HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
IVT GreenLine C5, setup og tanker om optimering
MCL
Kære Varmepumpedebattører,

Efter at have læst rigtige mange gode tråde herinde om setup, fejlindstillinger, uhensigtsmæssigheder ect. vil jeg gerne dele mine erfaringer med vores IVT GreenLine C5 Jordvarmeanlæg.

Jeg har i den forbindelse nogle tanker/spørgsmål omkring indstillinger/rørsetup som jeg vil være taknemmelig for at modtage noget feedback på.


Først lidt fakta:
- Hus, anno 1914, 140 m2 i 1 plan.
- Gulvvarme overalt
- Isolering: Gulv 220mm flamingo, loft ca. 300mm rockwool, hulmur? der er vist blæs flamingo i
engang i slut 70'erne.
- Vinduer/døre udskiftet 2004/2005 og lavenergi.

Varmeinstallation:
- IVT GreenLine C5 m. REGO 600 styring. Installeret 2004
- Uponur Wirsbo Shunt med 8 kredse, og trådløse telestater på alle kredse. Kredsene er
nogenlunde indreguleret.



Temperaturer aflæst via styring:
Menu 1,1: 4,0 (varme op/ned)
Menu 1,2: 0,0 (kurveforskydning)
Menu 1,4: 5,0 varmediff.

Menu 2.1: 0 min. (Ekstra VarmtVand)

Menu 8.1: 300 min. (VP kører 5 timer før end elpatron startes)
Menu 8.2: Ej aktiv. (temp. før elpatron starter, dvs. må starte ved alle temperaturer)
Menu 8.5: 2/3 (elpatrons effekt).


Menu 1,3 (Knækket varmekurve):
20 = 21,0
15 = 28,0
10 = 30,5
5 = 33,0
0 = 35,0
-5 = 37,5
-10 = 40,0
-15 = 42,0
-20 = 43,5
-25 = 45,0
-30 = 46,5
-35 = 48,0

GT1 = 32,3 (returtemp.)
GT2 = 11,4 (udetemp.)
GT3 = 47,5 /varmtvandstemp.)

Delta T8(fremløCool og T9(retur):
Drift: T8=42,2, T9=30,2

GT10 = 8,3 (ordslange ind)
GT11 = 5,7 (jordslange ud)

Aflæst via temperaturfølerne/radiosendere, som er i alle rum og placeret 1,5 m over gulv er temperaturen 23-24 grader d.d. (regn/blæst) på alle 7 kredse og de står fuldt åbne! 8. kreds er sovev. er begrænset til 20 i termostat. Dvs. på 7 kredse er der fuldt åbent for alle termostater i shunt.

Billeder af installation:
[img]http://peecee.dk/upload/view/385002[/img]
[img]http://peecee.dk/upload/view/385003[/img]
[img]http://peecee.dk/upload/view/385004[/img]
[img]http://peecee.dk/upload/view/385005[/img]
[img]http://peecee.dk/upload/view/385006[/img]
[img]http://peecee.dk/upload/view/385007[/img]


Mine tanker/spørgsmål er som følgende:


1. Jeg ved godt jeg muligvis kan hente lidt besparelse og ændre lidt på varmekurven. Men vi gik og småfrøs primo september og så fik den muligvis lidt ekstra på knækene. Men hvad vil være normalt for denne type installation/isolering?

2. Siden 2004 har den pumpe på shunten kørt. Det var først efter at have læst et indlæg af 'ved meget', jeg pillede fronten af VP, og så den fra fabrik var udstyret med pumpe. ØV, nå men nu har jeg pillet strømmen fra og har fin varme/flow alligevel. Dvs. jeg kan da mærke at vandet cirkulerer når jeg holder på varmeslangen på sidste kreds på shunt, så det er vel ok?

3. I flere tråde skrives der at direkte tilslutning fra VP til shunt er ulovlig jf. BR10, og noget om en ADVO??? Hvad er en ADVO?

