HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Gode råd ønskes - også selvom de er dyre!
Momme
Vi skal have nyt varmesystem inden pensionering.
HUS: 1950érne - 138 m2 - 2plan
108 m2 radiatoropvarmet - 1strenget - 3 nye, store
3 leddede konvektionsradiatorer i køkken/alrum
ellers gamle pladeradiatorer.
30 m2 gulvvarme(bad+"veranda")
Nye vinduer+yderdøre(energiglas)
Hulmursisoleret - 300 mm isolering på loftet
70ér fyr (Tassonet)- 3000 l olie om året
Brændeovn i køkken/alrum - 8 m3 brænde årligt
KONSULENTBEREGNET VARMEFORBRUG: 28000kwh(incl.brugsvand)

KONSULENTBESØG 2006: Forslag: Fighter 1220-12kw - 450 m jord-
slange - bufferbeholder
eller IVT Greenline HTplus C/E 9
Vi syntes i 2006 at 160000 kr var i overkanten og udskød beslutningen

Vi er blevet klogere(oliepriser!) og nu må vi handle.
SPØRGSMÅL: Er det et-strengede system, selv med de 3
nye radiatorer godt nok til at opvarme hytten med de
forslåede anlæg (gamle folk -god varme - O brænde)?

Skal vi satse på et frekvensstyret anlæg(IVT x15?) for
at undgå at stå med et forældet anlæg om få år?

Gode råd modtages med stor taknemmelighed.
 
PeterKunz
Jeg tror, x15 er et nummer for stor til jeres hus. De tilbud, I har fået, lyder godt. Hvis gravning er med i tilbuddet, kan det nogen gange betale sig at vælge det fra og finde en lokal til det i stedet. Det kan I jo undersøge.

Få evt. et tilbud mere. Et enstrenget system er ikke optimalt for varmepumper, måske kan det betale sig at tjekke prisen for at opgradere til 2 strenget (kommer meget an på, hvor rørene løber).

DVI og VagnTanderup (Salling Køle- og vaskeservice) laver mindre frekvensstyrede pumper.

3000 liter olie x 9 kroner er 27000 kroner.
8 m3 brænde x 400 er 2400 kroner.
Er lig med 29400 kroner.

I morgen har jeg haft mit anlæg i et år, og jeg har brugt 9200 kroner til at varme et renoveret 235 m2 hus fra 1880 op med en x15.Smile
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
 
Sydkoel
Det kan muligvis godt lade sig gøre at køre med det system i har nu, det kræver så en stor varmvandsbeholder der kan akkumulere meget af den varme pumpen laver. Det et-stregede system skal så monteres med seperat pumpe.
Ved denne løsningsmodel, ser jeg ikke den store fordel ved at investere i en inverterstyret pumpe, og jeg synes ikke man skal være bange for at investere i et traditionelt anlæg.

Det kunne være sjovt at se nogle beregningsmodeller hvor man sætter en on/off pumpe op mod en inverterstyret for at se hvor meget man reelt kan spare på et år og derefter beregner en tilbagebetalingstid.
Sydkøl A/S
C-anerkendelse - Medlem af VP-ordningen. Forhandler af DVI, Daikin, Sanyo, Panasonic og Duka.
 
Momme
Mange tak for jeres ulejlighed. Jeres råd bringer os videre i forståelsen og beslutningsprocessen.
Da vi jo ikke er fagfolk, dukker der hele tiden nye spørgsmål op.
Vi håber, at I vil hjælpe os på vej.

Er det rigtigt forstået, at et jordvarmeanlæg kører uden radiatortermostater. Der skal være fuld åbning, da det ikke er flowet, der bestemmer temperaturen i radiatoren. Hvordan styrer man da temp. i forskellige rum?
Eks. et stort solindfald i alrummet - føleren sænker temp. i hele anlægget. Værelserne i skyggesiden bliver da kolde? Eller hvordan?

Til Sydkoel: Dit svar angående en seperat pumpe til det en-strengede anlæg rammer lige i plet! For selv med det nuværende gamle oliefyr er de 2 sidste radiatorer kun lunkne. Vil din pumpe afhjælpe dette problem og hvor skal denne cirkulationspumpe placeres?

På forhånd tak.
 
