HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Fejl på Bosch Compress 6000
jacobj
Hej

Vi gik i vist nok 2012 over til jordvarme fra træpiller. Indtil nu er det gået problemfrit.

I forbindelse med den kolde periode fornyligt med stærk østenvind slog vi eltilskud til, da den ellers ikke kunne holde fremløbstemperaturen oppe. Det har imidlertid givet nogle problemer, idet den går i alarm. Fejlen har kode E21.T8. Den opstod som regel i forbindelse med at der var forbrug på det varme vand.

Jeg har vedhæftet et par billeder af den effekt, som varmepumpen og tilskuddet er sat til.

Lige pt. er eltilskuddet slået fra igen, så nu kører den igen uden fejl.

Hvad kan der være galt? Jeg kan godt tage andre billeder af indstillinger, hvis det ønskes.

Mvh Jakob
jacobj tilknyttede følgende billede:billeder:
20180318_091527.jpg 20180318_091512.jpg 20180317_081125.jpg
 
hamselv
Du skal have hævet tilladt fremløbstemperatur. Denne er stilletfor lavt. Når den hopper fra brugsvand til opvarmning, bliver T8 kortvarigt for høj. Ellers er de sædvanlige fejlmuligheder. Snavssamler, slam i veksler og lignende ting der skal ledes efter. Hvis ikke den fik behandlet vand i sin tid, kunne man nem ske at have stor succes med en bagskylning af veksleren.

I øvrigt har du nærmest vendt tilskudsbegrænsningen på hovedet i forhold til hvad man plejer.
 
jacobj
Tak for svar.

Hvor hæver jeg denne temperatur? Er ikke så stiv i selve styringen af den.

Hvis du har input til forbedringer i indstillinger er du meget velkommen. Jeg skal bare bruge lidt mere hjælp Smile
 
hamselv
Kommer tilbage når jeg har en manual i hånden.
 
jacobj
Det lyder super.

Mht. forbrug så ved jeg ikke, om der er noget at hente med optimerede indstillinger. Jeg er med på, at fremløbstemperaturen skal forsøges holdt så lavt som muligt.I forbindelse med kulden for ikke så længe siden, var vi imidlertid nødt til at hæve varmekurven lidt. Den kan jeg tage billeder af også.

Huset er fra 1946. Hulmursisoleret men på 1 salen piver vinden ind i etageadskillelsen. Uanset temperatur på radiatorerne, så vil vi ikke kunne varme det op. Vi havde ca. 12 grader på badeværelset, da det var koldest.

Forbruget så i 2016-2017 sådan ud. Selve det totale beløb har været stort set ens i alle årene. Det var i øvrigt i august 2015, at vi installerede pumpen.
jacobj tilknyttede følgende billede:billede:
forbrug_2016-2017.png
 
kkrede
Kan du ikke få sprøjtet isolering ind i etageadskillelsen ?
Du kan monterer større radiatorer for at hæve varmefladen.
12gr. er godt nok koldt. Hvor høj fremløbs temp. havde du da det var koldest ?
168kvm nedlagt landejendom i 1,5 plan fra 1920. Nibe F2120-16 og vvm310.
Tidligere træpilleforbrug 7-8 tons til 22gr.
2018: 6mdr. 2350kwh til 22,5gr.
2019: 6260kwh til 23gr.
2020: 6120kwh til 23,2gr.
2021: 7540kwh til 23.2gr.
 
jacobj
Tjo. Der kunne helt sikkert gøres noget på efterisoleringsposten. Årsagen til at jeg ikke har fået det gjort, er at jeg har en idé om at skulle bryde hele 1 salen ned på et tidspunkt og bygge det op fra bunden af igen. Gulvene har sat sig en del og der er fortsat rester af cellutex deroppe. Jeg har en idé om, at pengene så vil være spildt, da sådan en gang granulat vel næppe kan genbruges? I mellemliggende periode vil det selvfølgelig give noget komfort.

Jeg vil anslå at fremløbstemperaturen har været omkring 57 grader. Kølefladerne når det blæser sådan er imidlertid så store, at der ikke vil være den store forskel om det er 57 eller eks. 62 grader.
 
jacobj
Sådan ser varmekurven ud pt. Når vi er på 0 grader og det blæser +10 m/sek. fra øst, så kan varmepumpen ikke følge med uden tilskud. Her er det så, at den går i alarm.
jacobj tilknyttede følgende billede:billede:
20180401_145436.jpg
 
hamselv
Så behøver jeg ikke finde en manual for at se fejlen. Dit hus forbruger væsentlig for meget varme, og varmepumpen kan lavsimpelt ikke følge med.

Hvem har dimensioneret denne?
 
hamselv
Hvis jeg var dig, fik jeg pronto styr på husets tæthed, således der kan køres efter lavere fremløb. Pengene fosser jo ud med den drift du beder om der. Det er altså ikke noget du kan trimme dig ud af. Du skal skynde dig at tætne og isolere.

