For ca. 1,5 år siden fik vi installeret et jordvarmeanlæg i vores nybyggede hus. Huset er på 316 kvadratmeter fordelt på 2 fulde plan. Der er gulvvarme i alle rum og slangerne er støbt i beton.
Huset er i energiklasse 2 og der er spabad. varmetabet er beregnet til 4,9
Jeg har yderligere en garage på 104 kvadratmeter. Den har også gulvvarme (3 kredse). Der er 300 mm. styropor under gulvet, 340 mm. klasse 34 isolering på loftet og 120 mm. klasse 34 isolering i hulmuren. Garagen skal kun kunne holdes frostfri.
VVS'eren lod Vølund om at beregne størrelsen på varmepumpen og de kom i første omgang frem til, at jeg skulle have en Fighter 1145 10 kw med 350 meter slange. Garagen var åbenbart blevet glemt, så senere fik jeg at vide, at behovet var næsten 13 kw. Det endte med at jeg fik at vide, at jeg skulle have en Fighter 1145 15 kw med 2x300 meter slange.
Ovenstående er installeret med en 300 liter varmtvandsbeholder og en buffertank på 100 liter.
Vølund har indreguleret anlægget, så det bør jo køre optimalt. Jeg har dog bemærket at der er mange starter. Forleden, hvor der var ca. 2 grades frost, var der på et døgn 26 starter og en driftstid på 11 timer.
Jeg er derfor bekymret for, at kompressoren slides for hurtigt, og at anlægget måske er overdimensioneret.
Er der nogen, som har nogle bud på betydningen af de mange startet og den korte driftstid pr. start ?
Jeg syntes det lyder af alt for mange starter, lad os håbe pmp ser dit indlæg han vil være super god til at vejlede dig.
Iøvrigt syntes jeg det lyder som en lidt stor varmepumpe til et nyt hus i energiklasse 2 også selv om man tager størrelsen på huset med i betragtning men det kan jo være af hensyn til spabadet.
jordvarme anlæg vølund f 1245 8 kwh, ca 520 m slange i 2 lag. hus 250 m2 fra 1985 gulvvarme over alt. ventilationsanlæg med varmegenvinding. indetemperatur ca 23 gradervarmepumpens årsforbrug i : 2010 = 5000kwh, 2011 = 4950kwh, 2014 = 4398kwh.
Jordvarmen opvarmer også mit 1900 liters UDENDØRS SPABAD. med 38 grader varmt vand sommer og vinter
Pr.21/9 2012 48 stk 250w solcellepaneler fordelt på syd,øst og vest vendte tagflader med danfoss tlx + 12,5 kwh inverter begrænset til 6 kwp. solcelleproduction i 2014 = 10070 kWh
Hvis du sørger for, at vandet kan komme ud i gulvene - og bufferen ikke virker som et by-pass, har du mulighed for at øge drifttiden pr. start uden det skulle give problemer.
Når Vølund har været inde over, står den nok på start ved -60 gm.
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor mange starter og drifttimer du har haft i alt. Det er jo ikke her om vinteren, det er værst.
Om kompressoren bliver slidt op ? tjae....Det går man jo normalt ud fra.
Nibe er godt nok ude med, at 4.000-16.000 starter pr. år skulle være normalt. De skriver så ikke om det koster på levetiden.
Alle er nok enige om, at for kort drifttid pr. start giver dårlig COP, men det gør lange drifttider også, hvis de er opnået ved høj stoptemperatur.
Kun masser af kold returvand kan give både lange drifttider og høj cop.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
Nu er det jo et stort hus. Og Vølund har uden tvivl agereret ud fra de temmelig upræcise beregninger vi konstant modtager.
Eksempler fra nyopførte huse:
Et nyt sommerhus (ret specielt) opføres i Egå. Ingeniøren oplyser varmetabet til 7 kW (incl 10% sikkerhed). Undertegnede + Tina, der dengang var salgschef hos IVT Danamark, er nu lidt nervøse ved alt det glas der er anvendt og putter en 9'er i huset. Faktuelt kan vi efterfølgende konstatere at 15 kW havde været mere på sin plads. Altså huset har over det dobbelte varmetab af hvad man beregner. Dette er naturligvis varmepumens skyld og vi kan konstant rende og eftervise varmepumpens virkningsgrad. Det skægge er at kunden kun svært kan indse, at årsagen til bøvlet skyldet den meter rundt om hele huset der er is og snefri!!!
