HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Beskrivelsesmateriale
Christian 82
Hej

Jeg er ved at uddanne mig til bygningskonstruktør (KEA), og har lavet et udbudsmateriale på et jordvarmeanlæg til min eksamen.
Og så håber jeg, at der er nogen, som kan hjælpe mig med 2 spørgsmål, der er komme til under vejs?

Info: Mit hus/bygning ligger på en bakketop, og der er lidt kuperet terræn (+/- 1 m pr. 20 m) væk fra bygningen. Min samlet jordslangelængde er på 4200 lbm - Ø 40 - 14 kredse.
Og hvis man så laver et snit (tegning) af en grav til jordslangerne, eller en oversigtsplan (målestoksforhold 1:1000) for jordslangerne.

Spørgsmål 1 lyder:
- Laver man så et kote- skema/oversigt, for at vise hvad kote alle slangerne skal ligge i (hvis ja, hvordan ser sådan et ud)?
- Eller er det nok at beskrive i arbejds- og bygningsdelsbeskrivelsen og på tegningerne, at alle slanger skal ligge i en dybde på min. 1000 mm, men en indbyrdes afstand på 1000 mm?

Spørgsmål 2 lyder:
- Vil man tegne alle ledninger/kredse (for jordslanger) ind på en oversigtplan, for at vise hvordan alle slangerne skulle lægges?
- Eller ville det være nok at lave en oversigtsplan, hvor man markere et område, der viser hvor jordslangerne skal ligge. Og ellers skriver i arbejds- og bygningsdelsbeskrivelsen, at entreprenøren udarbejder lægningsplan til godkendelse seneste 20 dage før udførelse. Og ellers henviser til gældende lov for jordvarmeanlæg (Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg - BEK nr 1019 af 25/10/2009)?

Der er måske ikke så udførelsesteknisk, hvis man tænker på ”gør det selv”. Men nok mere for en rådgiver/eller bygherren der skal have det udført af en entreprenør.
Men vil I mene, at jeg ville kunne få konflikt med den udførende, i forhold til hvordan slangerne skal udlægges, hvis jeg bruger anden forslag i begge spørgsmål?
Hvad gør man i den virkelige verden?

Håber I kan hjælpe mig, hvis der er nogen der ved sådan noget?

På forhånd mange Tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Christian Løhr
 
hamselv
Hoho

Tænk hvis de rådgivende gad at gøre sig den ulejlighed, at dels beskrivelse, dels tegne.

Oftest skal vi slæbe ud af dem hvad de har tænkt sig.

Pkt 1 Umiddelbart skal slangen jo bare 1meter ned under overfladen. Dog bør man skele til niveauerne og tilrette således man ikke skal for meget op ad bakke. Så får du bøvl med at skylle ren for luft. Jeg vil holde på nr 2 alternativ.

PKT2 Har du særlige krav til hvordan du vil have det lavet, må en 1 : 500 tegning være fint. Men ved mindre installationer er det nok at indskravere hvor det må ligge. Så laver vi selv en tegning, og målsætter "as built" til fix punkter. Begge dine alternativer forekommer fornuftige (og langt bedre end det der laves til os idag).

Ikke for at blande mig, men 4200 :14 = 300meter. Har du ikke pumpetryk til at kunne klare lidt længere slanger? 400 eller 500 meter er ikke noget problem at håndtere. Det kunne give lidt enklere brønde. Hvorfor ikke bruge pløjning?

Hvilken type pumpe vil du foreskrive, eller beder du kun om en ydelse?
 
Christian 82
Hej hamselv

Det er jeg faktisk lidt glad for at høre, altså at det jeg skrive, er godt beskrevet.

Andgående:
Pkt. 1: Så ligger min bygning på en top, og der er kun fald væk fra bygningen (-1 m pr. 20 m ca.), men den skråner også lidt. Dog er det stadigvæk under bygnings niveau. Så udluftning skulle ikke være et problem.

Pkt. 2: Det vil altså sige, at hvis jeg har 4200 lbm slange, og ikke stiller særlige krav. Ville det være nok med en tegning på 1:1000, hvor jeg markere et område hvor slangerne skal ligge?

Og min underviser mente, at jeg skulle bruge slanger på 300 m max. så det er derfor. Men nej har ikke pumpetryk på mit anlæg.
Og det kan også godt være pløjning, det var bare for at vise, at de skulle ned i en dybde på 1 m, ikke fordi der skulle laves en grav.

Og jeg beder kun om en ydelse 130 kW. det er nemlig til en administrationsbygning med 25 brusehoveder, så der skal bruges en del varme/vand.
Men en Scoll- kompressor. Ydelsestal (cop) min v. 0/45 oC 3,3, har jeg skrevet i min beskrivelse.

