HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Opfordring til at alle, der er interesseret i varmepumpeanlæg!
OWL
Der er mange i Danmark, der allerede har installeret et varmepumpeanlæg, og mange flere går rundt med tanken om at installere en alternativ måde at opvarme huset og det varme vand.

Olien stiger konstant i pris og varer ikke evigt, så der er mange penge at spare, hvis man får installeret et nyt moderne varmepumpeanlæg.

Anlægget skal dimensioneres til husets størrelse, alder og isoleringsgrad. Familiens størrelse og forbrugsmønster skal der naturligvis også tages hensyn til.

Tilbage i 80’erne blev der i Danmark installeret nogle få jordvarmeanlæg, som ikke var dimensioneret rigtigt, og derfor er der desværre stadig nogle mennesker, der fraråder nye anlæg.

Der er dog sket en rivende udvikling inden for denne teknologi, og et nyt optimeret kvalitetsanlæg kan nemt konkurrere med mange andre former for opvarmning.

Et bevis er for dette er at vore naboer i Sverige har installeret varmepumpeanlæg i hovedparten af alle nye huse de sidste mange år, og skifter i hurtigt takt elvarme, oliefyr og stoker-anlæg ud til nye varmepumper i rigtig mange gamle huse.

Over 85 % af alle nye huse i Sverige får i dag installeret et varmepumpeanlæg – så der er ingen tvivl om at de nuværende anlæg er effektive og fungerer uden nævneværdige problemer.

Det tager dog nogen tid at få indført nye ”ukendte” former for opvarmning af huse og varmt vand. Smeden er vant til at installere et oliefyr, og kender måske ikke så meget til de nye varmepumper - så hvorfor ikke holde sig til det ”kendte” princip med oliefyr eller stokerfyr – det virker……….

Korrekt – oliefyret og stokerfyret virker, men prisen for olie og træpiller stiger i hver måned, og det slipper op engang. Desuden skal der være en olie/pilletank + en skorsten og både oliefyr, stokerfyr og skorsten skal renses og vedligeholdes jævnligt.

Et varmepumpeanlæg kræver ikke nogen skorsten eller olie/pilletank og vedligeholdelsen er minimal.

Så en varmepumpe vil være et naturligt valg i et nyt hus, og ligeledes vil det i et gammelt hus ofte være en stor fordel at udskifte en eksisterende og uøkonomisk opvarmningskilde med et nyt energieffektivt varmepumpeanlæg.

Der er dog mange overvejelser, inden man springer ud i det.

Der findes allerede en hel del installatører, sælgere og fabrikanter af varmepumper her i Danmark, og disse er i stand til at give den nødvendige professionelle rådgivning i forbindelse med etablering af et varmepumpeanlæg. Dette gælder alt lige fra indsendelse af ansøgning til kommunen, energiberegning, installation af anlægget og til indjustering og servicering af anlægget.

Der er dog også mange interesserede ”gør-det-selv-folk”, der ønsker at sætte sig grundigt ind i denne teknologi, inden de beslutter sig for hvilket anlæg de ønsker.

Et godt sted at dele erfaringer og få svar på de mange spørgsmål, er et uafhængigt forum som dette.

Her kan eksisterende varmepumpe-ejere videreformidle deres erfaringer, nye interesserede kan få svar på alle slags spørgsmål og fabrikanter, sælgere og installatører kan ligeledes give kvalificerede svar til brugere i forumet.

Så derfor denne opfordring:

Til jer - der allerede har et varmepumpeanlæg – skriv om jeres erfaringer – gode og dårlige, og gerne med billeder af anlægget.

Til alle jer der påtænker at installere et nyt anlæg – spørg løs – husk der findes ingen ”dumme spørgsmål” – kun ”dumme svar”…………Smile

Til alle fabrikanter, sælgere og installatører – deltag aktivt i debatten – sagligt og uden at fremhæve jeres eget produkt frem for alle andre.

Lad os få gang i en saglig og konstruktiv debat, så vi kan få installeret rigtig mange energieffektive varmepumpeanlæg!
Redigeret af OWL d. 25-12-2006 19:20
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 4

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,295
Nyeste bruger: JonasL
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

22,256,611 Unikke besøg
XHTML CSS