HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Spørgsmål til de kloge vedr. vejrkompensering.
detniels
Så vidt jeg har forstået, så skulle vejrkompensering gøre sådan at varmepumpen kun producerer den temperatur som dit hus har behov for, for at kunne holde varmen ud fra det setpunkt man vælger, plus den kurve man sætter.

Findes der nogen undersøgelser på om det reelt har nogen mærkbar effekt på pengepungen? Altså er der markant forskel på variabel temperatur kontra fx. at køre med en konstant temperatur på 45 grader i sin buffer?
 
hamselv
Kan nøjes med at mindes de mennesker der ragede gamle udtjente varmepumper ned, satte noget nyt ind med vejrkompensering og pludselig sparede 50% af udgiten til opvarmning. Hvis man har yndet at måle på varmepumper er man så heller ikke et sekund i tvivl om at ideen er fremragende.

Jeg foretrækker også at tilpasse hastigheden i min bil vha af speederen, i stedet for at køre med bundgas og tilpasse med tændingsnøglen eller bremsen.
 
hamselv
Det er netop derfor at nogen kan få op til 30% bedre driftøkonomi end andre. Dem der kører med en standard varmekurve 20/55° betaler ved kasse 1. Dem der fatter systematikken og evner at tilpasse sparer. Min egen varmepumpe kører så ringe som COP<3 ved toptemperatur, men jeg har målt over COP 6 under andre forhold.
 
detniels
Tak for svaret Smile
 
skov
Hej
Nu når vi er ved denne problematik, har jeg ledt med "lys og lygte" efter en form for nøgletal for hvor meget man hæver varmepumpens effektivitet (driftsøkonomi), ved en given sænkning at fremløbstemperaturen.
Mener tidligere at have læst, noget om det her på forummet, i tal og %, men kan ikke finde det.

Er der nogen der kan genopfriske disse tal og/eller % ?

Når vi er ved snakken må der også være tilsvarende tal og/eller %, på Brine siden.
Hvis Brine temperaturen bliver hævet med given grader, må varmepumpens effektivitet også stige, såfremt fremløbstemperaturen holdes konstant, og ikke stiger tilsvarende Brine temperatur.
Det forudsætter selvfølgelig at man ikke overstiger varmepumpens max Brine indgangstemperatur.

På forhånd tak

Venlig hilsen

Skov

Er der nogen der kan oplyse tilsvarende tal og/eller % for det ?
 
lars-jacobsen
Man kan ved hjælp af programmet Coolpack beregne de teoretiske værdier under forskellige driftsforhold for kølekredse og varmepumper.
Hvad en given pumpe vil yde i en konkret nstallation er noget helt andet, men man kan da få en ide.
Om der er nogen der har et program der kan beregne ved jeg ikke, men flere af VP fabrikanternes programmer kan beregne under forskellige betingelser/lokaliteter og så kan man da få endnu et fingerpeg i hvilken retning det går.
Men sådan et vupti program ala solceller hvor man kan se den samlede årlige ydelse under div. Driftsforhold, kender jeg desværre ikke til. Man kan måske selv beregne noget ala SCOP hvis man har statistik nok.
Bosch EHP7 LW/M, 110L buffer, 2*300m slange. Nilan Comfort 450 Ventilation
Energiklasse 2 hus fra 2010 på 213 m2 + 22 m2 1.sal. Åbent til kip overalt (5,6 m) => 717m3 opvarmet/ventileret volume. Gulvvarme overalt, rum temperatur ca. 22-24 grader.
2010-2020: Graddagekorigeret normforbrug i perioden: 5.494kwh, ved fordeling af Varme/Vand: 87/13 %
Op til 5 personer i husstanden, hvoraf 3 er teenagere.
Deltager i "Styr din varmepumpe", (nr.99) samt egne data på:
Strammelse.stokerlog.dk
 
tagestavsdal
Hej

Jeg har en Vølund 1255-16

I de tekniske specifikationer står der følgende.
Effektdata iht. EN 14511:2011 nominelt (50 Hz)
0/35
Afgivet effekt kW 8,89
El-effekt kW 1,83
COP 4,85
0/45
Afgivet effekt kW 8,63
El-effekt kW 2,29
COP 3,77

Tallene læses således.
Brine temperatur 0 og hæves til 35
så koster 8,89kW varme energi 1,83kW el energi
(derfor COP 8,89/1,83=4,85)
Hvis jeg derimod vil hæve fra 0 til 50
så koster 8,63kW varmeenergi nu 2,29kW el energi
hvis jeg gør tallene helt sammenlignelige,
og hæver fra 0 til 50 så koster 8,89Kw varme 2,36kW el

Dit merforbrug ved at køre med fremløb på 50 grader fremfor 35 grader er således
(2,36-1,83)/1,83 =29%
Denne besparelse gælder selvfølgelig ikke over hele året, fordi når det er rigtigt koldt kan jeg ikke nøjes med 35 grader i fremløb, men det giver da et fingerpeg.

