HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Vølund, ivt eller dvi ?????
woebbe jordvarme siden 1985
hvem laver de bedste jordvarme anlæg i dag, her tænker jeg både cop værdi, garanti, driftsikkerhed og samlet levetid på anlægget.Shock
 
hamselv
Spørgsmålet lader sig umiddelbart ikke besvare. Teknologisk har dog fabrikeret en art sammenligningsskema. Men dette er heller ikke meget bevendt. Man forlanger varmepumperne testen under forudsætninger der er dybt irrellevante og som kun giver et øjebliksbillede der i bedste forstand er vildledende. Faktuelt kører hovedparten af varmepumpeejere væsentlig forskelligt for de i testen angivne forhold. F.eks piner man ikke varmepumperne op på temperaturer, som i testen. Og scroll-baserede pumper stiger gevaldigt i COP når indgangstemperaturen er højere på brinesiden og lavere på afgangen.

Garantien kan man læse om på de respektives hjemmesider. Jo længere jo bedre. Men se lige til det er RIGTIG garanti. Men der er alle mærkevarerne dækket fornuftigt ind. Driftsikkerhedsmæssigt har jeg aldrig hørt om problemer med nogen af de nævnte. Levetidsmæssigt er det umuligt at spå om.

Mere væsentligt er det at finde en installatør man stoler på og som har den fornødne viden. Enhver varmepumpe vil køre af helvede til hvis ikke den installeres ordentligt, får nok slange osv. Og designer du anlægget ordentligt kan alt bringes til at køre godt eller meget godt.

Et eksempel: En parallelimporteret luft/luft frøs til og duede simpelthen ikke når det nærmede sig frost. Et nyt printkort og et par ekstra huller i udedelen's bund og anlæggets døgnforbrug faldt til det halve og anlægget varmede væsentlig bedre, subjektivt vurderet. I dette tilfælde er alt det samme undtaget styringen. På vand/vand har du ikke en masse bøvl med afrimning, men designet på kuldeside og varmeside har væsentlig indflydelse. Ligeledes omhyggelig nedpløjning/gravning og skylning/fyldning af anlægget.

Så det er lidt a'la at sammenligne biler. Spørg 10 og få 10 svar.
 
ak
godt nok siger du de test som er lavet ikke er til noget, kan godt følge dig når du fortæller problematikken, men omvendt så må man da kunne bruge det til lidt.
Eksempel, et anlæg som ligger med en COP på 3,5 kontra et som ligger på 4,1 der må da være en mere økonomisk drift med det på 4,1 forudsat begge anlæg er rigtig sammensat.??????? eller hvad..??
 
hamselv
I et eller andet omfang ja, og alligevel nej. Du kan godt designe en VP der yder en realtiv god COP ved høj temperatur, uden at COP'en stiger voldsomt ved lave fremløbstemperaturer. Hvis du omvendt har en scroll baseret varmepumpe, plejer disse at stige gevaldigt i COP, når enten de får "varm" brine eller kører lave fremløbstemperaturer. Til gengæld bliver de lidt småsløje hvis de pines for højt op. Ligeledes ser tallene for CO2 varmepumperne helt åndsvage ud, med stort set uændrede ydelser uanset udetemperatur. Helt vildt ser TI's eksperiment med transkritisk CO2 VP, der stiger i COP jo højere temperatur du kører ud af den. Det er helt vildt når man får højeste COP ved 80° fremløb. Så vender al teorien pludselig på hovedet.

Men for nu at blive i tilgængelige apparater. Designes slangen for kort (eller kortere) ryger der lidt COP. Er radiatorerne i underkanten og der skal køres højere COP ryger der COP. I særdeleshed hvis kompressoren er scroll. Så når man læser testen og ser de tal de opgiver, og bagefter besøger en mand med en 11 kW scroll baseret VP og kan måle en effektfaktor på 4,99 i januar måned!, istedet for energistyrelsens "normeffektivitet" på 3,8. Når så samtidig man er vidende om at anlægget får meget varm brine henover sommeren kunne det være ganske interessant at installere et par varmemålere og en bimåler for at se hvor årseffektfaktoren faktisk lå. Desværre er varmemålere kostbart udstyr og ikke synderligt præcist. Skulle den slags målere passe, kan jeg vise dig en luft vand/vand varmepumpe der har årsvirkningsgrad som en jordvarmepumpe.

