HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Om varmepumper på loftet under taget
olaf
Jeg er ny, men der er noget der må være helt og aldeles galt i påstanden om at en varmepumpe ikke kan være på et loft.
Vi har et rimelig stort og højt tag. Men der er udnyttet tagetage, så hvis vi kravler op indvendigt under taget er der kun en ret lille trekant at bevæge sig i, højst 150 høj og måske 2,20 m ved gulvet.

Jeg påtænker at bruge loftsvarmen via en varmepumpe til supplerende opvarmning. F.eks. til supplement hen under aftenen.

Når f.eks. solen står på, så genereres der ikke kun varme fra tagfladen over ovennævnte lille trekant, men derimod fra hele tagets flade, som så søger op langs tagfladen til den lille trekant (vi har bølgeeternit). Hvilket betyder at det altså er tagvarme fra det totale tag det er muligt at udnytte.
Men hvis vi så umiddelbart satte udedelen op under taget i den lille trekant er det sikkert rigtigt at vi vil få diverse problemer og varmepumpen ikke ville kunne trække ret meget.

Men man har jo lov til at tænke sig om:
Så hvis man installerer udedelen således, at den afgivne luft blæses ud i det fri og væk fra tagrummet, medens udedelens modtagne luft optages fra det varmere tagrum. Så må man have skabt en optimal placering af udedelen i relation til tagrummet. Og så har man lige pludselig omskabt hele den almindelige tagflade til et solvarmeanlæg. Og skulle varmepumpen have lidt svært ved at suge fra loftet dvs. kun via kanalerne under bølgeeternitten, så må man kunne lave en passende supplerende åbning et andet sted i loftsrummet.

Så jo, man må sagtens kunne sætte varmepumpens udedel ind under taget, men det skal bare gøres rigtigt.
En sådan placering må endda være helt optimal, til at udnytte passiv solvarme fra tagfladen.

Der er dog en ting omkring denne placering på et loft jeg er lidt usikker på og det er, om varmen på loftet bliver varmere end varmepumpeteknikken kan håndtere. Men så er det jo tilladt at installere en temperaturføler og måler og kun lade varmepumpen køre når temperaturer ligger i et passende interval. Eller alternativt at manipulerer loftstemperaturen ved diverse styrede åbninger ud til det fri.

Er jeg helt gal på den eller hvad ?
 
hamselv
Måske er der en årsag til vi kører rundt og piller dem ned! Vandskader, haverier, manglende garanti idet monteringsforeskrifterne ikke er overholdt.
 
hamselv
Og den sidste vi ragede ned, havde lavet alle de fine tiltag. Alligevel fik man vandskade. Huset var ubeboeligt pga støj. Og det duede ikke. Idag står varmepumpen på to fundablokke bag garagen. En øvelse til mange tusinde + det man spildte på den første montage + reparation efter vandskaden.
 
lars-jacobsen
Jo, men hvis man nu forudsætter udedelen er placeret som normalt på betonblokke på jord. Og man så førte nogle store f.eks.400mm (eller ?) ventilationsrør fra det lune/varme loft, ned bag på på udedelens ventilator tilgang.
Så burde den jo få noget varmere luft at arbejde med og derved en bedre COP, ikke ? Der er selvfølgelig noget med tryktab, flow og lign. der skal regnes på, men afligevel.
Bosch EHP7 LW/M, 110L buffer, 2*300m slange. Nilan Comfort 450 Ventilation
Energiklasse 2 hus fra 2010 på 213 m2 + 22 m2 1.sal. Åbent til kip overalt (5,6 m) => 717m3 opvarmet/ventileret volume. Gulvvarme overalt, rum temperatur ca. 22-24 grader.
2010-2020: Graddagekorigeret normforbrug i perioden: 5.494kwh, ved fordeling af Varme/Vand: 87/13 %
Op til 5 personer i husstanden, hvoraf 3 er teenagere.
Deltager i "Styr din varmepumpe", (nr.99) samt egne data på:
Strammelse.stokerlog.dk
 
pmp
Regn lige på hvor mange m3 luft du skal bruge.

