HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Udskiftning af JP - mindre anlæg
mch1986
Hej alle.

Vi er ved at indhente tilbud på udskiftning af vores eksisterende jordvarmepumpe. Vi ønsker pumpen udskiftet da den nuværende larme og en mindre renovering af huset er forstående. Huset er fra 1992 og på 191 kvm.

Vores nuværende installation består af en Nilan VV7 jordvarme pumpe på 7KW (forventet) fra 1992 som har 2x150m brine slanger 40mm. Pumpen bliver kun brugt til opvarmning.
For varmtvand har vi en Nilan VP18 varmegenindvindings anlæg.

Vi har med dette setup ikke haft varmeproblemer de 6år vi har haft huset, dog kan vi godt mærke at det trækker lidt under en vinterstorm og temperaturen falder et par grader.

Vi har nu fået et umiddelbart lovende tilbud på en Klimadan 6KW pumpe med 180 liter varmtvandsbeholder, 6kw nødvarme (elpatron) og 70 liter buffer. Alle komponenter er indbygget i et skab hvilket tiltaler os meget.
Tanken er at vi forsætter med at bruge vores VP18 som varmtvandsbeholder indtil den ikke kan mere. (fra 2011), hvor efter vi vil benytte jordvarmepumpen til varmtvandproduktion.

Spørgsmålet er så, vil vi kunne nøjes med en 6kW varmepumpe, særlig hvis den også skal kunne klare varmtvandproduktionen?

Sælger er bekymret for om vores slanger kan levere energi nok til en 8KW pumpe.

Er der nogen som vil kunne evaluere dette eller kender til en uvildig konsulent man kan bruge? Da det er en dyr udskiftning, kan vi lige så godt lave den rigtige udskiftning.

På forhånd tak.
Morten
 
hamselv
Lavede Nilan jordvarme i 1992? Det mindes jeg ikke at have set før. Men muligvis kan det være noget andet, bare solgt under Nilan navnet. Fælles for gamle varmepumper (og også nyere Nilan) er at man anvender stempelmaskiner. Og netop støj er et problem.

Træk skriver du. Det skyldes så nok i højere grad at i har en VP 18. VP 18 indblæser normalt ikke, når den opvarmer brugsvand. Dvs luft tilgår bare huset uopvarmet når der varmes brugsvand. VP18 er mindre egnet i nyere og tætte huse.
 
hamselv
300 meter slange til en 8 kW moderne VP lyder ikke så rart, med mindre jorden er drivende våd. Det ville jeg ikke gøre. Helst 150 meter mere.
6 kW varmepumpe i et hus på 191 m² ligger sådan lige på grænsen.
 
mch1986
Tak for hurtig svar.

Pt er jorden nok drivende våd, men spøg til side.

Det viser sig at kommunen har den original installationsmanual liggende på den nuværende pumpe så den vil de lige fremsende. kan være der er noget brugbart data.

Trækket skyldes primært at klimaskærmen ikke har været lavet super godt omkring vinduerne (som muligvis også står til udskiftning). Men korrekt at den pt er sat til ikke at blæse ind når den varmer vand. Skulle man måske ændre. Det er dog kun når vi har vinterstorm at vi har et mærkbart temperatur fald. Eller har vi temmelig stabilt 22-23 grader i hele huset.

Vil det være en ide at få lavet en termografering og en varmetabs beregning for at få en bedre ide om effekt behovet?

Kan man aflede noget af den nuværende brine temperatur? fx in start og slutning af en cyklus.?
 
hamselv
Fikser man klimaskærmen (og det bør man) bliver VP18'eren faktisk mere uegnet og kan give trækgener. Det er jo en konstruktion fra 70-80'erne. Var dengang fremragende i et utæt hus. Super varmepumpe der har kunnet køre i vildt mange år. Noget stygt lort at servicere. Totalt uegnet i nyere og tætte huse. Vildt sølle brugsvandsforsyning. Uden tvivl fantastisk dengang man i kølvandet på energikrisen tog korte bade og sparede på varmen. Men i dag med vandfaldsbrusere og teen's der kan bade i 45 minutter kan jeg ikke se den kan retfærdiggøres. Tror du er bedre kørende med en god 8 kW + 150 meter slange ekstra + et godt passivt ventilationsanlæg. Det sidste kunne så nemt være en Nilan CT200 enten loft eller en TOP, begge gode og anstændige aggregater. Så har i stadig ventilationen og et ordentlig varmeanlæg (og en langt bedre varmtvandsproduktion). Så var det mig, valgte jeg et godt ventilationsanlæg (med passiv genvinding) + en svensk varmepumpe såsom Bosch, Nibe eller lignende.
 
hamselv
Husstørrelsen siger så der egentlig skal et større størrelse ventilationsaggregat til. Men de der 200'er er små fine anlæg og matcher fint hvad den gamle VP18 kan.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 4

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,288
Nyeste bruger: luna26
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

22,137,049 Unikke besøg
XHTML CSS