HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Ny VP eller hva? og hvordan?
DennisP
Hej alle på Heatpump.dk

Jeg har gennem den seneste tid, oprettet et par indlæg, her i forummet, for at høre hvad folks forbrug på jordvarmen er pt, og ud fra folks svar, kan jeg kun endnu engang, fastslå, at mit anlæg bruger alt for mange kWh, men hvad gør jeg så?

Kommer fra et byhus, med fjernvarme, og har nu købt en nedlagt landejendom, hvor der er installeret jordvarme. Installationen godt nok gennemført sommer 2010, men med en ældre VP fra et staldvarme anlæg, produceret i 98. Tidligere ejer er VVS/Kølemontør og har derfor selv forestået installationen.
Men som sagt så bruger anlægget alt for mange kWh. Vi har fin varme, og god temperatur på brugsvandet, så det eneste problem er sådan forbruget, for at nå hertil.


Allerførst lidt tørre facts om ejendommen:

Byggeår: 1925
Renoveret: 2004-2010
Areal: 135 m2 + 74 m2 første sal
Isolering: 200mm. Mineraluld i tag og loft, kørt helt ned til mur rem
300mm. Flamingo i gulv.
31 cm. Tyk ydermur, hulmurs isoleret med papiruld
Familie: 2 voksne + 1 baby
Varme: ca. 100m2 gulvvarme + 7 stk. veldimensionerede radiatorer

Beregnet Varmebehov
(45 W/m2 + ca. 5000 W til brugsvand)
Varmebehov v. -12 c ude: 9,4 kWh (excl. brugsvand)
Varmebehov v. -12 c ude: 9,9 kWh (inkl. Brugsvand)

Jordvarme: 600 meter slange, nedgravet (2 x 200 meter)


Vi har siden indflytning d. 28 maj, brugt 4398 kWh på varmeanlægget til d.d. Altså i snit 28,55 kWh i døgnet alle dage, og bemærk venligst dette jo har været hen over sommeren!
Lige pt. bruger vi i snit ca. 35 kWh på varmeanlægget (VP + 3 cirkulationspumper) om dagen. Der er ingen el patron i anlægget, så der er derfor ingen forbrug til en sådan. Når jeg læser mig frem, er dette næsten dobbelt så meget, som andre bruger, eller i hvert fald 10-15 kWh mere end sammenlignelige anlæg.

Har målt mig frem til at de tre cirkulationspumper + display osv. tager ca. 9,2 kWh pr. døgn (Køre konstant)
Hertil kommer at kompressoren tager ca. 6 kWh når den køre.

Flere har i mine tråde, kommenteret, at opbygningen af anlægget ikke er optimal, idet selve VP og buffertank er placeret i tidligere fyrrum, i sidebygning til stuehuset (Se vedhæftet tegning) og at varmt vand så laves i varmvandsbeholder i stuehuset (Denne også UDEN el patron)
Kan også godt se det var bedre at lave det varme vand v. selve VP og så sende det til stuehuset, eller endnu bedre, have selve VP i stuehuset.
Dette er dog desværre ikke en mulighed, dels pga. pladsen, men ikke mindst pga. jordvarmeslangernes placering, og det faktum at området mellem de to bygninger er fuld belagt med fliser.
Ved dog også at mange, især på landet, køre med VP placeret i anden bygning, da de som her, har afløst tidligere pillefyr.

SÅ HVAD NU???
Hvad vil være det bedste at gøre? Overvejer stærkt en ny VP, da jeg er af den overbevisning at den gamle er noget af en strømsluger, men vil en ny være mere økonomisk i brug?
Eller er der noget helt andet der kan gøre systemet mere økonomisk?
Jeg har pt. Ca. 55c. på fremløb og mellem 40 og 45c. på retur.

Systemet kan som sagt sagtens levere den fornødne varme, såvel som det nødvendige brugsvand, problemet består udelukkende i at det er for dyrt i drift.
Er som, jeg startede med at sige, på ingen måde specialist i dette, så vil meget gerne have svar skåret ud i pap Smile for at forstå bedst mulig, hvad der vil være den bedste/mest økonomiske optimering.

Ved selvfølgelig godt at folk her på forummet ikke kan komme med nøjagtige udtalelser, uden at have set anlæg, opbygning osv. Men leder også efter forslag, ideer og i det hele taget gode råd.
Så kom frisk, og kom med jeres mening, tanker eller noget helt tredje

På forhånd mange mange tak

Mvh.
Dennis
DennisP tilknyttede følgende billede:fil:
Du har ikke lov til at se downloads i denne debat.
 
