HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Nybyggeri - hvad kan i anbefale?
kroehl
Ny her på siden, så jeg håber at i kan hjælpe mig lidt.

Jeg står foran et nybyggeri og målsætningen er et lavenergi klasse 2020 hus, hvor terrændækket isoleres med 400 mm, vægge med 400 mm og tag med 5-600 mm isolering. Huset bliver et træhus, hvor de fleste vinduer vender mod syd og har et udhæng, som skygger for den høje sol, men lader den lave komme uhindret ind. Vinduerne bliver 3-lags lavenergi vinduer. Huset bliver på ca. 180 m2 i 2 plan. Det er tanken at installere et Genvex system med varmegenvinding, gulvvarme i stueetagen og ingen vandbåren opvarmning på overetagen - her skal varmen fra ventilationen slå til sammen med de passive tiltag.

Målsætningen er derfor et energiforbrug på omkring 20 kWh/m2/år og ideen er at varme huset op med en varmepumpe og jordslanger. Jeg får masser af plads på grunden så der kan graves så meget slange ned som helst. Vi er en familie på 2 voksne og 3 piger, som pt. ikke er så store (men det bliver de jo en dag) og deraf følgende varmtvandsforbrug.

Hvad kan de kloge forumdeltagere anbefale at jeg gør på varmesiden? Jeg ved lidt om varmepumper, men ikke alt - og vores budget er ikke fantastisk stort....
 
allankj1
Bliver sikkert ikke populær for at skrive dette men er husene ikke snart så godt bygget af energiforbruget er så lavt at selv med et gasfyr (og måske en solfanger) i huset kan du varme huset op for 5000 kr om året. Med jordvarme vil det måske koste 3.000 kr. Spørgsmålet er om besparelsen ved varmepumpe snart kan forrente merinvesteringen i varmepumpe installationen???

Måske et gasfyr med 2 solfangere og en buffertank som både kan lave varmt brugsvand men som også kan sende noget af det varme vand ud i dine gulve forår og efterår (og dermed spare gas) er en bedre investering. Du skriver selv at budgettet ikke er vildt stort.

Bare en tanke fra min side og et debatemne som måske ikke er populært.
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
hamselv
Det har du nok ret i Allan. Men en ting er de beregninger der foreligger og noget andet er den faktuelt opnåede driftøkonomi. Og husene er altså ikke altid så gode. Folks adfærd afviger også fra det normerede. Man bruger højere rumtemperatur og mere vand.

Og ja, gasfyr er et fornuftigt alternativ. Men gasfyrene er ikke altid lige holdbare. Nogle gasfyr har et irriterende "fluff" hvergang de starter. For det meste vælges en ret lille VV beholder, der giver en lidt sølle VV forsyning.

Synes at en del mennesker får lidt bedre fokus på deres driftsøkonomi når de får varmepumpe, og dermed fyrer ganske økonomisk. Det er klart at økonomien er skæggere når man roder på ældre ejendomme med udtjent fyr. Der er besparelserne jo massive, hvorimod det kniber på et spritnyt hus hvor vi afvejer gas mod VP. Fjernvarme er det rene lotteri og tit befængt med uhyrlige faste afgifter der smadrer ideen lidt.

Tror de fleste (også mig) helst ikke vil i lommen på Dong og er lidt nervøse for hvad der sker når Nordsøen løber tør. Dette skrevet velvidende, at politikerne kan rykket tæppet væk under os på et sekund, ved at skrue på afgifterne.

Så siger den kloge, at vi bare kan vælge billigere luft/vand anlæg. Men ret beset tåler det jo ikke sammenligning, idet vi så har udendørs monterede enheder der støjer i et eller andet omfang + at det danske vejrlig jo gør hvad det kan for at nedbryde alt hvad vi opstiller. Ergo ender vi igen ved jordvarmen, idet slangerne er gravet ned og ikke får lys. Slangerne skal kunne holde +50 år. Det mekaniske står inde og er rimelig simpelt. Og når vi så er i spritnyt superlavenergihus, kan man jo minimaldimensionere (ligesom husfirmaerne) og så putte en 6 kW'er i med 300 - 350 meter slange. Så bestemmer man jo selv om man vil have det lidt finere og kraftigere ved at vælge en 8'er og 400 - 450 meter slange. Der vil så være en anelse bedre virkningsgrad og større hurtighed på brugsvandet (og ved temperaturændringer).

