HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Et par sidste øjebliksbetænkeligheder...
Per Henrik
Hej,

jeg er helt ny i dette forum og har de sidste par dage gennempløjet
dette fantastiske forum for at blive bekræftet (eller afkræftet) i en beslutning
som egentlig allerede er taget. Men kan ændres i sidste øjeblik...

Jeg er spændt på jeres kommentarer til følgende:

Vi har en ejendom, som i 2004 blev totalt ombygget. Vi har 120 m2 i grundplan
som har gulvvarme nedstøbt i betongulv. Herover 90 m2 i første sal, som har
radiatorer. Ialt 6 stk dobbeltvæggede.

Vi fik installeret oliefyr samtidig med ombygningen, og det har fungeret tilfredsstillende
med hensyn til vores behov for opvarmning og varmtvandsforsyning.
Vi har i gennemsnit brugt 2.500 liter olie årligt de sidste 5 år.

Nu har vi taget beslutning om overgang til 100% jordvarme. Ingen supplerende
varmekilder eller solceller osv... Vi er 2 voksne i husstanden.

Efter rådgivning har vi besluttet os for et Vølund anlæg 1245, 10kW med en
100 liter buffertank. Nedpløjet jordslange i alt 350 m i mark. Ikke meget ler, men
almindelig god muldjord.

Som sagt, er det i sidste øjeblik, at jeg har fundet dette forum, og det hele er
sat igang, men med indbygget nødbremse, hvis nogle af dette forums ædle
medlemmer kan komme med gode argumenter for at ændre min slagplan.

På forhånd tak for alle inputs, og jeg beklager hvis jeg ikke har helt styr
på termerne mm. Håber det hurtigt kommer.

Med venlig hilsen

Per Henrik
 
allankj1
Er ikke ekspert på området. Men en 10 kw virker meget passende. Jeg ville dog sætte en større buffer på. 100 liter lyder ikke af meget. Gerne en tank på 200 - 300 liter. Hvis du har plads så smid 600 meter slange i jorden. 350 meter til en 10 kw lyder til at være for lidt.
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
woebbe jordvarme siden 1985
Tillykke du har efter min opfattelse valgt en af de bedste varmepumper, men....... 350 meter slange lyder som alt for lidt.

Jeg kiggede lige i montageanvisningen på min vølund f 1245 og der angiver vølund 400 meter - 2x300 meter. Dvs 1kreds på 400 meters længde eller 2 kredse på hver 300 meter. Max længde pr kreds er angivet til 400 meter.

Det er aldrig klogt at underdementionere jordvrmeslangerne, er der plads til det ville 2 x 400 meter nok være at foretrække.
jordvarme anlæg vølund f 1245 8 kwh, ca 520 m slange i 2 lag. hus 250 m2 fra 1985 gulvvarme over alt. ventilationsanlæg med varmegenvinding. indetemperatur ca 23 graderWinkvarmepumpens årsforbrug i : 2010 = 5000kwh, 2011 = 4950kwh, 2014 = 4398kwh.
Jordvarmen opvarmer også mit 1900 liters UDENDØRS SPABAD. med 38 grader varmt vand sommer og vinterGrin
Pr.21/9 2012 48 stk 250w solcellepaneler fordelt på syd,øst og vest vendte tagflader med danfoss tlx + 12,5 kwh inverter begrænset til 6 kwp. solcelleproduction i 2014 = 10070 kWh Grin
 
woebbe jordvarme siden 1985
Hov jeg glemte lige at skrive at slangelængderne gælder for en 10 kWh varmepumpe.
jordvarme anlæg vølund f 1245 8 kwh, ca 520 m slange i 2 lag. hus 250 m2 fra 1985 gulvvarme over alt. ventilationsanlæg med varmegenvinding. indetemperatur ca 23 graderWinkvarmepumpens årsforbrug i : 2010 = 5000kwh, 2011 = 4950kwh, 2014 = 4398kwh.
Jordvarmen opvarmer også mit 1900 liters UDENDØRS SPABAD. med 38 grader varmt vand sommer og vinterGrin
Pr.21/9 2012 48 stk 250w solcellepaneler fordelt på syd,øst og vest vendte tagflader med danfoss tlx + 12,5 kwh inverter begrænset til 6 kwp. solcelleproduction i 2014 = 10070 kWh Grin
 