Havde lidt det samme her (slet ikke så vildt som det her) og fik begge min skunke blotlagt, og lavet vindplader. Gav så skunken x-antal baller isolering da jeg alligevel var inde, og bingo mindskede jeg husets vindfølsomhed voldsomt.
 
jacobj

Citer

[url=http://www.heatpump.dk/forum/viewthread.php?thread_id=2729&pid=21017#post_21017]hamselv skrev:[/url]

Så behøver jeg ikke finde en manual for at se fejlen. Dit hus forbruger væsentlig for meget varme, og varmepumpen kan lavsimpelt ikke følge med.

Hvem har dimensioneret denne?


Modtaget. Vil det sige, at den fejl som den går i, som er forbundet med brug af eltilskuddet, ikke kan fjernes med nuværende varmekurve? Kan jeg evt. justere kurven nedad (det har den været tidligere år) og så til gengæld slå tilskuddet til?

Anlægget er dimensioneret af et firma, som gav tilbud på opsætningen. Endte dog med en til dels gør-det-selv løsning, men med præcis samme anlæg. Der blev desuden ilagt ekstra slange for en sikkerheds skyld. Mener der er 600 m slange i jorden.
 
jacobj

Citer

[url=http://www.heatpump.dk/forum/viewthread.php?thread_id=2729&pid=21018#post_21018]hamselv skrev:[/url]

Hvis jeg var dig, fik jeg pronto styr på husets tæthed, således der kan køres efter lavere fremløb. Pengene fosser jo ud med den drift du beder om der. Det er altså ikke noget du kan trimme dig ud af. Du skal skynde dig at tætne og isolere.

Havde lidt det samme her (slet ikke så vildt som det her) og fik begge min skunke blotlagt, og lavet vindplader. Gav så skunken x-antal baller isolering da jeg alligevel var inde, og bingo mindskede jeg husets vindfølsomhed voldsomt.


Jeg er med på, at der skal efterisoleres. Vi er også selv trætte af, at det skal være så koldt, når først det blæser. Jeg har jo bare håbet på, at vi kunne afvente indtil tiden var der, til at give hele 1 salen en tur. Jeg tvivler på, at jeg kan nå at kravle rundt derinde, hvis jeg laver en lem. Er nok nødt til at hive beklædningen af hele skunken, hvis det skal blive godt. Det er bare demotiverende, at det hele skal laves om igen, når 1 salen inkl. gulv skal rykkes af.

Har du måske billeder af, hvordan du lavede din skunk?
 
hamselv
Nej desværre ingen billeder. Men vi havde problemet med det blæste ind når vinden var i et særligt hjørne. Jeg har eternittag, så det var relativt nemt at pille de to nederste plader af. Lavede så vindplader af krydsfiner og lægter og ned mellem spærene. Fik ryddet op i isoleringen (der havde været en mår i den ene side), og kunne så smide 200mm ekstra på, når jeg nu var derinde.
 
jacobj
Okay. Det er også til at forstå.

Vi har desværre et gl. tegltag, som på et tidspunkt i 90'erne har været pillet af og lagt op igen efter endt montering af Monarfol undertag. Det er efterhånden ret mørt, så jeg er bange for at pille for meget i det. Ville ellers være klart nemmest, at ordre det udefra. Kan være jeg skal genoverveje en løsning. Måske der kan monteres et andet undertag i forlængelse af Monarfol'en i den nederste del af taget.

Du nævnte, at opsætningen var lavet "omvendt" i styringen. Er der måske noget der, som jeg kan have glæde af at ændre? Det irriterer mig lidt, at jeg ikke har mulighed for at slå tilskud til uden den går i alarm. Jeg kan evt. sænke varmekurven og aktivere eltilskud igen måske?
 
hamselv
Skal kigge på det, men fortæl nu først hvilket anlæg du har, tilbehør, førforbrug, varmebærer kreds, husstørrelse osv osv. Lige nu ved jeg kun du har en Bosch Compress 6000.
 
jacobj
Uhh. Jeg er ikke så meget inde i selve specifikationerne på det, så jeg skal svare, så godt jeg kan.

-Det er et Bosch Compress EHP 6000 + en buffertank (billede vedhæftet. Beklager rodet men har gang i renovering af kælderen med sløjfning af gl. rør til fordel for pex)
-Der er udlagt 2 kredse á 300 m slanger, som er pløjet ned
-Forbruget siden opstarten i august 2015 er vedhæftet som billeder
-Huset er på 179 m2 fordelt på stueplan og 1 sal.
-Der er en kælder på ca. 60 m2. Her er en enkelt radiator, som holder en temperatur i det ene rum på ca. 17-18 grader.
-Radiatorer er lidt en blandet landhandel. I stuen er der 2 gl. støbejernsradiatorer tilbage. I kontor på ca. 16 m2 er der gulvvarme. Køkken og entre nyere radiatorer i stil med riopaneler. På 1 salen er der en enkelt gl. Thor støbejernsradiator, 2 nyere, samt en enkelt fra vel 60'erne.

