HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Bungalow 1939
our
Hej Alle. Smile

Vi er startet lidt op på at undersøge, hvad der evt. skal til for at etablere jordvarme i vores gamle hus.
Håber meget at i har lyst til at byde ind med forslag til anlægsstørrelse, slangelængde, og hvad i ellers måtte have på hjertet. Smile

Vores nuværende forbrug er desværre ikke helt ligetil at gennemskue.
Vi har nemlig pt. et stokerfyr, og har hidtil fyret med hvad der lige har været det optimale/billigste, på det tidspunkt hvor fyret lige trængte til en påfyldning.
Det kan fx. være afrens, korn, træpiller, flis - og blandinger heraf. Cool
Anslået vil jeg mene, at forbruget vel ligger omkring hvad der svarer til ca. 6T træpiller + en palle briketter til brændeovnen.
En MEGET grovkornet udregning siger.:
Total opvarmning ca. 14.000kr årl - og hvis træpiller er ca. halv pris af olie, giver det vel omtrent 2800 ltr olie ???
Vi er opmærksomme på et par steder vi skal have sat ind mht. isolering mm.

Huset er en 112 m2 bungalow opført i 1939.
Der er fuld kælder under, der er indrettet til beboelse - dvs. ialt 224 m2 beboelse.
I kælderen er der ~2,2 m til loftet og gulvvarme.
Fyrrummet er SMÅT - ca. 3 m2 - og her er der kun ca. 2m til loftet.
Så der er ikke meget plads at skrue VP ind på - og da slet ikke en buffertank... Især fordi der i forvejen står en 196 ltr. NILAN danlager solvarme kappebeholder som skal bibeholdes.
Håber at denne kan overflødiggøre buffer ?
Jeg har 4,4 m2 syd/vest vendte batec solfangere på taget. ca. 20 graders taghældning.

Kælderen har fået efterisoleret ydervæggene med 150 mm mineraluld.
På den øverste halvdel af kælderydervæggene er der tillige hulmursisoleringen.
Vinduerne er lavenergi i kælderplan.

Stueplan opvarmes med radiatore - to ret store, og en i mere "normal" str.
Derudover gulvvarme i 12 m2 badeværelse.
Der påtænkes etableret gulvvarme i køkken, på 1-2 års sigt.
vinduer i stueplan er ældre tolags thermo - enkelte er punkteret.
Loftshøjde i stueplan er ca. 2,65 m

På loftet ligger ca. 250 mm mineraluld, og ydervæggene er hulmursisoleret med flamingogranulat.
Hulmurene trænger dog til at blive efterfyldt, efter nedrivning af garage sammenbygget med hus.
Hulmursisoleringen har været mangelfuld et par år - efterfyldningen forventes udført i år. Grin

I hustanden bor vi 2 voksne, og 3 børn. (10, 6 og 1)

Vi har 1165 m2 grund - heraf 260m2 flisebelagt.
Derudover 50 m2 bebygget med garage.
Der skulle således være ca 740 m2 disponibel græsplæne til nedgravning af slangerne.

Håber at i fik det info i har brug for - ellers så spørg endelig Smile

PS. er det rigtigt forstået, at jo længere slange, jo bedre drift ?
Hvad er den optimale slangelængde i mit tilfælde ? (ikke kortest mulige) Smile
Regner med at en kammerat får opgaven med jordslangen, da han er selvstændig kloakmester.
Forventer at skulle betale ~normalpris for nedgravningen, dog i den nedre ende af prisskalaen.

På forhånd mange tak til alle der har lyst til at byde ind med råd og vejledning. Smile
 
hamselv
Det ver ikke spørgsmål der lader sig besvare seriøst uden at man har set det - ikke ordentligt i hvert tilfælde.

Find et par kapable forhandlere om hvem du har hørt positivt. Helst fra tilfredse kunder. Så beder du dem kommer med hver sit indspark. Mit råd ville være at finde nogen der med held har løst lidt mere komplekse opgaver.
 
Admin
Hejsa

Kan ikke være mere enig.
Ejer af Heatpump.dk
Super Administrator
Bestået VPO eksamen
Ansat i branchen
KMO medlem
Autoriseret køl
 
hamselv
Jamen det var da dejligt at vi er enige. Sådan noget med ingen plads, skal køre sammen med....osv osv er lidt snirklet. Det laver man ikke "bare lige".

Spurgte man til: Nybyg 200 kvm, ler 30 cm nede, 500 kvm grund til rådighed, var alt meget nemmere og mulighederne mest adskilt af religion og hvor godt det skal være.

En test af beregninger viser at programmerne de forskellige firmaer anvender regner ret ens. Tilbage er så, hvad taster man ind.?!?! Runder man op osv......Hvor god er man til at analysere?!?!?
 
our

Citer

hamselv skrev:Mit råd ville være at finde nogen der med held har løst lidt mere komplekse opgaver.


