Hej omkring
Er der nogen derude, der har erfaringer med at hæve temp. i brine med f.eks energi fra absorbere, det kan være omkring 40 g. Har i erfaringer over tid og hvor meget og hvor længe oplever i akkumulering finder sted. Jeg tænker generelt for selvfølgelig betyder jordstruktur og fugt meget for lagringen.
Jeg er ny på sitet men oplever det som et godt og seriøst forum.
Henning
Systemet er gammelkendt og blev brugt flittigt for tredive år siden med de gamle Wavin energiabsorbere. Tror de alle sammen er væk idag. Ellers kører Sabetoflex noget combi-historie med solfangere. Og du har sun-well, der dybest bare er en ringe dimensioneret brønd der bruger solpaneler til at varme op igen. IVT har også har noget der lugtede lidt, hvor man nedgravede energifangere, vel vidende at disse var for lidt og så kombinerede med en køleflade i udsugningsluften. Færdigt hed anlægget 495TWIN. Fælles for dem er, at du ikke kan anvende spritbrine med så høje temperaturer. IVT metodikken giver dog mulighed for spritbrine, idet du ikke kommer slet så højt op. Ligeledes skal du huske lige at tage en snak med kommunens teknik og miljø. Tilladelse til at lægge varme i jorden, hvis vi snakker 40°, er ikke det samme som tilladelse til at etablere jordvarme, siger vores jordvarme-dame.
De 40 g. hvor kommer de fra? Energifanger, solfanger eller hvad.
Er det en almindelig horisontal jordvarme slange. så vil du kun få 50 % af energien lagret, den anden halvdel vil efter ca. 10 dage være nået op til jordoverfladen og forsvinde.
Af de 50 % du får lagret kan regn og grundvand flytte lidt eller meget alt efter forholdene på din grund.
No100.
2. sydhavsøerne 13kw scotte fra NBE. jordvarmelager med energifanger 24m2
hus 150m2 radiatorer varmetab 80 v.m2
1. hovedstaden 8 kw jv fra NBE med 40m2 hjemmebygget energifanger
Hus 130 m2. radiatorer, loft 200mm. Vægge100mm. Vinduer termo.
Energi kommer fra absorbere monteret på bagsiden af solcellepaneler. De har brug for køling, for at bevare max produktion, og overskudsenergi`en oplagres via en veksler til en horisontal jordslange. Det interessante er hvor meget energi der reelt kan lagres, hvilken besparelse er der på pumpens samlede drift samt i hvor lang tid der kan måles oplagring.
Henning
De 40 g. hvor kommer de fra? Energifanger, solfanger eller hvad.
Er det en almindelig horisontal jordvarme slange. så vil du kun få 50 % af energien lagret, den anden halvdel vil efter ca. 10 dage være nået op til jordoverfladen og forsvinde.
Af de 50 % du får lagret kan regn og grundvand flytte lidt eller meget alt efter forholdene på din grund.
No100.
Det lyder spændene. og der vil være en effekt men det er svært at sige hvor meget, da det har en betydning om du kun vil køle solceller eller om du vil styre det som en energifanger.
Så er der også spørgsmålet, hvor vind påvirket er solcelle anlæg. Min energifanger ydelse steg betydeligt da den kom i læg for vinden, ca. 50 %.
Der er stor forskel på passivt jordvarmelager (horisontal jordvarme) og mit anlæg som er et aktivt kompakt varmelager. Mit varmelager er konstrueret til varmelagring og kan ikke fungere uden, dit er beregnet til at virke uden aktivt lagring og du kan risikere at kunde bortkøle (lager) meget energi uden at få redt meget ud af det.
Prøv at google
Solvarmeakkumulatoren ”SUNWELL” er 100 % tabsfri.
på side 8. og 9. ses en kurve der viser temperaturen, som jeg ser det er der fald i temperaturen om sommeren og det er ikke ens fra år til år.
Prøv også
LFV reports - DTU Byg - DTU Byg - Danmarks Tekniske Universitet
5,6 Mb, 118, Kurt Kielsgaard Hansen, Luftsolfangere og varmelagring i jord
Der er 4 skitser af varmepåtrykning af jorden, på den ene kan man se at der er varme der er ”glemt” der nede, og først vil gavne senere.
no100.
2. sydhavsøerne 13kw scotte fra NBE. jordvarmelager med energifanger 24m2
hus 150m2 radiatorer varmetab 80 v.m2
1. hovedstaden 8 kw jv fra NBE med 40m2 hjemmebygget energifanger
Hus 130 m2. radiatorer, loft 200mm. Vægge100mm. Vinduer termo.