HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
er varmepumpe en dårlig forretning (sammenlignet med brændeovn) ?
Niels Aabye
Jeg vil rigtigt gerne anskaffe en varmepumpe til at afløse min brændeovn, men efter at have regnet på økonomien, så kan jeg ikke få det til at hænge sammen, da det faktisk viser sig at være en dårlig forretning at skifte.

Nedenstående eksempel er en sammenligning af brændeovn og varmepumpe. Vi har et hus på 140 m2 som næsten udelukkende opvarmes med brændeovn. Yderligere har vi en SolarVenti til at opvarme/udlufte i krybekælderen - som dog kun fungerer når solen skinner.

Pinikay:
Antal paller 2½, Pris pr palle 2.500 kr, samlet 6.250 kr pr sæson
960 kg (1 palle) briketter giver en effekt på 4.674 kwh.
Samlet bliver det altså 11.685 kwh for 6.250 kr eller 0,53 kr/kwh

Varmepumpe:
Samlet behov 11.685 kwh, COP faktor (virkningsgrad) 4.5, svarende til et samlet forbrug på 2.597 kwh pr sæson

Hvis en varmepumpe koster 10.000 kr incl. installation og skal afskrives over 5 år (svarende til garantiperioden), bliver det 2.000 kr pr år. Alt i alt koster en varmepumpe så 2.597 kwh x 2,06 kr/kwh + 2.000 kr = 7.351 kr

Resultatet bliver altså, at det vil koste mig cirka 1.100 kr ekstra om året at skifte til varmepumpe som primær opvarmningskilde. Jeg ved godt at jeg bare kan afskrive over en længere årrække, eller regne med en billigere kwh pris, men det ændre ikke ved at det ikke er nogen fantastisk forretning at skifte fra brændeovn til varmepumpe

Spørgsmålet er så om der er noget jeg har overset .. ???

Venligst
Niels
 
hamselv
Et par ting slår mig:

Din egen tid er intet værd.
Støvet og svineriet fra brændeovnen er ligegyldig.
Du regner så vidt jeg kan se med at kunne udnytte brændslet 100%, det er ret godt klaret.
Du regner med for høj COP på varmepumpen.
Du regner med for lav pris på VP'en, hvis du skal have noget hvor du har en 5 års garanti der DUER.

Jeg gik fra affaldstræ til VP. Ergo har jeg dundrende underskud på at installere varmepumpe. Men med min efterhånden fremskredne alder nyder jeg at slippe for at stå og bøvle med affaldstræ. Jeg nyder ikke at skulle gøre ren efter asketømning og skorstensfejer. Jeg nyder at brugsvand er tilstede ubegrænset. Det koster lidt hver den 1., men er saftssusemig givet godt ud.

PS Vi smed to HE'ere i et hus hvor der var pillebrændeovn. Kunden meldte tilbage at besparelsen blev ca en tyver om dagen VED EN LANGT HØJERE KOMFORT og varme på hele huset, istedet for 30 grader i stuen og 18 grader alle andre steder. . Pillebrændeovnen blev pillet ned og solgt i den BLÅ.
 
woebbe jordvarme siden 1985
Ud over det hamselv har skrevet, så skal du også regne med at varmepumpen har en styring der muliggør at du får en ensartet jævn temperatur i hele huset.

DE ca 30 grader der mange gange er i nærheden af en brændeovn er både ubehageligt og spild af varme, det betyder også dit energiforbrug på 11685 kwh formegentlig vil være lavere med en varmepumpe der giver ensartet varme.