4. Så vidt jeg kan se, har jeg et manual bypass v. kugleventil. Den har jeg nu sat på off. så alt vand skal passere shunt, eller hvad? På et af billederne er der en "ting" hvor fremløb kommer nedefra og går gennem den cirk.pumpe som nu er uden strøm, men fra højre kommer returløbet? Hvad er det nu for noget? Jeg har jo i øvrigt bypass efter sidste kreds på shunten!

5. Tager jeg fejl hvis jeg mener, at bypass m. kugleventil, cirk.pumpe inkl. diverse termostater ect. fuldstændig kan fjernes og mine kobberrør fra hhv. frem og retur kan kobles direkte til shunten når jeg har bypass i slutningen af shunten til evt. overskydende varme?

6. Jeg vil jo gerne spare lidt energi. Udover jeg skal føle mig lidt frem på knæk på varmekurven, er der så andre tricks til optimering af energiforbrug?

7. VP har vel bedst af "lange seje træk" istedet for mange små. Nu hvor jeg har åbnet for alle termostater ect.så sluger gulvet jo alt den varme det kan(delta T8/T9 er vel ok?). Hvad kan jeg evt. gøre? Hvis jeg sætter alle rumtermostater på f.eks. 22 grader, så løber overskydende varme jo til bypass til enden af shunten og dermed tilbage til VP, som så "lever" lidt længere før den når returtemp. og starter? Vil jeg have glæde af en buffertank? Jf. punkt 5. Hvis alt det "overflødige" tages væk, så har jeg vel mindre varmetab indtil jeg når gulvslangerne, og dermed bedre økonomi.



På forhånd mange tak for jeres kommentarer.


Mvh.

Martin L.
 
MCL
Hrmm. Jeg kan tilsyneladende ikke få billederne ind i tråden...

Nogen som vil hjælpe??
 
hamselv
En C5'er???? Hvor gammel er den????

Din kurve lyder noget forkert til gulvvarme.

Bypass med kugleventil er noget uorden, vi normalt har set Ager Naturvarme var frygtelig glad for (er forlængst gået konkurs).

At pille cirkulationspumpen fra = Helt horriblelt

GT 8 / GT 9 er alt for højt (se ovenstående). Din besparelse ved drift uden pumpen sætter du til to gange ved at køre unødvendigt højt i temperatur.

En AVDO har du ingen brug for når pumpen er taget fra.

Vil du jagte 25 ører, piller du shunten af. Fjerne cirkulationspumpen på shunten. Piller varmepumpens cirkulationspumpe ud og monterer istedet en Wilo pico. Fjerner omløbet eller forsyner dette med en AVDO som sikkerhed.

Min to tredjedele af dine kredse skal køre uden telestater således du er pisket til at justere din varmepumpe fuldkommen optimalt.

Nulstiller "knækket" og starter forfra. Normalen er varmekurve 2-3 + + lidt på finindstillingen. Evt knækket ved +15 og + 20 afhængig af ønsket om gulvvarme om sommeren.

Iøvrigt undrer det mig at du overhovedet har varmtvand? Hvordan kan den lave det uden pumpen????

Har aldrig set en C5'er. Den er fra før min tid. Men vi har en C9 er i udstillingen og en C9 ude i marken. Meget fin maskine fra dengang de kørte R134a. Særdeles støjsvag og ikke så temperaturstærk.
Lidt synd at køre den unødvendig højt i kurve. Den burde kvittere med meget fin driftøkonomi hvis den var 100% i trim. Datidens pumper var ikke for gode energimæssigt, men de kan opdateres til noget rigtig godt idag.
 
MCL
Hej

Tak for dit svar.

Anlæget er købt og monteret i 2004.

Dvs. du mener, at jeg bør slutte cirkulationspumpen til igen, og derved kører med både den pumpe i IVT'en og den som fulgte med til shunten?

Pumpen i IVT'en har på intet tidspunkt været pillet fra...

Ja, selve røropbygningen frygtede jeg var uhensigtsmæssig. Den VVS som monterede det havde 0 erfaring i VP, som trods alt ikke var så almindelige i 2004 som nu. Dvs. Jeg bør overveje at få blændet kuglehane-bypasset, fjerne cirkulationspumpen på shunt og den radiatortermostat ect. så kobberrørene fremløb sidder direkte på shunt frem og vica verca retur uden alt det fis mellem, og så iøvrigt få udskiftet cirkulationspumpen i VP med den forslået "Wilo Pice" ?

