HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Jeg tror min brine-ind er for lav!
Jens Ulrik
Jeg har igennem længere tid mistænkt mit anlæg for at køre med for lav temperatur på brinesiden.

Eksempelvis lørdag d. 16/2:
Udetemp. 1,5 grad.
Brine-ud: -8 grad.
Brine-ind: -1,6 grad.

Det er vel at mærke ikke start/stop data men værdier som anlæget viser når det har kørt fra 5min til 40min.

Netop denne weekend løb jeg to gange ind i at brine-ud temperaturen kom ned under -8 grader hvorved anlæget stoppede med en alarm for lav brine temperatur. Anlægets reaktion er kompressor-stop og indkobling af el-patron. Det kostede mig 120KW på få timer.
Der er tydeligvis noget galt, for den skal ikke køle brinen så langt ned når der er +3 grader i jorden. De 3 grader ved jeg, for efter de mange timer på elpatron hvor brinepumpen har stået stille viste brine-ind efter genstarten +3 grader.

Mine egne skud fra hoften på problemets årsag er:
1) fejl på brine-ind-føler.
2) fejl på brine-ud-føler.
3) væskemangel på kompressoren.
4) luft i brine-slangen.
5) underdimensioneret anlæg.

Jeg har stræbt efter at have en delta-t på brinen på 3-4 grader, men det er som om problemet over det sidste halve år er blevet størrere og størrere for jeg kan ikke længere nå en delta-t på under 6 grader.

Nu er jeg en nærrigpind så derfor vil jeg gerne selv forsøge at skyde mig ind på årsagen (med jeres hjælp!) før jeg kryber til autoriseret hjælp.

Mvh. Jens Ulrik
NIBE 1220-6, 250m slange. Varmekurve 5, villa 192m2 med gulvvarme. Idrift siden nov. 2006.
 
airman
For lav hastighed brinepumpe!

For kort slange 300 meter havde ikke gjort noget. Slet ikke hvis det er sandjord.

Luft i slange (kan være årsag til forhøjet modstand i systemet og dårlig udnyttelse af slange). Er systemet blevet skyllet ordentligt inden opstart. Kræver en ordentlig pumpe og et kar/tønde.

Beskidt snavssamler på brinesiden!

Hvordan kan du bruge 120 kWh på få timer????? Har du et 50 kW elvarmelegeme indbygget???!?!?
Redigeret af airman d. 18-02-2008 16:04
 
airman
Hvis du har væskemangel på kompressoren, bobler den i skueglasset!

Men start med at rense snavssamler.

Tjek delta t, øg evt hastighed på brinepumpe.

Tjek trykket på brinekredsen.

Er der videre der driller kan gennemskylning af brinekreds være klogt, med efterfølgende kontrol af tæthed. Manometer på kølekredsen selvfølgelig også for lige at checke.

Check selv følere. Tvang-kør pumpe og se til de viser det samme.
 
Jens Ulrik
brinepumpen kører på laveste af tre hastigheder.
[Ups - forkert, jeg mener istedet at den kører på højeste hastighed, så jeg kan ikke presse mere vand igennem]

Det kan selvfølgelig tænkes der er luft i slangen. Jeg har ikke forsøgt at udlufte den, det vil jeg gøre.

Snavsesamleren har jeg heller ikke tømt. Vil gøre det.
[Jeg går ud og renser snavsefilteret nu, så må vi se hvad jeg kan få delta-t ned på]

Når man tvangskører pumpen - hvad er det så der sker? Kører man med brinepumpen for slukket kompressor?

Mvh. Jens Ulrik
Redigeret af Jens Ulrik d. 18-02-2008 21:15
NIBE 1220-6, 250m slange. Varmekurve 5, villa 192m2 med gulvvarme. Idrift siden nov. 2006.
 
airman
Ja, brinepumpe med slukket kompressor. Så skal brine ud og ind være ens.

Hvorfor hulen skruer du ikke bare et trin op på brinepumpen med det vuns. Et deltaT på 6-7 grader er alt for højt og peger på for lidt vand.