hamselv
Indtaster jeg den, og regner vejrdata Århus, hedder indtastningen
2500 liter olie/år, udnyttet 85% (ret nyt fyr). 4 personer i husstanden og brusebad -> varmetab 7 kW ved DUT. Max fremløb sat til 45° er det lavere skal du øge slangelængden. Slange krav alm jord 320 meter (vil man normalt oprunde til 350 eller 400 meter). Lerjord 460 meter (vil man normalt oprunde til 500 m). Tør jord - normalen her på østkysten, med grusede smeltevandsaflejringer 420 meter (der vil vi nok også sige min 1x500 meter.

Tvinger jeg programmet til vores 10 kWér lægger du 100 meter til de tre ovennævnte og bruger to løb.

Bufferen ville jeg klart vælge større. Af uransalige årsager er priserne på vores sat, så det er noget nær ligegyldig om man vælger det ene eller det andet. Og har man radiatorer blandet ind i foretagenet, foretrækker jeg klart 300 liter beholderen.

Så prøv lige at checke jordsartskort først. Det er meget sjældent vi ser muld i en meters dybde.
 
pmp
Måske er det nok med en 8 KW ?
Hvis ikke du har alt for meget solvarme fra sydvendte vinduer kan 8 kw være nok. Har du meget solindfald vil årsforbruget være påvirket af det, og dit varmebehov på kolde dage være højere i forhold til årsforbruget.
Det betyder også noget hvor høj fremløbstemperatur du har behov for.
Nibe/Vølund godkender mange flere starter end IVT/Bosch, så behovet for buffer er mindre, så ingen problemer med den.
Slangelængden er i underkanten til en 10 kw, hvis din jord da ikke er MEGET våd - (vandhul, mose, højt grundvandsstand).

PS Du har valgt en fantastisk varmepumpe.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
 
hamselv
Nu mindes jeg så aldrig at have set anbefalinger fra Tranås side, mht antal starter. Tror kun den nidkærhed nørderne udviser (mig sæææl, allan og lignede personager), skyldes en interesse i bringe dette antal ned, og ikke bare at acceptere et højt antal. Sidst jeg diskuterede dette med teknikere i Ballerup, lød de noget overraskede over interessen. Ligeledes vil standard settings på Tranås pumperne give ganske og helt urimelig mange starter.

Såøhhh pmp, tror nu bare det er et udtryk for fagidioti, blandt visse personer. Og sydsvenskerne bruger vel egentlig ogås Copeland, gør de ikke? Tror problemet er ligetræls uanset fabrikatet. Vores gamle Mitsubishi kompressor vil jeg så kalde intet mindre end fremragende. Og har en fornemmelse af at den muligvis var mere hårdfør en Copeland'en. Men har ikke rigtigt noget at have det i. Iøvrigt kan det så være ligegyldigt, da man ikke længere anvender denne perle af en varmepumpekompressor. Man har tilvalgt Copeland'en med den begrundelse at denne kunne give lidt ekstra på COP'en. Dette så formentlig sammen med valget af 410a som kølemiddel. Ulempen er så desværre til at høre, idet specielt de første EQ'ere led af mere træls lyd end specielt HE og den ganle HT. Men det er ligesom lettet lidt.Tror man måske har ændret lidt på isoleringen, eller sådan noget.

Tilbage til tråden. Det er underordnet hvilket fabrikat VP du har. Du vil forkæle VP'en og forventeligt levetidsforlænge den, ved at give den mere vand at køre på. Det kan umuligt skade. Og burde også give dig et gram eller to på SCOP, da du slipper for noget af tiden lige efter start, hvor pumpen ikke er kommet op i tryk. Den del af driften til trykket er oppe, får du ikke rigtig noget for.

