HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Luft/Vand kontra Væske/Vand kun med energifanger
Bauta
Hej

Et lille spørgsmål jeg har funderet lidt over.

En Luft/Vand varmepumpe henter som bekendt energien fra luften via en udvendig fordamper og en ventilator.
Ville man kunne opnå det samme resultat med en Væske/vand varmepumpe tilsluttet en eller flere energifangere? (Dvs. uden jordvarmeslager)
Det kunne f.eks. være traditionelle solfangere, DVIs energifanger, Solventis energifanger eller som også set herinde en hjemmebygget energifanger.

Mvh. Hans
 
Bauta
Hej igen

Her en lille skitse som viser en energifanger jeg har overvejet at lave. Den skulle således tilsluttes en væske/vand varmepumpe, men spørgsmålet er om den ville være lige så effektiv som en luft/vand varmepumpe eller måske bedre?

Forslag til forbedringer modtages gerne.

Mvh. Hans
Bauta tilknyttede følgende billede:billede:
energifanger_i_carport.jpg
 
Chr
Ja, hvis udetemperaturen er høj nok.
Jordvarmepumper er designet til en mindste temperatur på ca. -5ºC på fremløbet. Under denne temperatur virker den ikke.
Luft/vand kan tage noget lavere temperaturer, ofte under -15º, om end virkningsgraden falder.

Chr.
197 kvm hus, energiklasse 2015. Blowerdoor testet til 0,28.
IVT PremiumLine EQ C8 varmepumpe med 463 meter turbocollector og 300 l buffer.
Specialdesignet ventilation med varmegenindvinding, Genvex Energy II med emhætte tilsluttet.
 
hamselv
Problemet er du skal fordampe kølemidlet ved lavere temperaturer ved indirekte drift end ved direkte drift. Altså ved direkte expansion i en flade på en L/V'er, fordamper du måske ved 5 grader under omgivelsestemperaturen. Kører du indirekte, skal du igen være 5° under mediet. Bagefter skal du igen veksle til luften og skal igen bruge 5°. Således skal du bruge 10° forskel. Så ryger virkningsgraden fløjten. Dernæst får du et problem ved udetemp <5° da dine rør og fangere pludselig vil begynde at bygge is. Isen er til dels isolerende og fordrer endnu lavere temperaturer og endnu mere is er resultatet.

Kigger du på sommer og solrige dage i forår og efterår er ideen måske ikke så ilde, da systemet hjælpes af solen. Men om natten og i en vintersituation, er systemet ubrugeligt.

Ideen er identisk med ispinnen, men er så forringet teknisk set ved at du bruger indirekte køling, hvilket vil tvinge dig til lavere fordampningstemperaturer -> dårligere COP.

Vil du anvende energifanger, så brug direkte expansion. Og lav plads til massiv isopbygning. Nu er sommersituationen så langt fra heldig, hvis man brugte CO2 som medie, da CO2'en løber helt løbsk trykmæssigt,. En skam, for CO2 er temmelig godt på lave fordampningstemperaturer.
 
Bauta
@hamselv

Det jeg ville opnå var en lydløs optagen af energi fra luften frem for en udedel med blæser som i et luft/vand anlæg. Man kunne måske få en luft/vand varmepumpe som DVI's, men med nr. større udedel? F.eks. LV9DC men med en LV12DC udedel? Ville det give mindre blæser aktivitet?

Eller kunne man ”skyde” en veksler ind et sted i DVI's luft/vand anlæg, hvor man kunne tilslutte en energifanger?

Mvh. Hans
 
hamselv
Der må du spørge DVI. Menæhhh du er ved at genopfinde ispinnen! Hvorfor ikke bare købe sådan en?
 
no100
Hej
Chr@.
Jordvarmepumper er designet til en mindste temperatur på ca. -5ºC på fremløbet. Under denne temperatur virker den ikke.
Min jord-vp. er opgivet til at kunde køre ned til minus 10 grader og der vil vp. yde 65 % af mærke effekten, om det så holder med de 65 % har jeg ikke prøvet men ved minus 2 grader yder den 116 % altså 16 % mere end lovet.