Et tip/top nyt hus - meget stort, får en 17 kW'er (ud fra projektet - vi er ikke på nogen måde involveret i projektering). Anlægget er en nødvendighed for at få energiregnskabet til at hænge sammen. Anlægget er udført med gaskedel til supplering. Igen massivt bøvl med elregning og forbrug. Ergo er det VP'ens skyld. At bruge 1000 kr på en elmåler ville man ikke. Vi udlåner så en UB, og kan eftervise VP'ens faktuelle forbrug og får kortlagt forbruget. Faktuelt burde der så have været brugt 21 eller 24 kW VP, men gasfyret fikser så dette. Problemet er at begrænsningen på fremløbstemp til gulvene forhindrer tilstrækkelig opvarmning til de rum der har meget glas - altså gulvene kan ikke tilføre tilstrækkelig varme.
Et iøvrigt utrolig fint hus har en frygtelig elregning. Dette er naturligvis varmepumpens skyld (sådan en slags refleksforklaring fra elselskabets side). Der er installeret en 7 kW'er. Til sidst monterer vi en elmåler og man får så kortlagt at VP'ens forbrug kun udgør en tredjedel af den energi man forbruger!!!
Nok derfor man for en sikkerheds skyld har været lidt konservativ i sine beregninger, idet varmepumpefolket almindeligvis får skylden for unøjagtige beregninger fra rådgivernes side. Ser vi på eftermontering af VP'er i eksisterende huse, er førforbruget jo eksakt, og derfor hører vi stort set aldrig vrøvl derfra. Jo selvfølgelig fra dem med svag hukommelse, der pludselig har glemt at prisen for fyringsolie var 60000 kr/år og pludselig mener de giver 2,50 kr/kWh og forbruger 5000 kWh mere end de egentlig gør. Igen er elmåleren rar. Men det kan være lidt opslidende konstant at skulle beregne for folk at de faktisk er godt hjulpet med hvad de har.
Mange start/stopper er en styg ulempe vi lider af, hvis anlæggene bliver for store. Øvelser som angivet hvor man øger flowet max på den sekundære side ødelægger bufferens funktion og denne fyldes/tømmes ikke, som er intensionen. Derfor havde det faktisk været rarere om den i spidsbelastning bare havde været indskudt som seriekoblet buffer i returen. Dette ville så give lidt højere hysterese på fremløbet. Men bruger man bufferen parallelt, som de fleste gør, fikser man nu mange start stopper. Her hos mig sæl' er en 500 liter parallel buffer med til at sørge for ekstremt få start stop. Men mit vandflow på sekundær er også mindre end primær. Og kun ved spidsbelasstning er de lig hinanden, og så kører skidtet alligevel uden stop. Ligeledes hedder vores erfaring at det er rarest med et relativt stort svøbvolumen i VV beholderen. Igen belært af erfaringer, kan jeg se at når vi bruger 300/160 beholderen sammen med en 0,5 - 1° højere hysterese end standard, kan man mindske start/stop på brugsvand til 2 - 3 gange pr døgn. På de nye varmepumper, hjælper det at nedsætte delta på GT8/GT9 under VV produktion.
Tak for Jeres svar. Varmen til garagen er nu tilkoblet, men så snart der ikke længere er frost lukker jeg hanerne som forsyner manifolden til garagen. Herefter er det jo så kun huset, som skal forsynes og så bliver driftstiderne vel endnu kortere.
Jeg har ikke ændret på indreguleringen som Vølund har foretaget. På billedet er vist de aktuelle indstillinger. Om de er korrekte er jeg ikke klar over.
Hvordan tjekker jeg om flowet er ok ?
Jeg har set, at VVS-eksperten har en flowmåler. Kan den monteres et sted, så det bliver muligt at holde øje med flowet ?