Jeg kender jo desværre ikke forskel på hvem der kan løse opgaven, og hvem der ikke kan.
Spørger man dem selv, er de jo selvfølgelig alle meget dygtige Wink
Jeg kender kun en der har jordvarme - og der var installationen ikke forløbet heeelt smertefrit.
Men han er glad for anlægget. Smile

Hvad er det der gør min installation komplex...
Er det pga. solvarmen, eller den manglende plads ?
Pladsen er intet problem - forudsat at vi kan bruge en vp uden vvb - og så bruge den vvb vi har.

Vi har faktisk i dag haft besøg af en konsullent - og han mente at vores hus har et anslået energiforbrug omkring 35-40 W.
At vi havde brug for en vp lige midt mellem 7 og 9 kw.
Slangelængde ca. 350/400 m afhængig af hvilken vp han besluttede sig for.
Han ville hjem og regne lidt mere på det.

Pris for opvarmning blev anslået til ca. 12-14.000 kr. årl.
 
hamselv
Så må man jo veje de problemer den bekendte har haft og vurdere ud fra dette, om det er en entreprenør man gider prøve kræfter med.

Normalt skal en jordvarmemontage køre bumtittebum, hvilket også i de fleste tilfælde kan lade sige gøre. Mirakler kan så tage lidt længere tid.

Så lyt i omgangkredsen. Spørg til referencer man må kontakte. Inviter konsulenterne på besøg. Der vil du snart opdage hvem der er grundige og hvem der ikke er. Desværre lider branchen af lykkeriddere og "bare-lige" folk. Den går i min verden ikke, idet man er nødt til at gennemarbejde tingene for at det skal blive godt. Som min gamle, desværre nu afdøde mester sagde, det skal være så godt, at du selv ville være tilfreds, hvis du var kunden. Og et andet guldkorn fra samme. Intet anlæg er bedre end den efterfølgende service.

Dit anlæg er "ikke standard" derhen at du ingen lofthøjde har. Har begrænset grund. Vil sy solvarme sammen med jordvarmmen. Hvis du skal kombinere jordvarme med andre beholdere, kræver dette lidt forundersøgelse. Vores kan f.eks slet ikke lide for små spiraler (generelt problem med solfanger beholdere - faktisk har jeg kun set eet fabrikat der er egnet - Budurus).
 
our
Øv... Havde virkelig håbet på et par gode foreslag, idet jeg ikke selv har nogen som helst erfaringer med varmepumper.
Men jeg kan forstå at jordvarme er svært at integrere i mit bestående anlæg, og fortrinsvis egner sig til nye huse.
- Måske jeg får råd til sådan et en dag. Wink

Foreløbig tror jeg at løsningen bliver, at jeg må fortsætte med mit lidt arb. krævende, men ellers velfungerende stokerfyr.

Jeg siger mange tak for de svar der er kommet. Smile
 
allankj1
Det er vel ikke det der blev sagt. Kræver måske bare ordenlig installatør som ved hvordan det skal laves og hvad der kræves for at det kører ordenligt og ikke en og anden karl smart der bare vil tjene penge på dig.
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
Admin

Citer

Dit anlæg er "ikke standard" derhen at du ingen lofthøjde har. Har begrænset grund. Vil sy solvarme sammen med jordvarmmen. Hvis du skal kombinere jordvarme med andre beholdere, kræver dette lidt forundersøgelse. Vores kan f.eks slet ikke lide for små spiraler (generelt problem med solfanger beholdere - faktisk har jeg kun set eet fabrikat der er egnet - Budurus).


Der findes jo varmepumper på markedet, der kører med integret solspiral.
Ejer af Heatpump.dk
Super Administrator
Bestået VPO eksamen
Ansat i branchen
KMO medlem
Autoriseret køl
 
hamselv
Yes admin. Essensen i det skrevne er såmænd også bare, at når det tilskrives en mængde krav, hvoraf flere trækker væk fra standardløsninger, bør man søge lidt speciealistviden. Og selvom vi er kloge på heatpump, bør man få nogen til at kigge "live" på tingene, og gennemgå disse.

Intet er umuligt - noget måske lidt dyrere - og ganske få er ubetalelige
 
Admin

Citer

Og selvom vi er kloge på heatpump, bør man få nogen til at kigge "live" på tingene, og gennemgå disse.


Enig

Altid få nogen til, og se live på stedet
Ejer af Heatpump.dk
Super Administrator
Bestået VPO eksamen
Ansat i branchen
KMO medlem
Autoriseret køl
 
our
Hvis man så gik helt bort fra solvarmen - og satte vp ud i garagen (hvor stokerfyret står nu)
Hvilken str. anlæg ville man så anbefale til mit hus/forbrug ?

Jorden vil jeg beskrive som "alm. god havejord"
ikke stiv lerjord - ej heller sandjord.