For lille flow på brinen skyldes oftest snavs i snavssamler (hvis der er en sådan). Forkert indstillet pumpe (har du skruet den ned). Luft i systemet.
 
airman
3-4 grader havde været bedre. Og nede ved de temperaturer er 3 bedre end 4
 
XJLN
Se evt dette indlæg:
http://www.heatpump.dk/forum/viewthread.php?forum_id=15&thread_id=118
Vølund/Nibe Fighter 1220-6 driftsat 11/2006, 240m 40mm slange, 100L buffertank, 179m² med gulvvarme færdigbygget 2007, gennemsnitstemp på ca. 21° i alle rum. 1/7-2010 7m2 solvarme installeret. NU total 0- Energi hus, inkl. Alt.
20/10-2011 6kWp (7,8) solcelleanlæg installeret.
 
Jens Ulrik
Håhå - jeg skal love for filteret var stoppet. Jeg har nu renset det og systemet har det bedre.

Pumpetrin: 1
Brine-ud: -5,1 grad
Brine-ind: -1,9 grad

Jeg er stadig ret sikker på der er ca. +3 grader i jorden i disse dage, og hvorfor er det så lige pumpen synes den skal køle ned til -5,1 grad på brine-ud siden? Jeg tænker bare at den med fordel kunne lægge sig på -1 grad ud så den ville komme tilbage med +2-3 grader ind.

For det undrer mig stadig lidt, at nu har jeg kørt nogle timer på pumpetrin 2 hvor ud/ind lå på -4,0/-1,8. Så skiftede jeg pumpen ned på laveste trin 1 - og straks faldt temperaturen på ud-siden med en grad til ovenstående værdier: -5,1/-1,9. Jeg ville forvente at det var ind-siden der ville stige 1 grad eller lignende idet vandet har fået lidt længere tid i slangen.

Er der en fysisk forklaring på hvorfor ud-siden falder når jeg sænker pumpehastigheden?

Mvh. Jens Ulrik
NIBE 1220-6, 250m slange. Varmekurve 5, villa 192m2 med gulvvarme. Idrift siden nov. 2006.
 
PeterKunz

Citer

Er der en fysisk forklaring på hvorfor ud-siden falder når jeg sænker pumpehastigheden?


Tænk på det sådan her: jo længere du holder din hånd i en fryser, desto koldere bliver din hånd.

Husk i øvrigt at systemet lige skal stabilisere sig, når du ændrer pumpehastighed.
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
 
airman
elemtært kære Watson. Hvis mediemængden er lavere, køles den længere ned. DU skal køre på trin to. Kører du på trin 1 har du ringere virkningsgrad. Varmepumpen forbruger mere strøm hvis den skal køle 1,1 grad længere ned. Med andre ord sparer du nogle få watt i pumpen og spilder væsentlig flere i kompressoren. Så skynd dig at få den hen på trin II. Trin III er for hidsigt. Det vinder du intet ved.
Iøvrigt ved du intet om jordtemperaturen. Ved kontinurt drift her henover vinteren har du nu begyndende isdannelser omkring slangen og du har en anelse permafrost. Dette forsvinder igen når det bliver varmere og VP'en kører mindre. Havde du haft lidt længere slange, havde temperaturen været varmere, med deraf lidt højere virkningsgrad her sidst på sæsonen.

Iøvrigt vidner beskidt brineside om sjusket opstart. Brinesiden burde have været skyllet og filtreret grundigt, således der kun havde været ganske lidt i filtret.
 
Jens Ulrik
Tak for svaret airman.

Jeg skulle sikkert have haft noget mere slange i jorden.

Mvh. Jens Ulrik
NIBE 1220-6, 250m slange. Varmekurve 5, villa 192m2 med gulvvarme. Idrift siden nov. 2006.
 
airman
Så i dag en 9 kW'er med 430 meter slange. VP ud sagde -0,6° Ind fra jorden 3,2°. Så lidt mere slange havde være godt!
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 3

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,295
Nyeste bruger: JonasL
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

22,276,021 Unikke besøg
XHTML CSS