Jeg vil have monteret en bimåler på væggen. Er der nogen som har et forslag til en egnet model ?
Brinerøren i bryggerset er ikke isoleret. Dette er en anmærkning i Vølunds rapport. Jeg har rykket VVS'eren for at få dem isoleret. Det vil han ikke gøre og hævder, at det ikke er med i hans tilbud. Jeg er ikke enig, idet der ikke er nævnt noget om isolering af brinerør. Til gengæld har jeg skriftligt betinget mig, at jeg efter installtionen skulle have et komplet, og optimalt kørende anlæg, hvor jeg ikke skulle ud og købe yderligere.
Kan den manglende isolering have stor påvirkning eller handler det mere om at hindre kondens i rummet ?
Fighter 1145 tilknyttede følgende billede:billede:
Smeden må bare igang. Har han lovet en koplet installation, skal brinerør naturligvis isoleres.Og det være sig korrekt, med rørholderere med isolerede indsatse, limede samlinger osv.. Det er noget grufuldt sjusk ikke at færdiggøre - og specielt at gøre det korrekt. Smeden kan ikke feje hans eget manglende kendskab ind under - det vidste jeg ikke. Så har han jo åbenlyst rodet rundt i kompetancer han ikke havde.
@Fighter 1145
Dit flow er i orden hvis du kan hvis kan øge drifttiden pr. start uden fremløbstemperaturen bare stiger.
Din gulvkredse skal naturligvis stort set være åbne.
@hamselv
Har du 500 liter buffer til en 9kw - kan du naturligvis varme meget på bufferen, men "Fighter 1145" har kun 100 liter buffer til en 15 kw varmepumpe, så det bliver vel max 5 minutter.
Hvad syntes du om Nibes oplysninger om 4.000 - 16.0000 starter pr. år ?
Er IVT med på den i Sverige ?
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
4000 starter kunne jeg måske acceptere, selvom det i min personlige optik er alt for meget. 16000 ville jeg kalde alt for meget.
IVT har ikke rigtig udtalt sig i den retning, selvom jeg massivt har jagtet dem, qva at en standard opsat EQ'er også lider af meget start/stop op pjatkørsel på VV. Indtil videre har vi så eksperimenteret lidt og fiflet os til lidt andre indstillinger der hjælper voldsomt. Normalt bruger vi her i huset 300 liter bufferen, med mindre vi er i grusomt pladsnød. Og holder vi lidt forskel i vandflowene, kan du dæmpe antallet af starter væsentlig. Kører man på entusiastisk vis uden sine telestater og termostater, ville bufferen gøre mere nytte koblet i serie på returen. Problemet er bare at sådan kan vi ikke lave anlæggene når vi kigger i BR.
Sørge for at man har lidt større vandflow på primærsiden end på sekundærsiden, når der anvendes parallelkoblet buffer. Optimalt er de så lige hinanden ved topbelastning. Så skulle ordentlige start/stoptider være hjemme. Min opfører sig sådan. Kører uafbrudt ved topbelastning, ved noget der ligner 50% drift - et par starter pr dag 2-3 timer lange.
Under pumper beder du om: Varmekredspumpe - konstant
Varmebærerpumpe automatisk (hvis du har buffer, der adskiller VP hydraulisk)
Kuldebærerpumpe automatisk.
Har du kun en varmekredspumpe, og denne kun trækker på gulvvarme, henter du med fordel strømmen til pumpen i telestatstyringen. Den vil så slukke for pumpen når alle telestater er slukket.
Som ny ejer af et jordvarmeanlæg er jeg gået i gang med at pløje mig igennem debatterne her på forummet og denne tråd omhandler netop den problematik, som jeg nu står med.
(er ikke så velbevandret på denne slags debatforummer, så jeg ved ikke om det er god skik at starte ny tråd eller køre videre på en gammel tråd med samme emne)
Vi har et hus på 220 kvm, hvoraf noget er godt isoleret og andet mindre godt. En blanding af tung guldvarme og nogle få radiatorer. Årligt olieforbrug på ca. 2.900 l til varme. Varmt vand leveres fra en Nilan VP18.