Årsagen til vi næsten konsekvent har valgt 300 liter, er den lille finurlighed at før i tiden var 100 og 300 liter buffere prissat ens. Idag er der en forskel på nogle få hundrede kr. Men stadig er jeg klar i mælet. Har du plads, så brug 300 liter beholderen.

Et andet godt råd. Gå på GEUS.dk og check boringer og jordartskort. Det bliver man klog af. Tale vi grus med leret tilsætning, regner du tør jord og går op i slangelængde. Ligner det en ler-banke nedenunder mulden, hedder det endnu mere slange. Er det pulversand (strandsand), skal du rigtig alvorligt op i længde (fra lige før hedelinien og vestpå. Det østjyske er mest forskelligartede glaciale afsætninger, enten grus eller ler (eller blandet), med et lag pottemuld ovenpå. Har du sort, pladdervåd moset jord, så er 350 rigeligt, hvis eller grundvandet står helt op.
 
Per Henrik
Hold da helt k... -hvor er jeg bare overvældet. Tusind tak for jeres
svar på mine overvejelser. Jeg må lige nærlæse og summe lidt op på det.

Vender naturligvis hurtig tilbage med eventuelle yderligere spørgsmål
og reflektioner over jeres kommentarer.

Foreløbigt siger jeg mange tak.
 
pmp
En for stor buffer kan give øget varmetab og større risiko for, at man bruger for høj varmekurve.

Lange drifttider får man ved korrekt flow i varmefordelingssystemet uanset om bufferen er 100 eller 200 liter.

Nu gider jeg ikke skrive 100 linier fordelt på 5 indlæg, men der er mange eksempler på anlæg med stor buffer, der har flere starter end jeg har på min F1245, med kun 40 liters buffer. Og jeg har endda mest radiatorer og kun lidt gulvvarme.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
 
hamselv
Hvis bufferen er inden for klimaskærmen og setuppet ikke er helt vildt har jeg meget svært ved at se varmetabet.

At du ikke gider skrive er OK, men det nytter ikke at man her på sitet begynder at ophøje nørd-installationer uden individuel rumregulering/afspærring, da det jo er sådan BR beskriver tingene skal være. Mit eget er skam også "nørd-reguleret", men med begrænsning via termostater på 1. salen. Og dt passer så smukt. Når det er forår, sommer og efterår, begrænses flowet og VP'en har højest flow. Bufferen udnyttes til fulde. Når vi har minus vildt koldt er flowet på varmebærersiden lidt større, og VP kører faktisk direkte på især gulvet. VP'ens regulator fanger det så 99,9%. Og det "store varmetab fra den stoooore buffer" ligge bag klimaskærmen og udnyttes til fulde til opvarmning af det bryggers bufferen står i. Og da bufferen så tilfældigvis er af god kvalitet, er tabet derfra nærmest 0.

Men korrekt så giver setuppet mulighed for dårlig indstilling uden at man får alarmer. Men så er det jo, at det er godt man har årligt eftersyn. For den omhyggelige eftersynsmand spørger jo ind til alt hvad der lyser sært i setuppet - ikke mindst ændringer i forhold til sidste år.

Er iøvrigt i krig med projekt efterisolering og da den halve sydskunk nu har fået så det passer, måtte kurven lige parallelforskydes foreløbig -0,3°. Mon ikke den skal have lidt mere, når der kommer lidt mere hø i den sidste halvdel.
 
Per Henrik
Som allerede nævnt; tak for interesse og svarene på mit indlæg.

Jeg skylder lidt mere forklaring på min beslutning. Jeg havde allerede
i foråret besluttet mig for at etablere jordvarme. Af flere grunde lå det
lige til højrebenet for os. Og via en god bekendt, som kender en af Vølunds
tekniske konsulenter, fik jeg så et møde med ham her på ejendommen.

Det er altså "Vølund" der har foreslået det set-up jeg har gang i. Jeg syntes
at han virkede meget troværdig (og det er han garanteret også) og jeg
kørte så videre med den kombination. Det er "desværre" først indenfor
den sidste uge, at jeg blev opmærksom på dette forum. Jeg troede, at
jordvarme er jordvarme, uden så meget slinger i valsen. DER blev jeg klogere...

