HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Mange højtryksalarmer
NGL
Omkring .1 august fik jeg installeret et kombineret jord- og solvarmeanlæg af mærket EVI Heat, nærmere bestemt et EVi Split Sun 10 anlæg.

Jeg har siden oplevet cirka 1-2 højtryksalarmer om dagen. Alarmerne betyder, at anlææget standser og skal genstartes. Og det duer jo ikke.

Spørgsmålet er, hvordn problemet skal løses. Min installatør siger, at systemet er for vandfattigt, hvorfor pumpen ikke kan komme af med sit varmeflow. Og det er sikkert rigtigt.

Min installatør mener, at det kan løses med en overtryksventil, men siger også at en buffertank ville være fint. Ikke at han mener, at en buffertank er nødvendig, men det ville give en bedre drift med færre start og stop. Men grundlæggende mener han, at en overløbsventil vil løse problemet med overtryksalarmer. 1)Er det rigtigt og/eller er der andre problemer i det?

En buffertank er givetvis godt for driften, men det store spørgsmål er vel, om den kan tjene sig selv ind. Min installatør har foreslået en tank på 400 liter og sagt, at bare indkøbsprisen for såden en svend i en ordentlig kvalitet ligger på 10.000 kroner. Spørgsmålet er altså, 2) om en buffertank er anbefalelsesværdig og kan tjene sig ind ? Jeg klar over, at der ikke kan gives sikre svar, men jeg vil være taknemmelig for input. Jeg har den senete måned haft 270 starter, dvs i gennemsnit 9 om dagen.

Et andet problem, er at vandet til opvarmning af brugsvandet føres igennem radiatorsystemet. Det betyder jo, at radiatorerne brager op, hver gang varmtvandsbeholderen kalder på varmt vand. Min installatør siger, at det så gælder om at finde punktet på termostaterne, hvor disse er "mætte" og dermed lukker af for mere varmt vand. Det har dog i praksis vist sig helt umuligt. Der er 24 radiatorer i huset. De komfortmæssige problemer er selvfølig én ting, og det er jo et spørgsmål om, hvad vi synes vi kan leve med. En anden ting er, at det vel må give en dårligere drift, når der ikke er en direkte seperat streng til varmtvandsbeholderen al den stund, at den varme vand ledes ud i radiatorerne, hver gang der skal opvarmes varmt brugsvand og al den stund, at det betyder, at vi ikke kan have termostaterne skruet helt op (de står typisk på cirka 3, og det er jo ikke befordrende for den lavest mulige fremløbstemperatur). Det koster cirka 20.000 kroner at få lavet en direkte streng mellem pumpen og varmtvandsbeholderen, da denne vil vil skulle nedgraves udvendigt over cirka 40 meter.

Spørgsmålet er, 3) om det vil kunne tjene sig selv nogenlunde hjem at få etablere en direkte streng til varmtvandsbeholderen? Måske der er andre muligheder, som jeg har overset ? Jeg har også tænkt på, om der kan være en sammenhæng med overtryksalarmerne, men det mener min installatør ikke.

På forhånd tak for hjælpen.
 
Admin

Citer

Spørgsmålet er, hvordn problemet skal løses. Min installatør siger, at systemet er for vandfattigt, hvorfor pumpen ikke kan komme af med sit varmeflow. Og det er sikkert rigtigt.

En meget sandsynlig fejlårsag, såfremt der er bypass i varmepumpen, så juster den rigtigt.
Evt kører cirkulationspumpe ikke på rigtigt trin, på varmesiden.
Ja vi kan gætte på mange muligheder.

Citer

En buffertank er givetvis godt for driften

Jeg kender ikke din varmepumpe, og dit hus størrelse, en buffertank er altid godt i et jordvarmeanlæg.
Redigeret af Admin d. 20-10-2010 20:22
Ejer af Heatpump.dk
Super Administrator
Bestået VPO eksamen
Ansat i branchen
KMO medlem
Autoriseret køl
 
hamselv
Enig med admin.

HøjtryksALARM = noget er galt.

Enten installationsmæssigt, brugsmæssigt eller med maskinen.

Højtrykalarm skyldes almindeligvis varmepumpen kører for højt op.

