Jeg sider og arbejder på en samfundsøkonomisk analyse af det nye Indre Nordhavn i København. Fra 2020 skal der bygges nye karrebygninger, og derfor vurderes det om en kombination af individuelle løsninger kunne være et godt alternativ til fjernvarme, forudsat at energirammen strammes gevaldigt. I den nye BR2020 arbejdes der med 20/kWh/m2 for samlet brugsvand og varme, og jeg forventer at der stilles krav om gulvvarme i bygningerne. I mit scenarier opstiller jeg således en model for et karrebyggeri 5000 m2.
Jeg har svært ved at stole på mine udregninger, mht til dimensionering af varmepumpen, desuden hvad investeringen skal ligge omkring.
Hvad vil typiske drifttimer løbe op i - mit bud er 1500 t, ved maksimal ydelse.
Hvad vil en installation koste, Varmepumpeenhed, vandtank, slanger (placeret i bassinet/hav ud for Nordhavn) mv.
Levetid forventes at være 30 år (50 for slanger)
COP - 4,0
Årsvirkningsgrad
Er der nogen der kan hjælpe mig på den her. Gerne hvis i har referencer til priser eller andet, som kan anvendes i rapportsammenhæng.
Det er selvsagt meget vanskeligt at opstille noget brugbart beregningsmæssigt, når der mangler så mange oplysninger som der gør her. Antal og størrelser på lejlighederne, f.eks.
Overordnet kan man så sige, at individuelle løsninger synes at ville blive dyrere end noget fælles eller størrer. Ligger beboelsen lige ned til vandet kunne "søvarme", hvor varmen i havnebasinet udnyttes, være mere fordelagtigt end at lægge slanger ud, ikke mindst, hvis arealerne er begrænsede, hvilket de nok vil være i et område som det påtænkte.
Antallet af drifttiner kan man ikke sige noget om uden at kende dimensioneringen. Hvor mange kWh skal der bruges, hvor meget yder pumpen osv.
Samfundsøkonomisk synes scenariet med varmepumpen at være helt ved siden af. I København er der, mig bekendt, masser af spildvarme fra kraft/varmeproduktion foruden fra industri, og så er der jo ikke noget reson i at udvinde varme fra jorden/havnen. Skal der oven i købet være gulvvarme, så kan der køres med en meget lav temperatur, hvilket nærmest er et drømmescenarie mht fjernvarme.
Chr.
197 kvm hus, energiklasse 2015. Blowerdoor testet til 0,28.
IVT PremiumLine EQ C8 varmepumpe med 463 meter turbocollector og 300 l buffer.
Specialdesignet ventilation med varmegenindvinding, Genvex Energy II med emhætte tilsluttet.
Tak Chr. Det er korrekt, jeg er også kommet en del videre med de tekniske data siden jeg lagde oplægget op. Det egentlig ikke så meget om det er et drømmescenarie for fjernvarme, det tror jeg også der er flere meninger omkring, da investering i ledningsnet skal kunne opvejes selskabsøkonomisk af en reel indtægt til KE. Desuden vil varmesystemet mangle grundlast indefor 15 år. Da vi regner fra 2020 og frem, så er der ikke nødvendighvis særlig meget overskudsvarme (kommer meget an på fremtidige central investeringer). Projektet går ud på , at sammenligne fjernvarme med en varmepumpeinstallation i en samfundsøkonomisk og miljømæssig kontekst for Nordhavnen. Jeg har i mellemtiden indhentet tilbud fra forskellige installatører og producenter, som dimensionere en kaskadeløsning med i alt 80-90 kW indfyret effekt.
Jeg har sat scenariet til:
5000 m2, grundplan 1000 m2 (5 etager) og med 3.6 m pr. etage
110 m2 lejligheder - 45 stk i alt. 2,3 person per lejlighed. i alt 103 beboerer
VBV: 750 kWh/pr år
max tilført energi til varme, VBV, køling, ventialtion (bruttoenergi) ifølge BR2020: 20 kWh/m2/år
dvs. 100.000 kWh/år for hele bygningen.
Klimaskærmen med et max transmissionstab på 5,7 w/m2
havvarme med en årlig gennemsnits temperatur på 9.8 C, vinter på 2,3 C og sommer på 18 C
i alt for de forskellige installatør det til et sted mellem 250.000-315.000 kWh i udøvet effekt, derefter divideres med årsvirkningsgraden. Nogen siger at en COP på 3.5 kan nås, mens andre siger 4 og 5. Det vil give et brutto energiforbrug på under de 100.000 kWh alt i alt (uden medregning af køling og ventilation).
Lyder det helt omsonst, eller fornuftigt?
Måske kan du også hjælpe mig her:
I BR skal der regnes en energifaktor på elsiden (1.8) og fjernvarme 0,8. Det giver derfor fjernvarmen en fordel, og omvendt vil varmepumpen klarer sig dårliger. Jeg tænker at når jeg opgører miljømæssige omkostninger ud fra de samfundsøkonomisk variabler, bør energifaktoren ikke påregnes.
Hvor meget energi, tror du forventes til ventilation i sådanne et byggeri?
Jeg forbeholder mig neutralt til om VP eller FV er den rigtig løsning. Det må tallene vise.
På forhånd tak for svar.
Spring til debat:
Log ind
Er du endnu ikke registreret bruger? Klik her for at oprette dig.