hamselv@.
Menæhhh du er ved at genopfinde ispinnen! Hvorfor ikke bare købe sådan en?
Der er væsentlig forskel på energifanger, udformet som en flade. og så en sammenkrøllet plade som ispinden

Bauta@.
Ville man kunne opnå det samme resultat med en Væske/vand varmepumpe tilsluttet en eller flere energifangere?
Ja, men energifangeren bliver al for stor.
Hvor stor skal vp. være og hvad er det for et hus?
Energifangeren er fantastisk effektiv men den skal have et varmelager, hvis det ikke er muligt vil jeg med min erfaring fraråde et sådan anlæg. Over 2/3 af den energi min vp. henter i anlægget, er lagret energi, den sidste 1/3 hentes direkte i energifangeren.

no100.
2. sydhavsøerne 13kw scotte fra NBE. jordvarmelager med energifanger 24m2
hus 150m2 radiatorer varmetab 80 v.m2Smile
1. hovedstaden 8 kw jv fra NBE med 40m2 hjemmebygget energifanger
Hus 130 m2. radiatorer, loft 200mm. Vægge100mm. Vinduer termo.
 
Bauta
@no100

Huset er 268 kvm inkl. kælder (vi har også varme på i kælderen). Nuværende forbrug svare til 3000L olie. En hurtig beregning på DVIs hjemmeside siger vi skal bruge omkring 9 kW.

Lad mig høre lidt mere om dit anlæg.

Mvh. Hans
 
no100
Ideen i mit anlæg.
Energifanger med Aktivt kompakt varmelager.

Ideen er at al energi kommer fra energifangeren(lufttemperatur og solindstråling), i perioder med overskud af energi i energifangeren lageres dette i lageret og når der er underskud hendes der fra lageret.
Sidst på vinderen skifter lageret over og virker som buffer(kort tids lager).
Der er stor forskel på passivt jordvarmelager (horisontal jordvarme) og mit anlæg som er et aktivt kompakt varmelager. Mit varmelager er konstrueret til varmelagring og kan ikke fungere uden.
Passivt jordvarmelager er beregnet til at virke uden aktivt lagring.

alt varmen laves af VP. i udhuset og sendes over som fjernvarme, over i huset skal centralvarmevandet så bruges til varme/varmt brugsvand


Mit hus er dårligt isoleret, 80 standart, og det er vindfølsomt. Der er radiatorer og det er vp. som fjernvarme, også til det varme vand, 3 ting der skulde gør at det var en dårlig løsning med VP.

Som det ses af teksten er huset ikke lavenergihus. Hvis vi havde inviteret en energikonsulent ville han med garanti have huset isoleret og ombyget, inden vi fik varmepumpe. Det havde vi ikke råd til, så der skulle findes en løsning med masser af varme til samme pris som brændet.

Jeg sider og tænger tilbage på hvordan jeg kom frem til at mit anlæg skulle se ud som det gør i dag.
Jeg havde fyret med træ i 30år og var ved at være godt træt af al det arbejde. save, flække, stable og passe fyr. Og vi kunne aldrig være væk mere en 24 timer i vinderperioden, med mindre at vi tændte en el. patronen og den ville så bruge 100 Kwh. pr. døgn uden at holde huset ordentligt varmt.



Anlægget har kørt to år med fuld belastning. og min vurdering er at økonomien er ok, selv om anlægget ikke er helt færdigt, Års Cop 3,5 med al strøm medregnet.
V.P.-Varmeydelse fyringssæson 2012/13 26000kw. De 3 sommer måneder holder VP. ferie.
Men jeg kan i dag sige, det koster mig det samme med varmepumpe som da der blev fyret med fast brændsel. Grin

no100. Smile
2. sydhavsøerne 13kw scotte fra NBE. jordvarmelager med energifanger 24m2
hus 150m2 radiatorer varmetab 80 v.m2Smile
1. hovedstaden 8 kw jv fra NBE med 40m2 hjemmebygget energifanger
Hus 130 m2. radiatorer, loft 200mm. Vægge100mm. Vinduer termo.
 