Som du selv er inde på kan det skyldes for lille vandflow, eller lignende oting. Og om alt er, øget vandmængde er altid en fordel for en varmepumpe, for netop at kunne få nogle anstændige driftider og ikke mindst stoptider. Såehhh buffer er oftest en løsning. Men uden at kende anlæg og hus er det lidt gætteri at komme med for mange løsninger.

Omløb med AVDO eller lignende er dog oftest en nødløsning og en sikring mod fejlbetjening. Bufferen vil i den sammenligning altid være at foretrække.

Din brugsvands-opvarmnings-metodik lyder lidt broget som jeg læser det.
 
OWL

Citer

NGL skrev:
Et andet problem, er at vandet til opvarmning af brugsvandet føres igennem radiatorsystemet. Det betyder jo, at radiatorerne brager op, hver gang varmtvandsbeholderen kalder på varmt vand. Min installatør siger, at det så gælder om at finde punktet på termostaterne, hvor disse er "mætte" og dermed lukker af for mere varmt vand. Det har dog i praksis vist sig helt umuligt. Der er 24 radiatorer i huset. De komfortmæssige problemer er selvfølig én ting, og det er jo et spørgsmål om, hvad vi synes vi kan leve med. En anden ting er, at det vel må give en dårligere drift, når der ikke er en direkte seperat streng til varmtvandsbeholderen al den stund, at den varme vand ledes ud i radiatorerne, hver gang der skal opvarmes varmt brugsvand og al den stund, at det betyder, at vi ikke kan have termostaterne skruet helt op (de står typisk på cirka 3, og det er jo ikke befordrende for den lavest mulige fremløbstemperatur). Det koster cirka 20.000 kroner at få lavet en direkte streng mellem pumpen og varmtvandsbeholderen, da denne vil vil skulle nedgraves udvendigt over cirka 40 meter.

Spørgsmålet er, 3) om det vil kunne tjene sig selv nogenlunde hjem at få etablere en direkte streng til varmtvandsbeholderen? Måske der er andre muligheder, som jeg har overset ? Jeg har også tænkt på, om der kan være en sammenhæng med overtryksalarmerne, men det mener min installatør ikke.

På forhånd tak for hjælpen.

Normalt sidder der en trevejsventil i varmepumper der skifter mellem at sende cirka 50-60 grader varmt vand ud til brugsvandet og måske 30-45 grader varmt vand ud til radiatorer og gulvvarme.

Jeg forstår det således, at du kun har 2 rør på de 40 m mellem varmepumpe og stuehus og derfor får radiatorerne 50-60 grader varmt vand når brugsvandet skal varmes op.

Måske kan du flytte funktionen af trevejsventilen i varmepumpen ind i stuehuset og montere en trevejsventil der lukker af for dine radiatorer i den halve time, der skal laves varmt brugsvand.

Så vil du spare penge og beholde din varmekomfort.

Hvis du kører med termostater på alle dine radiatorer, vil det give problemer for varmepumpen, når de alle lukker på en god solskinsdag (eller der lige er sendt alt for varm vand ud i radiatorerne fordi brugsvandet kalder på varme) - varmepumpen kan jo ikke komme af med varmen. Hvis du har et "åbent plan" i huset kunne du overveje at montere en central rumføler og lade den styre varmepumpen og dermed fremløbstemperaturen til alle radiatorer og så skal du åbne alle termostater helt op, så du sikrer at der altid er fuldt flow fra varmepumpen. Du kan stadig have enkelte termostater lavere - eksempelvis i soveværelset. En udeføler er også anbefalesesværdig, da den sikrer at varmepumpen regulerer op og ned for temperaturen væsentligt hurtigere. Ovennævnte er tilmed energibesparende.

Måske skal du have trukket et styrekabel mellem varmepumpe og trevejsventil / rumføler, men det er betydelig billigere end at lægge et varmerør med varmetab......

Jeg kender ikke EVI-varmepumpen men det burde kunne lade sig gøre........

Prøv at notere tidspunkter ned for de mange højtryksalarmer og se om du kan finde et mønster i hvornår det sker - måske altid lige efter at der er lavet varmt vand og alle termostater lukker ned fordi temperaturen i alle rum er steget............
OWL
 
Admin

Citer

Det koster cirka 20.000 kroner at få lavet en direkte streng mellem pumpen og varmtvandsbeholderen, da denne vil vil skulle nedgraves udvendigt over cirka 40 meter.