MORTEN P
undskyld jeg spørger men du har vel åbnet radiatore og gulvvarme på maks??? hele tiden??
 
hamselv
Duer ikke Morten P. Læs trådene! Varmepumpen kører med konstant højt fremløb. Så du vil få 40 grader i stuen på den måde.
 
pmp
Hej DennisP
Opbygningen er i bund og grund uegnet til varmepumpe, og det betaler du for. Det gør ingen forskel, at andre har begået de samme fejl.
Uanset om du køber en ny varmepumpe eller ej, så er 55 grader fremløb gift for økonomien.
Hvis du på forhånd udelukker muligheder p.g.a. fliser og tror en varmepumpe fylder mere end en varmtvandsbeholder i huset, så kommer du ikke videre.
Dit forbrug burde kunne overbevise dig.
Du ville jo gerne have klar besked.
Lige her og nu kunne du jo gå ned på 45 grader fremløb - så skal du bare se. Hvis du ikke kan leve med varmtvand på den temperatur, så kan der måske laves noget varmtvandsprioritering. Men det er kun lappeløsninger
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
 
hamselv
Tak pmp. Mere præcist kan det vist ikke udtrykkes. Ændrig fra gammel til nyt, har vi oplevet har givet mellem 30 og 50%, hvis mulighederne i flydende kondensering kan udnyttes. Denne her, lyder det til endda kan give mere, pga et ikke uvæsentlig varmetab i fjernvarmeledninger. Under alle omstændigheder lyder dimensionering noget nær bims, med så stor en varmepumpe på så lidt slange. Ham der har designet har vist ikke lavet sådan noget før, og er med sikkerhed ikke medlem af VPO ordningen.
 
Admin
Hej DennisP
En Farmtherm Dou 19, er ikke beregnet til opvarmning af private huse. Produktserien er for "industri" = Landbrug.
Din varmepumpe kan være brugt i forbindelse med staldvarme eller som isvandsanlæg for mælkekøling.
Produktserien laves stadig for landbrug Isbanke,gyllekøling og dx for isvandsanlæg.
Har den stået på et landbrug kan dine jordslanger være brugt til at hente varme fra jorden som normalt, samt i forbindelse med nødkøl.
Du har ret, flere steder på landet står varmepumpen i lade eller udhus. Dette lader sig også gøre på den rette måde. Men du får altid dårligere økonomi ved denne løsning
Du kan lege med beregninger på dit hus her [mail]http://www.jordvarme.dk/varmeberegning/beregn-selv.html[/mail]
Ejer af Heatpump.dk
Super Administrator
Bestået VPO eksamen
Ansat i branchen
KMO medlem
Autoriseret køl
 
poul larsen
Hej Dennisp

En staldvarmepump er ikke beregnet til jordvarme, fordamperen kan være for lille man beregner efter 15/18g staldtemperatur, jordslanger beregnes ved 0g, jeg har set flere anlæg hvor sugtryk er for lavt pga. for lille fordamper,600m jordslange til en 18 KW pumpe er også i underkanten hvad er din jordslange temp når vp kører

mvh
Poul Larsen
 
DennisP
Hej allesammen.

Beklager jeg ikke har svaret på mit indlæg, men har ikke fået mail, omkring at der var besvarelse på indlægget, selv om jeg havde krydset af for det. Men ja, altså derfor et noget sent svar.

Nu ligger jeg jo ikke selv skjul på, at opbygningen og pumpen, ikke er den bedst løsning, langt fra faktisk, men dette ændre ikke på, at jeg ikke har muligheden for at ændre på VP'ens placering.
Så jeg håber at folk kan forsøge at komme med nogle konstruktive forslag, til hvad jeg kan foretage mig, for at bringe forbruget ned, istedet for at "koge suppe" på placeringen, da det jo som sagt ikke er en jeg har valgt.

Som Poul Larsen og Admin skriver, så kan jeg sagtens sætte mig ind i, at VP'en ikke er velegnet til det formål, den nu benyttes til nu, og jeg er derfor også meget interesseret i at udskifte den, såfremt det kan give en besparelse.

Men som sagt, der må da være nogle af jer, som har betydelig mere forstand på det end mig, der kan komme med forslag til, hvad der kan gøres (Ud over at ændre placeringen af VP)

En tanke var selv, at indsætte ny VP, og køre med lavere fremløbstemperatur, og så indsætte en mindre el-vandvarmer i stuehuset, som brugsvandet kunne pumpes igennem, og dette kunne så hæve brugsvandet, de sidste par grader, hvis det blev nødvendigt

Kom frisk, tager imod alle bud.
 
