Jordvarmeanlæg - er min svigerfars forslag i orden?
|
asger123456 |
Lagt på d. 27-02-2011 23:47
|
Begynder
Antal indlæg: 10
Tilmeldt: 26/02/2011 22:42
|
Hej,
Hvad er jeres mening om det her varmeanlæg min svigerfar foreslår til vores nye hus?
Lyder det at være det rigtige for os og er produkterne ok?
Vi skal til at bygge et 1 ½ plans hus på i alt 270 m2. Der er beregnet et årligt energiforbrug på omkring 1000 l. olie. Huset bliver bygget med helt tæt dampspærre og 400 mm isolering i fundament, vægge og loft. Stue går op til kip, og der bliver nogle store sydvendte vinduer. Vi skal have gulvvarme i hele huset både i stuen og på 1. sal. Fjernvarme er ikke en mulighed.
Tanken er at vi skal have et Jordvarmeanlæg med 2 x 150 m jordslanger nedgravet på nordsiden af huset. Der skal tilknyttes en varmepumpe af mærket Vaillant Geotherm WVS (jeg kender ikke størrelsen). Desuden skal der 7 m2 solfangere på taget. Begge disse skal opvarme en lagdelt bufferbeholder på 800 liter. Denne skal bruges til gulvvarme og til at opvarme brugsvandet til 50-55 grader.
Herudover skal der installeres et varmegenvindingsanlæg med en modstrømsveksler af mærket Navent. Og desuden noget ventilation der kan nedkøle huset om sommeren.
Hvad synes i om hans udkast?
Og…
Betyder det noget at jordvarmeslangerne ligger på nordsiden af huset og at vi evt. vil plante æbletræer på det stykke af plænen hvor slangerne skal ligge? Jeg tænker at folk foreslår man med fordel kan lede overskudsvarme fra solfanger tilbage til jorden for at varme den op? Er det så ikke også vigtigt at solen kan bage på plænen så meget som muligt??
PFT
Asger
|
|
|
|
asger123456 |
Lagt på d. 05-03-2011 01:18
|
Begynder
Antal indlæg: 10
Tilmeldt: 26/02/2011 22:42
|
Er det en god ide med et anlæg der kan lede overskudsvarme fra solfangeren tilbage til jorden?
Jorden består af leret sandjord i jordslangedybden. Mener i det er for lidt jordslange med 2 x 150 meter?
Angående bufferbeholder på 800 liter, hvad mener i om størrelsen på den?
Jeg håber nogle har lyst til at komme med lidt input... |
|
|
|
pmp |
Lagt på d. 05-03-2011 03:27
|
Ved meget
Antal indlæg: 654
Tilmeldt: 26/04/2008 23:01
|
Med et energiforbrug på 1000 l olie eller ca. kr. 10.000 pr. år. har du ikke meget til at forrente alle de merinvesteringer, som du gerne vil foretage. Økonomisk set mener jeg, at det er skudt over mål, men der er måske andre begrundelser, som du ikke skriver om.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
|
|
|
|
hamselv |
Lagt på d. 05-03-2011 11:00
|
Ved meget
Antal indlæg: 3455
Tilmeldt: 09/02/2009 16:50
|
Enig med PMP.
Vil nok foretrække lige at lave et par beregninger på investeringerne inden jeg begyndte at kombinere sol og jord. Det kan man sagtens, men jordvarmen yder sit bedste, når solen kan noget. Derfor er det svært at gøre solen særlig rentabel.
Husets varmetab har vi beklageligvis set utallige eksempler på at forventede varmeforbrug ikke passede. Og store sydvendte vinduer skal man have respekt for. Både hvad angår varme (og dermed grusomt forstyrrelse af varmeanlægget) og ikke mindst på varmetabssiden.
Loft til kip er lækkert (og sværere at opvarme). En god indblæsning op i varmedynen, hvor man anvender indblæsningsorganer med relativ høj impuls kan i den henseende gøre underværker.
Navent kan jeg ikke rigtig finde, men hvis det er AIR MASTER, ville jeg personligt langt foretrække en GENVEX ENERGY 1 eller 2. Men det er så min mening.
Skygge er ikke så hulens skadeligt, men direkte sol er bedst.
Umiddelbart gætter jeg på at billigste alternativ er en ganske standard 6 eller 7 kW'er + et standard Energy anlæg. Til dette ville jeg så bruge 1 x 400 meter slange.
At spekulere i køling med standard ventilation får man ikke det vilde ud af. Luftmængderne er væsentlig for små.