Hvis du kun har eccoflexrør ( to rør ind ) Så skal du jo lave 50/55 grader til brugsvand, og det går jo også i dine radiatoere.
Er det en Single eller Conbi varmepumpe med indbygget varmtvandsbeholder.?
Ejer af Heatpump.dk
Super Administrator
Bestået VPO eksamen
Ansat i branchen
KMO medlem
Autoriseret køl
 
hamselv
4o meter mellem VP og beholder er ikke heldigt. Svenskerne anvender netop en volumenforøger som "knäcka" tank. Dvs den skal snuppe spidserne så du slipper for de store spring i temperaturerne i rørene, som i svenske træhytter kan give ikke uvæsentlige længdeudvidelser i rørene.

Har haft et lignende projekt engang. Der hed løsningen at bruge varmepumpen til forvarmning og så toppe op med elstav. Det andet lod sig ikke lave ordentligt.
 
Admin

Citer

Har haft et lignende projekt engang. Der hed løsningen at bruge varmepumpen til forvarmning og så toppe op med elstav. Det andet lod sig ikke lave ordentligt.

Også min måde Angry
Ejer af Heatpump.dk
Super Administrator
Bestået VPO eksamen
Ansat i branchen
KMO medlem
Autoriseret køl
 
NGL
Tak for de mange svar. Der var dog en del fagudtryk for en ukyndig som mig.

Men det korte af det lange er vel, at jeg pine død må investere i en buffetank. Hvad er den optimale størrelse ? Er det 400 liter eller mindre ?. Det er en 10 kw pumpe, der er tilsluttet 10 m2 solfangere og boligarealet er på 230 m2.

Kan I oplyse, hvor man skaffer en god og billg buffertank ?

Er det ok med 270 starter i den forgange måned eller er det mere end normalt ? Med andre ord hvad ligger inden for det normale ?

Så er der lige det med den overtryksventil. I skriver, det er en nødløsning, men hvad betyder det ? Har det nogen ulemper at få den installeret ? Eller det det "bare" fordi det kun er symtombehandling og altså ikke løser anlæggets grundlæggende problemer. Med andre ord: Hvis jeg installerer en buffertank, skal jeg så også stalleret en overtrysventil eller ikke ?

Mit anlæg har udeføler og der er også mulighed for indeføler, men indeføleren er blevet fravalgt, da vi simpelthen ikke kunne finde et egnet sted at placere den. Problemet er store stuer med store sydvendte vinduer kombineret med andre meget koldere nordvendte rum. Der er med andre ord ingen egnede "neutrale" rum.

Mvh Niels
 
allankj11
Jeg mener at den bedste løsning må være at styre vandet til vandvarmen med en ventil således at når vandvarmeren skal bruge varme skifter ventilen og vandet fra pumpen kører over i vandvarmen. Når den så er færdig med at lave varmt vand skifter ventilen igen over vandet løber igen ud i radiatorerne.

Alternativt få lavet en streng til fra varmepumpe til vandvarmeren. Koster det virkeligt 20.000 kr for at gave 40 meter og lægge rør?

Allan
 
OWL

Citer

NGL skrev:
Tak for de mange svar. Der var dog en del fagudtryk for en ukyndig som mig.

Men det korte af det lange er vel, at jeg pine død må investere i en buffetank. Hvad er den optimale størrelse ? Er det 400 liter eller mindre ?. Det er en 10 kw pumpe, der er tilsluttet 10 m2 solfangere og boligarealet er på 230 m2.

Kan I oplyse, hvor man skaffer en god og billg buffertank ?

Er det ok med 270 starter i den forgange måned eller er det mere end normalt ? Med andre ord hvad ligger inden for det normale ?

Så er der lige det med den overtryksventil. I skriver, det er en nødløsning, men hvad betyder det ? Har det nogen ulemper at få den installeret ? Eller det det "bare" fordi det kun er symtombehandling og altså ikke løser anlæggets grundlæggende problemer. Med andre ord: Hvis jeg installerer en buffertank, skal jeg så også stalleret en overtrysventil eller ikke ?

Mit anlæg har udeføler og der er også mulighed for indeføler, men indeføleren er blevet fravalgt, da vi simpelthen ikke kunne finde et egnet sted at placere den. Problemet er store stuer med store sydvendte vinduer kombineret med andre meget koldere nordvendte rum. Der er med andre ord ingen egnede "neutrale" rum.

