@chr.:
Yeps og det er rimelig let at lave for os der har IHC med en PIR på alle badeværelser :-)
Bosch EHP7 LW/M, 110L buffer, 2*300m slange. Nilan Comfort 450 Ventilation
Energiklasse 2 hus fra 2010 på 213 m2 + 22 m2 1.sal. Åbent til kip overalt (5,6 m) => 717m3 opvarmet/ventileret volume. Gulvvarme overalt, rum temperatur ca. 22-24 grader.
2010-2020: Graddagekorigeret normforbrug i perioden: 5.494kwh, ved fordeling af Varme/Vand: 87/13 %
Op til 5 personer i husstanden, hvoraf 3 er teenagere.
Deltager i "Styr din varmepumpe", (nr.99) samt egne data på: Strammelse.stokerlog.dk
Det er bare ikke rigtigt hele pointen, det der med om vandet i hanen er varmt med det samme. Og det kan man næsten også sige sig selv, for det er meget "af en anden slags spild" at installere en ekstra pumpe og en masse vandrør, for at undgå et spild på nogle liter vand et par gange i døgnet. :-)
Cirkulation af varmt brugsvand etableres af to årsager; delvist for at reducere vandspild, ved at reducere den tid vandet skal løbe, før det har den ønskede temperatur
Men mindst lige så væsentligt er det, at reducere risikoen for forekomst af legionellabakterier i det varme brugsvand.
Legionellabakterier opformeres bedst i vand ved mellem 30-40 grader celcius, så stillestående varmt brugsvand er et ideelt miljø, fordi vandet får lov at stå og køle af til netop dette temperaturinterval. Og det bakteriefyldte vand står så "klar" i rørene, først for til næste brug.
Man etablerer cirkulation på varmt brugsvand - selv i installationer med meget stort forbrug af varmt vand hele tiden (altså, hvor argumentet om vandspild ikke holder), for at undgå at temperaturen i vandrørene falder til intervallet, hvor bakterierne opformeres.
Ved over 50 grader kan bakterierne ikke formere sig, og ved observation ses en reduktion i antallet/tætheden ved denne og højere temperaturer. Hvis man først konstaterer legionellabakterier i en brugsvand installation skal den pasteuriseres ved 70 grader målt i tappestedet.
Men skal man følge Statens Serum Instituts retningslinjer (søg på Google), så skal beholdertemperaturen for varmt brugsvand holdes på mindst 60 grader, og returtemperaturen på cirkulationen på mindst 50 grader. Dette giver dog typisk problemer med "kedelsten" i varmtvandsbeholdere og samtidig er moderne styringer langt mere præcise end datidens, hvorfor "best-practice" i de fleste tilfælde er en beholdertemperatur på 55 grader, og en retur/cirkulation målt ved indløb på VVB på mindst 50 grader. Man skærer den altså tættere end den margin på 10 grader, SSI anbefaler, men sørger for at man i praksis ikke kommer under grænseværdierne. Typisk kombineres dette med ugentlig legionellabekæmpelse, hvor VVB uden for brugstid varmes på til 65 grader i en periode.
Faktisk insisterer man så meget på vigtigheden af dette, at man mange steder installerer elpatroner i VVB, selvom disse er fjernvarmeforsynede, fordi det i nogle forsyningskredse ikke er muligt at opnå 65 grader i beholderen om sommeren. Så det er bestemt noget, man anser for væsentligt i offentlige- og erhvervsbyggerier.
Man kan godt intervalstyre pumpen (efter rette kriterier) og opnå korrekt returtemperatur, men typisk vil det være uhensigtsmæssigt med så mange starter af pumpen, og ofte vil det også føre til mange starter af varmt brugsvand produktion grundet den pludselige afkøling og den relativt lille hysterese styringen må have. I stedet dimensionerer man både cirkulationsrør og pumper så tilpas små, at der konstant trækkes det flow, der er nødvendigt. Generelt er det en så lille energibelastning, at det ikke er værd at optimere på (pumpen bruger typisk 3W i almindelige erhvervsinstallationer og drifttiden kan måske reduceres 60%, og man kan altså ikke bygge meget styring for halvanden watt). Af samme grund er det ikke altid, styringer har en udgang til det - for man sætter typisk bare en virkeligt lille pumpe i en helt almindelig stikkontakt.
Om man vil overholde de retningslinjer SSI har lavet er jo ens eget problem - morbidt sagt "it's your funeral" - men det er i alle fald årsagen til, at man gør det, og dermed er "cirkulationsstyring via en pir på hvert badeværelse" et typisk og godt eksempel på en "smart uigennemtænkt løsning", som på fremragende vis løser et halvt problem helt, eller omvendt. :-)
I stedet opnår man nemlig bare, at man får flyttet det afkølede vand tilbage til varmtvandsbeholderen eller til et andet tapsted, i stedet for at forhindre det afkølede vand i at eksistere til at starte med. Står varmtvandsbeholderen samtidig til noget øko-drift med for lav beholdertemperatur, så har man lavet en effektiv "legionellabakterie-generator", hvor man pålideligt kan få flyttet lidt vand ud, kølet det af så bakterierne kan formere sig, lade det stå sådan i noget tid og så flytte det tilbage til fremtidig fordeling fra varmtvandsbeholderen, der er kold nok til at de kan overleve.
