Jeg har her til morgen modtaget brev fra en advokat om at OctopusDanmark, som importerer og forhandler "ispind" luft/vand varmepumpen, er under konkursbehandling. Det stiller jo unægteligt os ispinde ejere i en uheldig situation mht reklamationer og service.
Jeg foreslår derfor at vi ispinde ejere går sammen i et lille fælleskab, og finder ud af hvordan vi bedst kan få serviceret vores varmesystemer i fremtiden. En ispind bygger jo ikke ligefrem på raketvidenskab, men det ville jo være smart hvis vi kunne få samlet en liste over VVS'ere som har kendskab til denne type varmepumpe, og som kan hjælpe os hvis vi får problemer. Hvis vi samtidig kan få lavet en liste over kendte problemer og løsningsforslag ud fra de erfaringer vi hver især har samlet indtil videre, ville det jo være helt perfekt. Vi kan jo næppe forvente at Niels fra Octopus kan give os gode råd i fremtiden.
Så hvis du også er ejer af en ispind, så send mig lige en email. Så samler jeg alle navne og emails sammen, og så laver vi sku en klub:-)
I næste uge vil jeg desuden tage kontakt til Niels eller advokaten, og høre om jeg på nogen måde kan få information om hvem der har ispinde installeret her i Danmark, så vores liste kan blive så komplet som muligt.
Mon ikke man genopstår. Der foreligger jo flere CVR numre på adressen! I firserne var det mægtig moderne at lukke om fredagen og genopstå med et nyt nummer om mandagen. Således kunne man gardere sig mod grimme krav fra kunder og den slags garantiforpligtigelser.
Vi har jo i dette forum flere gange sat spørgsmålstegn ved ispinnes effekt, virkning m.m. når det blev koldt.
Jeg er en ukuelig optimist og antager at alle som har købt en octopus har fået hvad de har betalt for. så en nedlukning af octopus Danmark har intet med reklamationer at gøre ?? eller ??
For nogle år siden blev der solgt en fantastisk varmepumpe, Nordic Air tror jeg den hed, blev solgt gennem et handelsselskab, på et tidspunkt var der flere udestående reklamationsopgaver end der var penge i firmaet, og ja... så var man konkurs.
Jeg håber ikke at det er det samme som er sket her. og at octupus Sverige overtager de eventuelle reklamationer som kunne komme
Nemmerlig. Synes også ideen om at samle sig, og så efterfølgende få snakket med Sverige omkring garanti, ville være klogt.
Men som jeg nævner er der flere CVR numre på adressen, så det kan jo være man gendanner firmaet. Det der så kan hænge er naturligvis garantiforpligtigelserne. Dem ville det være naturligt at fraskrive sig ved en konkurs.
Spring til debat:
Log ind
Er du endnu ikke registreret bruger? Klik her for at oprette dig.