Det må være det vi på dansk kalder hotgas. Hotgas er det man har mellem kompressor og kondensator, på varmepumper bliver det så mellem kompressor og varmeveksleren.
Temperaturen på hotgassen kan svinge meget, det kommer helt an på hvilket kølemiddel der er tale om.. På ammoniakanlæg er det ikke unormalt at have en hotgastemperatur på over 100 grader.
Hotgastemperaturen vil også være afhængig af kompressorens belastning og ved inverteranlæg også kompressorens omdrejningstal.
Sydkøl A/S
C-anerkendelse - Medlem af VP-ordningen. Forhandler af DVI, Daikin, Sanyo, Panasonic og Duka.
Tak for svarret. mer er temperaturen lig med elforbrug ??
Dvs lav temp er lavt forbrug og høj er højt forbrug ??
Karsten
Eviheat 6kw jordvarme pumpe, 250 meter 40mm slange, 10m² solfanger, 300L kappebeholder, 155 m² beboelse, 22-23° rum temp
forbrug til varme og varmt vand i 2009 = 3550 kwh
At forklare helt hvad hotgas er kræver måske en mere teknisk forklaring.. Jeg prøver at gøre det forståeligt... Har sakset lidt fra wikipedia:
Nedenstående billede er et såkaldt H log P diagram også kaldet log (p) H diagram, det bruger man til at vise kredsprocessen, og det er noget alle kølemontører bliver høvlet igennem !!
Fra (1) til (2) sker der en fordampning. I det viste eksempel ved ~6 bar og -10°C. Det vil sige, at selvom temperaturen udendørs er eksempelvis -5°C, så vil det være varmere end kølemidlet, og der vil trænge varme ind i systemet.
Fra (2) til (3) sker der en overophedning. Det lader man ske for en sikkerheds skyld, da kompressoren ikke tåler at få væske ind i sig. I det viste eksempel stiger temperaturen til cirka +8°C. Det kan selvfølgelig kun forekomme, hvis udetemperaturen er mindst 8 grader, eller et eller andet varmelegeme hjælper til.
Fra (3) til (4) sker kompressionen. Tryk og temperatur stiger. Dette vil i teorien ske ifølge en konstant entropi, men i praksis har kompressoren ikke en virkningsgrad på 100%, så retningen vil ikke være ligeså stejl som isontroperne.
Fra (4) til (5) vil det temmelig meget ophedede kølemiddel miste en del i temperatur. Dette kan ske i kondensatoren eller i rørene mellem kompressoren og kondensatoren.
Fra (5) til (6) sker kondenseringen, kølemidlet overgår fra gas til væske, mens det afgiver varme til lokalet, som kondensatoren er sat op i. I det viste eksempel er kølemidlet +30°C ved ~20 bar. Fint nok til at opretholde 21 grader i rummet.
Fra (6) til (7) sker der en underafkøling, hvilket ikke har den store gavnlige virkning, og slet ikke som i det viste eksempel, hvor temperaturen kommer under det ønskede.
Fra (7) til (1) sker der en ekspansion ved hjælp af en ventil, der lader kølemidlet i passende mængde passerede igennem til lavtrykssiden. Derved omdannes noget af væsken til gas - typisk 15-20% - allerede inden fordamperen.
Det er altså mellem punkt 4 og 5 at hotgassen er til stede og den er meget afhængig af hvilken type kølemiddel der er tale om.
Virkningsgrader
Det eneste i processen, der bruger udefrakommende energi, er kompressoren i form af strøm. Hvor meget dette er, kan aflæses ved at finde differencen mellem entalpi-værdierne ved punkterne (3) og (4). Den energi man får ud i form af varme til lokalet, er den tilsvarende difference mellem (4) og (6), som nødvendigvis må blive højere. Virkningsgraden er således: [(4) - (6)] / [(4) - (3)]. Denne kaldes for varmepumpens EER-værdi, og i modsætning til andre typer varmekilder, som ikke kan komme over 1, vil det forekomme her. Typisk ligger den på 3 til 5. Man får således rigtig meget for pengene.
En varmepumpe kan som regel også køle om sommeren. Det sker ganske enkelt ved, at man lader kølemidlet bevæge sig den modsatte vej rundt i kredsløbet, via en 4-vejs-ventil, således at fordamperen bliver til en kondensator og omvendt. Det vil sige, set på skitsen herover, vil det stadig gå samme vej rundt. Det hele vil blot rykke højere op, således at hele processen forløber ved højere tryk. Fordamperen er så indendørs og kondensatoren udendørs. Eller for et køleskab sidder den bagpå og giver varme til køkkenet.
For et køleapparat taler man i stedet om en COP-værdi, som beregnes således: [(3) - (1)] / [(4) - (3)]. Som det tydeligt fremgår, vil den typisk være noget mindre end EER-værdien.
I praksis vil der være trykfald i alle rør og i særdeleshed i bøjninger og stigninger, så i virkelighedens verden vil linjerne for fordampning (1)-(2) og kondensering (5)-(6) have et lille fald nedefter, hvilket reducerer COP- og EER-værdierne en smule. Et er den teoretiske beregning, men man er nød til at afmåle det, når anlægget er skruet sammen, førend man kan angive det i et katalog.
Lige hvor den røde og grønne kurve møder hinanden er det man kalder det kritiske punkt, det vil sige at gassen ikke længere lader sig kondensere. Det kritiske punkt for R22 er 96,2 men for ammoniak er det 132,3 så her er stor forskel.. Det er også det der gør at ammoniak har en langt højere hotgastemperatur typisk over 100 grader (på mange ammoniakanlæg køler man hotgasrøret). Co2's kritiske punkt er ved 31 grader og altså meget lavt set i forhold til alle andre kølemidler.
Håber det gav en lille smule mening !
Redigeret af Sydkoel d. 05-02-2010 15:01
Sydkøl A/S
C-anerkendelse - Medlem af VP-ordningen. Forhandler af DVI, Daikin, Sanyo, Panasonic og Duka.
Jo men med transkritisk drift har man jo en gaskøler på i toppen, men korrekt næsten ligeså forvirrende som at lave H log P diagrammer over kaskade anlæg !
Snublede lige over en Transkritisk co2 :
Sydkøl A/S
C-anerkendelse - Medlem af VP-ordningen. Forhandler af DVI, Daikin, Sanyo, Panasonic og Duka.
Så en på teknologisk. Der gik de dramatisk højere op og snakkede kondensering (eller hvad vi nu kalder det) på 80 grader (og rigtig mange bar). Rimelig underligt. Det sære var at EER steg ved højere kondensering?!??!???
Spring til debat:
Log ind
Er du endnu ikke registreret bruger? Klik her for at oprette dig.