Min varmepumpe regulerer fremløb efter udetemperatur, (blandet gulvvarme og radiatorer).
Den varme kurve, som kan holde mit hus varmt kører med følgende fremløbstemperaturer:
Udetemp fremløb
10 31
5 35
0 39
-5 43
-10 46
-15 49
-20 53
fremløb 50 kræves ved udetemperatur -16 grader

Denne tabel viser SCOP, altså gennemsnittet over et år:
SCOP i henhold til EN 14825 Cold climate
SCOP 0/35, Pdesign 12 kW 5,5
SCOP 0/55, Pdesign 12 kW 4,1
SCOP 0/35, Pdesign 16 kW 5,4
SCOP 0/55, Pdesign 16 kW 4,1

Hvordan det helt skal fortolkes, kan jeg ikke gennemskue.

Men hvis du kører med fremløb 50 grader hele året og så regulerer temperaturen inde med termostarer, så har du en dårligere økonomi,
end hvis du kørte med helt åbne radiatorer og så regulerer fremløbs temperaturen efter varmebehov, og varmebehovet kan rimeligt nøjagtigt bestemmes af udetemperaturen alene, selv om blæst og solindfald også har betydning.

Tage
 
tagestavsdal

Citer

[url=http://www.heatpump.dk/forum/viewthread.php?thread_id=2449&pid=18297#post_18297]skov skrev:[/url]
Når vi er ved snakken må der også være tilsvarende tal og/eller %, på Brine siden.
Hvis Brine temperaturen bliver hævet med given grader, må varmepumpens effektivitet også stige, såfremt fremløbstemperaturen holdes konstant, og ikke stiger tilsvarende Brine temperatur.
Det forudsætter selvfølgelig at man ikke overstiger varmepumpens max Brine indgangstemperatur.

På forhånd tak

Venlig hilsen

Skov

Er der nogen der kan oplyse tilsvarende tal og/eller % for det ?


En tilføjelse til mit svar (fik ikke læst dit indlæg grundigt nok)
Min pumpe har også specifikationer ved brine 10 grader og hævning til henholdsvis 35 og 50 grader

10/35
Afgivet effekt kW 11,22
El-effekt kW 1,84
COP 6,11
10/45
Afgivet effekt kW 10,92
El-effekt kW 2,32
COP 4,72

I øvrigt ser jeg en fejl i forhold til min tidligere kommentar.
(der er mange tal i manualen og et sted hæves fra 0 til 50, derfor troede jeg at man gjorde generelt)
Men min konklusion er så bare bedre, det koster noget mere end 29% at køre med 50 grader frem istedet for 35grader frem

Af de sidste tal kan du se at ved brine ind på 10grader, så giver de samme ca 1,84kW el nu 11,22kW varme når du hæver til 35 grader
Før gav 1,83kW el 8,89kW varme når du hævede fra 0 til 35.

Tage
 
detniels
@Tage

Den der udeføler. Skal den placeres på nordsiden i permanent skygge?
Fordi så skal jeg vist have noget rabat på næste service og få montøren til at flytte den Grin
 
lars-jacobsen

Citer

[url=http://www.heatpump.dk/forum/viewthread.php?thread_id=2449&pid=18301#post_18301]detniels skrev:[/url]
Den der udeføler. Skal den placeres på nordsiden i permanent skygge?
Fordi så skal jeg vist have noget rabat på næste service og få montøren til at flytte den Grin


Se evt. Side 19 her:
http://www.bosch-climate.dk/files/Compress_6000_AW_M_DK.pdf
Bosch EHP7 LW/M, 110L buffer, 2*300m slange. Nilan Comfort 450 Ventilation
Energiklasse 2 hus fra 2010 på 213 m2 + 22 m2 1.sal. Åbent til kip overalt (5,6 m) => 717m3 opvarmet/ventileret volume. Gulvvarme overalt, rum temperatur ca. 22-24 grader.
2010-2020: Graddagekorigeret normforbrug i perioden: 5.494kwh, ved fordeling af Varme/Vand: 87/13 %
Op til 5 personer i husstanden, hvoraf 3 er teenagere.
Deltager i "Styr din varmepumpe", (nr.99) samt egne data på:
Strammelse.stokerlog.dk
 
lars-jacobsen
Nå fik lige kikket i mine gamle gemmer og fandt et godt bud på hvilken besparelse vejrkompensering giver jvfr. videncenter for energibesparelse i bygninger.
Svaret er op til 5% besparelse årligt.
Solar skriver op til 15% i deres lille håndbog.