Desværre er fyldestgørende effektkurver ikke hverdagskost fra leverandører. Ærgeligt, da disse ville gøre sammenligning lettere. Men ellers er jeg ikke i tvivl om at, fornuftig og rigelig slange i jorden er væsentligt. Omhyggelig skylning med brine, sådan at luft er effektivt ude af slangerne er vigtige parametre. Ligeledes er et godt design på varmesiden, gerne incl en passene buffer, sådan at drift- og stoptider holdes høje alfa og omega. Slutteligt skal man sikre tilstrækkelig varmebærerflade, sådan at der kan køres meget lave fremløb. Holdes disse tre regler OG der bibeholdes en fornuftig adfærd og lidt programmæssigt snilde når man justerer varmepumpen tror jeg forskellene på varmepumperne er små. Også mindre end der antydes på energistyrelsens hjemmeside.
 
woebbe jordvarme siden 1985
Meget interesant, vil det dermed sige at det ikke har den helt store betydning om jeg vælger et anlæg fra dvi, ivt eller vølund ?????

og hvis det ikke har den store betydning kan prisen for et anlæg vel være en af de vigtigste faktorer.??
 
hamselv
Spørg 3 og få tre svar! Nogen sværger til det ene nogen til det andet!

Pris, garanti og firmaets evne til at skrue en god løsning sammen!

Jeg synes stadig nogle sælgere er så liderlige efter at få deres ordre hjem, at de efter min mening strammer blandt andet slangelængder lige vel meget. Ligeledes har jeg oplevet at man uden skam vil sælge lidt større varmepumper uden volumenforøgning/buffer på varmesiden.

At finde hvilken varmepumpe, der er lige i øjet hos dig, vil kræve lidt analyse af dit hus og dets varmesystem. Skal man gnave sig helt ind i de enkelte varmepumper, skal jeg nok have mere teknisk materiale til rådighed end jeg lige har. Ligeledes skal man sætte sig ned og gennemskue reguleringslogik og muligheder.

Jeg kender IVT, den holder jeg meget af. Det jeg ved om Nibe og DVI er at de teknisk ser fede ud. Nogle af sælgerne er jeg ikke enige med. Men det er jeg bestemt heller ikke med IVT's. Såehhh spørger du mig (så er jeg een ud af tre). IVT er en bundsolid maskine, der kun har været plaget af periferiske irriterende fejl (følere og relæ'er). COP kan trylles temmelig højt op ved klog udformning af varmebærerside. Der kan laves en del smarte ting med styringen, f.eks fjernbetjening med SMS modul og fjernalarmering via SMS modul. Den kan styre en separat shunt, hvilket muliggør halvstor buffer, f. eks. sammen med solfanger. Den siger meget lidt støjmæssigt. 5 års garanti.

Lad os så håbe der kommer en DVI-fan og en NIBE-fan og opremser de fordele (og ulemper) deres yndlinge har!Smile

Greenline 9kW + buffer med spiral + soltank 2x250 meter slange i fed lerjord.
 
ak
Jeg har med stor interesse fulgt med i jeres dialog, meget spændene.
Jeg har lige haft et møde med en sælger fra tyske Vaillant og er blevet meget varm på dette mærke.
Har studeret de fleste mærker som Danfoss, Vølund, IVT og DVI.
Nu er mine spørgsmål. Er der nogen som har erfaring med Vaillant jordvarmeanlæg.? Nogle som har hørt godt el. skidt om Vaillant.?

Er det korrekt at man kan bruge gulvvarmeslanger som buffer og derved ikke behøver sådan en sammen med deres anlæg.? Det påstod sælgeren.!!
Vaillant anbefaler max 100 meter jordslange pr kreds, hvilket de begrunder med at ellers vil pumpen køre for uøkonomisk. En Vølund mand fortalte mig grunden til dette hos Vaillant skyldes de kører med for lille pumpe og at de har problemer med at få den til at holde...??

Nogle som kan hjælpe eller har erfaring.?
 
woebbe jordvarme siden 1985
Jeg mener at grunden til at man anbefaler at bruge en buffer tank er at varmepumpen skal kunne komme af med den varme som den laver, forstået på den måde at buffertanken på feks 100 liter sikre at varmepumpen har godt med vand at arbejde med og et lager til den varme den henter ind fra jorden. En anden og mindst lige så vigtig ting er det forhold at de termodynamiske processer ikke er optimale i de første ca 3-5 minutter hvor varmepumpen starter, buffertanken sikre, at varmepumpen på grund af den øgede vandvolume der skal opvarmes, kører i længere tid end hvis den blot skulle varme vandet i feks 100m gulvslange op, den øgede drifttid ved hver start sikre en højere effektfaktor(COP) og dermed billigere drift, samtidig øges levetiden på varmepumpen da der er mest slidtage ved start og stop.
Dette gælder for varmepumper som kører on/off( de fleste)

Ved frekvensstyrede varmepumper har jeg hørt at det ikke skulle være nønvendigt med buffertank da varmepumpen selv tilpasser ydelsen efter behovet.