Vær også opmærksom på at virkningsgraden af en brændeovn normalt i praksis ligger under 80 %.
jordvarme anlæg vølund f 1245 8 kwh, ca 520 m slange i 2 lag. hus 250 m2 fra 1985 gulvvarme over alt. ventilationsanlæg med varmegenvinding. indetemperatur ca 23 graderWinkvarmepumpens årsforbrug i : 2010 = 5000kwh, 2011 = 4950kwh, 2014 = 4398kwh.
Jordvarmen opvarmer også mit 1900 liters UDENDØRS SPABAD. med 38 grader varmt vand sommer og vinterGrin
Pr.21/9 2012 48 stk 250w solcellepaneler fordelt på syd,øst og vest vendte tagflader med danfoss tlx + 12,5 kwh inverter begrænset til 6 kwp. solcelleproduction i 2014 = 10070 kWh Grin
 
hamselv
Nemlig woebbe!

Pillekedler og fyr kan køre temmelig alternativt. Vi fandt blandt andet en hvor man nøjagtigt vidste hvor mange tons der var indfyret. Det kunne man så gange med energiindholdet og fik tallet 106000 kWh. Den energimåler man så havde sat på fortalte desværre bare at den afleverede 54000 kWh. Så enten lyver pilleleverandørerne, snyder med vægten eller fyrenes virkningsgrad er en katastrofe. Nævnte tilfælde giver en årsvirkningsgrad på 51%

Et andet sted indikerede pilleforbruget, i et iøvrigt fint mærkevarefyr, at der skulle installeres 21 kW varmepumpe. Manden valgte en X15. Vi kan se at ved -15 er den henne at køre fuldlast. Ved gennemregning, under skyldig hensyntagen til faktuel jordtemperatur var konklussionen at pillefyrets årsvirkningsgrad var noget under 60%. Det samme har vi set ved "ikke mærke vare fyr". Retfærdigvis oplever vi også nogen der KAN få dem til at køre og varme ret store huse op med 4 - 5 tons. Dem der henvender sig her, er så dem for hvem det ikke lykkedes og forbruget er helt anderledes højt.

Mht virkningsgraden har vi et sted hvor en kommunalt ansat arkitekt, vha diverse bimålere har kunnet konstatere en besparelse på 73% på den mængde energi han anvender til opvarmning af en børnehave. I dette til ved en Danmarkspumpen HE9. Retværdigvis skal man så sige at ved at varmepumpen anvender luft bliver funktionen bedre, med deraf bedre udnyttelse af varme qva elpaneler. Til gengæld kører man så uden natsænkning nu. Det brugte man på elpanelerne. Så vurderer man de to ting op mod hinanden kan man åbenbart lige nøjagtig komme op at snuse ved COP 4, men jeg ville nu hellere regne den lidt lavere, for en sikkerheds skyld.
 
woebbe jordvarme siden 1985
det man også skal huske er at en brændeovns virkningsgrad måske nok kan komme op på knap 80 % , men det forudsætter at der fyres så kraftigt som muligt så der bliver en høj temperatur i brændeovnen, hvilket er forudsætningen for optimal udnyttelse af gasserne i træet.
problemet er bare at det er meget sjældent at der er behov for så meget varme på en gang, man fyrer jo efter det varmebehov man har hvilket bevirker at de fleste kører med ret ringe virkningsgrader og meget svingende rumtemperaturer.
jordvarme anlæg vølund f 1245 8 kwh, ca 520 m slange i 2 lag. hus 250 m2 fra 1985 gulvvarme over alt. ventilationsanlæg med varmegenvinding. indetemperatur ca 23 graderWinkvarmepumpens årsforbrug i : 2010 = 5000kwh, 2011 = 4950kwh, 2014 = 4398kwh.
Jordvarmen opvarmer også mit 1900 liters UDENDØRS SPABAD. med 38 grader varmt vand sommer og vinterGrin
Pr.21/9 2012 48 stk 250w solcellepaneler fordelt på syd,øst og vest vendte tagflader med danfoss tlx + 12,5 kwh inverter begrænset til 6 kwp. solcelleproduction i 2014 = 10070 kWh Grin
 
hamselv
Nemlig woebbe. Jeg har også en fornemmelse af at det der går galt er: Optimisme hos producenten af fyret, optimisme hos pilleleverandøren, manglende evne hos brugeren til at opnår ordentlig drift. Hvis det altsammen lægges sammen går det jo ret galt. Vi er som udgangspunkt altid ret påpasselige når der skal sammenlignes med fastbrændsel. Det er ikke nær så eksakt som fossile brændsler. El er selvfølgelig nemmest, da energi ikke kan forsvinde. Og afsætter du en given energimængde inden for husets klimaskærm, får du den igen 100%
 