Vi har medio december 2012 fået installeret en DVI VV12DC med 500m jordslange. Jeg havde i forvejen gravet 500 m slange ned. Vi blev anbefalet et VV12DC anlæg. Umiddelbart syntes jeg, at det lød som et stort anlæg i forhold til den mængde varme, som vi tidligere havde fået tilført fra oliefyret. Jeg at vide, at anlægget måske nok var lige i overkanten, men da jeg selv havde gravet 500 m slange ned, var merudgiften til en VV12DC kontra en VV9DC så lille, at de ville anbefale 12’ren, da vi så var helt sikre på, at anlægget altid kunne levere tilstrækkelig varme uden at skulle trække på elpatronen. Den ekstra kapacitet ville ikke være noget problem med hensyn til start/stop, da anlægget var forsynet med en 300l akkumuleringstank.
Når jeg nu læser denne tråd og sammenligner med mit anlæg, bliver jeg noget bekymret. Jeg har ikke på noget tidspunkt haft en brine ind/ud på under 0/-3 og der er et max på 45 grader på varmekurven ved fremløbet. Ifølge anlæggets datablad skulle dette – i værste fald - give en COP på 3,4. Hvis jeg holder det op mod min strømforbrug på anlæggets bimåler og omregner det til olieforbrug for et oliefyr med en virkningsgrad på ca. 80 % for et middel isoleret fyr, så får jeg et olieforbrug, som ligger noget højere end før. Det giver jo så en mistanke om, at COP’en nok ikke ligger på 3,4, men noget lavere.
Jeg har derfor efter at have læst om jeres start/stop-tider prøvet at time mit anlæg, når det er koldest udenfor. Det kører i ca. 14 min., pauser i ca. 13 min. Det giver jo ca. 53 starter i døgnet, og det er jo væsentligt mere end det, som man ellers læser om her på siden. Nu laver vi jo ikke varmt brugsvand på den og har derfor ikke har ”teenager-bade”, som genererer lange køretider, men alligevel lyder det for mig, som mange start/stop.
En eller anden grad af overdimensionering vil i vores tilfælde være ok, da anlægget gerne også skal kunne levere varmt brugsvand til 4 personer den dag, vores gamle VP18 ikke kan mere, men ville man groft sagt kunne sige, at hvis et anlæg kun kører halvdelen af tiden, når det er koldest, så kunne kan have nøjes med et anlæg med den halve kapacitet?
Der har selvfølge været en ærgerlig og unødig merudgift ved indkøbet, såfremt anlægget er for stort, men det væsentlige er jo økonomien på den lange bane. Jeg har selvfølgelig taget dette op med installatøren af anlægget, som nu ser på tallene, men udover det kunne det være interessant for mig at høre nogle meninger og erfaringer fra andre.
Hvis anlægget er overdimensioneret, men udstyret med en akkumuleringstank på 300 l, vil det så have en væsentlig indflydelse på COP’en, eller er der tale om decimaler for feinsmeckerne?
En generel betragtning til spørgsmålet:
Rent energimæssigt er det bedre at være en smule underdimensioneret end overdimensioneret.
En stor motor/kompressor der kører 50% belastning i halvdelen af tiden kan sagtens bruge mere energi end en der passer og dermed kører 100% hele tiden.
En akkumuleringstank er med til at udnytte den "for store" motor/kompressor så problemet ikke bliver så stort.
En COP på 3,4-3,5 er generelt ganske OK. Selvfølgelig er det ønskeligt hvis den kunne blive større, men det er den sjældent i praksis. I realiteten ses det ofte at man ligger noget under databladene, da man sjældent har drift under samme betingelser. Og siger dit datablad 3,4 så skal du i praksis nok ikke regne med mere end 3,0
Og skal du lave højere temp. altså til varmtvand eller radiatorer så bliver det som regel bare værre.
Så i bund og grund handler det vel om at vide hvad man har med at gøre, og/eller få god rådgivning. Forummet her kan muligvis hjælpe med det sidste
Bosch EHP7 LW/M, 110L buffer, 2*300m slange. Nilan Comfort 450 Ventilation
Energiklasse 2 hus fra 2010 på 213 m2 + 22 m2 1.sal. Åbent til kip overalt (5,6 m) => 717m3 opvarmet/ventileret volume. Gulvvarme overalt, rum temperatur ca. 22-24 grader.