Det er som at tage luften fra et lille drivhus (12-15m2), hvor døren står åben - varme er væk med det samme.

Det holder ikke en meter
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
 
olaf
Tak for svarene.
Jeg forsøger egentlig blot en forståelse af problemstillingen.
Og hvis der endnu ikke er udviklet anlæg, der er designet til en loftsplacering er jeg meget sikker på at de vil komme. For placeringen må være oplagt. Og må jeg igen minde om, at den afgivne luft blæses ud i det fri og den modtagne luft optages fra loftrummet.

Jeg har lært, at der er forskel på varmepumper med høj og lav ydelse, og at der givetvis er en overgrænse for hvor kraftige varmepumper kan være i loftssammenhæng.


Endvidere har jeg lært at der et spørgsmål om støj, så for at minimere støjens transmission ud i beboelsen skal udedelen givetvis befæstes i ydervæggen og ikke på trækonstruktionen på loftet.


Så har jeg lært, at der er nogle installationsricisi vedr. utætheder fra kredsløbene. Så der kræves stor omhyggelighed ved opsætningen.
Endvidere kunne man f.eks. forestille sig en "underbakke" under udedelen, som leder ud af huset.

Med hensyn til en evt. kondens har jeg svært at se det som et egentligt problem, men i loftsrummet som sådan kan det da vist i alt fald ikke opstå.

Vi har selv en korrekt udvendig installeret varmepumpe i et mindre sommerhus og jeg har ikke registreret forhold, som jeg kunne forestille mig ville give problemer ved en "loftsinstallation".

Men vi påtænker altså også at foretage en varmepumpeinstallation i vores privatbolig, og jeg vil meget gerne have den installeret som ovennævnte "loftsinstallation".

Afslutningsvis vil jeg gerne spørge om der er nogen der har kendskab til kortfattede og præcise beskrivelser omkring denne problemstilling.
 
hamselv
Produkterne har skam været tilgængelige i den ene og den anden udformning. Blandt andet VANOVENT varmepumpen man lavede fra 1980 og frem til slut firserne. Ligeledes Ligeledes Renovent Modulsøjlen, der så godt nok stod i baggangen med en luftkanal op i tagrummet. Ved der står en enkelt modulsøjle i Lemvig endnu. Ellers er de vist skrottet. Nilan havde også en variant. Men der er tale om små ydelsessvage pumper og lave luftmængder. Og COP'er der er uacceptabelt ringe. Klimapumperne opererer med ganske anderledes luftmængder - deraf problemerne.

Mht loftinstallationen - jamen det du gør det da bare! Vi laver det så bare ikke. Vi har set hvad der kan ske. Også selvom man bruger bakker, riste og laver huller her og der. Vi har set og hørt generne.

Du stirrer dig blind på en fordel du kan opnå en del af året og vil så sætte dig i store udgifter på at mindske generne. De rigtige trælse kigger du på med det blinde øje. Hvis ideen har bare tilnærmelsesvis fantastisk, tror du så ikke den var mere udbredt og den var angivet som et godt alternativ i installationsmanualerne? Eller at der fandtes nyere versioner af de gamle Vanovent'er.

Bortset fra at jeg ikke stoler på Italiensk afrimningslogik, kan man så pege på færdige italienske units med centrifugalventilatorer som kondensatorventilatorer. Det findes skam, og de kan trække en afkasthætte eller rist.
 
olaf
Jamen så er det nok en dårlig ide, men jeg vil nok Google nogle af de
fabrikater du har nævnt. Men tak for din indsats.