Men det var meget dejligt, at du ville svare på mit spørgsmål, det skal du har mange Tak for.

ps. Nu er det ikke for at være uhøflig, men hvad arbejder du med til daglig? Jeg tænker på, hvad erfaring du har med jordvarmeanlæg?
 
hamselv
De udbudsmaterialer vi normalt ser, er ret tynde og almindeligvis direkte mangelfulde. Nogen gange anvises løsninger der ikke findes, eller i bedste fald gårsdagens teknologi.

Regner vi på gammeldags facon skal du hente 130 -(130/3,3) = min 90,6 kW ude i jorden. Med 4200 meter slange skal du med andre ord hente 90610/4200 = 21,6 W pr løbende meter. Det vil jeg synes er for meget. Gl VPO tommelfingerregel siger absolut max = 20 W/m og hellere lavere. Jeg foretrækker 15W/m hvilket vil medføre at der skal ca 6000 meter i jorden.

Ja. et skraveret område i 1 :l 1000 ville være smart. De firmaer har deres egen måde at tilrettelægge løb og brønde.

Viser du gravning, skal du specificere tilfyldning med "stenfrit" materiale (sand/jord).

Du bør ligeledes specificere hvad du vil have af tankstørrelser på brugsvandet. Vær obs på legionella sikring af tanke.

Størrelsesmæssigt bliver det nok lidt ondt at række så højt med en scroll kompressor. Kaskadekobling af flere er muligvis løsningen. Alternativt kan du opbygge noget med en enkelt 6 eller 8 cylindret stempelmaskine. Men du ryger op i den tunge klasse. Kun een kompressor i noget af den størrelse gør det lidt sårbart synes jeg.

Jeg sælger og servicerer jordvarme. Før det har jeg ernæret mig med projektering og projektledelse indenfor køl/ventilation.
 
hamselv
Ligeledes skal du have vurderet hvordan du vil lave tilsatsvarme. Om der skal/kan suppleres med el eller en kedel af en slags. Jeg har lidt billeder liggende fra et meget stort custom-made anlæg med en 8cyl Copeland + Maneurop hermetisk kompressor.

Men idag findes der ihverttilfælde færdige enkeltanlæg op til 70 kW. Og i industriklassen har jeg faktisk fået en pris fra engelske AirDale på en chiller i 800 kW størrelsen, der også kunne leveret som heat-pump. Så snakker vi altså 1100 - 1200 kW varme! Og en række af de store italienere kan lave deres anlæg som heat-pumps. Så der er faktisk nogen forskellige måder at gribe den slags an.

Spændende. Jeg kunne godt tænke mig at se dit projekt!
 
hamselv
http://systemhandbok.ivt.se/2152/System%202152.htm

her et eksempel på en metodik, men der foreligger ganske sikkert mange. Som du kan se, bliver det lidt tricky i de størrelser. Den viste er beregnet for temmelig kraftig brugsvandsforsyning, hvor man anvender flere såkaldte sling-tanke.
Redigeret af hamselv d. 08-01-2010 13:14
 
Christian 82
Hej hamselv

Jeg vil lige starte med at sige, at jeg har været til eksamen. Så hvis du ikke har tid til at se det, nu når jeg ikke kan rette i det, eller gøre noget ved mit resultat. Så er det helt forståeligt.

Men når det så er sagt, så ville jeg blive MEGET glad hvis du ville kigge på det alligevel, for jeg har virkelig lagt meget arbejde i det. Jeg er selv uddannet snedker, og ved godt at man ikke bliver VVS/Varmeekspert på en månede. Men syndes selv at jeg har mange gode ting med og fuldsdækkende beskrivelser. Så det var mere i lyset af, at jeg blev skudt en del ned af et lære team, der ikke syndes, det jeg haved lavet var godt.

Men med de udtalelser du er kommet med, virker det som om, at det ikke var så dårligt alligevel. Men ville som sagt stadigvæk blive Meget glad for at høre din mening, da det er et område som jeg syndes er meget spændende. Og godt kunne tænke mig at vide mere om til fremtidige opgaver eller arbejde. Men tag for guds skyld ikke fløjlshandskerne på, da jeg godt kan tåle kritik, hvis den er begrundet.

Men hvordan skal du få mit materiale, og hvor meget vil du have af det?

Materiale:
Arbejdsbeskrivelse 1 stk.
Bygningsdelsbeskrivelse 3 stk.
Tegninger 4 stk.
Transmissionstabsberegning 1 stk.
Tidsplan 1 stk.

Skal jeg sende det til dig med posten eller på en mail?

Sætter virkelig pris på dine forklaringer, til de spørgsmål jeg have, så vil lige sige Tak endnu en gang, og håber selvfølgelig at du vil/får tid til at kigge på mit projekt?

Med venlig hilsen
Christian Løhr
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 5

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,288
Nyeste bruger: luna26
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

21,974,891 Unikke besøg
XHTML CSS