Jeg har fint varmt vand, tror måske det beror på misforståelse omkring hvilken pumpe som er slået fra, eller hvad?

Hvordan nulstiller jeg varmekurven?


Mvh.

Martin
 
hamselv
Nåehhh, kunne dævseme heller ikke for stå hvod'den du kunne køre uden varmepumpens pumpe.

Pumpen i shunten burde minimum være en Alpha I, altså ikke særligt forbrugende. Spørgsmålet er om din Delata T falder kraftigt hvis du kører med denne. I fald ja, bør den køre. Din delta T på GT8 og GT9 bør være noget lavere. Gætter i øvrigt på shunten siver og du har uønsket returløb der, hvilket kan være årsagen til du nødvendigvis bruger en høj kurve. Af med shunt og pumpe. Kraftigere A-pumpe på i varmepumpen. Omløb med AVDO monteres tættest muligt på manifolden. Juster til delta T ca 5 med to tredjedel zoner åbne. Smid telestaterne væk til min det halve af zonerne (de mest varmeforbrugende zoner).

Iøvrigt eftersyn og få checket følere. Du har nogen der ikke er præcise længere.
 
MCL
/HamSelv. PM sendt til dig.


Jeg har igår ændret på menu 1,3 (Knækket varmekurve) til:
20 = 21,0
15 = 25,0
10 = 27,5
5 = 29,0
0 = 31,0


Jeg har desuden:
- Sat strøm til cirkulationspumpen på shunt til igen(trin1).
- Sat VV-temp til 47,5.
- Ændret varmtvands diff. til 7,5 grader for at undgå små start/stop.


Resultatet er følgende:
GT1 = 23,1 (returtemp.)
GT2 = 13,8 (udetemp.)
GT3 = 47,5 /varmtvandstemp.)

Delta T8 og T9:
Drift: ca. 7-8 grader.


Problemet er nu, at presostatalarm udløses(høj)? Kan det være pga. for høj flow i varmeslangerne, og dermed for lavt et varmetab gulvet? Delta T8 og T9 er vel ok nu...

Eller er problemet differencen i VV på 7,5 grader?

Alle telestater -1, er fortsat fuldt åbne og termometerne viser ml. 22,0 og 22,5 i alle rum, men gulvene virker markant koldere? Ingen tvivl om, at VP har ligeledes har brugt væsentlig mindre strøm...


Mvh.

Martin
 
hamselv
Høj pressostat er normalt afstedkommet af for lidt flow. Og GT8 GT9 antyder ikke dette.

Normalt er det klogt at undlade at pille for voldsomt på "knækket" og som udgangspunkt bruge kurven og finindstillingen af samme til at få tingene på plads. Man kan der returnere til fabriksindstillingen for at nulle hvad der er lavet besynderligheder. Men det fordrer at man starter med at registrere samtlige justeringer man har lavet, sådan man kan genprogrammere dem der skal bibeholdes. Alternativt sættes kurven til 0 (eller er det 1) og finindstillingen til 0 grader. Så går man i knækket og justerer alle værdier til 20. Så er det genindstilling af kurve og finindstilling. Så bør man finde de korrekte justeringer på disse. Normalt kurve 3 på gulvvarme + 2 i finindstilling og kurve 4 - 5 +2 i finindstilling på radiator. Så kan man finpolere en lille bitte smule på finindstillingerne (normalt kan + en lille bitte smule ved +5 være relevant, samt evt et knæk fra enten 10 eller 15 være en ide hvis noget gulvvarme skal bibeholdes på badeværelser.

Mit eget anlæg blev igangsat, og har fået et par enkelte finjusteringer. Et par gange med ekstremt vejrlig har jeg pillet, men ellers passer det sig selv.