Bauta
Hej no100

Du siger at de sidste måneder om vinter bruger du lageret som buffer eller korttidslager.
Kan du ikke beskrive hvad det går ud på?
Er det fordi lageret ikke er stort nok eller er det forbi varmetabet er for stort?

Mvh. Hans
 
inkea
Hej
Ja det lyder interessant, kunne det være muligt og få en lidt mere "fyldestgørende" forklaring af setuppet. Specielt med størrelse og opbygning af varmelageret.
Er meget interesseret, hvis det kan løse problemstillingen med, at jeg ikke har plads til traditionel jordvarme og helst vil undgå en "støjende" enhed i baghavenGrin

På forhånd tak

mvh
Knud A
 
lars-jacobsen
Ja et "Aktivt kompakt varmelager" det er der vist ikke mange der har - måske bortset fra den stadig udokumenterede Solbrønd som iflg. opfinderen virker 100% uden tab !

Der er flere af os der stadig er skeptiske over dette, og mener der ALTID vil være et varmetab/varmeudveksling/varmevandring mellem 2 materialer hvis der er en temperatur forskel.
(Er helt overbevist om der sker tab fra min græsplæne (jorden) og ud i universet om natten. Nå ja og ikke at forglemme det der forsvinder(eller bliver tilført) pga. grundvands vandstrømme.
Ja det sker endog også fra min ellers ganske godt isolerede varmtvandsbeholder, at varmen forsvinder/tabes til omgivelserne.
Så energilager til alm. husbehov tjaa..... der er der vist for stort misforhold mellem tab og gevinst. Det er noget andet med store fjernvarmetanke, her kan det godt svare sig.

Men jeg er dog overbevist om at det gavner at tilføre varmepumpens kuldebæreside al den overskudsvarme/energi det er mulig - om det sker vha. energifangere, solvarme paneler eller ... er underordnet. Det flytter alt sammen varmepumpens arbejdsbetingelser til det bedre. Så det kan godt være det ser ud som om man "lagrer" varmen, men jeg savner som sagt stadig noget godt og uvildig dokumentation for påstanden. Lidt ala rapporten om jordvarmefaskinen, hvor der var anlagt flere parallelle systemer der kunne sammenlignes indbyrdes. At der så var andre mangler ved lige netop denne rapport er en helt anden ting. Det er mere den videnskabelige metode tilgang. Udtalelser som: efter jeg har installeret xxx bruger jeg yyy kr mindre end sidste år, er ikke særlig troværdig, i mine øjne. De minder for meget om dem smarte sælgere (Danfoss) bruger: Spar 23% ved at skifte til Living termostater. Ha Ha Ha :Pfft Desværre ikke hjemme hos mig.
Bosch EHP7 LW/M, 110L buffer, 2*300m slange. Nilan Comfort 450 Ventilation
Energiklasse 2 hus fra 2010 på 213 m2 + 22 m2 1.sal. Åbent til kip overalt (5,6 m) => 717m3 opvarmet/ventileret volume. Gulvvarme overalt, rum temperatur ca. 22-24 grader.
2010-2020: Graddagekorigeret normforbrug i perioden: 5.494kwh, ved fordeling af Varme/Vand: 87/13 %
Op til 5 personer i husstanden, hvoraf 3 er teenagere.
Deltager i "Styr din varmepumpe", (nr.99) samt egne data på:
Strammelse.stokerlog.dk
 
Bauta
Hej igen

Som opfølgning på min tidligere vedhæftede skitse har jeg udarbejdet et principdiagram.
Måske er det noget i den stil no100 også har etableret?

Input modtages gerne.

Mvh. Hans
Bauta tilknyttede følgende billede:fil:
energifanger_princip.pdf [22.91kB / 1312 Downloads]
 
no100
Hej
Varmelagret er lavet efter princippet, hold det simpelt fjols og så logik. Og det gælder også energifangeren.
I mit varmelager er der 140 m. rør og de ligger alle under mit drivhus, der til kommer 2*30 m rør der forbinder varmelagret med VP. på 13 kw.