Jeg ville så ikke undvære mine radiatorer ovenpå. Du risikerer diskomfort. Man kan så minimere på antallet. Men sæt dem op. Ventilationen tæller negativt i de enkelte rum om vinteren. Og det er jo ikke rimeligt at man skal skifte pærerne ud til glødepærer om vinteren og sove med lyset tændt, for at sikre nødvendig varme er til stede. I min verden laves varmeanlægget ud fra tomt hus, med slukket lys ved -12° ude+ lidt sikkerhed på radiatorerne. Selve varmekilden skal passe (incl VV).
 
allankj1
En lille hurtig kommentar her i frokostpausen.

Siger vi at huset er 180 m2 og et forbrug på 20 kw/m2/år giver det et varme behov på 3.600 kw.

Produceret med varmepumpe med en COP på 3,6 = 1.000 kwh om året * en pris pr. kwh på 1,75 = 1.750 kr om året

Samme beregning med gas: 3.600 kw / 10,50 kw pr. m3 gas = 342 m3 gas a 9 kr = 3.086 om året i varmeudgift.

Forskel på 1.335 kr om året. Nu siger vi så at kroehl bruger 40 % mere energi end beregnet så er forskellen steget til 1.900 kr om året.

Regner vi med at merinvestering i jordvarme finansieres med en rente på 4 % om året skal merinvesteringen i jordvarme ikke udgøre mere end DKK 47.500 i forhold til gasfyret bare for at klare renterne. Der er her ikke taget hensyn til skattefradrag på renterne samt det faktum at merinvesteringen også skal betales tilbage.

Jeg er om nogen fortaler for jordvarme og varmepumper men på nye huse (i 2020 klassen) tror jeg bare ikke at besparelsen er nok til at forrente merinvestering.
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
hamselv
Du glemte lige at en normaltfamilie forbruger varmtvand for ca 4500 kWh. Det tal på de 20 kWh er urealistisk.

Som jeg vist engang har nævnt tidligere, var jeg i sin tid på et BE06 kursus. Den ene af foredragsholderne (en af kanonerne fra TI), indskød konstant "men det har jo ikke noget med virkeligheden at gøre"!
 
hamselv
Og netop, når folk har stirret sig blinde på BE beregningerne, fatter de simpelthen ikke at brusebade på mere end 1,5 minut og 23 grader i stuen, i den grad kan flytte forbruget. Efterhånden har vi lært at husenes varmetab kan komme ned omkring 20-25 W pr m². Sommetider lidt lavere. Og de 4500 kWh på brugsvandet er ikke helt skævt. Ældre ægtepar mindre. Mange store unger sommertider langt mere.
 
allankj1
Hmmm ja den havde jeg glemt. Troede egentlig det var inde i tallene. Men beregningen kan jo foretages igen med de rigtige tal. Svaret vil være til varmepumpens fordel. Regner det igennem senere i aften.
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
hamselv
Ham den gamle VPO guru, havde iøvrigt indstillingen: "Gå aldrig under 6 kW VP, så bliver brugsvandsforsyningen for ringe".

Jeg selv har indstillingen:" Lad mig få en realistisk gammeldags varmetabsberegning" Så beregner jeg ud fra dette ( og det ligner sjovt nok virkeligheden ganske meget mere end BE beregningerne)..
 
hamselv
Læg iøvrigt i den forbindelse mærke til de tal nogle leverandører oplyser for COP. Man kan der finde på at oplyse samme COP ved brugsvandsopvarmning som ved opvarmning til 35° fremløb. Man forsvarer sig så med at man udnytter en overhedningsfjerner. Og dette ville så kræve en rimelig varmeproduktion, nærmest mindst i størrelsesordenen 10 x forbruget til varmt vand. Ergo er det ikke sådan i virkeligheden, men nogle stærkt forvanskede data. Den model DVI har hvor spiralen står på højkant, vil altid udnytte det øverste til overhedningsfjerner og kan derfor levere ret varmt vand i toppen af beholderen. Det er simpel fysik.

Men det ville dæleme være rart om alle brugte de samme slags tal til brug ved BE beregninger. Selvfølgelig med det in mente at f. eks. ved kondensering direkte i en beholder sker der noget andet end ved opvarmning i ekstern veksler.
 
hamselv
Dermed sagt, at de varmepumper, der anvender et højere setpunkt under brugsvandsopvarmning, bør oplyse denne COP ved brugsvandsopvarmning, og bruge COP'en ved det lave setpunkt under opvarmning. Har du så noget som har indbygget spiral og du egentlig gør begge dele, bør der i min verden udtænkes noget vægtning. Men det er ligesom man har glemt det inde hos SBI.