Får du lavet eftersyn? Et besøg af sådan en som min gamle, nu desværre pensionerede, eftersynsmand, er så rigeligt pengene værd. De der små tweaks en garvet eftersyns-/opstartstekniker kan er guld værd.
 
hamselv
Høj pressostat udløst er formentlig fordi du har pillet ved hysteresen på VV vandet. Den gamle Greenline er ikke en højtemperaturvarmepumpe og rækker ikke højt nok til at man skal pille ved VV hysteresen. Så lad være med at presse den unødigt og returner til standard indstillingen.
 
MCL
Hej Hamselv,

Tak for dine gode indlæg.

Ja, jeg får årligt efterset VP af det firma som satte den op i sin tid. Men jeg må indrømme, at jeg ikke har den store tillid til det firma mere...

Jeg har sat VV-hysteresen tilbage på 5 grader.

MEN VI FRYSERSad
- Alle rumfølerne siger 21,5, men gulvene føles kolde.

Jeg har ændret en lille smule på knækket, og sat finjusteringen til 0,2. Resultatet her lørdag aften kl. 20.10 er som følgende:

GT1: FRA 29,8 ; NUV: 29,1
GT2: 13,7
GT8: 40,8 (drift)
GT9: 29,1 (drift)
GT10: 7,7
GT11: 5,1

Shuntpumpe kører stadig på trin1,og når VP ikke kører, så er delta GT8 og 9 på ca. 1,1 grad!

Pressostat har tilgengæld ikke været udløst!

Jeg kan nulstille knækket ved at aflæse kurven i manualen. Jeg er ikke meget for at nulstille alle indstillinger i menu 12!

Jeg kan bare ikke forstå, at du skriver gulvvarme normalt er kurve 3 + evt. finindstilling til +2 og så måske småjusteringer ved knæk +5. Er det ikke ved nyopførte huse? Dette hus er jo en gammel dame fra 1914 og selvom det er efterisoleret, så kan det jo aldrig blive så tæt som nye huse!


Måske jeg skulle kontakte din kollega fra IVT i Holbæk, og bede dem lave de ændringer som du foreslår, altså:
1. Udskift cirk.pumpe i VP.
2. Monter ADVO(hvad det så end er???) der hvor kuglehane-bypasset er i dag(så tæt på VP) som muligt.
3. Fjerne alt det overflødige(cirk.pumpe+div rør) og så bibeholde shunt+telestater inkl. styring og evt. fjerne bypass i slutningen på shunt? Er det, dét du mener når du skriver shunt siver?
4. Få renset og efterset alle følere og generelt få indstillet VP af en proffesionel.

Er det korrekt?
Hvad mon sådan en omgang løber op i ??? Bare sådan ca....


Mvh.

Martin
 
hamselv
Arhhh rolig nu. Hvis rumtemperaturen passer, men gulvene er kolde er problemet jo ikke ikke at i fryser, men at i ønsker et varmt gulv. Det hænger så ikke sammen, da et varmere gulv vil medføre højere rumtemperatur. Og det vil du vel ikke? Du har har stadig frygtelig for lavt flow. Delta T på GT8/GT9 er 11,7 grader og denne burde være 6 -7 stykker på så lille en varmepumpe. Er din snavssamler ren på varmesiden? Ellers ville jeg lege med højere fart på din gulvvarmepumpe. Din finindstilling må da gerne hedde +2 eller +3. 0,2 lyder til den lave side i forhold til hvad vi normalt ser.

Men hør da Holbæk gutterne hvad sådan en omgang kan koste.
 
hamselv
Hov i har STILLET rumfølerne til 21,5, men opnår det ikke. Så hæver i på denne årstid fininsdstillingen. Prøv med 0,6 grad og vent et døgn. Er det ikke nok, giver du den 0,6 mere. Skriv her hvad du oplever.

Nu går vi ligeså stille frem til vi finder det. Og giv lige den gulvvarmepumpe lidt gas, og luk bypassene hvis du kan.
 
MCL
Hej igen,

PB sendt, jeg havde ikke set i svar i 1. omgang.


Jeg har forsøgt at følge dine forslag, og sætte fut i gulvvarmepumpen, skrue lidt op på finjusteringen, og holde øje med Delta T8/T9.