Mvh Niels

Indeføleren kunne måske monteres i en gang midt imellem de sydvendte stuer og de kolde nordvendte rum eller i et alrum ?

Hvis du har en central rumføler til at regulerer fremløbstemperaturen til alle radiatorer - starter du med at have alle termostater i alle radiatorer åbne, for at sikre stort flow, så varmepumpen ikke stopper, fordi den ikke kan komme af med varmen.

I de rum der bliver for varme, regulerer du flowet ned ved at afmontere termostathovedet og justere flowet på selve ventilhuset, hvor meget vand der må løbe gennem den enkelte ventil.

Så i stedet for at termostaten lukker helt af for vandet, begrænser du den mængde vand der løber til radiatoren - indtil temperaturen i rummet er passende.

Start i de varmeste rum og juster kun lidt ned og vent et døgn for at se resultatet.

Hvis du får isat en ventil der skifter over mellem varmvandsbeholderen og varmesystemet og får åbnet for flowet i alle radiatorer, kan du måske undgå at montere en buffer ?

270 starter pr måned giver 9 starter i pr. døgn eller 1 start pr 2,7 time - dette er OK
OWL
 
NGL
Allan, problemet er jo netop, at man ikke kan separere vandet, fordi, der kun er en ledning (en frem og en retur) fra mit værksted og ind i huset, og denne ledning betjener således både alle radiatorerne og varmtvandsbeholderen. Ledningen går under gulvene et ellet andet uvist sted, og jeg har ikke lyst til at få brækket hele huset op. Derfor er enenste mulighed for en seperat streng til varnmvandsbeholderen at føre en helt ny, og den skal nødvendigvis føres uden for og derfor nedgraves. Og Ja, det koster nok op imod 20.000 kroner inclusive sokkelgennembrydniger, tilslutninger osv.

Da du kun har et rør til fremløb og et rør til retur fra dit værksted og ind i huset, kan du ikke separere det ude i værkstedet.

Men inde i huset burde du kunne montere en trevejs-ventil der skifter og separerer mellem at lave varmt brugsvand og varme til radiatorerne.

Hermed undgår du 60 grader varmt vand i radiatorerne, mens der laves varmt vand.

Det er måske netop det, der gør at du får fejl, da alle termostater derefter lukker ned og medfører at varmepumpen ikke kan komme af med varmen ?

Denne ventil skal styres af varmepumpen og du skal så kun trække et styrekabel fra varmepumpen til denne ventil, men det er da nemmere end at grave et ekstra rør ned
OWL
 
allankj11
Hmm okay. Fair nok. Men hvad til sommer når vandvarmeren skal have varmt vand? Skal vandet så også først gennem radiatorerne? Og i såfald får du det meget varmt i huset om sommeren. Hvordan er dine solfangere tilsluttet? På varmepumpen eller på varmevandsbeholderen. Umiddelbart vil jeg sige på varmepumpe hvis overskudsvarmen skal kunne bruges til at varme brinen.

Allan
 
NGL
Allan, om sommeren har jeg jo slukket for mine radiatorer, så netop dér er der ikke noget problem med vilkårlig rumopvarmning, når der varmes brugsvand. Solfangerne går til pumpen og det virker som sådan fint.

Mvh Niels
 
OWL

Citer

NGL skrev:
Allan, om sommeren har jeg jo slukket for mine radiatorer, så netop dér er der ikke noget problem med vilkårlig rumopvarmning, når der varmes brugsvand. Solfangerne går til pumpen og det virker som sådan fint.

Mvh Niels

Har din varmepumpe en beholder indbygget og hvor stor er den ?

Solvarmen skal altid kunne komme af med varmen - enten til en beholder eller til radiatorer - alternativt kan nogle varmepumper sende overskudsvarme ned i jorden og oplagre overskydende solvarme.

Jeg kender ikke til hvorledes EVI styrer dette - har du tjek på det ?

Hvis ikke den overskydende solvarme sendes i jorden og eksempelvis alle radiatorer er lukket på en varm dag og der ingen forbrug er af varmt vand - så går det galt - varmepumpen kan ikke slippe af med varmen og det er måske medvirkende til nogle af dine fejl ?

