HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
IVT 195 Twin, for højt forbrug.
ldplusse
Hej Alle på Heatpump.

Jeg har brug for lidt vejledning.
Jeg bor i et nyt bjælkehus fra 2008 på 165kvm2(120kvm2 med loft til kip), som er godt isoleret, det overholder kravene til Lavenergi klasse 2.

Jeg har et IVT 195Twin jordvarme anlæg, og har haft et noget højt forbrug. Jeg ved ikke præcis hvor meget strøm som er gået til alm el forbrug, men taget ud fra vores tidligere forbrug i andet hus med flere kvm2, så har anlægget brugt 7000Kw fra okt08-okt09. Og det er ihverfald alt for højt.

Jeg er nu ved at få monteret en seperat elmåler til IVT'en, så jeg præcis kan følge dens forbrug.

Hvad kan jeg gøre for at rette op på dette?
Jeg har selvfølgelig kontaktet dem som har leveret anlægget og venter på om de kan finde ud af noget.

Hvad kan man hente ud af anlægget af data, og hvordan?

Håber i kan komme med nogle gode inputs, så jeg kan få et bedre elforbrug.

Ifølge energi rapporten, som er lavet på dette anlæg, skal mit årlige forbrug være på 3350Kw inkl. forbrugsvand. Er dette realistisk?

Termostater står til 21gr.
 
allankj1
1. Hmmm har du styr på om den til tider kører på el-patronen? Hvis og når den gør dette er effektfaktoren jo 1 og ikke 3,5.

2. Du skriver termostaterne står til 21 grader. I manualen til din IVT 495 (Hentes her: http://www.rexnaturvarme.dk/download/Manual_495_TWIN_da_2.0.pdf ) står der på side 5 at er der tale om gulvvarme skal alle termostater i de enkelte rum skrues op til max således at når pumpen kører skal der varmt vand ud i alle rum. Sender den kun vand ud i et rum ad gangen får du en masse korte drfitstider og dermed en meget dårlig effektfaktor på din pumpe.

3. Har du læst manualen igennem fra ende til anden ?? Du bør kunne udlæse en masse data i pumpen. Ellers bed din leverandør om at fortælle dig hvordan du gør det.

4. Ring eventuelt til mig så kan jeg prøve at forklare dig lidt om varmepumpen. Ring gerne til mig frem til kl. 20.45 i aften ellers i morgen.

Mit nummer er 28 90 40 30

Alternativt fortæl mig hvor i landet du bor, så kunne jeg måske kigge forbi. Bor selv i Hørve på Sjælland.

Mvh

Allan Klinck Jørgensen
Redigeret af allankj1 d. 21-10-2009 21:45
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
allankj1
Mht de 3.350 kwh. til opvarmning tror jeg det er lige optimisk nok. Prøv eventuelt denne til at beregne på:

http://www.energinord.dk/asp/dvi/beregnstart.aspx

Den passer faktisk meget godt til vores eget hus mens jeg fra leverandøren fik en beregning der lød på 3.700 kwh og vores energiberegning 3.300 kwh. Jeg skal dog så sige at vi har det også varmere end de 21 grader der er brugt i energiberegningen.

Men i første omgang på med en el-måler kun til IVT 495'en så du kan ses den forbrug. Du skal i øvrigt også lige huske på at en IVT 495 også har udsugning indbygget og står den og suger ud i huset hele døgnet året rundt bruger denne del også noget strøm og mener ikke at Build Desk (programmet til din energiberegning) kan tage højde for dette. Jvf. din manual side 39 forbruger din udsugning i 495'en 150v i timen i på trin 2 (standard instillingen). Dvs. kører den 24 timer i døgnet forbruger den 3,6 kwh i døgnet eller 1.314 kwh om året. Disse kwh er sandsynligvis ikke medtaget i din varmeberegning. Dvs. dit forbrug til 495'en er sandsynligvis minimum 3.350 + 1.314 = 4.664 kwh.

Har du i øvrigt nogenside selv foretaget indstillinger på pumpen eller kører den bare med de indstillinger den blev leveret med? For jeg ved at i min egen IVT pumpe er indstillingerne således at hvis pumpen har kørt i over 1 time og temp. er under 10 grader udenfor så slog el-patronen til og brugte 6 kwh i timen i stedet for 1,3 kwh i timen.

Mht. driftstider må disse gerne være lange. Derfor skru maks op på termostaterne i alle rum. Kunsten er så at justere varmekurven i 495'en således at du får de 21 grader du gerne vil have i alle rum. Dvs. når returvandet i gulvet kommer tilbage til pumpen og under varmekurvens setpunkt (temperatur) starter pumpen med at køre.

Man siger så at de første 3 minutter producerer pumpen ikke varme men bruger strømmen på at starte pumper og kompressor op. Dvs. den forbruger strøm men har ingen varmeafgivelse i disse minutter.

1. Står alle rum åbne og den skal sende vand ud i alle dine gulve tager dette måske 5 timer inden den slukker igen. Men efter disse 5 timer har alle dine gulve fået varme.

2. Alternativt lad os sige at der var over 21 grader i alle dine rum fornær 2 rum skulle den kun varme vandet i disse 2 rum op. Når cirkulationspumpen i 495'en kun skal sende vand rundt i 2 rum er der meget mere tryk på vandet end hvis det var alle rummene i huset der skulle have varme. Der ville nu ske det at vandet ville hurtigt komme retur til pumpen og denne ville slukke efter måske 30 min.