Det er jo en jungel og som jeg har set i utallige indlæg, opfordres der til
at man får mindst to-tre bud fra forskellige leverandører. Det vil jeg ikke,
nu jeg er kommet så tæt på med Vølund. Det ville være useriøst. Men derfor
tillader jeg så at trække på jeres viden, erfaringer og meninger, som en slags
leverandører, for at få en anden læges vurdering. Håber I forstår, hvad jeg mener.
Og at det er ok.

Helt aktuelt:

Jordvarmeslangen, av min arm:
Den er allerede pløjet ned. Men ikke ført ind i bygningen, hvor anlægget skal stå.
Jeg ser, at jeres råd (også i mange andre indlæg) er at 350 meter er/kan være for lidt.
Hurra, nu kan jeg allerede bruge det til noget. Nemlig at sørge for yderligere to tomme indføringsrør før jeg støber gulvet til igen. Så kan jeg ret nemt udvide med en ekstra
kreds, hvis det viser sig at de 350 meter er for lidt. Indføringstedet i bygningen ligger
lige ud til vores egen mark, så det vil være snydenemt, at putte lidt flere meter slange på.
Vil nu ikke gøre det, hvis det ikke er nødvendigt.
Vores mark forekommer fugtig og er flere steder vandlidende i perioder.
@hamselv, jeg har prøvet at se, hvad geus.dk kan hjælpe mig med s.v.a vores
jord, men kan ikke finde ud af at bruge den. Du har nok ret i, at vi ikke har muld
i en meters dybde, men jeg tror/mener at det er alm. jord. Måske lidt leret, men
absolut ikke sandet eller lign. Vi bor i Jystrup på midtsjælland.

Anlægget:
Tak fordi flere bekræfter at mit valg af Vølund 1245 er godt. Det luner.
Vølundmanden mente også umiddelbart, at et 8kW anlæg ville kunne løse opgaven,
men anbefalede mig (fordi prisforskellen var marginal) at jeg valgte et 10kW anlæg.
Hvis der nu skulle komme nogle perioder med ren istid.

Buffer:
Ja, han (Vølund) mente at 100 liter var fint, grundet mine 120 m2 betongulv
med varmeslanger. (Der er 200 mm RW under dækket). Men jeg ved ikke
om det ville være fornuftigt at gå op i en større tank. Her er meningerne
meget delte kan jeg forstå???

Hele anlægget og stumperne er ikke leveret endnu, derfor kan jeg trække i en
nødbremse og ændre min ordre på det.

Må jeg komme med et sekundært spørgsmål i denne tråd?

Anlægget skal stå i et rum i en staldbygning, hvor der kun er en stalddør,
totalt uisoleret og med ringe muligheder for at isolere. Her er også vandinstallationer
mm. Det var fint tidligere, hvor rummet nærmest blev opvarmet af overskudsvarmen
fra oliefyret, skorsten mm. Men så vidt jeg kan forstå afgiver varmepumpen ikke
overflødig varme. Har I et bud på, hvad jeg skal gøre? Rummet skal bare være frostfrit.
Det er ca 14 m2. En luft/luft varmepumpe fra Harald? En elradiator? En radiator som
tilsluttes varmepumpen?

Hold da kæft en smøre. Tak fordi du læste med helt herned.

Ha' en dejlig aften. Og tak for flere bidrag til tråden Smile

Henrik
 
pmp
Jeg taler ikke om nogen overtrædelse af BR. VP skal bare kun starte når der er varmebehov i huset - ikke når der er varmebehov i bufferen. Det går galt mange steder.

Men hvordan vil du lukke for varmen i det bryggers, der opvarmes med spildvarmen fra bufferen. Det er jo den overtrædelse af BR, du hele tiden skyder os andre i skoen.
Jeg overtræder ikke BR i min installation.

Jeg siger ikke det ikke kan virke med en stor buffer.
Jeg siger kun, at der ikke er behov for den.

