HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Luft/vand varmepumpe som supplering til solvarme/oliefyr
slangeloes
Vi har i forbindelse med en renovering skiftet den gamle kedelunit ud med et nyt oliefyr, som så i øjeblikket er tilsluttet den eksisterende VVB fra unit'en.
Planen er at vi i næste omgang laver et kombi-solvarmeanlæg som også kan klare gulvvarmen (primært i badeværelset) uden for den egentlige varmesæson. Overvejer noget med en 750L beholder m. en 150L VVB nedsænket.
Jeg har læst i tidligere indlæg at det ikke kan betale sig at blande solvarme og varmepumpe mht. tilbagebetalingstid, men jeg er stødt på en "air connection AW-12" L/V inverter m. styringsenhed til små 15.500,-
Spørgsmålene er så:
-Er der nogen der kender mærket -på godt eller ondt?
-Er der stadig ikke økonomi i det?
-Hvordan kobler man det hele sammen på den smarteste måde, så de forskellige systemer supplerer hinanden bedst? Der er vel noget med at være opmærksom på arbejdstemperaturer...

Jeg tænker selv noget med solvarme som første varmebidrager, og vamepumpen derefter. Til sidst kommer oliefyret og tager de perioder hvor man ellers skulle supplerer med elvarmestav.
Hvilken type VVB er bedst til ovenstående?

Det kan jo virke lidt bagvendt og bøvlet ikke bare at have valgt varmepumpeunit med det samme , men vi er nød til at udbygge installationen lidt ad gangen.

Det var en længere omgang, men jeg håber nogen har nogle svar.
Hov lige nogle hurtige fakta om huset:
ca 140 m2 - stueetage og 1.sal - efterisoleret m. 100mm i stueetage og 300mm på 1.sal - gulvvarme i stueetage, og store radiatorer på 1.sal.
 
PeterKunz
Jeg mener stadig ikke, der er økonomi i at lave både solvarme og varmepumpe. Da du vil installere en luft/vand, vil denne have den bedste ydelse i samme periode, som solvarmen yder bedst, så det er lidt dobbeltkonfekt.

Solvarmen og varmepumpen er jo begge tænkt som erstattere for oliefyret. Luft/vand-pumpen vil være den af de to, som kan erstatte mest olie, og altså den, du bør vælge.

Det er udmærket at beholde et eksisterende oliefyr som backup for varmepumpen, som du så kan køre uden el-stav.

Jeg ville droppe solvarmen og i stedet bruge pengene på den øvrige installation. - Men har du pengene, er det da sjovt at lege med at kombinere flere alternativer på en effektiv måde.Smile
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
 
Sydkoel
Vil give PeterKunz ret, spar pengene på solvarmen og læg dem eventuelt i en lidt bedre pumpe.. Tror den du har kigget på der er en "kinøjser" model og som primær varmekilde har jeg ikke meget fidus til dem.
Sydkøl A/S
C-anerkendelse - Medlem af VP-ordningen. Forhandler af DVI, Daikin, Sanyo, Panasonic og Duka.
 
slangeloes
Tak for svarene. Selvom de jo ændrer mine idéer er det jo rart at finder den rette vej inden jeg er kommet for langt ned ad den forkerte :-)

Har kigget lidt på nettet, og set at der er flere (bl.a. Vølund og CTC) der sælger varmepumpedelen med en mindre styreboks, så man ikke nødvendigvis skal købe hele pakken med unit på én gang.

Så det bliver måske noget med at anskaffe udedel og styreboks, og tilslutte det til vores eksisterende vvb.
Så må vi anskaffe en ordentlig vvb i næste omgang.
Nogen der har en ide om hvilken type (2 spiraler eller tank med nedsænket vvCool der er bedst?

Jeg synes i øvrigt ikke der er ret mange af producenterne der laver units/vvb hvor der er mulighed for tilslutning af oliefyr, eller er det bare mig der ser forkert?
 
PeterKunz

Citer

Nogen der har en ide om hvilken type (2 spiraler eller tank med nedsænket vvsmiley der er bedst?

Til varmepumper er kappebeholdere bedst. De giver større vandmængde at arbejde med. Det kan være svært for varmepumpen at komme af med varmen i en spiral.

De fleste store mærker har tegninger over opkoplinger med andre varmekilder. Men det kræver lidt ekstra installation. Prøv at kigge hos Nibe og IVT under systemløsninger.
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 4

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,295
Nyeste bruger: JonasL
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

22,320,574 Unikke besøg
XHTML CSS