Jeg kender intet til vaillant, kun til vølund som jeg har haft det samme jordvarmeanlæg fra i 22 år, og det kører stadig ok. ( mit forbrug 6500 kwh/årl, hus 230m2 5 personer)Wink
 
Hermitage
"hamselv" har en pointe i at det handler meget om, hvem man taler med. Vi har jagtet leverandører/tilbud, og bl.a. været på VVS-messen i Odense i sidste måned for at komme lidt "bagved" sælgerfrontløberne. Alligevel sidder vi tilbage med oplevelsen, at branchen har meget at lære i forhold til kunderne. Vi har oplevet en sælger, der på det groveste rakkede alle sine konkurrenters produkter ned; vi har fået beregnet behov for fra 300 m jordslange til 500 m baseret på samme energi/forbrugsdata! Information om at 25 mm slange var det bedste, at 32 mm var det bedste, at 40 mm slange det bedste; at man slet ikke ville levere fordi der var for lille afstand mellem hus og skel (2,5 m! - der skal være 0,6 til skel og 1,5 til fundament, hvis slange er uisoleret); at en fabrikant, (som jeg kun fik fat i pr telefon, ved at "snyde" deres automatiske omstilling ved at bede om fakturareklamation) insisterede på at vi skulle bruge en bestemt installatør, og da denne langt om længe dukkede op ville han kun levere VP samt montage. Slange var vores eget problem, og han havde ingen han kunne foreslå; at oliepris var sat til 10 kr og elpris til 1,50 kr o.s.v. o.s.v. Masser af gennemskueligt bavl.
Til dig vil jeg sige: mon ikke de fleste mærkevare producenter er OK, jfr. TI's liste, og det derfor er et spørgsmål om at finde rette installatør, som kan/vil give et par referencer, man kan kontakte. Derudover er bl.a. denne side rigtig god at skaffe sig viden, så man kan snakke med, når sælgerne går igang.
Til VP-branchen: Hvis I skal have succes og salget op, skal der strammes op omkring installatørerne og autorisation, I skal finde ud af hvad der optager kunderne, og imødekomme deres bekymringer; det er meget nemmere at vælge f.eks. gas, som er billigere på kort sigt, og der ved hvad man får, så for VP-branchen er udfordringen med at overbevise kunderne derfor større, og endelig, hvis I ikke vil nøjes med kunder på landbrugsejendomme, men også vil henvende jer til den eksisterende bygningsmasse, så skal I finde reelle løsninger på det der er størst for os: behov for areal til slangerne. Ikke mange standardgrunde (7-800 m2) med standardtypehuse (1965-1985) har det nødvendige frie areal. Derfor er der behov for konkurrencedygtige løsninger med kombination af jordslange og energiabsorber og/eller solfanger. Så vil det rykke.
Lang smøre: Vi kaster os ud i det, har valgt leverandør, men vi skal lige have forhandlet det sidste på plads, så skal jeg melde ud hvem Wink
 
Daffy
Smile

Thumpsup !


Interesseret i VP teknik -og dens fysik.
Medejer af en Svensk Torp med en Nibe Figther.1245-8. 120 meter bjergvarmeboring. 8 kvm. solfanger til opvarmning af brine og solvarmebeholder -begge på 300 liter. Kølecertifikat Kat II samt Varmepumpekursus fra DjH. Registreret hos KMO.
 
freund2974
Umiddelbart er det som nogen skriver meget svær at besvare. Nogle anlæg er billigere i anskaffelse end andre og dem der ofte er dyere betaler sig often hjem efter får år.
interesseret i [URL=http://www.solar-solvarme.dk/]solvarme[/URL] og [URL=http://www.varmepumper-jordvarme.dk/]jordvarme[/URL]
 
ak
Hej Freund

Kender du noget til det tyske fabrikat Vaillant.?
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 1

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,298
Nyeste bruger: Ove
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

22,354,271 Unikke besøg
XHTML CSS