Derfor er du måske nødt til at have nogle radiatorer åbne om sommeren, så varmepumpen kan slippe af med solvarmen.

Der hvor dit fremløb fra varmepumpen kommer ind huset - er det i nærheden af din varmtvandsbeholder ?

Så er det rimeligt nemt at sætte en trevejsventil på.

Hvis der sidder radiatorer både før og efter hvor det grener op til varmtvandsbeholderen er det ikke så let at lave denne løsning
Redigeret af OWL d. 21-10-2010 15:27
OWL
 
hamselv
Nu ved jeg ikke hvad EVI-Heat'en kan, men havde det været en REGO 637 styreenhed, kan denne håndtere en ekstra shuntkurve. Jeg ville så have monteret en 300 liter buffer tank inde ved siden af din varmtvandsbeholder. Før denne ville jeg have monteret en trevejs omskifteventil, styret af varmepumpen for omstyring mellem at føde buffer og varmtvandsproduktion. På radiatorsiden ville jeg have monteret en ekstern varmebærerpumpe og monteret en trevejs motorventil og en fremløbsføler, ligeledes styret af varmepumpen. Sidstnævnte ville så "snuppe" de spidser der ville forekomme lige efter varmtvandsproduktion og eliminere knagen fra rør. På brugsvandet ville jeg anvende en relativ høj hysterese for at mindske antal starter på brugsvandet..

Som sagt kender jeg ikke mulighederne i EVI Heat'en, men dette indlæg er ment som mulig inspiration. En hvidlakeret 300 liters buffer koster under 5000 kr incl moms

Fordelen ved denne konstruktion er at solvarme kan akkumuleres ved relativ høj temperatur og VP'ens shuntstyring vil efterfølgende "tilrette" fremløbet til hvad udekompenseringen har regnet ud. Og lægger du kurverne ret tæt burde du kunne køre temmelig optimalt. Lidt langhåret måske, men med REGO'en kan man.
 
NGL
OWL:

Overskudsvarmen fra solfangerne ledes ned i jorden. Det skulle efter sigende være ret genialt. Ptioriteringen er varmt vamt, dernæst varme radiatorer og til sidst brinen/jorden.

Jeg mener bestem ikke, der er en vandbeholder i selve pumpedelen.

Der er desværre langt fra fremløbet ind i huset og så til mit bryggers, hvor varmtvandsbeholderen står, og der er adskillige radiatorer på vejen ind til varmtvandsbeholderen og også efter denne.

Hvis du mener der er nogen mulighed for at afhjælpe med en trevejsventil, vil jeg være meget taknemmelig for at få det uddybet, da jeg slet ikke forstår, hvad du mener.

OWL, tror du ikke et godt sted at starte, ville være at få en buffertank tilkoblet ? Hvor stor bør den være og har du nogen forslag til hvor, man køber en god og billig af slagsen ?

OWL, hvis du kunne svare på mit spørgsmål ovenfor, om det klogt at installere en overtryksventil (i tillæg til en buffertank), så ville jeg være meget taknemmelig.

(Såfremt andre end OWL har input til ovenstående er det selvfølgelig også meget velkomment.)

Mvh Niels

hamselv
Hvis du har radiatorer bundet på, INDEN varmtvandsbeholderen, er konstruktionen intet mindre end uheldig. Du er således henvist til en driftform uden realistisk brug af udekompensering og dermed udelukket for udnyttelse af fordelene ved lavere kondenseringstemperatur i overgangsperioderne. Betingelsen for en ordentlig funktion vil være at få tingene skilte ad således at radiator er for sig selv, VV beholder er for sig selv og så have en trevejs ventil til skift mellem dette. Det andet er noget rod, og kræver nogen kortlægning af det udførte, før jeg tør lave en anden løsning.
 
OWL

Citer

NGL skrev:
OWL:

Overskudsvarmen fra solfangerne ledes ned i jorden. Det skulle efter sigende være ret genialt. Ptioriteringen er varmt vamt, dernæst varme radiatorer og til sidst brinen/jorden.

Jeg mener bestem ikke, der er en vandbeholder i selve pumpedelen.

Der er desværre langt fra fremløbet ind i huset og så til mit bryggers, hvor varmtvandsbeholderen står, og der er adskillige radiatorer på vejen ind til varmtvandsbeholderen og også efter denne.

