HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
L-L Varmepumpe Fremløbstemperatur?
vovsen
Jeg overvejer at anskaffe en L-L varmepumpe, men der er jo masser af varme i gasfremløbet, som man måske kunne snuppe noget af til varmt vand eller lidt centralvarme.
Pumpen skal kun være sup. til det alm. fyringssystem. (Briketter+Asketræ i centralvarmekedel / oliefyr) Konen vil ikke høre på blæseriet om natten.

Er der nogen der ved hvor varmt der er i fremløbet på en Mitsubishi Electrics model (Inverterreguleret luft-luft varmepumpe)
MSZ FD-VAH
Et af markedes mest lydsvage anlæg. 20dB(A)
COP varmefaktor på 5,33. En af markedes absolut højeste. (Afhænger stærkt af, ved hvilke temperaturer der "måles")
Jeg tror der er omkring måske 80 grader, men allerede 45 grader er brugbart til "håndvask" (Legionellaerne snuppes når centralvarmen kører)

Hvor stort er gastrykket?
Må man sætte en veksler ind i kredsen, eller skal man nøjes med at lodde et Cu-rør uden på fremløbet, evt. at etablere en kappe med vand.

Nogle siger at man øger effektiviteten af energioptagelsen fra luften med dette "indgreb".
Der er jo ingen risiko for at gassen får problemer med at kondensere i indeblæserdelen ved dette tiltag.

Hvor stor skal afstanden mellem finnerne være for at isdannelsen ikke skal stoppe luftstrømmen for hurtigt. Jeg har læst at Panasonic Danmarkspumpen blokker til alt for hurtigt.
 
Sydkoel
Du må for det første ikke lave indgreb i kølesystemet uden at være autoriseret !!

At begynde at bygge et alm. split anlæg om til også at varme vand tror jeg personligt er for stort et arbejde til at det kan svære sig, for husk på når et sådan anlæg bygges om skal det på ny overenstemmelseserklæres og CE mærkes af den der bygger det om. Ydermere "snyder" du jo anlægget, ved at stjæle varmen fra fordamperen, det kan muligvis give nogen problemer med styringen af anlægget.
Sydkøl A/S
C-anerkendelse - Medlem af VP-ordningen. Forhandler af DVI, Daikin, Sanyo, Panasonic og Duka.
 
vovsen

Citer

Sydkoel skrev:
Du må for det første ikke lave indgreb i kølesystemet uden at være autoriseret !!
Det gør man jo heller ikke ved at "lime" et rør uden på gasfremløbsrøret og så smække noget isolering på bagefter ;-)

Citer

At begynde at bygge et alm. split anlæg om til også at varme vand tror jeg personligt er for stort et arbejde til at det kan svære sig, for husk på når et sådan anlæg bygges om skal det på ny overenstemmelseserklæres og CE mærkes af den der bygger det om.
Det er rigtigt, men med det foreslåede er der jo IKKE tale om et indgreb i kølemiddelsystemet.

Citer

Ydermere "snyder" du jo anlægget, ved at stjæle varmen fra fordamperen, det kan muligvis give nogen problemer med styringen af anlægget.
Det er der en stor risiko for, navnlig når man ikke ved, hvilke parametre styringen anvender.

Teoretisk set er det en fordel at tappe så meget energi ud af systemet på kondenseringsdelen som muligt (det er i øvrigt dét man gør på kraftværkerne med fjernvarme og køling - og så varmer man det op igen inden det pumpes ind i kedlerne (fordamperen) igen???? Energispild (tilsyneladende!) Nu er det bare sådan at teori og praktik er det samme i teorien, men det viser sig gang på gang, at det ikke er tilfældet i praksis. ;-D Jo jeg er Autoriseret (bare ikke lige til køleanlæg, selv om jeg mener jeg har godt styr på dem i teorien :-) ) Kort og godt: Jeg må ikke pille for arbejdstilsynet (tror jeg det er) og et ministerium.


Jeg ville egentlig gerne have en Luft/Vand pumpe her, men den skulle have to vekslersystemer på både primær og sekundærsiden, så jeg kunne "flytte" energiniveauerne efter behov.
I de lyse timer er en luftfordamper helt fin, men det kniber jo om natten, hvor et varmelager (med smeltevarme til rådighed) kan levere "varen".
På tilsvarende måde kan man levere varm luft i dagtimerne (luftstøj) samt varmt radiatorvand (de er store -> lavtemperatur evt. med blæser).

Et plankeværk med energifanger kunne også benyttes til "EnergiSUG" (lydløst) = Jordslange i luft med cirkulationspumpe.

