HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Hvor langt kommer jeg med 700m rør?
Mic1
Overvejer et jordvarmeanlæg til opvarmning af ca. 450 m2 og brugsvand til husstandens 6 personer. Der er tale om et hus opført i 1915, som er istandsat nogle gange, senest i 1999, hvor der blandt andet blev hulmursisoleret og sat forsatsvinduer på alle vinduer.

Opvarmning forestås p.t. af nyere Vaillant gasfyr på 28kW, med et årligt gasforbrug på ca. 9000 m3, så der kunne evt. være god økonomi i et jordvarmeanlæg. Opvarmning foregår primært med gamle støbejernsradiatorer på et to-strenget anlæg.

Så vidt jeg kan se vil der være behov for et stort anlæg (f. eks. IVT X15). Jeg har plads til ca. 700m jordvarmerør (hvis de lægges med 1 meters mellemrum), så jeg er bange for, at det er for lidt til den ydelse, der er behov for (DTI anbefaler 25-35m pr. kW).

Bør tanken umiddelbart afskrives som helt i skoven, eller burde jeg få en konsulent ud og foretage en detaljeret gennemgang/beregning?

Mvh
Mic1
 
airman
9000 m3?????

Det tyder på at gaskedlen kun lige nøjagtig er stor nok. Dvs du bruger 77 - 78000 kr om året pt???

Det lyder nærmere som en større industrivarmepumpe i 25 - 26 kW, måske koblet bivalet. X15 vil være væsentlig for lille. Det kræver en sikring af rimelig format, hvis du skal have elbåret tilskud.

Men ellers kunne man koble x15'eren eller en standard Greenline op i bivalent drift (ved ikke om x15 er født med funktionen, men Greenlinen er). Ved f. eks at bruge en HT+c11 vil vp'en yde omkkring 2/3 af varmeforbruget. Gassen lader du så sidde og lader den varetage ca en 1/3 af den varme der er nødvendig.
 
airman
...og du bør klart tage kontakt til en konsulent med erfaring i større varmepumpeinstallationer og/eller bivalent drift. Det der er ikke bare lige.
 
airman
Men sørg for at du får alt det slange i jorden, der overholdet kan lade sig gøre. Og helst mere end anbefalet.
 
Mic1
Ved bivalent drift deler man da varmekredsen op i to kredse med hver sin varmekilde eller kobler man varmepumpen og gaskedlen i serie med en varmeveksler?

Nogle forslag til en rådgiver/konsulent på Sjælland (hovedstadsområdet) med forstand på større varmepumpeinstallationer og bivalent drift?

mvh
Mic1
 
airman
Ved bivalent drift, kan du koble således (eksempel) http://systemhandbok.ivt.se/2634/System%202634.htm

Rex Naturvarme har vistnok et par folk, der er uddannet i større anlæg. Prøv at spørge dem.
 
airman
Og benytter du den metodik, kan du i realiteten anvende den størrelse varmpeumpe du vil. Varmepumpen's styring"rekvirerer selv varme efter behov fra fyret. Så om du vælger 9, 11, 17 eller 21 kW leveres resterende varme bare fra gassen. Hvis man leger lidt med det, tror jeg det optimale er 11 kW (største med indbygget beholder). Det vil også passe nogen lunde med det slange du kan få ned. Regn med at varmepumpen vil belaste jorden noget hårdere på denne her måde. Men umiddelbart kan du med en ellever nøjes med at købe mindre end 3000 m³ gas. Og 11'eren kan køre på en mere behersket sikring, end hvis du opgraderer. Alternativt skal du gå op i G-serien fra IVT. De er så uden elvarme tilskud (ligegyldigt, når du har gassen. Så kan du vælge 21 eller 26 kW. Men det kræver noget mere slange i jorden.
 
Admin
Hej Mic1

Puha da det ar som airman skriver et ordentligt forbrug Shock

Der findes varmepumper som kan klare dette, med to kompressorer
Indbygget.

Men med plads til kun 700 meter slange er dette ikke nok.

KH-Nordtherm har vist stadig disse modeller selvom de nu er overtaget af danfoss.

DVI bygger ligeledes disse varmepumper.
Ejer af Heatpump.dk
Super Administrator
Bestået VPO eksamen
Ansat i branchen
KMO medlem
Autoriseret køl
 
airman
Du kunne også vælge en heftig luft/vand (når og hvis du alligvel bruger shuntet tilskud)! Den konstellation var måske endda bedre. Vha 17 kW'er kan du bringe gasforbruget under et par tusind m³.

Men der skal regnes tegnes og beregnes inden du bør bestemme dig for det ene eller det andet. Du skal også have fundet ud af hvor meget strøm du har mulighed for at trække. De store varmepumper er sultne, og derfor tror jeg det ville være ualmindelig klogt at satse bivalent og ikke ren VP. Dette giver også en langt bedre dækning og mindre sårbarhed. Og har du gassen, mener jeg de forlanger man aftager mindst 200 m³ eller sådan noget. Og det er jo i det spil småting.

Anbefaling herfra (hvis vi holder os til IVT)

Optima 1700 + passende beholder + buffer, shuntet tilskud fra gas

eller

HT+C11 + buffer. Shuntet tilskud fra gas.

eller

X15 + buffer + vandtank. Shuntet tilskud fra gas (ved ikke helt om den går). Alternativt en HT E14 eller E17.

