HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Vandbassin af asfalt
Lond
Jeg er den heldige ejer af et nedlagt vandværk. Her ligger der et slambassin på 200m2
med en dybde af 1,5 m. Bassinnet har bund og vægge af 15 cm tæt asfalt og der er et afløb 20 cm over bunden der kan lukkes af i en brønd ved siden af bassinnet, Jeg skal bygge to ejerlejligheder på 70m2 og 100 m2 som skal forsynes med gulvvarme lagt i spånplade og flydende gulv ovenpå. Lejlighederne bliver isoleret til 2015 niveau altså A1 lavenergi. Jeg regner med at nedlægge 300 m jordslange i en kreds. De 200 m lægges i en meters dybde i bassinnet med 1 meters afstand og de sidste hundrede meter lægges i 1 meters dybde i grusjord. Jeg har ikke noget lerjord men masser af grusjord som jeg vil lægge i bassinnet og så lade regvand stå i en meters højde i bassinnet sammen med gruset. Der vil altså blive ca. 50 cm muldjord øverst i bassinnet . Vil vandet så ikke kompensere for grusjorden. Er det en fornuftig løsning?.
For at undgå moseagtig tilstand fjerner jeg den øverste halve meter af asfaltbassinnet.
 
hamselv
Vi har en kunde med to tredjedele af slangen smidt i en sø og en tredjedel i jorden (sandet) mod søen. Der er så ret kraftige kildevæld i søen så derfor ligner den ikke helt. Men erfaringerne derfra er overvældende gode. Men det er dæleme ikke møj slange til to lejemål. Har du ikke plads til lidt mere?
 
hamselv
Hvis det er et gammelt vandværk, har du så ikke en brønd, du kan smide en sonde i?
 
Lond
Tak
Jo det kan godt være der skal lidt mere jordslange i det skal jeg have en til at regne på lidt senere. Jeg har godt nok kun søgt om 300 meter og behandlingstiden er op til 6 uger hvis alt går glat. Jeg ved ikke om det er noget problem at lægge længere slange eller to kredse. Så vidt jeg kan se går man ikke højere op i en kreds end 300m?
Jeg har egentligt jord nok men lejlighederne bliver rigtig godt isoleret. Varmetabet igennem bygningsdele og ventilation vil være 8700 kWh årligt og varmt vand til 6 personer( nok i overkanten) vil være 5100 kWh. Med en varmepumpe på kun COP giver det ialt et forbrug på 4600 kWh pr. år ifølge varmetabsberegningen. Synes du så stadigvæk 300 m er for lidt?
Der er ingen brønde på grunden da boringerne lå et stykke derfra men der er noget i retning af 75 -100 m rørØ 20-30 i jernrør og plastrør beliggende i 1½ meters dybde.Jeg kunne selvfølgelig godt forsøge at trække jordvarmerør iggennem dem men de er tomme nu så det giver vel ikke rigtigt noget?
Der findes også to underjordiske tørre rentvandsbassiner af beton som ligner parkeringskældre. De er hver på ca 600m3 og der er store jernrørsforbildelser ind til den kælder som varmepumpen skal stå i. Jeg er kommet til at tænke på om det er smartere at installere end luft /vandvarmepumpe som tager den jordopvarmede luft der. På det koldeste tidspunkt i vinter var der 5-7 grader. Hvis der skal suges meget luft igennem udefra vil temperaturen naturligvis blive sænket lidt. Den ene beholder er på 276 m2 og er tænkt brugt til opbevaringsdepot for 8 huse samt cykelparkering, mototcykelreparation mm. Den anden beholder er på 200 m2 og skal blot bruges af mit byggefirma til opbevaring af byggematerialer og maskiner. Jeg har gravet ned og sat døre i dem og og bortset fra det er der kun udluftningsrør.
Hvad vil forummet foreslå af anlægstype?
 
hamselv
Glem luft vand'erne. De vil tømme kamrene for luft på et øjeblik, og kan derefter ligeså godt stå udenfor. Luft har ikke meget varmefylde og vejer kun en tusindedel af vand.

Slangelængden afhænger af hvilken varmepumpe du lægger dig an på. Pumperne fra Tranås accepterer 400 meter i en slænge og vi er endda sluppet afsted med op til 450 eller var det 500 meter, ved at bruge turbocollector. Ved to slanger starter vi ved 2 x800 meter.

Men vælg varmepumpe først. Der er væsentlig forskel på hvor kraftige brinepumper man har i.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 3

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,295
Nyeste bruger: JonasL
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

22,282,110 Unikke besøg
XHTML CSS