Energifangeren er på 24 m2 og har en overflade på 48 m2.
overfladearealet er lig ispinden og også det samme som overfladen på energifangeren som vvs eksperten forhandler, så er der solaventis de har en 6m2 energifanger af sorte rillede plastrør der har ca. 24m2 overflade på rørsystemet. Til slut kan jeg lige nævne at solfangeren som N.K.Knudsen brugte på sunwell var 24 m2. det samme areal som min energifanger når solen skinner på den.

Energifangeren er 8m. bred og 3m. høj aluminiumsplade på denne er der 32 lodrat monteret rør og 128 køleribber.
Mine forsøg viser at en sådan energifanger yder flere kwh. på års basis end en til svarene størrelse solfanger (sunwell) og den kan ikke komme i kog på grund af laver stagnations temperatur.
Tilisning er ikke et problem, der her max været rimfrost i kortere perioder.


Kompakt varmelager kan vist bedst beskrives ved at sammenline med noget som alle kender. Så jeg vil starte med at sammen line horisontal jordvarme med rækkehuse, så bliver jordvarme boring lig højhuse og sunwell brønden lig boligblokke, kompakt varmelager bliver så 8 stk. 8etasiers højhuse der er byget uden luft i mellem, dette giver ikke mindre lejligheder men minder varmetab.
Denne effekt har horisontalt og jordboring ikke, og sonwell kun i ringe grad.

Mit varmelager er ikke varmer i toppen en horisontalt varmelager i august måned, til gengæld er det godt et par grader varmer i bunden, jeg regner derfor med at have hævet de 1000 m3. jords temperatur ned et gennemsnit på 1 c.
Tab er med den smule over temperatur stort set umuligt.

Varmelageret og energifangeren er en selvstændig enhed med egen styring og pumpe. I dette system er der også 2 kontraventiler.
Styringen starter pumpen når brinen er koldere end toppen af energifangeren og der er + grader i luften. Det er så underordnet om det er lageret eller VP. der mangler varme, der til kommer at VP. er overstørrelse så varmelageret ikke kan må at følge med selv med hjælp fra energifangeren, dette bevirker at jordslangen bliver underafkølet i forhold til lufttemperaturen og energifangeren derfor køre vider efter at VP. er stoppet.
Der er ikke tvivl om at horisontalt jordvarmeslange er godt, min VP. skulde efter producentens anvisning have 1000 m. slange + tillæg for lerjord, og jeg sydes at det ville læge beslag på for stor del af haven.

no 100.Smile
2. sydhavsøerne 13kw scotte fra NBE. jordvarmelager med energifanger 24m2
hus 150m2 radiatorer varmetab 80 v.m2Smile
1. hovedstaden 8 kw jv fra NBE med 40m2 hjemmebygget energifanger
Hus 130 m2. radiatorer, loft 200mm. Vægge100mm. Vinduer termo.
 
Bauta
Hej no100

Tak for beskrivelsen af dit anlæg. Det gjorde mig lidt klogere på hvordan jeg evt. skal designe mit eget anlæg. Kunne du beskrive hvordan lageret er udført?

Har du f.eks. fået boret de 140 m slanger ned? Eller har du gravet et meget stort og dybt hul?
Du skriver 1000 m3 jord er det lagerets størrelse og udstrækning i jord?

Hvis din metafor skal overføres til virkeligheden så har du gravet 8 meget store og dybe huller i haven.

Mvh. Hans
 
Dalle85
Hvis man vil lave et energilager, hvorfor så ikke gøre det med en vandbrønd? Jeg tænker et stort regnvandsanlæg hvor der løber en varmeveksler igennem som er koblet til en solfanger. Solfangerens driftsvæske cirkuleres ned igennem varmeveksleren og afsætter sin energi i vandet. Energien kan derfra opsamles af jordvarmen med den almindelige jordvarmekreds.

Så kan man altid købe sig en stor "dyppekoger" og proppe ned i brønden hvis man har solceller som man gerne vil have lidt mere ud af end hvad de nye afregningsregler giver mulighed for.

En 5000 l brønd vil give et energilager svarende til 5,8 kWh pr grad temperaturen hæves. lader man vandet fryse, vil en opvarmning fra -0 grader til + 5 grader betyde et energilager (1,77 GJ eller 493 kWh), men det kræver større varmeflade på VP-kredsen, da varmetransmissionen bliver ganske ringe når først der er et godt tykt lag is på fladerne hvorfor varmepumpen må "suge hårdere" for at få den samme energi ud. Er dette måske den berømte "Ispind i beskriver"? Is er et fantastisk energilager.

