HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Lavtryksalarm på helt nyt jordvarmeanlæg
HenrikBP
Hej eksperter,

Beklager hvis der mangler en masse informationer i det her indlæg. Jeg er ny med jordvarmeanlæg, og jeg kunne virkelig godt bruge nogle input.

Min kone og jeg flyttede ind i et helt nybygget hus i Maj 2019.
Vi har valgt at bygge huset med jordvarmeanlæg - vi har en Nibe F1245 fra Vølund. Indtil videre har denne desværre været et vanskeligt bekendtskab.

Vi tror, at anlægget blev afleveret ved afleveringsforretningen med "kun tilskud" slået til. I Maj var det drøn varmt, og indstillingerne på jordvarmeanlægget blev simpelthen ikke gennemgået på afleveringsforretningen, hvilket i retrospekt var en klar fejl fra min/vores side - og også fra Huscompagniets side. På grund af dette ved vi faktisk pt. ikke, om anlægget nogensinde har virket. Da det blev koldt i November steg vores el-regning betragteligt, og jeg gik så i kast med anlægget. Jeg slog den så over på "Auto" og så startede problemerne beskrevet herunder:

Når jeg slår anlægget over på "Auto" fra "kun tilskud" starter kompressoren. Fremløbstemperaturen stiger typisk fra ~32 grader op til ~42 grader i løbet af 1-2 minutter. På brine siden kan jeg se, at brine ind ligger på 25-28 grader, og brine ud starter også højt. I løbet af nogle minutter falder brine ud temperaturen relativt hurtigt, og når så -5 grader hvorefter pressostaten udløses (tror jeg) og anlægget melder fejl 51 - lavtryksalarm. Hvis jeg nulstiller alarmen kort efter, så når kompressoren kun lige akkurat at starte før fejlen kommer igen - for brine ud står jo stadig meget lavt.

varmekredspumpen kører på 33%.
Brinesiden kører på 100%.

Trykket på brine siden er 2.0 bar.
Der er cirka 1.3 bar på varmekredsen (gulvvarme).
Jeg har forsøgt at udlufte brine siden.

Huscompagniet har anerkendt at det er deres ansvar at bringe anlægget tilbage til funktion. Vølund har derfor været forbi for at tilse anlægget, og har bedt elektrikerne om at skifte pressostaten da Vølund mistænkte denne for at være defekt. Det har ikke afhjulpet problemet.
Vi venter nu på næste træk fra Vølund/Huscompagniet.

Det, som jeg godt kunne bruge nogle input til, er:
1) Hvad kan der være galt med mit anlæg? Kan slangerne lække - ville trykket så ikke falde på brine siden? Det lader det ikke til at gøre.
2) Hvad stiller jeg op med Huscompagniet? Kan jeg kræve at de kompenserer mig for min uhyrlige el-regning?

På forhånd tusind tak for hjælpen. :-)

Mvh
En frustreret jordvarmepumpe-ejer (tidligere kendt som Henrik).
 
Chr
Hej Henrik.

Jeg er ikke Vølund/Nibe-mand, så jeg kan ikke kloge mig på koderne, men kun noget generelt.

Det er sgu skræmmende og beskæmmende, at nogen vil være bekendt at aflevere et anlæg på den måde. Sommer og varegrader til trods, så kan der sagtens laves varme til både gulv og til VV, så anlægget kan testes behørigt.

Brinetemperaturen ved opstart er udtryk for, at føleren sidder inde i kabinettet, hvor der er lunt. Når du starter kommer der brine fra slangen, og så kommer temperaturen ned. Min kommer ned på ca +6ºC til at begynde med poå brine ind, og efter nogle minutter bliver der en forskel på ca 3,0ºC mellen ind og ud. Du burde komme på noget lignende. Når din brine ud ræser ned på -5ºC kunne jeg mistænke, at der er alt for lidt cirkulation på brinen, enten som følge af et stoppet filter eller en ventil, der ikke er åbnet, eller at der er noget by pass på brinekredsen eller.... noget fjerde.
Det kunne være interessant, om du kunne sætte brinepumpen til manuel og så se, hvad der sker med brinetemperaturen. Den bør falde til føromtalte indenfor ca et minut.
Hvis der er hul i brineslangen vil trykket falde, så det mistænker jeg ikke umiddelbart. Slangen skal være luftet ud, da anlægget blev installeret, så det skal du ikke gøre.
Men helt grundliggende, så er det ikke dig, der skal løse problemet eller diagnosticere. Det er Vølund, og de har bare at få skidtet til at spille, og det kan kun gå for langsomt. De bør sende en, der ved noget, og ikke bare den lokale rørbukker. Du skal kun stille kritiske og nysgerrige spørgsmål.

Du skal omgående begynde at logge dit anlæg. Der er en funktion med en USB-stick mm. Så har du noget dokumentation for tingene. Kan du komme på Nibe UpLink (eller hvad det hedder), så gør du også det omgående. Begge dele vil sætte sitets Vølund eksperter i stand til at se på tingene udfra fakta og målinger.

Om du kan kradse din uhyrlige el-regning ind hos HC eller Vølund ved jeg ikke.

Chr.
197 kvm hus, energiklasse 2015. Blowerdoor testet til 0,28.
IVT PremiumLine EQ C8 varmepumpe med 463 meter turbocollector og 300 l buffer.
Specialdesignet ventilation med varmegenindvinding, Genvex Energy II med emhætte tilsluttet.
 
Varmeihuset
Som Chr skriver, der er noget rivende galt, hvis pumpen kan køle det vand der cirkulerer ned , så hurtigt ??

Men noget helt andet, hvordan har i fået varmt vand i varmt vands beholderen ?

Ved opstart må den sku ha haft en del energi tilført

Hvis du kan gå ind på dit forbrug på el , kan du evt se om forbruget altid har været ens , eller der kom en pludsekig stigning, det gælder seføli kun den periode hvor kun vvbeholder skulle varmes op

hvad med bimåleren,har du ført log på den ?

Alt det her , er et fint eksembel på min sig linie
som er
JA JA
man blir lidt bidt af det, men hellere det end bidt af en regning fordi, man ikke var bidt af det ;o)
JA JA
man blir lidt bidt af det, men hellere det end bidt af en regning fordi, man ikke var bidt af det ;o)
 
Chr
Gad vide, om Henrik har fået løst sit problem?
Han er ikke set på sitet siden han skrev sit indlæg.

Chr.
197 kvm hus, energiklasse 2015. Blowerdoor testet til 0,28.
IVT PremiumLine EQ C8 varmepumpe med 463 meter turbocollector og 300 l buffer.
Specialdesignet ventilation med varmegenindvinding, Genvex Energy II med emhætte tilsluttet.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 7

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,288
Nyeste bruger: luna26
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

21,975,159 Unikke besøg
XHTML CSS