Alternativt må man have TI på banen og bede dem eftervise om leverandørerne tale sandt. Det kan ikke være rigtigt at nogle hævder at kunne lave 55° varmt vand med en COP på 4,5 når en lignende konstruktion holder 2,9. Til gengæld er sidstnævnte så bedre på selve opvarmningsdelen. Så vælter min verden. Det svarer jo til at Toyotas Aego kører dobbelt så langt på literen som en Peugeot 107 på motorvejen og i byen kører 107'eren længst. Sådan er det ikke, idet skidtet stort set er ens.
 
kroehl
Interresant diskussion - pro et contra VP, når varmebehovet bliver tilstrækkeligt lille, uanset hvordan behovet iøvrigt er beregnet.....

Jeg tror imidlertid at mine muligheder er forholdsvis begrænsede med hensyn til varmekilder, idet jeg ikke vil have naturgas og ikke er dækket af fjernvarme. Jeg er også blevet træt af at brænde ting af for at få varmen om vinteren. Så må jeg jo producere varmen selv. Smile

Jeg er selv ikke så nervøs for opvarmningsbehovet ovenpå. Jeg tror ikke at det bliver et problem.

Har egentlig selv regnet mig frem til at en 8 kW pumpe måske var det rigtige, men der er jo så mange muligheder:

VP med VV
VP med ekstern VV og solpaneler på taget med en spiral I tanken?
og hvad med buffertank?
og en shunt(?) så man kan køre varme ud I brinen om sommeren?
osv osv

Så er der hele fabrikat og styringsproblematikken. Hvad er must have og hvad er nice to have I den retning?

Tak for kommentarerne foreløbig.
 
hamselv
Beregningsmæssig er en 8'er for stor.

Alt det fancy'e lader sig lave, men prisen eksploderer. Og vil du begynde med noget solfanger køling med jordslangerne er du nødt til enten at veksle eller bruge glykol i jordslangerne. Ingen af delene er smart. Sol er fint, men den smule ekstra du kan spare er dyrt i anskaffelses kr. Der findes så fine kombinerede anlæg med alt, men undersøg det lige lidt først. Meldingerne herinde er bestemt ikke for gode (mildt sagt).
 
allankj1
Hmmm okay du har bestemt dig. Så vil jeg ikke lave flere beregninger til dig men i stedet for komme med mit forslag.

Hvis du både har:
Gulvvarme
Radiator (måske)

Ville det ikke være en dum ide med en buffertank, yderligere vil en buffertank var en fordel for selv en 6 kw pumpe vil kunne levere rigtigt med energi til dit hus og for at sikre længe driftstider så kunne en buffer være en god ide.

Yderligere snakker du lidt om:
Solvarme

Hvorfor ikke kigge nærmere på denne pumpe:

En Queen Combi fra DVI?

http://www.jordvarme.dk/privat/produkter/jordvarme-dc.html

Den har indbygget buffertank på 300 liter, genstrømningsvandvarmer som tager det varme vand i toppen af buffertanken. Yderligere med den fantastisk mulighed for at tilslutte et par solfangere (gerne vakumsolfangere) direkte til pumpe (så slipper du for en solvarmetank ekstra).

På denne måde vil du have solvarme i alle sommermånederne, mulighed for at smide solvarme i gulvvarmen (og radiatorne) i forår og efterårsmånederne. Samt mulighed for lidt gulvvarme på badeværelsesgulvene i sommermånederne uden at det koster strøm.

Den har også mulighed for at køre solvarmen ned i jordslangerne. Men med 300 meter slange, og solvarme som hjælper på opvarmningen af huset forår og efterår, samt 95 % varmt brugsvand i sommermånederne har du ikke behov for at smide solvarme i jordslangerne. Sagt med andre ord spar disse ventiler og styring væk for den ekstra temperatur du får på brinvæske og øget effektivitet er ikke nok til at forrente merinvesteringen.

Bare mit forslag Grin
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
Chr
Jeg har selv bygget hus, som vi flyttede ind i i februar 2013. Huset er kl. 2015, se beskrivelsen i min signatur.

Jeg gjorde mig masser af overvejelser om solfangere og alverdens sjov for at holde varmeudgifterne nede. Enden på det blev, at det ikke kan betale sig. 25.000 til solfangere mm tager for lang tid at tilbagebetale, når varmen er så billig som den er med jordvarme. Med en brinetemperatur på over +10ºC har pumpen en kolossal god COP, så det varme vand koster ikke ret meget.

Brug hellere pengene på lidt ekstra slangelængde og et godt ventilationsanlæg. Du kan læse om mit ved at søge på emhætte og Genvex. Jeg har virkelig fået noget der spiller.