Triplus
Mit anlæg er styret via ude- og indeføler. Det er korrekt at X15 styrer efter temperaturen i det rum hvor indeføleren sidder. Derfor gælder det om at placere den hensigtsmæssigt, hvilket din leverandør kan hjælpe med.

Det er korrekt at termostaterne på radiatorerne ikke benyttes normalt. Dog kan man bruge dem i rum hvor man ønsker knapt så høj temperatur, f.eks. soveværelset.

Der er også korrekt, at det er fremløbstemperaturen og ikke flowet der afgør varmetilførslen til huset. Det er det der gør at anlægget aldrig laver mere varme end nødvendigt.
 
Sydkoel

Citer

Momme skrev:
Til Sydkoel: Dit svar angående en seperat pumpe til det en-strengede anlæg rammer lige i plet! For selv med det nuværende gamle oliefyr er de 2 sidste radiatorer kun lunkne. Vil din pumpe afhjælpe dette problem og hvor skal denne cirkulationspumpe placeres?

På forhånd tak.


Det er netop hele problemet med 1 strengssystemer, jo længere man kommer ud på strengen jo koldere bliver radiatorerne og jo større skal de derfor være for at afsætte samme energi. Hvis ikke systemet er designet korrekt når man på et tidspunkt grænsen hvor der ikke er mere varme i strengen, dette vil end ikke en ekstra pumpe kunne afhjælpe.

Jeg tror i skal kigge efter mulighederne for at få lavet systemet om til 2 strengs.
Sydkøl A/S
C-anerkendelse - Medlem af VP-ordningen. Forhandler af DVI, Daikin, Sanyo, Panasonic og Duka.
 
angatyr
Noget af problemet kan løses ved at justere hvor meget vand, der løber igennem de enkelte radiatorer. Det er ikke nødvendigvis let, men det kan da lade sig gøre.

mvh
Henrik
 
Momme
Angatyr skrev:

Citer

Noget af problemet kan løses ved at justere hvor meget vand, der løber igennem de enkelte radiatorer. Det er ikke nødvendigvis let, men det kan da lade sig gøre.

Det vil vi meget gerne høre mere om. Især konkrete ideer til at afhjælpe problemerne vedr. de sidste radiatorer i systemet.

MVH
Momme
 
Sydkoel

Citer

Noget af problemet kan løses ved at justere hvor meget vand, der løber igennem de enkelte radiatorer. Det er ikke nødvendigvis let, men det kan da lade sig gøre.


Tror ikke du har sat dig ordentligt ind i problematikken her, du kan ikke justere vandmængden i hver enkelt radiator når det er et et-strengssystem. Hvis du begrænser vandmængden på første radiator vil næste radiator få samme mængde vand dog koldere da radiator 1 har taget noget af varmen.
Sydkøl A/S
C-anerkendelse - Medlem af VP-ordningen. Forhandler af DVI, Daikin, Sanyo, Panasonic og Duka.
 
angatyr

Du har helt ret i at jeg ikke har sat mig ind problematikken - jeg er ikke særligt vidende på dette område. Så jeg forholder mig til de oplysninger, jeg får af de håndværkere, der har skiftet en af mine radiatorer, samt mine egne erfaringer.

Jeg har fået at vide, at jeg har et et-strengs system og da den nye store radiator var blevet monteret var alle efterfølgende radiatorer iskolde. Radiatoren har en justeringsskrue ved tilløb/afløb og ved at justere på den, kom der varme på de andre radiatorer.

Deraf min udtalelse, men det er da muligt, jeg er blevet misinformeret.

mvh
Henrik
 
PeterKunz
Du har sandsynligvis fået større flow i din nye radiator, så afkølingen bliver lille, og dermed mere varmt vand til de efterfølgende radiatorer.

Da temperaturen på fremløbsvandet bliver lavere og lavere jo længere man kommer ud på fordelingsstrengen, kan det betale sig at have større radiatorer sidst på systemet, så man på den måde kompenserer for den lavere temperatur.

Et en-strengs-anlæg kan være ret svært at balancere, netop på grund af, at hvert rum faktisk har forskellig fremløbstemperatur.
Redigeret af PeterKunz d. 14-04-2008 19:51
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 8

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,364,767 Unikke besøg
XHTML CSS