Men iøvrigt; kan du henvise til nogle kortfattede og præcise formuleringer om varmepumpens princip.
Jeg har selv forsøgt mig med en formulering som jeg har adresseret til administrator, fordi jeg synes at der mangler sådanne far almindelige lægfolk og fordi jeg selv havde brug for det til min egen forståelse.

Kære administrator
På jeres netside Heatpump.dk er der en beskrivelse af varmepumpeprincippet.
Personlig synes jeg at beskrivelsen er meget upædagogisk, da der intet sted er nogen egentlig formulering af det tilgrundliggende princip som lægfolk kan forstå.
Jeg vil derfor foreslå, at man lader jeres beskrivelse består af 2 forskellige beskrivelser. En for lægfolk og en for "ingeniører".

Vi overvejer at installere en Luft til luft Varmepumpe og jeg skulle derfor forklare min søn hvordan sådan en virker.

Her er så forklaringen af princippet:

En væske kan skifte mellem væske og dampform.
Men for at komme i dampform forbruges der store energimængder. F.eks. når vand opvarmes 1 grad så forbruges der 1 enhed varme, men når 1 gram vand skal fordampes så forbruges der 521 enheder varme. Når man går tilbage fra dampform til væskeform frigøres de samme store energimængder.
Og her har vi så det grundlæggende bag varmepumpen.
Bring mediet i dampform uden for huset og der medtages store energimængder herfra ( luften fra udedelen er kold), og omdan så tilbage fra dampform til væskeform inde i huset og frigiv store energimængder inden i huset.
Al resten er velvalgt teknik.


Glem i det følgende alt om vand, opvarmning, 100 grader kogepunkt m.m. For man vælger selvfølgelig en væske til varmepumpen som har et meget mere passende kogepunkt på måske 5-15 grader. Således at man ved mere normale temperaturer mere naturligt kan veksle mellem væske og dampform.


Lidt nøjere om teknikken: For at opnå hvad man vil med varmepumpen, så manipulerer man med trykændringer og trykforskelle forskellige steder på systemet.
Hvis man formindsker trykket, så fordamper en væske lettere. Det bruger man ved udendørsenheden så væsken lettere fordamper og derved opsuger varme.
I enheden indendørs forøger man trykket så dampen lettere kondenserer til væske og derved frigør varme.

Læg mærke til at der ikke er nogen nævneværdig varme eller kolde ledninger mellem udendørs og indendørsenhederne. Transporten i forbindelsesledningerne er blot medier i forskellige tilstandsformer væske eller damp.
Forbruget af strøm til varmepumpen bruges så dels til at pumpe mediet rundt i systemet og til at trykændringer og forskelle de relevante steder.

Et køleskab giver et billede på hvad der foregår.
Så tag enhederne der sidder inde i køleskabet og anbring dem uden for huset, og tag de enheder der sidder uden for køleskabet og afgiver varme og anbring dem inden i huset. Tænd så for strømmen og du har en varmepumpe.
En velvalgt teknik til formålet gør den blot endnu bedre. Så simpelt er det.

Er der nogen der har en bedre for lægfolk ?

For først herefter er vi som personer modtagelige for de mere detaillerede forklaringer.
 
hamselv
Du googler ingen brugbar viden om de gamle VP'er. Kun ganske få ved noget om dem. Produktionen stoppede i firserne - altså før internettet. Al dokumentation er jeg vidende om er smidt ud. Det eneste er det der er i hovedet på nogle få af os der kendte dem dengan og endnu ikke er døde (opfinderen døde i vistnok 1993 RIP - han var et utroligt spændende og givende menneske). Jeg er i besiddelse af en smule skriftlig dokumentation og kender logikken i styringerne. Min elektronikmand kan lave printkortene o lave nye følere. Men varmepumperne ville sammenlignet med nutidens teknik være at opfatte som komplet håbløse, med grufuld dårlig COP. Husk på vi er helt tilbage i R12-tiden.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 6

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,013,045 Unikke besøg
XHTML CSS