VFK
Hej Dennis

Jeg har i ca. 10 år brugt et ca. tilsvarende system, hvor brugsvandet blev forvarmet med centralvarmevand og derefter ”boostet” op til 75°C i en lille 30 liters vandvarmer. (Se debat: Hvad siger panelet til denne opstilling)
Min erfaring siger, at du bør bruge en større elvandvarmer og knap så høj en temp. på grund af problemer med kalkudfældningen ved høj temperatur. (Der var meget kalk i min 30 liters, da den blev pillet ned sidste år).

Undskyld men jeg holder lige ”suppen varm”!
Hvis du har pladsen til en VP i huset, har du så tænkt på muligheden for at bruge de ca. 12 m ”fjernvarmerør” fra sidebygningen, som en forlængelse af brinesystemet til en ny VP.
Den gamle VP kan du jo så bruge til opvarmning af gildesalen.

mvh
VFK
Bosch EHP 11 LW/M, 300 L buffer, 600 m slange, igangsat jan. 2011.
Hus fra 1978 på 170 m2 med gulvvarme og radiatorer samt 110 m2 1. sal der ikke normalt er opvarmet.
 
hamselv
VFK's systematik er en god og anerkendt metodik. Har været brugt i Sverige indtil for nogle år siden, da man udfasede denne metode. Men det er afgjort brugbart.

Hvis ikke plads er til rådighed, findes i vores regi luft/vand varmepumper der er så gode, så de næsten snuser toptrimmet jordvarme i halen. Det kunne være en mulighed. Og så lade den gamle stå til grundopvarmning af laden, hvor man så kunne lade den køre væsentlig længere nede i temperatur, hvilken formentlig ville være stærkt befordrende for virkningsgraden. Til gengæld belaster det så slangerne temmelig kraftigt, og disse er i forvejen katastrofalt for små.

Som jeg har nævnt masser af gange. Få det kigget efter af en med forstand på varmepumper. Lyt til ideer og inputs. Lad være med at afskrive løsningsforslag for forkant, uden at have sat dig ind i dem.
 
DennisP
VFK / hamselv:

Tak for jeres indput, vil lige se nærmere på debatten som VFK nævner.

Hehe, ja suppen "Koger" stadig.
Jeg har desværre ikke pladsen til VP i huset, uden at skulle ændre drastisk på opbygningen, hvilket, rent økonomisk, vil slå elregningen med flere længder. Havde nu også forstået sådan på andre, at det ikke var en god ide at benytte fjernvarme slangerne til brinesystemet? Men det er måske ikke korrekt?

Mht. at lade den gamle VP køre med lavere temperatur, så er der INGEN indstillings muligheder på den, ud over natsænkning (Igen er kun hvad jeg har fået oplyst af min VVS'er)

Er dog lidt uforstående overfor, hvorfor jeg har for lidt slange? Har 3x200 meter, altså 600 meter 45mm. slange nedgravet, og så vidt jeg er orienteret, så er der vel også folk der har mindre nedgravet, så hvad gør dem katastrofale for små?

Vil hellere end gerne betale en for at komme forbi og se på anlægget, som "hamselv" har beskrevet flere gange, men aner simpelthen ikke hvem man skal henvende dig til. Alle jeg har haft kontakt med, er (set i mine øjne) mere interesseret i at sælge deres produkt, end rådgive mig om hvad der vil være bedst.

OG synes bestemt heller ikke jeg afskriver løsningsforslag, men da det mest foreslåede løsningsforslag jo er, at flytte VP, så er det desværre ikke en mulighed, uden at økonomien som sagt vil sejle helt.
 
Chr
Tommelfingerreglen er, at der skal 50 meter jordslange til hver kW din VP yder. Med forbehold for jordbundsforhold. Så du burde have ca 900 meter for at brinen kan nå at optage tilstrækkelig varme fra jorden. De der har mindre slange har sandsynligvis også en mindre pumpe eller meget favorable jordbundsforhold.
Med for korte slager får du en for lav COP, hvilket skader din økonomi umådeligt.
Som jeg læser forslaget med at bruge fjernvarmerørene til brine, så er tanken, at du, hvis din VP skulle flyttes ind i stuehuset, kunne bruge fjernvarmerørene til at få brineslangerne forbundet til VP'en på dennes nye placering.

