HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Danfoss JV + Buffertank?
Bace
Hej,

Jeg har lige fået installeret mit jordvarme anlæg som betår af en Danfoss DHP-8 Opti varme pumpe koblet til en 500L buffertank (blev startet op i lørdags).

Mit første spørgsmål går på selve installationen af VP og buffertank og om der bør sidde en temperatur føler i selve tanken ?
Som anlægget er installeret nu er der ikke andre følere end den VP kommer med indbygget og jeg synes kun jeg kan se føler til buffertank beskrevet i manualen for deres luft-vand varme pumper?
Derfor skal jeg høre om der skal/kan installeres en føler i buffertanken og om nogen evt kan fortælle hvilken model der skal bruges ?

Huset er ved at blive renoveret og efterisoleret i både vægge og loft, samt gulvvarme installeret i hele huset.
 
Ladegaard
Hej Bace

Du får klart en bedre varmeregulering og den vej igennem også længere driftstider på varmepumpen, hvis du monterer føler i den øverstehalvdel af buffertanken og en føler på sekundær fremløb.
Det kræver 2 stk. følere at konfigurere bufferstyring på varmepumpen.
De tilsluttes på varmepumpens 1/0 kort (bag den sorte plastik afdækningsplade indeni varmepumpen) på klemmer der benævnt med T2 og T3.
Det kræver følere med molexstik som fås som tilbehør til varmepumpen.

Mvh Ladegaard
 
Bace
Hej Ladegaard,

Takker mange gang for det uddybende svar, har bestilt 2 stk følere, så nu venter jeg bare på at de kommer hjem (kunne ikke finde nogen som havde dem på lager)..
 
our
Nu er det sansynligvis lidt for sent, men jeg har en Danfoss dhp-h 10 ligeledes med 500 ltr. Akku tank
Jeg fandt en tråd på det svenske värmepumpsforum, hvor de beskrev hvordan man selv laver og monterer disse følere. Det var sansynligvis i en "Thermia Diplomat" tråd.
Prisen for følerne hos danfoss er desværre meget høj.
Danfoss DHP-H 10 (9kw)
3x200m i 2 lag.
500 ltr akkumuleringstank.
8,8 m2 solvarme tilsluttes, når der bliver tid.
 
Bace
Har lige fået monteret følerne og alt ser ud til at virke - er spændt på om/hvor meget det ændre antal start og stops.

Dog undre placeringen af følerne mig lidt... Der skal monteres en føler på afgangen fra buffertank mod husets varmesystem og derudover skal der monteres en føler i selve buffertanken.
Det der undre mig, er at Danfoss vil have føleren monteret i toppen af buffertanken i stedet for en bunden... dermed måler de 2 sensorer ca. samme temp...

Er der nogen som kan forklare mig årsagen til denne placering?
 
Bace
Første check ser positivt ud - kører ca. 1 time og er derefter stoppet i 2 timer, så en 3 timers cyklus.
Er dog lidt overrasket over hvordan den måler gradminutter - det ser ud til at være i forhold til systemfremløbstemperaturen og ikke i forhold til temp sensoren i buffertanken.... så kan ikke rigtigt se hvad sensoren i buffertanken egentligt skal bruges til?
 
Ladegaard
Hej Bace.

Buffertank og systemfremløbsføler er begge nødvendige for overhovedet at få lov at konfigurere buffertanksmenuen, og dermed brugen af systemfremløbsføler
Når man kun har en varmekreds har du ret i at buffertanksføleren næsten er "overflødig", med mindre du "bilder" varmepumpen ind at en har en shuntkreds, så er det muligt at køre overladning på buffertanken for den vej igennem at få endnu længere køretid. Overladningen bør selvfølgelig afstemmes efter buffertanksfølerens placering i tanken. Jeg vil anbefale at den monteres ca. 1/3 nede fra toppen afhængig af din buffertanks volume samt højden ift. diameter.
Integralværdien beregnes nu efter systemfremløbet, da det jo er den temperatur varmeanlægget forsynes med. Det giver den mest retvisende indikation af hvor fuldt "tanket op" dit hus er i relation til varmedrift.Smile
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 6

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,288
Nyeste bruger: luna26
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

22,204,239 Unikke besøg
XHTML CSS