Lagdeling og 800 liters buffertank kan kun være af hensyn til solen (der så kun laver noget når huset ikke har brug for det). Dette kunne fungere i mit gamle hus. Men et moderne har ikke de samme varmekrav.
Skal vi tænke rigtig rigtig grønt, tror jeg nu jeg ville vælge en standard installation + standard VE anlæg + håndfuld solceller på taget. Så har du noget 0-energi. Nemt at styre. Nemt at vedligeholde.
Bare min mening.
|
|
|
|
asger123456 |
Lagt på d. 12-03-2011 23:06
|
Begynder
Antal indlæg: 10
Tilmeldt: 26/02/2011 22:42
|
Hov, jeg troede man fik en mail ved svar lissom på lav-det-selv.
Tak for svarene pmp og hamselv.
Jeg vil give jeres kloge ord videre til min svigerfar, da han er væsentlig mere inde i denne videnskab end jeg.
Altså tanken er at solvarmen kan varme buffertanken op når der er sol, og vi så kan køre på frihjul og bruge den den gratis varme vand i tanken et godt stykke tid inden varmepumpen igen skal i gang med at arbejde.
En anden fordel er også at varmepumpen skal tænde og slukke væsentlig færre gange i løbet af et døgn, og at den derfor bliver mindre belastet, da det er antallet af start/stop der er afgørende for dens levetid.
Nu er det sådan at min svigerfar har en Navent modstrømsveksler liggende han vil forære os. Der er blevet brugt til at teste dens effektivitet. Så den får vi gratis. Resultatet var i øvrigt en varmegenvindingsprocent på omkring 65 %. Hvilket svigerfar siger er meget normalt da de varmegenvindings% producenterne oplyser er pyntede tal.
Og det er vist ret effektiv ventilation, med en ventilationsskorsten og spjæld der automatisk åbner når det bliver for varmt indenfor. |
|
|
|
pjunger |
Lagt på d. 30-03-2011 13:09
|
Begynder
Antal indlæg: 44
Tilmeldt: 27/11/2010 01:12
|
Mit hus er lidt mindre end dit 220 m2, men ellers ligner det meget. Vores grundplan er 170.
Vi har ikke gulv varme i rummen på 1. sal ej heller ikke radiator, vores ventilations anlæg sørger for den varme fordelingen.
Stue og alrum er til kip, gulvvarme i stue etagene, ingen varme varmekilder i rummene på 1. sal.
Nilan ventilation. 16 m2 solfanger til 300 liter brugsvandsbeholder.
Overskudsvarme benyttes til rum opvarmning og pool
Antal personer i hustanden 2
Vores beregninger vist også et noget mindre forbrug end det vi faktisk er endt med. og dette skyldes flere forhold.
For det første er det sådan at når der laves energiberegninger så forudsættes det normalt at man har et tilskud på 3,5 w pr m2 hus pr time, pr m2 - og hvilket svare til at du bruger et el forbrug på 8.278 kwh i jeres kommende hus.
Hvis du ikke forventer at bruge så meget strøm, så skal den varme/energi komme et andet sted fra.
Og det vil typisk være fra varmeanlægget.
Vi har valgt at have 22-24 grader indvendigt mod de 20 grader der forudsættes i beregningerne.
Vores beregninger sagde at vi skulle brug ca. 5.000 Kwh om året i energi, vi er endt på små 10.000 kwh (1.000 liter olie) - noget der ligner en fordobling. Men vi har heller ikke haft de 3,5 watt i tilskud pr time, pr m2 - vi har LED pærer samt af A++ køleskab, fryser osv og alt muligt andet der spare på strømmen. Så vores samlet elforbrug er omkring 3.000 på årsbasis. Mod de forventet på ca. 6.750 kwh. Så her ligger forklaringen på de de ca. 2.000 kwh i mere forbrug (Da de kun hjælper til rum opvarmningen om vinteren)
De resterne 3.000 kwh skal findes i den højere rum temperatur, samt forbruget er målt i den nuværende vinter som har været ca. 10% dyrere i varme end normtallene.
Så mit vilde gæt på dit energi behov vil være omkring 15.000 kwh, grunden til jeg ikke fordobler som vi har oplevet - du nok har lidt mere 1. sal end vi har og derfor vil udnytte at varmen stiger opad.
/Per |
|
|
|
asger123456 |
Lagt på d. 30-03-2011 20:48
|
Begynder
Antal indlæg: 10
Tilmeldt: 26/02/2011 22:42
|
Ok, det er interessant.
Der er flere der har sagt at energiberegningerne ikke holder normalt. Så ja, det kan også være at vores ikke gør det.
Men er det jordvarme i har ved siden af solfangeranlægget?
Mvh Asger |
|
|