2010-2020: Graddagekorigeret normforbrug i perioden: 5.494kwh, ved fordeling af Varme/Vand: 87/13 %
Op til 5 personer i husstanden, hvoraf 3 er teenagere.
Deltager i "Styr din varmepumpe", (nr.99) samt egne data på: Strammelse.stokerlog.dk
@nkj
Din installation lider nok af samme sygdom, som så mange andre med stor varmepumpe og stor buffertank.
Det er dit vandflow det er galt med.
De korte drifttider skyldes, at du varmer på din buffertank - og ikke på dit gulv. De 300 l er opvarmet på 15 minutter, og så stopper varmepumpen.
Du skal sende alle 12 kw ud i dine gulve straks - så skal du bare se.
Det er helt klart det mest udbredte problem, hvis man ser på antal indlæg her på heatpump.dk - og det er ganske logisk det opstår, når man bare sætter en varmepumpe med en mega-buffer på et fordelingssystem, der er optimeret til oliefyr.
Der er ikke kun de mange starter, men mere det, at du må anvende for høj fremløbstemperatur, det koster på økonomien.
Læs nogle af de mange tråde om problemet - og spørg igen, hvis du vil have uddybet noget.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
pmp er på sporet af kloge ting her. Bruger man parallelkoblet buffer (hvilket man er pisket til med de nye pumper fra Tranås ihverttilfælde), bør man fifle med varmekurven indtil man har krav på varme fra omkring en tredjedel af det varmeforbrugende. Dvs, køres rent gulvvarme prøver man at trimme så minimum en tredjedel, helst to tredjedel af kredsene kræver varme næsten konstant. Så hopper tingene i balance lidt af sig selv. Jeg kører selv med en god stor buffer, men har så tilrettelagt det sådan at gulvvarmen altid skriger på varme og radiatorerne ovenpå er så så overdimensioneret så de får lov at regulere. Det mangedobler min buffervirkning, idet gulvets masse er vildt godt at gemme varme i.
På blandede systemer er man desværre nødt til disse øvelser og nødt til at køre lidt for højt i temperatur. Men indkreds de mest sølle radiatorer, bundgas på dem og juster varmepumpe så det passer der. Der er en god tommelfingerregel. Er radiatorerne lidt kriminelle, så byt de dårligste. Et skift fra enkeltplade konvektor til dobbeltplade er en fordobling i ydelse og en fordobling af vandindhold (buffering). Har lige byttet 11 radiatorer på Odden. Kæmpeforbedring af komforten. Lækker blød varme, mindskelse af udsving, sænkede kurven ret voldsomt. Vidste sådan noget hjalp, men blev ærlig talt overrasket over hvor stor forskellen var IRL.
Nu er der så også masser af forkerte måder at gøre tingene på! Sådan en besøgte vi idag. Man køber den forrige forrige model (fordi der var billigt lagerslag ved brdr Dahl). Putter guddødemig glykol på. Isolerer med forkert isolering. Og for det skal passe parallelkobler man en meget egnet buffer, men dummer sig så og placerer returføleren forkert og kører konstant flow på varmepumpens indbyggede pumpe. Så får man et start stop anlæg ud af det (men det var billigt). En time eller to med at pille og trimme og den mand kan spare 10 - 30 %. Desværre er VP branchen præget af godt med lykkeriddere og varmepumpeejerne normalt først indstillet på at betale når de har brændt røven.
Jeg kan godt se, at mit setup langt fra er ideelt. For som pmp skriver, er der jo tale om et fordelingssystem, der er optimeret til oliefyr. For at gøre ondt værre, så er radiatorerne placeret i den gamle del af huset, hvor isoleringsgraden er knapt så god som i den nye afdeling. Det virker lidt som et skakspil, hvor ens egne brikker står i vejen for hinanden, for når vores radiatorer står fuldt åbne, så bliver fremløbstemperaturen jo et kompromis mellem familiens komfort og min medfødte påholdenhed Det spænder så ben for, at jeg bare kan øge mit flow i betongulvene uden at skabe hedebølge i den anden ende af huset.
