HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Varmepumpe - hvilken skal jeg vælge?
Lincoln
Jeg vil gerne erstatte min pilleovn med en varmepumpe. Men jo mere jeg læser på nettet, jo mere forvirret bliver jeg.

Hvor stor effekt skal varmepumpen have? Den skal kunne opvarme et hus på ca. 100 m2 (stue, køkken, bad, 3 værelser) til 21-22 grader. Huset er et træhus fra 1973, tilbygget i 2011. Der er 50 ”gamle” m2, og 50 ”nye” m2. De nye kvadratmeter er isoleret efter byggereglementets forskrifter, de gamle kvadratmeter har ca. 25% mindre isolering. Der er nye vinduer og døre i hele huset. Pilleovnen jeg har nu har en ydelse på 6 kW, og er normeret til at kunne opvarme ca. 100 m2, så jeg tænker at en varmepumpe minimum skal hav samme effekt?

Monterer man sædvanligvis kun én varmepumpe? Fordeler én varmepumpe varmen lige så godt (eller bedre) end en anden central varmekilde? (brændeovn osv.)

Mine krav til varmepumpen er indtil videre:

 Støjsvag
 Høj COP-værdi
 Skal have timer-funktion (til natsænkning/ingen-hjemme-temperatur)
 Stativ til udendørs-delen (detalje)

Jeg har kig på to mærker; LG og Mitsubishi. LG mest pga. navnet og designet(!), Mitsubishi pga. gode anmeldelser og høje COP-værdier. Umiddelbart er jeg nok mest stemt for Mitsubishi, da jeg der kan finde den bedste sammenhæng mellem kW-ydelse og COP-værdier. Men kan I anbefale nogen specifikke modeller til mit behov? Jeg har ’kogt’ feltet ned til 4 modeller:

MSZ-FD25 (COP 5,33 / 6,3 kW)
MSZ-FD35 (COP 4,76 / 6,6 kW)
MSZ-GE50 (COP 4,19 / 7,3 kW)
MSZ-EF35 (COP 4,57 / 5,5 kW)

Og er der nogen, der ved noget om regeringens klima-jobplan? Her menes mulighed for fradrag for installation af miljøvenlige opvarmningsformer osv.! Det gælder jo formentlig først fra 2012 – og så ville det være dumt at installere en varmepumpe nu.

Alle svar modtages med tak!Smile
 
hamselv
http://www.ens.dk/da-DK/ForbrugOgBesparelser/ApparaterOgProdukter/tilsynsresultater/Documents/Offentliggørelse_klimaanlæg_2011.pdf

Kan give lidt stof til eftertanke.........
 
Lincoln
Ok, det ser jo i hvert fald ud som om Mitsubishi pumperne holder sig på den rigtige side af loven!

Men hvor meget effekt skal varmepumpen have for at kunne opvarme et hus på 100 m2?
 
hamselv
Det svares bedst med et modspørgsmål!

Hvor meget benzin skal en bil bruge på at køre fra Vejle til grænsen?







En Aego skal måske bruge 6 liter, Hennings amerikaner 23 liter!! Altså skal man bruge nogle oplysninger. Varmetab kan ikke opgøres i kvm, det opgør man i kW. Normalt har et helt forfærdentlig skidt hus et varmetab i størrelsesordenen 70 W/kvm et rimeligt hus omkring de 40 W/kvm og nyt og godt <30W/kvm. Ydelsen på de fleste kvalitetsvarmepumper er omkring det halve ved -12 af hvad de kan ved +7. Klogeligt dimensionerer man ikke helt op til med luft/luft, men holder sig lige under.
 
Lincoln
Ok, ud fra disse parametre må jeg så prøve at klassificere mit hus;-)

Huset er et træhus på ca. 96 m2; heraf er halvdelen tilbygget i 2010/2011. De "nye" kvadratmeter erisoleret efter BR's forskrifter, de "gamle" kvadratmeter er der vel ca. 30% for lidt isolering i, set fit. hvordan man ville isolere idag. Har dog aldrig følt at varmen ligefrem fløj ud af det gamle hus. Der er også kommet nye vinduer og døre i hele huset. Så et forsigtigt skøn vil være at husets varmetab i gennemsnit ligger på de 40 W/kvm. Altså et 'rimeligt' hus.

Skal jeg så forstå det sådan at effekten så skal være 96 m2 x 40W = 3,84 kW ved +7 grader. Og dobbelt op ved -12 grader, dvs. 7,68 kW!?
 
hamselv
Nej sådan ville jeg ikke gøre. Idet huset ikke er eet stort rum, kan varmen "kun" normalt bruges i det rum den sidder i. I praksis kan man dog med åbne døre øge fordelingen af varmen betydeligt.

Men ansæt til det halve areal du varmer på. Dimensioner til ca 90%.

Dvs 50 kvm a 40W = 2000 W ->90% af dette ca 1,8 kW ved -12. I vores regi ville vi bruge en NE9 der laver i omegnen af 2,5 kW ved nominelt omløbstal ved -12 hvilket burde svare til et sted mellem 3 og 4 kW ved - 12. Nu er Panasonic effektopgivelser kun ved nominelt omløbstal. Tager så istedet IVT, er de ikke blege for at komme med ret detaljerede oplysninger om hvad de kan når det er koldt. 12 KHR kan aflevere ca 3,4 kW ved minus 15 og 3,2 ved minus 18. 12 LR-N laver ca 3,0 ved minus 15, og 9LR-N laver ca 2,9 ved -15. Alle 4 ville være egnet og ret beset har jeg da også mulighed for Panasonic fine HE9'er. Generelt ville tage 9'ere fra Panasonic og 12'ere fra IVT. At gå højere end det vil være skørt, give unødig støj og diskomfort.

Men det er altid en afvejning, og rådet vil altid være individuel fra gang til gang. Og de har hver deres punkter hvor de er et mulehår bedre end de andre, omend vi er ude i detaljer.
 
hamselv
Men essensen er. Køb de gode mærkevarer. Gå uden om apparater, der er importeret via mindre lødige importører.

Jeg må indrømme jeg får ondt af kunder der har "sparet" et par tusind ved indkøbet, og de så står to et halvt år efter med en udedel der aldrig har kunnet afrime ordentligt og er fuldkommen tæsket ud af facon pga is. Sælger/importør afviste. Vi kunne så tilbyde et andet print til udedelen eller som han valgte - en ny udedel. Lignende har vi prøvet med flere fabrikater.

Men som kunde er du lost mht hvem du kan stole på. Men ENS-listen giver jo et fingerpeg med hvem der har det lidt alternativt med sandheden.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 3

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,295
Nyeste bruger: JonasL
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

22,208,349 Unikke besøg
XHTML CSS