HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Er min varmepumpe for lille
kimeinar
Fik installeret et komplet varmesystem i mit hus sidste vinter.
Leverandøren anbefalede mig et Sanyo 9kw anlæg, med supplerende solvarme 7 paneler.
En buffer på 500 liter samt en ekstra varmtvands beholder på 300 liter.

Mit hus er på 300m2 med gulvvarme i de 200m2, og radiatorer i de sidste 100m2. 200mm isolering i loftet og væggene er rimeligt isoleret.
Min elregning er herefter eksploderet og landede på 46000kr -33000 kr stammer fra varme pumpen. Varmepumpen brugte for 500kr i døgnet feb. og marts måned 2010.
Lige pt. bruger pumpen ca 50kw i døgnet, men frygter det øges voldsomt med køligere tider.
Er det hvad man kan forvente grunnet størrelsen på huset, eller er anlægget bare ikke stort nok i kapasitet og supplere derfor med elstavene hele tiden ????
 
hamselv
Øhæhhh hvilket førforbrug fik leverandøren at regne ud fra?
 
hamselv
Forbruget lyder særdeles bekymrende. Kan du udlæse hvor meget drift du har på elpatron osv???

9 kW (går ud fra det er luft/vand) til 300 kvm lyder lidt klejn. Er huset ny, gammelt eller hvad?
 
hamselv
Masser af indstøbt gulvvarme, kræver kraftig trægning af elpatron, ellers kan det gå grusomt galt med med tilskudsdrift.
 
allankj1
Er 500 liter buffer ikke også meget voldsomt. Jeg mener der er jo gulvvarme i 200 m2 og så lige 500 liter buffer oveni.

Allan
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
kimeinar
Jeg blev informeret om størrelsen af buffer, var på grund af at solvarmen skulle kunne komme af med varmen i sommerperioden.
Kan man slå elpatronerne fra ?? Ville det skade varmetilskuddet..
Som jeg har forstået det, så slår anlægget automatisk patronerne til relativt hurtigt, når anlægget vurdere der er behov for tilskud. Her er ikke nødvendigvis tale om stærk kulde. Da jeg har gulvvarme i det meste af huset, så er hastigheden for optimal varme i anlægget, jo ikke nødvendigvis en afgørende faktor. Der bruges en del varmt vand kl 6, men så er alle væk i dagtimerne.
Mit strømforbrug lå på ca. 16000 kr før i tiden (elvandvarmer)
Tror ikke man kan se elpatronernes timeforbrug på anlægget, men det vil jeg da undersøge.
Tak for de gode råd
 
hamselv
Ny hus? Gammelt hus?

Førforbrug til opvarmning?
 
frikoel
Jeg ville helt klart undersøge styring af solvarme, kontra varmepumpe! kunne tænkes at varmepumpe leder varmen op i solpaneler!! dette er set før!
 
hamselv
Ja det ville være en klaasiker frikøl.

Forkert sammenkoblet solfanger. Ingen kontraventiler, og auto-sifon (selvcirkulation) kan koste meget dyrt.

Under alle omstændigheder lyder 9 kW L/V til 300 m² som i underkanten.

Men igen igen. Vi gætter i blinde. Førforbrug ikke oplyst. Hvis installatøren har fået lige så mange oplysninger som vi har, er han allerede frikendt.
 
kimeinar
Jeg havde et brændefyr før og forbruget var ca 14/15.000kr

Det med solpanelerne skulle opvarmes via anlægget, kan da ikke lade sig gøre, da panelerne er et lukket kredsløb. Men bufferen er koblet sammen med anlægget. Som jeg har forstået det, så er bufferen blot en forlængelse af Gulvvarme depotet. Dvs. anlægget sender varme ud i gulvet og vandet kommer retur i bunden af Buffer. Solpanelerne varmer bufferen op, samt den ekstra varmtvands beholder på 300 l.
Anlægget får returen fra toppen af Bufferen... Det samme sker fra varmtvands beholderen.
 
hamselv
Brændte du 14000 - 15000 kr af? Dem er der ikke meget brændværdi i! Havde du nu købt træ eller koks for pengene havde det givet noget mere varme.
 
kimeinar
Ham selv....
Som udgangspunkt ønsker jeg ikke at dømme instalatøren.
Havde forståelsen at dette var et debatforum, men jeg kan jo have misforstået hensigten med dette forum.
Hvad angår instalatøren, så har han da fået alle oplysninger og gennemgået huset fra A til Z.