Alle telestater står på 39 grader, så de er fuld åbne!
(undtaget den ene gang i døgnet, hvor de lukker og åbner for at motionere ventilerne)


Mht. gulvvarmepumpen:
Har prøvet både trin 1, 2 og 3 = Samme resultat. Min Delta T8/T9 er stadig omkring 10 grader. Du nævnte på et tidspunkt at shunt siver, og jeg måske har uønset bypass. Det må være tilfældet, for jeg kan ikke få min delta til at falde. Alle bypass som kan lukkes er lukkede, men som billederne også viser, er der ved gulvvarmepumpen en "forbindelse" mellem frem- og returløb, ligesom der er bypass i slutningen af shunten!

Jeg tror ikke der er snavsfilter på varmesiden!


Mht. VP:
Jeg har ændret finjusteringen til 0,5, taget strømmen fra gulvvarmepumpen, og resultatet er:
GT1: 30,8
GT2: 12,2
Delta T8/T9: 10,4

Gulvene er lune, og rumtemp. siger mellem 22-23 grader i alle rum.

VP inkl. gulvvarmepumpe(3 dage) og Wirsbo-styring har på 5 døgn brugt 54 KWh.

Ingen pressostatalarm i periodenSmile


I og med, at jeg har så stort et delta T8/T9, så tyder det vel på, at cirkulationspumpen i VP fint kan trække hele varmekredssiden med!


Ideelt setup må vel så være:
1. Monter lavenergi-cirkulationspumpe, evt. lidt kraftigere, i IVT'en!
2. Fjern kuglehane-bypass, gulvvarmepumpe, bypass i enden af shunt, og overflødige rør ect.
3. Lav direkte rørføring frem/retur til shunt, med ?ADVO? og snavsfilter på fremløb.

Derved opnår jeg vel så et mere direkte flow i varmekredssystemet, og ingen mulighed for uønsket bypass, og tvinger alt vand gennem gulvvarmeslangerne. Det bør vel nedbringe delta T8/T9, og med lidt held kan jeg køre med lavere varmekurve, da varmen går direkte i slangerne og ikke stjæles i diverse pumper, rør, bypass ect.????


Eller hvad ?????????


Mvh.

Martin
 
hamselv
Njaaaa varmen bliver jo ikke væk. Det er bare spørgsmålet om ved hvilke temperaturer vi kan bruge den.
 
lars-jacobsen
Umiddelbart er delta T8/T9 på 10K ok iflg.Bosch's manual til en Rego600
http://www.bosch-climate.dk/files/201206281526380.Installationsvejledning%20LW_M1.3.pdf
Om end lidt liavere var at foretrække.
Hvis du ender med at lave om på rørføringen bør snavssamleren side på retur lige før Varmepmpen, da den jo skal forhindre der kommer snavs ind i pumpens varmeveksler. Derfor duer det ikke at den sidder på fremløb.
Bosch EHP7 LW/M, 110L buffer, 2*300m slange. Nilan Comfort 450 Ventilation
Energiklasse 2 hus fra 2010 på 213 m2 + 22 m2 1.sal. Åbent til kip overalt (5,6 m) => 717m3 opvarmet/ventileret volume. Gulvvarme overalt, rum temperatur ca. 22-24 grader.
2010-2020: Graddagekorigeret normforbrug i perioden: 5.494kwh, ved fordeling af Varme/Vand: 87/13 %
Op til 5 personer i husstanden, hvoraf 3 er teenagere.
Deltager i "Styr din varmepumpe", (nr.99) samt egne data på:
Strammelse.stokerlog.dk
 
MCL
Tak for alle de gode svar.

Jeg har nu kontaktet Thomas fra IVT-center Holbæk og talt med ham om setup'et og IVT'en. Foreløbig er vi enige om, at en gennemgang + test og justering af følere ect. er 1 skridt og så må vi se om der kommer overraskelser og om der evt. skal optimeres i rørføringen.

Jeg forstod dog på Thomas, at det er en bekostlig affære at begynde at ændre på setup'et!

Jeg opdater tråden når IVT har været her.


Mvh.

Martin
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 8

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,298
Nyeste bruger: Ove
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

22,359,045 Unikke besøg
XHTML CSS