Tages beregninger er sådan set rigtige nok, men de holder ikke i praksis da du ikke har de givne forudsætninger hele tiden. Og får du 50gr varmt vand frem og kun har behov for 35gr., ja så bør din termostat lukke efter kortere tid. Men korrekt pumpen har så knoklet under dårligere betingelser for at frembringe den nødvendige energi der aftages i rummet/huset.
Vil du se flere tal kan
http://www.energimyndigheten.se/Hushall/Testerresultat/Testresultat/Bergvarmepumpar-november-2012/?tab=2
anbefales. De er baseret på uvildige praktiske test, ikke fabrikant oplysninger.
Bosch EHP7 LW/M, 110L buffer, 2*300m slange. Nilan Comfort 450 Ventilation
Energiklasse 2 hus fra 2010 på 213 m2 + 22 m2 1.sal. Åbent til kip overalt (5,6 m) => 717m3 opvarmet/ventileret volume. Gulvvarme overalt, rum temperatur ca. 22-24 grader.
2010-2020: Graddagekorigeret normforbrug i perioden: 5.494kwh, ved fordeling af Varme/Vand: 87/13 %
Op til 5 personer i husstanden, hvoraf 3 er teenagere.
Deltager i "Styr din varmepumpe", (nr.99) samt egne data på:
Strammelse.stokerlog.dk
 
Ladegaard
Som Lars-Jacobsen skriver, så er de Svenske Energimyndigheder et rigtig godt sted at søge informationer vedr. varmepumpers effektivitet. Svensken tester nemlig på mange flere parametre end de data der ligger bag de SCOP-værdier som danske forbrugere har at vælge ud fra.
Som en grov rettesnor vil man ca. opnå 2-3% besparelse for hver grad man trimmer sin fremløbstemperatur ned i et givent driftspunkt.

Mvh Ladegaard
 
VB
Styringen til min frekvensstyrede varmepumpe er ude af stand til at holde den faktiske fremløbstemperatur konstant i forhold til den beregnede varmekurve. Den kan svinge mellem 35 og 45 grader, hvor varmekurven dikterer 40 grader.

Varmepumpen "løser problemet" ved at holde pause i 20 minutter. Hvilket er årsagen til temperaturfaldet til 35 grader i radiatorerne.

Men sådanne stop er det vel ikke meningen, at en frekvensstyret varmepumpe skal have. Ved temperaturer under 6-7 grader burde varmepumpen vel køre konstant uden andre stop end afrimning.

(Ved temperaturer over 7 grader kører varmepumpen på laveste trin, 25 HZ, og så er den jo nødt til at stoppe engang imellem).

Jeg kan se, at Tage Stavsdahl på Bornholm - som har givet mig lov at kikke med på driften af hans frekvensstyrede varmepumpe (jordvarme), slet ikke har disse udsving i forhold til varmekurven og derfor heller ikke disse stop.

Det er dog mit indtryk, at udsvingene bliver mindre og antallet af stop bliver færre, jo koldere udetemperaturen bliver.

Derfor antager jeg, at det ikke påvirker driftsøkonomien særlig meget i negativ retning. Varmepumpen bruger jo ikke strøm, mens den står stille. Jeg antager, at diskussionen i denne tråd af fremløbstemperaturens betydning underbygger min opfattelse.

I øvrigt er der netop kommet en ny opdatering af softwaren. Muligvis løser opdateringen det underlige problem, som min varmepumpe har. Men de foregående har nu ikke gjort det.
Frekvensstyret 3-12 kW NIBE F2040 (Luft/Vand) med NIBE VVM indendørs modul.
Installeret november 2013. Opvarmer hus på 180 kvm., fordelt på 2 plan. Primært med radiator, 40-50 kvm med gulvvarme. Huset er bygget i 1946. 50 mm hulmursisolering og 250 mm tagisolering.
Årsforbrug:
6.430 kWh i 2014 (laveste udetemperatur -5)
6.650 kWh i 2015 (laveste udetemperatur -5)
7.083 kWh i 2016 (laveste udetemperatur -9)
6.777 kWh i 2017 (laveste udetemperatur -6)
7.766 kWh i 2018 (laveste udetemperatur -?)
6.770 kWh i 2019 (laveste udetemperatur -?)
6.190 kWh i 2020 (laveste udetemperatur -?)
Før varmepumpen årligt 2300 liter olie.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 5

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,295
Nyeste bruger: JonasL
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

22,259,231 Unikke besøg
XHTML CSS