Hamselv nævner noget om COP på varmtvandsproduktionen. Det skal du være meget obs på, når du får lavet varmetabsberegning. I min oprindelige beregning var der brugt en Danfoss pumpe med en COP på varmt vand (55º) på netop 4,5. Det gav lidt kludder, da den endelige varmetabsramme skulle beregnes. Som Hamselv skriver, så holder det ikke en meter. Sørg for, at det er en realistisk værdi der bruges i din indledende beregning, og sørg for at have lidt i reserve.

I AllanKj's beregninger er der ikke taget højde for den meget lavere fremløbstemperatur du får, når huset er så godt isoleret som dit bliver. Min VP har en max fremløbstemperatur på +32º ved -15ºC udendørs. Den meget lave fremløbstemperatur giver en yderligere forbedring i forhold til den COP'en ved 35º fremløb, som oplyses i databladene. Ulempen er, at du ikke får "varme gulve" som i et dårligere isoleret hus, hvor fremløbet er varmere. Mine stengulve er altid lidt kolde at gå med bare fødder på.

Når du skal finde en bygmester, så sørg for at finde en, der har prøvet at bygge lavenergi før og ved hvad det handler om. Der er klamphuggere til hobe i branchen, og dem skal du styre udenom!

På http://ing.dk/artikel/miljoepraedikant-fik-oejenaabner-da-han-selv-skulle-bygge-groent-161022 kan du læse om en frelst miljøprædikant, der har fået bygget et lavenergihus. Der er rigtig meget non-event over det. Nederst i debatten kan du læse min kommentarer til Hr. Kåre Press' byggeri.

Chr.
197 kvm hus, energiklasse 2015. Blowerdoor testet til 0,28.
IVT PremiumLine EQ C8 varmepumpe med 463 meter turbocollector og 300 l buffer.
Specialdesignet ventilation med varmegenindvinding, Genvex Energy II med emhætte tilsluttet.
 
allankj1
Det er rigtigt jeg ikke tog hensyn til den rigtige gode COP pga. det lave fremløb.

Men min point var bare at koster et gasfyr måske 30.000 incl. beholder. En omgang jordvarme måske 90.000 kr. Ret mig hvis jeg tager fejl. Det er 70.000 kr. i merinvestering. Skal pengene lånes til 4 % er dette efter skat 1.900 i renter. Derudover skal du afdrage de 70.000 kr ekstra.

Et nyt gasfyr anbefaler man serviceres hvert 3. år til cirka 1.300 kr. Et varmepumpe skal have service hvert år til 1.300 kr ?!?! Rent økonomisk tror jeg ikke det kan betale sig at lave jordvarme i et 2020 hus. Da forbruget er så lavt at besparelsen ikke kan forrente merinvestering. Også selvom vi regner med en COP på 4,5 til 5 under varmeproduktion.

DVI'en som jeg henviser til er forberedt til solfangere. Så smider du en eller 2 på tror jeg næppe du når op på 25.000. en vakuumsolfanger kan findes til DKK 5.200 pr. stk med 30 rør på. Men nej det kan næppe betale sig økonomisk at sætte denne / disse på.

Men vores trådopretter har bestemt sig til varmepumpe så lad os komme med de bedste råd til ham i stedet for.
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
Chr
Hej Allan.

Nu kan jeg sgu ikke lade være med at rette dig lidt.
Gasfyr: 30.000 kr
VP 90.000 kr
Merpris: 70.000 kr....... hmmmm, jeg kommer nu 60.000 kr.

Når det er sagt, så er det nogle relevante betragtninger du kommer med.

Som jeg ser de fleste 2020 koncepter, så er de nødt til at have solceller eller lignende for at komme under kravet. Set i det lys er solfangere måske ikke så tosset. Men en varmepumpe er heller ikke af vejen. Strømmen tæller med 2,5 i varmetabsberegningen, men med en COP på 4,6 ender vi med at få en faktor på 0,54. Det giver mere luft i varmetabsberegningen.

Jeg kan ikke lade være ned at tænke på, om ikke det ville være en ide at "nøjes" med 2015. Forskellen i forbrug mellem 2015 og 2020 er begrænset, men 2015 er meget lettere at opfylde. Alene de ekstra kvadratmeter men får ved at få mindre isolering i væggene giver et stort plus. Der er mindst 7,5 kvm ekstra ved kun at skulle have 265 mm i væggene i stedet for 400. Man kan slippe for solceller (som ikke er rationelle med de nye regler) eller solfangere, som i bedste fald ballancere økonomisk.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om ikke det er for dyrt at gå efter 2020, med mindre man gør det for idealismens skyld.
Jeg synes i hvert fald det er en overvejelse værd at kigge på meromkostningerene/besparelserne holdt op mod hinanden.