Alle andre fabrikater, eller parallel kobling kan fikses. Nu har jeg bare taget dem. Du kan også custombygge, men det tror jeg render helt galt økonomisk. Men en opbygning med f. eks. 2 kompressorer 6 og 12 kw. En trinkobler på og du har 3 trin. Eller noget trinløs for at begrænse startstrømmene! Mulighederne er mange. Med spørg da rundt efter et forslag. Seriøst spørger du et par stykker eller tre. En opgave af denne her karakter hvor vi er væk fra standard kan man ikke anstændigvis ulejlige mange forskellige med. Sæt dig ned og find ud af hvor meget slange der kan komme ned. Noter de forskellige detaljer ned og lav en skitse over tilrådighed værende plads. Så har du et lille udbudsmateriale. Sørg for omhyggeligt at orientere de forskellige om hvad du selv vil lave, og hvad du forventer de skal lave. Spørg som sagt et par stykker eller tre og hold dig en lille minilicitation, hvor du forbeholder dig ret til frit at vælge eller forkaste dem alle.

Med lidt held får du så et forslag der kan spare dig for et eller andet mellem 25 og 35000 kr pr år. Og det er da en slags penge!
 
PeterKunz
Og start med at efterisolere yderligere, hvis der mangler!
Det er de penge, der tjener sig hurtigst hjem.
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
 
Sydkoel
Danfoss (KH) fører stadig deres Twin modeller der yder op til 36Kw. Disse kan kobles og dermed tilgodese selv det største forbrug.
Bivalent drift behøver ikke være så svært, en gennemprøvet løsning er at lave en udposning på rørstrengen og koble sit gas eller fyr på dér. Styringen klarer varmepumpen ligesom tilskudsvarme med el-patroner.
Ligeledes kan du lægge din jordslange i 2 lag, 1. lag i 1,2 m og næste lag i 70cm, dette er også en gennemprøvet løsning og du sparer derved en del areal.
Sydkøl A/S
C-anerkendelse - Medlem af VP-ordningen. Forhandler af DVI, Daikin, Sanyo, Panasonic og Duka.
 
Sydkoel
En hurtig dimensionering efter gasforbrug og husets størrelse siger en pumpe på ca 33Kw og en jordslange på 1049m udlagt under et jordareal på 1374 kvm.
Sydkøl A/S
C-anerkendelse - Medlem af VP-ordningen. Forhandler af DVI, Daikin, Sanyo, Panasonic og Duka.
 
airman
To lag skal man være forsigtig med. Er klart bedst i våd jord. I tør jord turde jeg ikke stramme den, på den konto. 33 kW med kun 1049 meter turde JEG ikke. Det kan særdeles nem resultere i permafrost så det batter.
Redigeret af airman d. 30-03-2008 20:58
 
Admin
Hejsa

Jeg turde heller ikke hive knap 31,5 w op pr meter jordslange.

Jordslanger i to lag kan jeg heller ikke lide.
Ejer af Heatpump.dk
Super Administrator
Bestået VPO eksamen
Ansat i branchen
KMO medlem
Autoriseret køl
 
airman
Sådan er det ikke helt admin. Husk på du hælder noget ind i varmepumpen. Med det er klart ret meget man skal hente i jorden i den der konstellation.

To lag duer skam, men tager man de førnævnte 1049 meter, lægger disse i to lag, har man klart et problem efter en sæsoneller to. Umiddelbart er minimum halvandet gange nævnte slangelængde at foretrække. Og i to lag endnu mere.
 
Sydkoel
Tjaah kan se at mit program siger at den Nødvendige slangelænge er 1049 meter, men der tilrådes 1320 meter...
Det giver en slangeeffekt på 17,24 W/m og det burde absolut ikke være noget problem.

Dem der har prøvet at arbejde med slanger i flere lag siger at det ikke giver nogle målbare forskelle i forhold til 1 lag, men ville også foretrække at lægge dem i 1 lag.
Sydkøl A/S
C-anerkendelse - Medlem af VP-ordningen. Forhandler af DVI, Daikin, Sanyo, Panasonic og Duka.
 
airman
Jeg har eksperimenteret med slanger i to lag. Og man får klart koldere brine, dvs højere afkøling af jordmonet'et.

Meeen, har du masser af vand - helst at nederste lag nedlægges i vand, duer det ligeså godt som et lag. Men i tør jord er det noget nød-noget. Og to lag og minimumslængder er IKKE noget jeg ville anbefale.

Minimum i min beregning 1370 meter. Og jeg ville nu nok foreslå f. eks kunden 4 x 400 meter til en 33 kW'er. Gevinsten ved ikke at stramme slangelængden er ekstrem tydelig her i slutningen af sæsonen!
 
Admin
Hejsa

også det jeg går ud fra 33000 / 25 = 1320 meter slange

ved godt man henter noget i varmepumpen.

men regnestykket var ud fra 25 w meter i mit tilfælde.

jeg har ikke regnet på pumpe størrelse i denne dabat.
Redigeret af Admin d. 31-03-2008 09:29
Ejer af Heatpump.dk
Super Administrator
Bestået VPO eksamen
Ansat i branchen
KMO medlem
Autoriseret køl
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 16

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,365,526 Unikke besøg
XHTML CSS