lidt religion, men godt gennemprøvet og veldokumenteret. Ikke mange udgifter skjult der.
Slange: Det er langt billigere lige at bukke noget slange rundt, men disse er en katastrofe for dit tryktab (og dermed elforbrug, altså SEL). Deres brandmæssige integritet er ingenting og så kan man tale om man dør eller ikke dør, hvis der går ild i huset. Igen noget med best practice, men det er jo kendt at emhættefolket har anvendt billige PVC slanger så længe nogen kan huske. Men her i huset kommer de altså ikke ind.,
Mange tak hamselv. Jeg tager kampen med husfirma for at få galvaniseret rør, stål ventiler som Halton ULA, ITI/ITA hætte, lyddæmper efter alle sug/blæs ventiler osv. Jeg skal nok opdatere her, hvordan det forløber
Et spørgsmål mere: Hvis man ikke skal bruge riste til afkast/indtag, hvad skal man så bruge istedet for. Har du nogle links, hvor man kan se indtag/afkast med rist og uden.
Riste er uheldige, da de placeres på en facade. Det kræver ikke meget fantasi at forestille hvilken indvirkning vind vil have. Er facaden i læsiden, vil vinden generere et ikke uvæsentligt sug på læsiden af huset og afkast vil hjælpes i urimelig grad og et indtag kommer pludselig på noget overarbejde. Har du vinden direkte på, gør det modsatte sig gældende. Problemet er der også på tage, men i mindre udpræget grad. Tæt på perfekt er det når du kip-monterer hætterne, men det er knap så pænt. Så bedst muligt har du afkast og indtag i taget og undlader at facade montere noget.
Der har vi været før. At det er så billigt, at mange køber det, ophæver det ikke til kvalitet. Læs f. eks.: Flexible lyddæmpere. Og enhver indreguleringstekniker ved at 125 ventil i køkkenet og 100 ventil i bad = for højt støjniveau. Men billigt er det jo, og folk elsker alt hvad der kan købes på nettet.
Prøv at bede om at bygningsreglementet overholdes, og at der afleveres en valid målerapport der efterviser dette, samt selvfølgelig SEL. Målerapporten udføres iht VENT Ordningens foreskrifter.
Afvis riste til afkast og indtag. Afvis anvendelsen af lyddæmper slanger og Flex fuldstændig.
Få påført, at hvis kontrolmåling viser væsentlige afvigelser fra det i målerapporten anførte, og/eller BR's krav ikke kan opfyldes, skal dette rettes af ventilationsentreperenøren og ventilationsentreprenøren skal betale for kontrolmålingen i så tilfælde.
Du skal være velkommen til at sende en tegning til udtalelse.
Hej hamselv
jeg har endelig fået ventilationstegningen. Må jeg sende den til dig?
måske kan også andre komme med input til ventilationstegningen til vores hus.
Jeg har brug for input vedr. placering udsugning/indblæsning, luftmængde, rørdimensioner.
Jeg ved godt, at de brugte ventiler og flex lyddæmper ikke er de bedste på markedet. Men desværre var der ikke noget at hente hos husfirma/ventilationsfirma. Vi har haft valg mellem at fratrække ventilationsanlægget fra kontrakten (og få en fradag) og så selv stå for det eller acceptere brugte materialer, som de er.
Derfor kun input til ovennævnte ting, hvis nogen gider
Hej
Har set lidt på din tegning.
Der bliver stort trykfald i dine ø125 rør, med lufthastigheden på omkring 3 m/s.
Der mangler betegnelse på givne rum, derfor er det svært at se om given lufthastighed er korrekt.
Det er svært at se hvor der er lyddæmper.
Indsugning og udblæsning forekommer til at være placeret for tæt.
Min personlige holdning:
Jeg vil under ingen omstændigheder havde et anlæg med de lufthastigheder, i mit hus!
Det opfylder ikke GO'energi's anbefalinger, højt energiforbrug, pga. høj lufthastighed.
Høj lufthastighed er også lig med høj støjniveau.
Personligt vil jeg anbefale lufthastigheder på under 2 m/s, på hoved-ledningerne, og omkring 1 m/s på bi-ledningerne.
Taichou:
Er det specielle bygningsmæssige udfordringer?
Der sættes en reduktion (160 til 125mm) på meget hurtigt, hvilket virker meget mærkeligt, da det i principper reducerer det meste af dine hovedrør til 125 mm, hvilket er for lidt.
Nogle af luftmængderne virker også mærkeligt små.
E n rumangivelse vil være rar...
Jordvarme - Thermia Diplomat Duo Optimum G3 8 KW, 110 l buffer, Carlo Cavazzi bimåler EM23-DIN
350 m slange, alm jord.
Hus: Oprindeligt 1970 med 158 m2 og 81 m2 kælder. Olieforbrug 2300 liter + ½ palle træbriketter. Total om/tilbygget i 2013/14: 223 m2 +81 m2 kælder. Nye vinduer, 350 mm papiruld på loft, facade og sokkelisoleret med 100 mm Grå EPS. Nilan Comfort CT300 varmegenindvinding.
Forbrug 2015: 5564 kwh
Forbrug 2016: 6040 kwh
Forbrug 2017: 6003 kwh
Jeg er lidt frustreret over Huscompagniet/Airtjek. Når jeg kommer med nogle ønsker, siger de bare, at de ikke kan det. Jeg er fri at fratrække ventilationsanlægget fra kontrakten, er deres eneste svar
@LarsMA
Ingen specielle udfordringer, almindelig typehus. Skråloft i køkken/Alrum og stue.
Kan I anbefale en konsulent, vi kan hyre som vores "ventilationssagkyndig", som gennemgår tegninger og bagefter installationer. Jeg har ringet til et par ventilationsfirmaer, men uden held. Byggeri vil ligge i Sjælland/Vestegnen.
Nu tilbage til tegning:
1) hamselv: vi skal live med ventilerne. Airtjek afviser at skifte dem
2) jeg forstår heller ikke, hvorfor der er udsugnin i stue, walk-in, depot (depot kan jeg måske forstå)
3) placering af udsugning i køkken: skulle den ikke være i nærheden af emhætte/væsk ?
4) jeg kan også se, at afkast/indtag er meget tæt
Som I kan se, har jeg ikke meget viden her, så jeg har brug for en professionel hjælp
Det er utrolig så uvidende Huskompagniet er. De kunne da i det mindste læse "Den lille blå", både den om varmepumper og den om ventilation.
Men gør dem klart at du forventer anlæget lever op til gældende krav og normer, og at du vil have dokumentation herfor. Og at hvis ikke de gør det vil du, og så må de udbedre fejlene hvilket ofte er meget dyrere end at lave det rigtigt første gang. Nå ja og så selvfølge betale for dit udlæg til dokumentationen.
Bosch EHP7 LW/M, 110L buffer, 2*300m slange. Nilan Comfort 450 Ventilation
Energiklasse 2 hus fra 2010 på 213 m2 + 22 m2 1.sal. Åbent til kip overalt (5,6 m) => 717m3 opvarmet/ventileret volume. Gulvvarme overalt, rum temperatur ca. 22-24 grader.
2010-2020: Graddagekorigeret normforbrug i perioden: 5.494kwh, ved fordeling af Varme/Vand: 87/13 %
Op til 5 personer i husstanden, hvoraf 3 er teenagere.
Deltager i "Styr din varmepumpe", (nr.99) samt egne data på: Strammelse.stokerlog.dk