Jeg er dog ikke frygteligt godt inde i "små" jordvarmeanlæg. så jeg ved slet ikke om de kan køre med så lav temperatur i jordkredsen. Den sidste varmepumpe jeg arbejdede med havde en køleydelse på ca. 3 MW og en fyldning på 1100 kg R22, så det kan ikke rigtig sammenlignes.

Men lidt maskinmesterregning siger mig at på de koldeste dage i året, der er mit varmebehov i et lavenergihus under 60 kWh. Skal det konverteres til et vandbårent energilager, så vil det svare til at jeg (hvis jeg kunne genopfylde hele lageret hver dag) skal bruge ca. 600 l vand som opvarmes fra -1 til 4 grader dagligt. Så er spørgsmålet bare hvordan jeg får proppet nok slange ned i sådan en lille tank Smile

Jord har en frygtelig varmetransmission og varmekapacitet i forhold til vand. Samtidig bliver det yderligt dårligere hvis man begynder at varme på sit jordlager. Det vil jo udtørre jorden og yderligere reducere varmetransmissionen.

Så som energilager er vand da meget bedre. Samtidig har du den omkringliggende jord til at fungere som isolator og delvis varmetilsætning.
 
pmp
@Dalle85
Nej, det giver ikke nogen mening. Din anlægsudgift bliver alt for stor.

Man graver/pløjer bare sin jordslange ned - så går det hele af sig selv, hvis man bare har slange nok.

Det er mulig du kun skal bruge 60 kwh pr. dag (har du husket varmt brugsvand), men du skal jo ikke kun have til en dag.
Du skal have nok til en hård vinter.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
 
woebbe jordvarme siden 1985
Enig med pmp, det lyder spændende men vil blive alt for dyrt i anlægsudgift. Iøvrigt tror jeg ikke iskold jord i feks februar er en særlig god isolator til et energilager.

Sørg istedet for at lægge lidt rigeligt med slange ned så går det hele af sig selv.........

Det har det gjort hos mig siden 1985 Wink
jordvarme anlæg vølund f 1245 8 kwh, ca 520 m slange i 2 lag. hus 250 m2 fra 1985 gulvvarme over alt. ventilationsanlæg med varmegenvinding. indetemperatur ca 23 graderWinkvarmepumpens årsforbrug i : 2010 = 5000kwh, 2011 = 4950kwh, 2014 = 4398kwh.
Jordvarmen opvarmer også mit 1900 liters UDENDØRS SPABAD. med 38 grader varmt vand sommer og vinterGrin
Pr.21/9 2012 48 stk 250w solcellepaneler fordelt på syd,øst og vest vendte tagflader med danfoss tlx + 12,5 kwh inverter begrænset til 6 kwp. solcelleproduction i 2014 = 10070 kWh Grin
 
Dalle85
Det var bare for at give en ide om dagsforbrug kontra magasinstørrelse.

Det behøver ikke være specielt dyrt. Ja, hvis du skal lave det som en nedsænket brønd, så er det forbundet med en hvis anlægsudgift. Men så dyrt behøver det ikke lave. I Tyskland er der flere producenter der leverer tanke op til 10.000 l for under 10.000 kr. Sammenlignet skal jeg regne med en nedgravet pris på ca. 60-70 kr pr m slange. Så skal jeg have 300 m slange snakker vi allerede 18000 kr. Laver man det med regnvandsopsamling vil man ovenikøbet få den gevinst at man kan opsamle energi fra regnen (da regnvandets energi vil blive overført til magasinet. Ligeledes vil smeltende sne fra taget også bidrage med en varmemængde.

Så kommer der selvfølgelig selve solfangeren - den er dyr, men snakker man som alternativ til at montere en 300 l buffertank med tilhørende udstyr, så er merudgiften ved et jordmagasin ikke voldsom (jeg skal give ca. 10.000 for 300 l buffertank med solvarmespiral). Og med den store vandmængde kan magasinet holde en relativ lav temperatur, hvilket betyder en mere effektiv varmeoverførsel fra solfanger til energimagasin.