Mogens
Hvor kommer dit varme vand fra..............brændeovnen?
Ved en varmepumpe kan du også se bort fra manden med sort høj hat, ja der er rigtig mange ting at tage højde for.
Venligst
Mogens
http://mosie1.mono.net/
TVP Vari-Speed 3-10 Vagn Tanderup anlæg. 350m slange i sandet/blandet jord, dybde 90cm mellem slanger 150cm. Høj grundvandsspejl. Hus 186m2 alt til kip 4 m, klinkegulv over alt med gulvarme. Airwex varmegenvinding. Strømmen produceres af Iskra R9000 husstandsvindmølle. Maks. er indtil videre 118 kwt på et døgn.Wink
Nu med luftsolfanger tilkoblet varmegenvindingsanlæg.
 
Niels Aabye
Rolig nu, jeg er ikke imod varmepumper - tværtimod :-)

Jeg har lytter til Jeres kommentarer og rettet til i mine beregninger, og ender op med at det koster mig cirka 3.000 kr om året at have en varmepumpe contra at fyre med briketter (Pini Kay) som ikke sviner ret meget og som har en kanon brændværdi

Konklusionen (min personlige) bliver, at det ikke er økonomien der skal afgøre om man skal fyre med varmepumpe eller brændeovn. At fyre med brænde/briketter er billigere, men det er også mere besværligt

Opdateret beregning:

Pinikay:
Antal paller 2½, Pris pr palle 1.820 kr, samlet 4.550 kr pr sæson
960 kg (1 palle) briketter giver en effekt på 4.674 kwh.
Samlet bliver det altså 11.685 kwh for 4.550 kr eller 0,39 kr/kwh

Varmepumpe:
Samlet behov 11.685 kwh, COP faktor (virkningsgrad) 4.5, svarende til et samlet forbrug på 2.597 kwh pr sæson

Hvis en varmepumpe koster 22.000 kr incl. installation og skal afskrives over 10 år, bliver det 2.200 kr pr år. Alt i alt koster en varmepumpe så 2.597 kwh x 2,06 kr/kwh + 2.200 kr = 7.551 kr


Hvad angår energi og effekt, så har jeg oplysningerne fra http://fyrogspar.dk/shop/braendepriser-traebriketter-er-billigere-end-pejsebraende-fra-braendesalg-185p.html

Og hvad angår mine evner til at fyre korrekt, så vil regnestykket stadigvæk falde ud til fordel for briketter, selv hvis jeg har et varmetab på 50% ..
 
hamselv
Hvor er ovnens virkningsgrad henne?
Din års COP er noget urealistisk?

Du bestemmer jo, hvis man gider er det da hyggeligt med ild og flammer. Jeg kan kun svare for mig selv - jeg gider ikke. Ejheller gøre mere rent pga den støv det nu giver med brændeovn.

Men du har da ret. Velfungerende fastbrændsel fyring er klart noget af det billigste (og ringeste hvad komfort og arbejde angår).
 
k_madsen
Da Jeg hænger på spildvarme fra det lokale kraftværk, er der IKKE meget at hente for mig i min normale bolig.
Men min erfaring fra sommerhuset, siger at det er en glimrende forretning med en He9 luft/luft varmepumpe. Man skal også have tid til at rode med pille fyret, selv ved automatisk fødning er der en del arbejde. For en 3f i vores område giver det ca 150.-kr pr præsteret time.
Hvor er afskrivningerne på pille fyret?
Frown
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 3

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,295
Nyeste bruger: JonasL
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

22,208,993 Unikke besøg
XHTML CSS