Det bedste ville selvfølgelig være at få yderligere isolering – og gulvvarme – i den gamle afdeling, men det ligger ikke lige i kortene pt., så det bliver jo nok noget med, som hamselv foreslår, at kikke på det svage led – radiatorerne i den gamle afdeling.
Men for at vende tilbage til min bekymring omkring overdimensionering. Som lars-jacobsen skriver: ” Rent energimæssigt er det bedre at være en smule underdimensioneret end overdimensioneret.”
Det virker jo for mig, som hverken har uddannelse eller erfaring på dette område som om, at vores anlæg er rimeligt meget overdimensioneret, når det ved at køre halvdelen af tiden kan lave tilstrækkelig varme på de kolde dage. Hvis det så skulle lykkes os, at få mere flow i systemet og mulighed for at sænke varmekurven, så ville det sikkert forbedre starttiderne og få anlægget til at køre bedre og mere økonomisk. Men i og med at det derved også giver en bedre virkningsgrad, så kan man vel sige, at i bund og grund bliver anlægget i virkeligheden bare endnu mere overdimensioneret.
Jeg kan godt se, at de helt store forbedringer ligger i at tilpasse tingene, så anlægget efter forholdene kører optimalt, men jeg har jo ikke noget begreb om, hvor meget selve overdimensionering betyder for min COP. Jeg kan regne ud, at med et effektbehov på ca. 23.000 kWh om året vil en sænkning af årsvirkningsgraden på 0,5 fra f.eks 3,8 til 3,3 betyde ca. 36.000,- kr. på 20 år med en gennemsnitlig elpris på 2 kr.
Jeg har vel ligesom 2 muligheder, enten at tro på, at forskellen er teoretisk og minimal, eller også se på mulighederne for at få en mindre varmepumpe installeret, hvis jeg tror på, at det tjener sig ind på den lange bane.
Hej NKJ
Du taler meget om overdimensionering.
Har du været inde på DVI's hjemmeside og indtaste dine data i deres beregningsprogram?
Ud fra dine egne oplyste data, 2900 L-olie/år, 220 m2, fyr virkningsgrad 80%, ingen varmt vand, pga Nilan VP18. I beregningsprogrammet indtastes det som 0-personer.
Programmet siger nødvendig effekt 9,6 kw, 44w/m2, effektdækning ved VV12DC= 108,8%, og effektdækning ved VV9DC= 92,3%
Jeg skal på ingen måde tage DVI i forsvar, det fortjener de ikke, efter mine egne oplevelser, men er det ikke dig selv der ikke har helt styr på dit energiforbrug?
Hvad har dit røggastab været på dit gamle oliefyr? Har du kørt med en røggastemperatur på 250 grader eller højere? Uden at fortælle det til DVI, i så fald er der en forklaring på det du mener er overdimensionering.
Godt isoleret er vist et meget elastisk ord!
For at sætte det lidt i perspektiv.
Jeg opvarmer 230 etage-m2, huset er bygget i 1968, forbrug af olie de sidste 2 kalenderår på 1550 Liter, incl varmt vand til 2-3 personer, 23 grader i stue og køkken, 22 grader i 95 m2 halvt fritliggende kælder !
mvh
Skov
Hej Skov.
Jeg vil lige indledningsvis sige, at jeg har et udmærket indtryk af og et udmærket forhold til DVI-installatøren. Det her handler ikke om at miskreditere nogen. Og jo, jeg har været inde på DVI’s beregner, men uanset, hvad den siger, så prøver jeg jo at forholde mig til den virkelighed, som jeg oplever i mit hus.
Jeg har ingen anelse om, hvad mit røggastab har været i mit oliefyr, og det er da muligt, at det er en faktor, som burde have været taget med i beregningen.
Mit fokus er mere fremadrettet, er det optimalt, det jeg har, hvor kan jeg optimere? Og så prøver jeg at suge gode råd til mig og så ellers ræsonnere mig frem til, hvad der bedst kan svare sig.