Forummet er et debat forum, ingen skal hænges ud. så følger man ikke regelsættet for websiden.

Er der debatter af den karakter, kan man sende mig en mail med link til debatten, den vil så blive slettet. og brugeren vil få en kontolukning, hvis det gentager sig
Redigeret af Admin d. 03-11-2010 22:58
 
hamselv
Hvis ikke der er monteret noget der effektivt stopper selvcirkulationen, skal jeg garantere dig at det kan koste varme at lave det på den måde.

Dimensioneringen vil jeg ikke lige udtale mig om. Kender ikke huset og ved ikke noget om dette, udover de 300 m².

Jeg er helt vidende om Sanyo'ens styrke ved drift ved minus meget koldt. Men er stadig lidt tilbøjelig til at mene den er lige i underkanten. Dette forklare ikke dit forbrug.

Det skal næsten stensikkert findes i for hurtig indkobling af elvarme + antagelig ukontrollerbar selvcirkulation på solfangeren.

3. mulighed er selvfølgelig at huset forbruger varmen. Men din installatør har selvfølgelig gennemmålt alt, og givet dig en parameterliste sådan du ved hvordan tingene skal virke og er tænkt til at virke!
 
hamselv
Kim:

Du spørger: ER min varmepumpe for lille?

Hvis man skal svare på dette, skal man have et fingerpeg om dit førforbrug.

Ellers kunne du lige så godt spørge hvor meget brændstof der skal til for at komme til Paris (48 liter i en kør-langt-personbil, 480 liter i en lastbil)!
 
kimeinar
Hvad menes med "stopper for selvcirkulationen"
 
hamselv
...og som skrevet til dig. Uanet den måske er til den klejne side, forklarer det ikke forbruget.

Der er et kraftigt peg i retningen af for lidt styr på hvornår elpatronen træder til, og måske for at forværre dette, selvcirkulation på solkredsen.
 
hamselv
Når du på det laveste sted har en spiral der er omgivet af varmtvand, vil vandet inde i spiralen opvarmes (så udvider det sig og densiteten falden (vægtfylden)). Dermed søger varmen opad, og det der forsvinder fra spiralen erstatttes af nyt koldt fra solfangeren. Så har man rimelige temperaturforskelle i solfanger og spiraler, vil varme forsøge at komme op, og derved forsvinde som varmetab i din solfanger.

En justerbar kontra ventil kan sætte en stopper for dette, idet den ved pumpestop, laver så meget modstand at selvcirkulationen stoppes.
 
kimeinar
Ham selv.
Det har du jo en pointe i.
Sorry....
Umiddelbart havde jeg mere fokus på præstationen af et 9 kw anlæg i huset, sat i forhold til de oplysninger jeg gav i begyndelsen af indlægget.
men I har da givet mig noget at tænke over. Tak for det.
 
hamselv
Jamen jeg kan da godt give dig et eksempel på en "revolver-dimensionering"

300 m² kan vi gætte til 30 - 40 W/m² ved et hæderligt godt dimensioneret hus, altså 9-12 kW ved DUT. Ved brug af en standard L/V varmepumpe vil man forsøge at få en effektdækning på 95%, dvs med almindelige varmepumper vælger man pumper med nominel effekt på 11 - 14 kW til opgaven, idet deres ydelse er vigende ved lave udetemperaturer. Sanyo'en arbejder med CO2 som kølemiddel og er nogenlunde uændret i ydelse uanset hvor koldt det er ude. Til gengæld er den COP temmelig vigende ved lave udetemperaturer. Men så længe effektfaktoren er positiv er det altid sjovere at varmepumpen leverer varmen istedet for elpatronen.
 
kimeinar
Dejligt med en fagmand :-) Hamselv....
Betyder det ikke, at jeg med fordel kan koble elpatronerne helt fra.(rent fysisk)
De er i givet fald udelukkende til meget kolde perioder.
Det jeg tænker på er, at varmeforbruget sker kl 7 om morgenen (varmt vand) og så har kompressoren jo 8 timer til at varme vandet op igen.
Som jeg forstår på diverse oplysninger, så er der sat et "delay" på elpatronerne, således at hvis anlægget vurdere at anlægget er for langsomt, så sætter patronerne igang.
Eller er jeg helt ude i hampen.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 3

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,072,358 Unikke besøg
XHTML CSS