I eksempel 1 udgør de 3 min af driftstiden (på 300 minutter): 3 / 300 = 1%. Dvs. af driftstiden på 5 timer er der 1% af tiden hvor pumpen ikke har produceret varme men har forbrugt strøm.

I eksempel 2 udgør de 3 af driftstiden: 3 / 30 = 10 %. Dvs. af driftstiden på 30 minutter er der 10% af tiden hvor pumpen ikke har produceret varme men har forbrugt strøm.

Dette viser altså at lange driftstider er nødvendigt for at få den mest højeste effektfaktor ( COP ) på pumpen. Og netop gulvvarme er perfekt til at få lange driftstider hvis alle rum står åbne og alle rum får varme når pumpen starter.

Mvh

Allan
Redigeret af allankj1 d. 22-10-2009 10:09
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
allankj1
Glemte at skrive at omkring varmepumper (jord/vand eller luft/vand) bliver man nødt til at sætte sig ind i teknologien og indstillingerne i pumpen samt have følgende tankegang når der er tale om gulvvarme.

Du skal styre varmen i huset via varmepumpens ude-føler og finde den optimale varmekurve til at få den temperatur du ønsker i huset. Og ikke (som mange tror) lade dine rumtermostater styre temp. i huset.

Se i øvrigt denne:

http://www.heatpump.dk/viewpage.php?page_id=48

Man ser ofte i annoncer at jordvarme passer helt sig selv og ikke kræver noget vedligeholdelse når det er installeret.

Der burde nok på stå at jordvarme passer helt sig selv og ikke kræver noget vedligeholdelse når først det er installeret og instillet korrekt. Alle pumper leveres med en stadard indstilling men alle huse er forskellige og pumpen skal derfor indreguleres til det enkeltes hus forhold og varmesystem (gulvvarme / radiatorer eller en kombi. heraf).

Allan

IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
hamselv
Nej det er ikke realistisk.

Kigger man skitsemæssigt på et klasse II hus, må det maksimalt forbruger 65 kWh/m²/år. Omregnes dette til total forbrug giver dette at huset skal tilføres i omegnen af 10700 kWh totalt til opvarmning/år. Regnes videre kan man pege på et dimensionerende varmetab ved DUT på ca 3 kW eller svarende til ca 18 W/m². Det er et temmelig lavt tal. Regner vi videre vil en IVT Greenline beregningsmæssig forbruge ca 3470 kWh til at producere denne varmemængde og storebroderen til 495'eren bruge ca 4940 kWh til at producere denne varmemængde.

Der hvor så tingene vælter, er fordi man ventilerer. Ventileres 150 m³/h og der ikke genvindes passivt til erstatningsluften "koster " dette ca

0,5x(21-(-5)x8200 = 106600 k x h/år

150/3600 x 1,2 x 1 x 106600 = 5329 kWh/år

Dette er den energimængde der skal at varme 150 m³/h op når udsugningen kører kontinuerligt i eet år.

Tillægges dette tallet for varmetabet, skal varme pumpen pludselig yde godt 50% mere, altså ialt ca 16000 kWh. Til dette skal en 695'er bruge godt 7000 kWh og en Greenline knap 4700 kWh. Dertil skal lægges energiforbruget til pumper og varmtvandspidser.

Så det afhænger stærkt af om ventilationstabet er medtaget i beregningen af varmetabet.


 
hamselv
Der hvor der kan spares er ved at køre lavest muligt med brugsvandstemperaturen. 495'eren adskiller sig ved at kun at køre på kappen i brugsvandsbeholderen, og skal derfor konstant køre højere en Greenlinen. En Greenline med VBX havde givet en finere driftøkonomi, men havde også være dyrere i anskaffelse. En kombination af f. eks Genvex Energy I og en Greenline, havde nok ligget tæt på budgettet. Men det havde kostet rigtig meget mere i anskaffelse.
 
ldplusse
Tak for inputs.
Ja det er en 495twin og ikke 195 som jeg har skrevet.
Jeg har stillet på varmekurven og for det meste står "termostaterne" helt åbne, så jeg mener jeg har optimeret det, til min bedste evne.

I min Builddesk rapport er der taget højde for ventilationsdelen.

Til "hamselv", så genvinder 495, da luften der trækkes ud, bruger det jo bare til forvarmning på brinen.

Til "allankj1" jeg bor i Ringsted. Hvis du kommer forbi på disse kanter skal du være mere en velkommen. Der er altid ØL/Cider/Sodavand på køl. Ellers vil jeg da gerne tage en telefon snak med dig.
Dog vil jeg gerne vente til jeg har talt med REX omkring mit anlæg. Vi skal gennemgå "tallene" som kan trækkes ud via Service menu'en.

Er der nogle af disse tal/værdier i anlægget som i ville kunne bruge til noget?
Redigeret af ldplusse d. 24-10-2009 17:41
 
hamselv
Du er stadig nødt til at medregne ventilationstabet, selvom du anvender energien derfra i varmepumpen. Hvis du fjerner 150 m3 varm luft fra huset, skal dette erstattes af noget luft udefra. Det koster omkring 5000 kWh på varmebudgettet. Derfor skal man vide hvilke tal der er lagt ind i energiberegningen.
 
hamselv
Hvis du regner korrekt, får du svært ved at eftervise Klasse II hus med en 495, hvis samtidig BR skal opretholdes. Så skulle du vist have haft passiv genvinding. Og som nævnt ville du have været meget tæt på, hvis du havde haft en Energy I + en Greenline HT+C6
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 24

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,036,982 Unikke besøg
XHTML CSS