Når du kommer på årligt eftersyn i juni måned ser du slet ikke hvordan den arbejder i december.

Skal man vælge mellem en dummies eller en nørd installation - som du kalder det, ja så er jeg ikke i tvivl.

Nu må vi bare håbe Per Henrik ikke falder af i svinget. Jordvarme er naturligvis godt i begge tilfælde - Uanset om ham vælger den buffer hans installatør anbefaler eller en større.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
 
pmp
Det er så en buffer uden for klimaskærmen - så skal den ikke være stor.

Hvordan er forbindelsen mellem stald og hus ?
Skal du i jorden er almindelige fjernvarmerør ikke gode nok.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
 
Per Henrik

Citer

Det er så en buffer uden for klimaskærmen - så skal den ikke være stor.

Hvordan er forbindelsen mellem stald og hus ?
Skal du i jorden er almindelige fjernvarmerør ikke gode nok.


Ikke helt forstået, pmp. Fra stalden (fyrrummet) er der 4-5 meter, hvor der allerede
ligger isolerede pexrør (hedder det det?) under jorden op til fordelerinstallationen
i et teknikskab inde i selve huset. Det bliver vel ikke anderledes af, at det nu
bliver en varmepumpe der leverer varmen i forhold til oliefyret som stod(står) på den
plads som skal ovetages af varmepumpen? Igen undskyld, hvis jeg ikke har styr
på de korrekte ord)
 
hamselv
Hopper af her. Gider ikke deltage på det niveau (PMP).
 
Per Henrik

Citer

[url=http://www.heatpump.dk/forum/viewthread.php?thread_id=2120&pid=14866#post_14866]hamselv skrev:[/url]

Hopper af her. Gider ikke deltage på det niveau (PMP).


Hov, jeg er da utroligt ked af, at min tråd skal bruges til jeres uenigheder.

Er der mulighed for, at vi blot kan holde os til mine spørgsmål mm.?
Og så kan I vel skændes videre via pb Smile
 
hamselv
Den bliver netop ikke misbrugt. Jeg har lige gjort opmærksom på jeg ikke vil deltage på det niveau, ikk!

Et sidste råd kan være, overvej lødigheden af de gode kammeratlige råd, når man foreslår så stor varmepumpe til så lav slangelængde, i leret jord. Lad os sige det sådan - ingen af mine venner har sådan et anlæg.
 
Per Henrik
Ok, jeg aner hat af, hvad der sker, men må hellere
trække mig baglæns. Tak for de råd jeg kan bruge.
Og forstå.

Ha' en god aften alle.

Henrik
 
pmp
@Per Henrik
Jo, i nogle tilfælde kan der være problemer, hvor varmepumpen står i en bygning og skal opvarme en anden bygning.
Jordvarme er en lavtemperatur-ting og samtidigt er der ikke den samme effekt til rådighed, som du havde på oliefyret.
Det kan være medvirkende til, at Vølund har foreslået en 10 kw.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
 
Per Henrik
Tak, PMP

Ja, den skal så stå i en anden bygning. Men tæt på.

Og det kan jeg ikke rigtigt gøre noget ved. Du har nok ret i,
at det var en af grundene til at konsulenten foreslog et
lidt større anlæg end nødvendigt.

Vi installerer og tager i brug indenfor 10-14 dage.
Jeg er dødspændt på, hvordan første fyringssæson med
jordvarme kommer til at gå. Jeg er garanteret meget klogere
når vi når til maj 2015.

Takket være dette fremragende forum sørger jeg nu for
mulighed for nem tilslutning af mere jordvarmeslange,
hvis det viser sig at være en fordel. Jeg er selvfølgelig
blevet meget i tvivl om de 350 meter er nok.

Er lidt i tvivl om hvordan jeg bedst får slangerne ind i
bygningen til varmepumpen. Tillader mig at spørge i en
ny tråd om "Indføring af slanger i bygning - hvad anbefales".
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 1

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,295
Nyeste bruger: JonasL
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

22,334,090 Unikke besøg
XHTML CSS