HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Pludselig stigning i temperatur
Rosenbjerg
Hej

Har et IVT HT+C som har kørt fint gennem 5 år. Det overtog pladsen fra et oliefyr, og da vi samtidig skulle have isoleret huset og lagt gulvvarme i stueetagen (store radiatorer på første salen), passede det fint. Efter En indkøringsfase, har det passet sig selv og anlægget har tjent sig hjem, så det er en fornøjelse...indtil nu...

Igennem de sidste uger er den begyndt at producere varme som aldrig før, og vores elforbrug er selvfølgelig røget med op.

Jeg har læst det ene indlæg efter det andet men finder ikke umiddelbart noget, der er magen til, men der må vel være gået en føler eller en ventil? Ændrede i første omgang nærmest i panik finjustering men det har ikke hjulpet, og det siger jo egentlig også sig selv, at det ikke burde være nødvendigt efter drift så længe.

Temp pt er
Gt1
Til 20,0 nuv 35,6

Gt2 10,8

Gt3
Setp 49,0 nuv 55,6

Gt6 98,0

Gt8 55,5

Gt9 50,6

Gt10 6,2

Gt11 2,9

Kan se, at der er mange eksperter herinde, så jeg håber, I kan hjælpe en absolut amatør her.
 
lars-jacobsen
Umiddelbart er der logik og sammenhæng mellem tallene, omend de er lidt i den høje ende. 55 gr frem til varme er meget højt med de temperaturer vi har nu. Også selvom du har radiatorer. Det ser dog ud til at driftsituationen er at du producerer varmt.
Min pumpe er også først lige gået igang med at lave varme til huset efter sommeren hvor den kun har produceret varmt vand, så den sluger lidt mere strøm når den lige skal have varmet betongulvene op igen.
Har ikke den praktiske erfaring med fejl/rep. men en mulig årsag kunne være en defekt 3-vejs der ikke lukker helt (pga skidt ?). Så vil pumpen blive ved med at hæve vandet/temperaturen i varmekredsen indtil varmtvandssetpunktet nåes. Og have en VP til stå og lave 55 gr. ifht. 30-35 gr. er ikke billigt.
Bosch EHP7 LW/M, 110L buffer, 2*300m slange. Nilan Comfort 450 Ventilation
Energiklasse 2 hus fra 2010 på 213 m2 + 22 m2 1.sal. Åbent til kip overalt (5,6 m) => 717m3 opvarmet/ventileret volume. Gulvvarme overalt, rum temperatur ca. 22-24 grader.
2010-2020: Graddagekorigeret normforbrug i perioden: 5.494kwh, ved fordeling af Varme/Vand: 87/13 %
Op til 5 personer i husstanden, hvoraf 3 er teenagere.
Deltager i "Styr din varmepumpe", (nr.99) samt egne data på:
Strammelse.stokerlog.dk
 
hamselv
Med ret stor sikkerhed syg trevejsventil. Pil forsiden af og kig øverst til venstre. Står der ESBE på trevejs ventilen, så skift den og få så en LK på. Den burde teknikeren ganske klart fange på et eftersyn, og det får du vel lavet. Er den under 5 år, og registreret korrekt hos Arctic skiftes den uden beregning for dig, af et IVT Center.
 
hamselv
Et velkendt problem med ESBE sædeventilerne. LK man bruger i dag er en kugleventil og denne er ufølsom over griseri og en evt extern pumpes indvirkning. Enhver servicemontør burde omgående have gættet den. Det fremgår tydeligt af dine temperatursæt. GT 3 er faktisk lidt højere end GT8, hvilket ikke kan ske hvis ventilen er tæt. Logikken er den at GT3 starter VV produktion og GT 8 stopper den, når ønsket setpunkt + halv hysterese + vistnok 3° opnås. Det gør den så kun stærkt forsinket da der konstant iblandes returvand fra gulvkredsen, der så stiger og stiger. Sommetider oplever man så også at det kniber med brugsvandet når ventilen bliver træt.

Den kan nødlaves til at virke et par dage, ved at clipse motoren af, og motionere stiften vha spidstang. Men det kommer igen, så få den skiftet. Alle der kører service har en i reservedelskassen. Så det er ikke skaffevarer.
 
Rosenbjerg
ESBE - jep sådan en har jeg. Jeg har motioneret den som foreslået og ringer til min servicemand i morgen - ham der også laver eftersynet hvert år.

Tusind tak for at dele jeres viden!

Sikke dog et fantastisk forum :-)
 
hamselv
Husk at bede ham tage en anden med (hvis nu han ikke liiiige har en i bilen). Og husk at sige du vil have en LK'er
 
Rosenbjerg
Så er jeg den glade ejer af en LK ventil på mit jordvarmeanlæg - og da jeg havde 4 uger tilbage af den 5-årige tryghedsgaranti, var det uden at tage muldvarpen op. tak for hjælpen! Det hjalp i øvrigt at motionere stiften i mellemtiden.
 
hamselv
Dejligt at høre. Rart at kunne hjælpe.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 6

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,298
Nyeste bruger: Ove
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

22,346,357 Unikke besøg
XHTML CSS