Chr.
197 kvm hus, energiklasse 2015. Blowerdoor testet til 0,28.
IVT PremiumLine EQ C8 varmepumpe med 463 meter turbocollector og 300 l buffer.
Specialdesignet ventilation med varmegenindvinding, Genvex Energy II med emhætte tilsluttet.
 
allankj1
Ja så godt regnefejlen da jeg tjekkede indlæg på telefonen. Gad bare ikke starter pc'en op igen for at rette.

Ja 7,5 m2 mere hus er da værd at tage med. Eller man kan måske nøjes med et 7,5 m2 mindre hus og spare på byggeomkostningerne.
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
kroehl
Tak for betragtningerne.

Jeg er ikke 'gift' med en varmepumpe, men det sted, vi skal bygge ligger ikke lige I nærheden af noget andet. Der er naturgas I området, men ikke på ejendommen og jeg har ikke nogen idé om hvad det vil koste at få det lagt ind. Imidlertid forekommer det mig ikke billigt....

Så er der hele betragtningen om hvor energien kommer fra. Man kan kalde det idealisme eller realisme, men naturgassen varer ikke evigt og prisniveauet er formentlig for opadgående. Endelig er der hele tanken om at være koblet op på DONG, som egentlig efterlader en noget kølig fornemmelse ned ad ryggen...

2020 er en målsætning, men vi vil forholde os realistisk og fornuftigt til energieffektiviteten. Formentlig lander vi derfor på en mellemting mellem 2015 og 2020 - kald det 2015+. Det er ud fra at investeringerne skal give mening I forhold til deres afkast. Meromkostningen ved at spare 25% af et I forvejen lille energiforbrug ved at gå fra 2015 til 2020 kan vise sig at være så stor at den marginale besparelse ikke kan forrente det. Omvendt er der også lidt tænkning i fremtidssikring af investeringen idet energiregnskabet vil være en væsentlig salgsparameter på fremtidens boligmarked. Vi bliver nok ikke boende i dette hus til vi skal bæres ud.

Så med det er der nogle 'ekstra' spørgsmål.

En 8 kW pumpe er for stor. Det forstår jeg, omend erfaringerne fra Komforthusene i Vejle har vist at hvis man går til grænsen i dimensioneringen vil man få nogle tidspunkter på året hvor det er for varmt eller - frem for alt - for koldt. Hvis man regner lidt hurtigt og siger 25 kW/m2/år og 180 m2 bolig bliver det vel noget i retning af 4,5 kW. Så er 6 kW vel fint?

Jeg har hørt noget om at kompressorerne i de små VP på 5-6 kW er mindre gode end i de større og oftere skal udskiftes. Har det noget på sig eller er det løse rygter? :-)

Vi har masser af plads på grunden til at grave slanger ned. Er det, groft sagt, bedre at grave rigeligt ned? Er meget mere meget bedre i forhold til driften (anlægsøkonomien holder vi lige udenfor)?
 
kroehl
..og et PS: Chr. - din inbox er fuld... Frown
 
woebbe jordvarme siden 1985
Så lige jeres tråd....

Jeg har tit tænkt på om den billigste opvarmning i sådan et hus måske er ren el opvarmning. Ved ren el opvarmning kommer der ikke nogen pludselige uventede regninger til feks en kompressor ca 25- 30000 kr m.m. Som står af i utide. Deler heller ikke nogen nævneværdig afskrivning ved ren elvarme.

Herinde ses jo af og til udgifter til etablering af jordvarme på feks 150000kr og hvis man er lidt pessimistisk og regner med en afskrivningsperiode på feks 15 år bliver det jo immervæk 10000kr i afskrivning om året.
jordvarme anlæg vølund f 1245 8 kwh, ca 520 m slange i 2 lag. hus 250 m2 fra 1985 gulvvarme over alt. ventilationsanlæg med varmegenvinding. indetemperatur ca 23 graderWinkvarmepumpens årsforbrug i : 2010 = 5000kwh, 2011 = 4950kwh, 2014 = 4398kwh.
Jordvarmen opvarmer også mit 1900 liters UDENDØRS SPABAD. med 38 grader varmt vand sommer og vinterGrin
Pr.21/9 2012 48 stk 250w solcellepaneler fordelt på syd,øst og vest vendte tagflader med danfoss tlx + 12,5 kwh inverter begrænset til 6 kwp. solcelleproduction i 2014 = 10070 kWh Grin
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 1

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,295
Nyeste bruger: JonasL
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

22,333,576 Unikke besøg
XHTML CSS