HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Brændeovn med vandtank (gris) og Luft - Vand varmepumpe
MichaelE
Hej alle

Jeg har fået mulighed for at købe en næsten ny brændeovn med gris / vandbeholder og vil gerne have den sat til mit et år gamle varmepumpe system. Nu er spørgsmålet hvor grisen skal shuntes ind i systemet og hvad der skal til at ekstra ventiler og pumper.

Mit system kan ses i vedlagte PDF og består af:
LG terma V varmepume
LG varmt vandsbeholder: LGRTV200E (en spiral)
Bosch Buffertank 110 l
Grundfos Alpha cirkulations pumpe

Jeg har selv tænkt på to måder at shunte grisen ind.
1) (rødt eksempel) Fra returløb på bufferen fødes grisens kolde side og så fra grisens varme side tilbage til vandbeholderens fremløb. Der skal formentlig tilføjes en cirkulationspumpe på brændeovnskredsen? Og vil en cirkulationspumpe ikke forstyrre lagdelingen i buffertanken, når den skaber flow? Og vil det ikke tage umådelig lang tid før varmepumpen registrere at der er varme i nok i systemet og stopper driften?
2) (blåt eksempel) Grisen shuntes ind på central varme kredsen, så centralvarmekredsens varme side føder grisen og det varme vand fra grisen går ind i returvarndet fra centralvarmekredsen proppes ind i buffertankens.
Problemet er her at grisen, så vidt jeg kan se, ikke hjælper med til varmtvandsproduktionen som jo i forvejen er varmepumpens smertensbarn.

Egentlig ville jeg helst have at grisens varme side fødes direkte ind lige før 3-vejsventilen i samme punkt som varmepumpen levere sit varme vand (grøn pil med ???). Kan det lade sig gøre? Og hvor skal grisen så fødes fra?

Et sidste spørgsmål. Hvor er vi med åben/lukket ekspansionsbeholder? Jeg har en lukket ekspansinsbeholder med sikkerhedsventil. I teorien har jeg mulighed for at tilslutte en eksisterende åben ekspansionsbeholder fra det gamle kombi-olie/brændefyr jeg afskaffede sidste år, men jeg ved ikke hvor funktionsduelig den er. Hvad jeg kan læse mig til i bygningsreglementet versionen fra 29-08-2011 afsnit 8.5.1.3, stk. 3, og arbejdstilsynets vejledning ”indretning og anvendelse af fyrede varmvandsanlæg” afsnit 2.10, så opfylder man kravene, hvis brændeovnens vandkedel forsynes med en sikkerhedsventil, hvor afblæsningsrøret føres til afløb. Risikoen for at en sikkerhedsventil fejler, er vel ikke større end for at en den åbne ekspansionsbeholder fryser til

Håber I kan hjælpe?
-Michael
 
MichaelE
hmmm ikke nogen vedhæftet fil??
Hvordan tilføjer jeg den ?
Filen kan også ses her på min skydrive:

http://sdrv.ms/WU6MHp
 
MichaelE
En behjælpelig leverandør af brændeovne mener at varmepumpe/kompressor og brændeovnsgris blot skal parallelkobles.
Måske er det så simpelt som det.
-Michael
 
Niels R
Se evt. også denne tråd : http://heatpump.dk/forum/viewthread.php?forum_id=15&thread_id=2003&pid=13841#post_13841
DVI Queen VV7DC _ 430m slange i ler/muldjord _ 150m2 delvist renoveret hus fra år 1900 med 50% "let" gulvvarme og 50% små radiatorer _ Indetemperatur 18-25 grader _ Opvarmer også vandet til opvask og vaskemaskine _ Driftstimer på kompressor siden 26.08.10 = 4633 _ Brændeovn til hygge _ Luftsolfanger på 3 m2 _ Familie på 2 voksne og 2 børn _ Forbrug til varmt vand og varme de seneste 12 måneder = 1650 kWh + ca. 5 m3 brænde + Årlig eftersyn 1812 kr. _ Deltager i "Styr din varmepumpe" _ Vores totale elforbrug de seneste 12 måneder inkl. varmepumpe = 4588 kWh.
 
lolliken
Hej Michael,

At indkoble brændeovnen parallelt med varmepumpen lyder som den bedste løsning, og det er vel også det du selv kalder for forslag 1.

Du skal have brændeovnen forsynet med en pumpe og en temperaturregulering, som sørger for at grisens vand skal opvarmes til ca. 60 grader FØR det sendes ud i dit centralvarmesystem. Jeg vil tro at de fleste brændeovnsfabrikanter også tilbyder en sådan pumpe / temp-regulering, se evt. beskrivelse her: http://www.vvs-eksperten.dk/upload/manualladdomat.pdf

Når du har styr på at det varme vand fra din gris altid er varmere end det vand din varmepumpe producerer, så kan du med sindsro sende grisens fremløb direkte ind i din varmtvandsbeholder. Så starter du med at varme det relativt dyre brugsvand op først, og i takt med at varmtvandsbeholderen stiger i temperatur begynder varmen at brede sig over i din buffertank og ud i resten af centralvarmesystemet. Da jeg kan se at du har shunt på din gulvvarme, er det ikke et problem at centralvarmevandet varmes højere op end gulvvarmetemp.

Med denne sammenkobling forstyrrer du heller ikke din varmepumpe. Den vil automatisk ”holde fri” når du fyrer i brændeovnen og når ilden går ud starter den op igen.

Mvh Lolliken.
IVT-X15, 2x350m slange, 225m2 renoveret hus fra 1913 + 135 m2 anneks/værksted. 70% gulvvarme og 30% radiatorer. 10 Kwp solcelleanlæg.
 
MichaelE
Mange tak for svar.
Den brændeovn jeg havde fået fingre i viste sig dog at være for billigt købt. Så projekter er udskudt.
Fik dog pengene retur uden problemer.

Mvh Michael
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 5

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,295
Nyeste bruger: JonasL
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

22,207,762 Unikke besøg
XHTML CSS