Vores grund er vejens højest beliggende, så vandindholdet må formodes at være vejens laveste.
Borer jeg 90 cm ned med pæleboret, rammer jeg ikke grundvand.
 
hamselv
Holder ikke af genveje. Anbefalingen hedder en konsulent on-site. Eneste måde man får alle detaljer med. Kan sagtens skrive at jeg tror at en 7 kW med x antal meter slange er smart, menæhhhh hvad nu hvis. Jeg vil gerne kigge, inden jeg foreslår noget.

Byggede du nyt - noget nemmere.
Havde du før rimelig specifik varmekilde (gas eller olie) næsten lige så nemt.

Piller og fastbrændsel noget sværere, idet vi har dokumenterede virkningsgrader der sommetider render under 50%.

Så skal du have et ordentligt bud, så få nogen ud at kigge der har prøvet det før. Helst en med en ordentlig referenceliste!
 
no100
Hej our

Vp. er en ganske udmærket opvarmnings form, det er dog ikke alle huse / grunde der er egnet.
Der er 3 ting der spilder ind.
1 jordvarmeslangen og jorden
2 huset varmesystem
3 varmepumpen
De 3 fagter er skrevet op i den rækkefølge de er vigtige at læge vægt på.

Så første skridt bliver, undersøg jorden i 1m. dybde. Go gerne også 2m. hvis du ikke selv har haft gravearbejde i dybden så spørg naboen, vandværkets folk, kommunens kloakfolk. Tekniks forvaltning om du må have jordvarme. Kan du få oplyst grundvands spejlets dybde er det en fordel.

Når du har fundet ud af om jorden er egnet så kommer turen til huset.
Er varmesystemet egnet til lav temperatur drift, hvor meget energi bruges der pr. år / pr. dag, hvis huset er vel isoleret men utæt kan man risikere at en alt for stor del af varme forbruget ligger på få dage. Derfor er det ikke nok at regne sig frem til et anlægs størrelse her.

Så kommer vp. det er som at købe bil man tager ud til forhandleren og prøver styringen er det en man kan arbejde med og kan vp. det man har brug for.

Hilsen no100.
2. sydhavsøerne 13kw scotte fra NBE. jordvarmelager med energifanger 24m2
hus 150m2 radiatorer varmetab 80 v.m2Smile
1. hovedstaden 8 kw jv fra NBE med 40m2 hjemmebygget energifanger
Hus 130 m2. radiatorer, loft 200mm. Vægge100mm. Vinduer termo.
 
hamselv
Man kan lære meget om jorden ved nøje at granske omkringliggende boringer mm i jupiter databasen. Den er offentlig tilgængelig. Den skal man alligvel ind i for at sikre sig tilstrækkelig afstand til nærmeste boring.
 
our
Hej igen.

Jeg har været inde og kigge i jupiterdatabasen, (tak for den)
Som jeg ser det, er der vist ingen vandboringer i umidelbar nærhed af min grund.
Jeg er desværre ikke heeelt sikker på om jeg gjorde det rigtigt.
Kunne se at det er muligt at ringe til dem, så det er nok det jeg gør Smile

Forhandleren jeg havde udset mig som førstebyder til opgaven, har jeg intet hørt fra siden.
Jeg tolker det som at han nok ikke er super interesseret. Frown

Hvad er egentlig fordele/ulemper ved hhv. sprit og glycol ?
Jeg tænker jo lidt, at sprit affedter og glycol er fedtet (smører måske pumper mm.)
Men når man tilsyneladende tit vælger spritten, har den jo nok alligevel sine fordele ?

Og SKAL man egentlig have en samlebrønd ?
Kan man ikke bare - istedet for fx. 2x200 m - lægge 1x400 ned, og så føre den helt ind til VP ?
Eller er der fx. en max. længde man kan lægge i ét stykke ?
 
hamselv
Du kan nævnt have behov for at zoome ud på jupiter, for at finde brønde. Jupiter er til for at du kan slå op i den. Du kan ikke forvente de udfører rådgivende virksomhed uden beregning for dig. Iøvrigt skal og bør din forhandler gøre den slags.

Sprit er det foretrukne frostsikringsmiddel. Billigt og miljøvenligt. Den ene af glykolerne er giftig for miljøet. Den anden er tyk og sværere at pumpe (og er dyrere).

Hvis du har en pumpestærk varmepumpe kan du bruge større slangelængde ja. Nogle har forkærlighed for f.eks 3 x 150 meter slange. Fordelen er at du f. eks går i 32mm slange (sparer slangepris og fyldning men koster en brønd). Andre ville så laave den i et løb af 450 meter, hvor så slangen er 450 meter. Har lidt højere fyldning, men ingen brønd. Dette i høj grad leverandørbestemt. Og nogle fabrikater har ikke store nok vandpumper til at kunne trække større slangelængder.

Igen din leverandør kan hjælpe med rådgivningen der.

Ring da til ham igen. Han er vel presset på tiden (det er vi sgu allesammen).
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 5

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,364,945 Unikke besøg
XHTML CSS