Jeg ville ønske, at der kom nogle tekniske PRAKTISKE betragtninger om konsekvenserne i den anledning. Det vil selvklart være problematiusk i en serieproduktion, da selv en billig dims øger slutprisen dramatisk i en serieproduktion.

Man kan jo ikke "BARE" sætte komponenter ind i et højtrykssystem, men selv om de er godkendt til mere end det aktuelle tryk incl. sikkerhedsfaktor, så skal hele molevitten jo sendes til typegodkendelse i et eller andet kontrolorgan underlagt arbejdstilsynet. Det er godt for meget, men ........ Når det nu er et godkendt montørfirma med "autorisation", der sætter tingene op og sætter R410A på anlægget, så .........

Min kone vil gerne høre, om der bliver blæst støv rundt i hele huset, som vil genere hendes luftsystem? Det er lige før jeg ikke må sætte sådan en op med diverse filtre, som jeg mener vil forbedre hendes mulighed for at suge renset luft uden de normale mængder støv og lugt.
Hvad siger praksis? Jeg tænker på en Mitsubishi 25 - den med 20 dB.

Må jeg skrive nogle tanker om hvordan jeg ser det hele kan virke? Wink
Styringsteknisk er en varmepumpe jo meget følsom, da der jo IKKE må være kølemiddel på væskeform i pumpeindsugningen (så smadrer den kompressordelen). Dette kan ske ved for stor kølemiddelmængde og for lav temperatur på returen efter fordamperen i udedelen. Her kan man så bruge noget af energien efter kompressoren til at opvarme og sikre at kølemidlet er fordampet (det er nok i støre anlæg).

Efter kompressoren skal man lige have bundfældet og tilbageført noget kompressor-smøre og tætnings olie der er revet af og blæser med ud i den varme gas.
Bliver gassen for varm - ved for højt tryk, så kan olien krakke, hvorved gasflowet generes af aflejringer af "sod" og det giver yderligere trykstigning.
Her er det så man regulerer trykket med en ekspansionsventil i fordamperdelens indløb. Den er ofte termostatstyret, men også elektronisk styrede ventiler benyttes.

Den sidste styringsparameter der skal være under kontrol er effekten motoren skal levere, der ikke må overstige norm belastningen, da viklingerne og indmaden ellers bliver for varme og nedbrydes i retning af en "afbrændt motor". Det er så primært trykket man kontrollerer i den forbindelse.

I dag kontrolleres kompressortrykket eller motoromdrejningerne med DC-motorer eller frekvensomformere til AC-motorer og en elektronisk styret ekspansionsventil åbner mere eller mindre for kølemiddelvæsken der ekspanderer i fordamperen (udedelen), hvorved der suges energi ind i systemet.
Kunsten er så at få afpasset tingene, så der kommer mest mulig energi ind i boligsystemet. Det er her det går galt for mange af producenterne.

Hvad er dt man styrer i en Luft/Luft varmepumpe?
Jeg ville gerne kunne styre lufthastigheden (evt. støjen) og så forventer jeg at luften kommer ud med en temperatur på f. eks. 23 grader for at give mig 21 grader i rummet.
Hvis temperaturen stiger i rummet så skal pumpen sænke produktionen af varme, dvs. at kompressoren skal køre langsommere så udedelen optager mindre energi fra luften.
Bliver rumtemperaturen lavere end det ønskede så skal temperaturen hæves , men højest til 24 grader (justerbar), da komforten ellers generes. Dette sker ved at øge kompressoromdrejningerne indtil en grænseværdi der ikke må overskrides.

Så kan indedelen være sat til automatisk temperaturkontrol, hvor blæserhastigheden kan reguleres (ofte i f.eks. tre eller fire trin). Herved kontrolleres energileveringen til rummet.
Man kan styre energiflowet ved at regulere gasflowet gennem kondensatoren sammen med temperaturfaldet over den.
Motoromdrejningerne sammen med åbningen af ekspansionsventilen styrer processen. Så gælder det om at få fat i kombinationen af tryk- og temperatur-fald som sikrer den bedste økonomi i systemet. Dét er ikke nemt.

Trykændringen koster EL-energi, mens temperaturændringen er "gratis" (det er meget firkantet, da trykstigningen jo netop giver temperaturstigningen som skal udnyttes ;-D ), men pumperne virker "bedst" med den største COP ved en dellast og relativ lille temperaturforskel mellem inde og udetemperatur.

Der bliver brugt flere "lyde" til at beskrive pumpernes opførsel med for eksempel konstant energilevering ned til minus 15 grader og så falder den, mens andre kan levere varen ved +7 grader ude og 20 grader inde, og derfra falder den hele vejen. :-P Angry

Så stopper jeg for nu Smile
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 6

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,295
Nyeste bruger: JonasL
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

22,220,743 Unikke besøg
XHTML CSS