Tilsvarende skader en for høj fremløbstemperatur din COP. En sænkning fra 55º til 45º vil give 15%, måske endda mere! Gu kan fremløbstemperaturen sænkes. Er der ikke en regulering til det nu, så kan den monteres. Spørgsmålet er, hvor svært/bekosteligt det er.

Dit forbrug på cirkulationspumperne ser mig lidt højt ud. Er det nogle gamle ineffektive pumper du har?
Burde der ikke være mulighed for at slukke en eller flere af pumperne i nogle af døgnet timer? Din VP skulle da meget nødig kører mere en 6-8 timer i døgnet. Det kunne da give et lille bidrag.

Chr.
197 kvm hus, energiklasse 2015. Blowerdoor testet til 0,28.
IVT PremiumLine EQ C8 varmepumpe med 463 meter turbocollector og 300 l buffer.
Specialdesignet ventilation med varmegenindvinding, Genvex Energy II med emhætte tilsluttet.
 
Chr
Ovenstående:
"Med for korte slager får du en for lav COP, hvilket skader din økonomi umådeligt." er noget sludder. Der skulle stå:

Med for korte slanger får du for lav temperatur på din brine og dermed en for lav COP, hvilket skader din økonomi umådeligt.
197 kvm hus, energiklasse 2015. Blowerdoor testet til 0,28.
IVT PremiumLine EQ C8 varmepumpe med 463 meter turbocollector og 300 l buffer.
Specialdesignet ventilation med varmegenindvinding, Genvex Energy II med emhætte tilsluttet.
 
DennisP
Hej Chr.

Netop tommelfingerreglen er et problem, da alle jo ikke har samme tommelfingre Smile Forstået på den måde, at jeg havde forstået sådan at det var 30-40 meter pr. KW, og havde derfor regnet med at skulle have en 15 KW VP,

Men ved en enkel søgning på google, med teksten "meter pr. kw" kommer der på første side tre forskellige udsagn om hvor mange meter man skal have pr. KW, så ja.- Er noget forvirret.

Men hvis du foreskriver 50 meter pr. KW kan jeg godt se at jeg har for lidt, såfremt min nuværende VP er 18KW, troede dog ikke den var så meget.

Jeg kan jo så konkludere at jeg har til maks. en 12 KW, men vil en sådan så være nok til min ejendom??

Fremløbstemperaturen, er klart for høj, men det er vel også noget, man på en ny VP kan justere, mere nøjagtig?
Hvad er fordelen egentlig ved en ude føler, som er på alle nye VP'er, og som jo bestemt heller ikke er på min?

Mht. cirkulationspumperne, så er de der siddet i selve VP, jo ældre sager, mens der sidder en A-pumpe til Brine cirkulering.
 
hamselv
Det er endda lige til kanten at dimensionere således. Åbnes den gamle bibel i form af Energiministeriets Varmepumpeforskningsprogram havde man i midtfirserne den klare opfattelse at man absolut max måtte belaste slangerne med 20W/m. Dvs køleydelsen i Watt divideret med slangelængden. Næste tommelfingerregel hed max 5 - 6,5 Watt i gennemsnitsbelastning og max 35 - 45 kWh/pr kvm overfladejord.

Kigger man idag på f. eks. vores anbefalinger til slangelængder opererer vi med lavere belastninger. Men vi dimensionerer også til 100% energidækning, hvilket man ikke gjorde i 1985. Og en vinter som 2010/2011 lærte os at underdimensionering er særdeles uklogt. Nu bor du så vidt huskes Vest for os, og derude er man plaget af ret sandet jord. Dette er så endnu ringere at hente energi fra, og dimensionering burde skærpes noget. Retfærdigvis skal man så indskyde at sådan en staldvarmedims, formentlig har så ringe en virkningsgrad, så den langtfra belaster jord så hårdt som en moderne varmepumpe.
 
DennisP
Igen, der er åbenbart rigtig mange måder at dimensionere på og endnu flere tommelfingerregler Smile

Havde så sent som i sidste uge, en ingeniør fra Valliant, som mit arbejde, arbejder sammen med, til at komme med sit bud på hvilken pumpe jeg skulle vælge ift. mine slanger, jordtype osv. og hans bud var en 14 kW, så ja.- igen er jeg jo forvirret.

hamselv:
Hvilken størrelse VP ville du så foreslå, med den slangelængde jeg har?
Jeg er bosiddende på heden, nær Grindsted, så ja, det er vel samdjord
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 5

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,295
Nyeste bruger: JonasL
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

22,278,378 Unikke besøg
XHTML CSS