Det kan ikke betale sig i forhold til jordvarmeslanger, det er klart. Men hvis det er et spørgsmål om at man ikke har plads til slangerne eller man ikke har lyst til at skulle pløje hele sin have op, så kunne det være et alternativ til en passiv udedel (som også vil blive voldsomt stor og ret dyr).

Jeg havde overvejet det som et kombineret energilager og regnvandsanlæg med en 7500 liters tank og så cirkulere vandet igennem en alm. solvarmeveksler med en lille cirkulationspumpe til at cirkulere vandet op fra magasinet og igennem varmeveksleren (stor gennemstrømning, stor temperaturgradient = stor varmeoverførsel). Men siden vores regering kun kan lide at tale grønt, ikke handle grønt, så er der ingen økonomisk ræson i det. Jeg kan lave et regnvandsanlæg på 7500 l for omkring 12.000 kr, inkl. montering af en kreds til jordvarmen, men så kommer udgiften til solfangeren oveni, hvilket bliver ret hamper. Da jeg så ovenikøbet skal betale afledningsafgift for vandet (som alligevel ender i samme kloak om jeg bruger det først eller det løber direkte fra taget) så bliver det slet ikke realisabelt da det er et hus med meget lavt energiforbrug, solceller og jordvarme. Så hellere droppe solfangeren og få nedpløjet jordslanger.

Men hvis man har solfangeren og kender en som kan grave et hul til en fornuftig pris, så vil jeg tro at inkl. en cirkulationspumpe og styring (som er meget simpel) så vil man kunne lave sådan et anlæg for 15-16.000 kr (det er i hvert fald hvad jeg ca. endte op i med lidt gør det selv arbejde for et 7500 l tank fra ReWaTec). Og så er der gratis vandevand til haven, havedammen og konens blomster som en sidegevinst. Samt det bedst tænkelige vand til at vaske bil i uden skjolder.
7500 liter vand som kan opvarmes til 5 grader om vinteren og derefter afkøles til 0 grader (så det overgår til is) vil holde et energilager på små 750 kWh. Så selv hvis vi siger 75 kWh/dag i de koldeste måneder (hvilket er ret højt i forhold til hvad vi brugte i vores gamle hus), så er det stadig ti dages forbrug uden den mindste energitilførsel fra solfanger, smeltevand, jorden eller andet. Jeg ved ikke om det vil kunne fungere som standalone varmekilde, men det er langt mere effektivt end et jordlager, som er en dårlig forretning da en direkte opvarmning af jorden gør den til et dårligere energilager.
Jeg kunne godt have tænkt mig at have lavet det som et forsøg med vores nye hus, Ikke som primær varmekilde, men blot som et energisupplement (for sjov), men som sagt kan det ikke betale sig når det også skal betale for en solfanger og jeg ikke får noget grøn "credit" for regnvandsanlægget. Så jeg holder mig til et helt simpelt jordvarmeanlæg.


Så jeg er ikke enig i at anlægsomkostningerne vil blive voldsomt store - hvis man har solfangeren. Det er den der dræber økonomien. Men som sagt, hvis man ikke har muligheden for at lægge jordslanger ud eller ikke vil ødelægge sin have, så burde det i princippet kunne gøres med et energimagasin/regnvandsanlæg.

Bliver magasinet gravet ned i en dybde så øverste punkt er ca. 1 m nede, så er der heller ikke problemer med isolering fra jorden da temperaturen vil være relativt stabil og aldrig nå frysepunktet. (med mindre man voldkøler på sit energimagasin)

En havedam kan også bruges, men den vil have et noget større energitab med mindre man dækker den til og så skal man nok lige passe på at guldfiskene ikke bliver overophedet eller underafkølet.
 
pmp
Hvis du har alle materialer allerede og nogle venner der arbejder gratis - ja, så må jeg medgive dig, at anlægsudgiften ikke bliver så stor.



PS Var det ikke i går han havde fødselsdag ?
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 4

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,049,452 Unikke besøg
XHTML CSS