Planen er selvfølgelig at få gjort rørarbejdet færdigt i kælderen, så alt er trukket i pex isoleret med glasuld rørskåle. På 1 salen er det planen, at der på sigt laves gulvvarme med varmefordelingsplader under trægulvet. Måske suppleret med radiatorer, da jeg ikke er sikker på, at gulvvarmen er nok.

Der indlægges så muligvis et, som du kalder det, "pronto projekt", som består af noget efterisolering af den ene eller andet art på 1 salen, da det nok ikke bliver de næste par år, at 1 salen bliver lavet. Arbejdet tager for meget af fritiden pt. Smile

Er der andet, som du mangler info på, så sig til. Så undersøger jeg det Wink
jacobj tilknyttede følgende billede:billede:
anlg.jpg
 
jacobj
Forbruget 2015 til nu.
 
jacobj
Prøver igen. Brokker sig over filtypen png, selvom den er på listen over godkendte filtyper.

2015-2016 tallene.
jacobj tilknyttede følgende billede:billede:
forbrug_2015-2016.jpg
 
jacobj
2016- nu
jacobj tilknyttede følgende billede:billeder:
forbrug_2017-2018.jpg forbrug_2016-2017.jpg
 
hamselv
Det var da nogle grimme store tal. Håber du har en Cpmpress 6000 10 LWM, ellers er den klart valgt for alt for lille. Slangelængden kan pege lidt på både 8 og 10. Varmepumpen er meget tydeligt spændt ret hårdt for - altså huset klimaskærm lader noget tilbage at ønske.
Du bliver nødt til at finde ud af hvilken pumpe du har og hvilken forsikring du har på, ellers kan jeg dårligt rådgive dig mht justeringer.

Husker du at få lavet dit eftersyn? Dit forbrug ser ud til at stikke noget af i Marts. Men kan ikke lige gennemskue hvad der står i dine ark, men det ser noget forkert ud.

Først skal du ind i installatørmenu

Pkt 1 Rumtemperatur
Stilles til radiator
Højest tilladte 80°, lavest tilladte 10°
Varmekurven ser fuldkommen kriminel høj ud, hvilket antagelig dels skyldes husets varmekreds, dels husets varmekreds. burde være en lige line fra f.eks 23° til 48-50°
Kobling diff største 25, mindste 4 tidsfaktor 20
Sommer/vinter 18° 4 h forsinkelse
Grænse direkte start 13°
Max drifttid ved VV behov 20 min
Laveste udetemperatur har du stillet til -20. Den ville jeg have valgt til -15°

Varmtvand
Kvitter T3 JA
Varmtvandsdrift økonomi
Varmtvandsspids - ja god i de hvis forbruget er behersket. Bruger man meget vand, mindre betydende.
Elanode ja
Ekstern styring (afhænger af hvordan sikring af brine standen er udført)
Installatør
Vedligholdelseskørsel onsdag
højest tilladelige fremløb 80° (der er formentlig denne der er stillet lavt).
Driftform V/V med elvarme (hvis du må rette denne)
Cirkulationspumper:
Varmekredspumpe kontinuerlig.
Varmebærerpumpe automatisk
Pumpehastighed
Temperaturforskel ved varme 7K
Temperaturforskel ved varmtvand 3k
Kuldebærerpumpe automatisk

Tilskud
Startforsinkelse: normalt 120 minutter ved radiator, 240 minuttter ved gulv. Pas på med at stille den for højt hvis varmepumpen er alt for underdimensioneret (det lyder din til at være)
Effektbegrænsning ved kompressordrift 3 kW (du har valgt 6, hvilket fordrer en 20A sikring hvis det er en 10'er. Er det en 8'er, så OK med 6 kW).
Ved kun tilskud 9 kW

Det vil være normal settings. Meget interessant er det at vide hvordan den kører. Det kan aflæses ved at trykke I og rulle ned gennem aflæsninger. Skal laves medens den er i drift, og har stabiliseret sig.

Hvis nogle af radiatorne er gamle pladeradiatorer er udskiftning til PK-2'ere noget der giver vildt meget. Desuden skal man sørge for at holde snavssamlere rene. Hvis ikke behandlet vand er påfyldt og rørsystemet er skyllet er der også et issue. Under alle omstændigheder vil der være en massiv besparelse ved at få sænket husets varmebehov således fremløbstemperaturen kan sænkes. Der er dødeligt uøkonomisk at køre så højt, og giver jer grufuld diskomfort, idet i ikke engang kan varmehuset op.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 8

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,288
Nyeste bruger: luna26
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

22,147,850 Unikke besøg
XHTML CSS