Hvis du mener der er nogen mulighed for at afhjælpe med en trevejsventil, vil jeg være meget taknemmelig for at få det uddybet, da jeg slet ikke forstår, hvad du mener.

OWL, tror du ikke et godt sted at starte, ville være at få en buffertank tilkoblet ? Hvor stor bør den være og har du nogen forslag til hvor, man køber en god og billig af slagsen ?

OWL, hvis du kunne svare på mit spørgsmål ovenfor, om det klogt at installere en overtryksventil (i tillæg til en buffertank), så ville jeg være meget taknemmelig.

(Såfremt andre end OWL har input til ovenstående er det selvfølgelig også meget velkomment.)

Mvh Niels

Som Hamselv skriver, så er det ikke godt, som din installation er skruet sammen i dag.

Hvis fremløbstemperaturen var den samme hele tiden, som ved et oliefyr, så er det ligegyldig om vandvarmeren sad ind imellem flere radiatorer.

Men når varmepumpen skal arbejde optimalt og på skift sende 50 grader varmt vand til vandvarmeren og 25-45 grader varmt vand til radiatorerne - afhængigt af udetemperaturen - så giver det komfortudsving og problemer.

Det bedste er at få skilt de to systemer ad, så varmepumpen enten laver varmt vand eller radiatorvarme - dette sker så på skift (styret af en tre-vejsventil), afhængig af om der er behov for varmt vand.

Jeg kender desværre ingen nem løsning i dit tilfælde..............

Det bedste vil være at få fundet fremløbsrøret fra varmepumpen i det første rum, og få trukket et ekstra rør hen til stedet hvor din vandvarmer sidder.

Her kan så monteres en trevejsventil der adskiller de to systemer.

Det vil ligeledes være anbefalelsesværdig at montere en buffer på 300-400 liiter ved siden af din vandvarmer.

Ovennævnte skulle sikre dig lange drifttider på din varmepumpe, mulighed for at oplagre din solvarme i bufferen, behagelig konstant komfort i hele huset, med mulighed for at anvende termostaterne individuelt i alle rum og en bedre udnyttelse af varmepumpen (COP)

Med ovennævnte skulle det ikke være nødvendigt med nogen overtryksventil.

Jeg har sendt dig et par skitser, da det p.t ikke er muligt at vedhæfte filer her i foraet.

Din største udfordring er nok at få trukket et rør fra det første rum og hen til vandvarmeren.......

Er der ikke en skunk på 1. sal - så du kunnne trække et rør lodret op og gemme den i skunken ?

Ind til du bestemmer dig for at noget, kan du sikkert mindske problemet ved at sænke fremløbstemperatuen mest muligt, når den laver varmt vand.

Jo lavere temperatur du kan leve med i den varme vandhane, jo mindre problem vil du have - da forskellen på fremløbstemperaturen ved varmt vand og radiatorvarme vil være mindre.

Nogle kan ikke leve uden 60 grader i den varme vandhane - jeg har det fint med at der kun er 45 grader.....................for hver grad du kan reducere temperaturen, jo lavere varmetab er der og varmepumpen skal ikke knokle for at hæve temperaturen op til 60 grader uden grund.
Redigeret af OWL d. 04-11-2010 22:05
OWL
 
OWL
Bemærk at hvis du adskiller radiatorer og "vandvarmer" skal de hver især kunne aftage hele varmepumpens kapacitet.

Det er ingen problem for bufferen at aftage varmepumpens kapacitet, men hvis det er en gammel "vandvarmer" kan den måske ikke aftage den varmemængde som varmepumpen sender ud og så vil den igen stoppe på fejl.

En brugsvandsbeholder koblet til en varmepumpe skal enten have en overstørrelse spiral eller det skal være en kappevarmer for at der kan afsættes den nødvendige varme.

Sidder der en ventil foran vandvarmeren som kan lukke for fremløbet fra varmepumpen nu ?

Hvis ikke, vil varmepumpen p.t. bare hæve temperaturen i beholderen og kort tid efter vil denne varme blive sendt videre til radiatorerne.

Det er svært at rådgive over nettet - din installatør burde kunne finde den optimale løsning.........
Redigeret af OWL d. 28-10-2010 19:30
OWL
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord

Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 2

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,298
Nyeste bruger: Ove
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

22,357,819 Unikke besøg
XHTML CSS