HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Jordvarme
HenrikJuel
Hej Alle

Håber i kan hjælpe med gode råd.....

Jeg har en ejendom på 900m2 som i dag er opvarmet med olie.

Samlet bolig areal er ca. 450 m2 resten er opvarmet lager.

Vi har netop fået etableret en lejlighed på hele 1 salen, før var det et gammelt uisoleret loftrum.

Nu er det isoleret og med gulvvarme.

Mine spørgsmål er :

Jeg overvejer at få jordvarme i stedet for olie.

Jeg har mulighed for at få gravet det hele gratis og vil gerne selv lægge slanger for at holde omkostningerne nede.

Nogle der har erfaringer med det?

Og nogle der ved hvor mange meter slange der skal bruges, samt om man kan få så stor en varmepumpe til at trække det eller om man skal bruge mere end en?

Har i nogle gode råd om hvad man skal være opmærksom på inden man springer ud i det?

Er helt "grøn" på området så håber på jeres hjælp.

Vil det evt. være en god ide at kombinere med solvarme?

Mvh.
Henrik Juel

P.S. Sidste spørgsmål : kan man evt få tilskud hvis man skifter til "grønnere" energi / opvarmning?
 
PeterKunz

Citer

Jeg har mulighed for at få gravet det hele gratis og vil gerne selv lægge slanger for at holde omkostningerne nede.

God idé, og det kan du sagtens selv gøre, hvis du bare lige spørger dig lidt for først. Du kan evt. søge på forummet her for flere oplysninger.

Citer

Og nogle der ved hvor mange meter slange der skal bruges, samt om man kan få så stor en varmepumpe til at trække det eller om man skal bruge mere end en?

Du skal have en installatør til at se på din ejendom for at vurdere energitabet. Men et helt løst gæt er, at du skal bruge over 2 km slange. Du kan dog slet ikke regne med noget, før du har fået husets varmetab vurderet. Hvis du kender det tidligere forbrug præcist, kan du få et mere kvalificeret gæt.

Der findes varmepumper, som kan dække dit behov, men du kan også koble mere end én sammen. Prøv evt DVI-Nibe, som laver temmeligt store varmepumper.

Citer

Har i nogle gode råd om hvad man skal være opmærksom på inden man springer ud i det?

Få flere tilbud hjem, - det er en rigtig god løsning med varmepumpe også til større boliger.

Citer

Vil det evt. være en god ide at kombinere med solvarme?

Jeg tror ikke på kombinationen med solvarme, - det er for svært at tjene udgifterne hjem.

Citer

P.S. Sidste spørgsmål : kan man evt få tilskud hvis man skifter til "grønnere" energi / opvarmning?

Der er vist nok tilskud til at skrotte oliefyr fra en bestemt dato, men ellers er der ikke megen støtte til den slags initiativer med det nuværende politiske klima..
Redigeret af PeterKunz d. 12-08-2008 00:55
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
 
MB
Hej Henrik, Du kan hjælpe os med at besvare dit spørgsmål hvis du kommer med lidt flere oplysninger om ejendommen.
Nuværende olie forbrug, jordens beskaffenhed 1 meter nede (afklaring af ledeevne) centralvarmeanlæggets alder (stueplan samt lager) samt eventuelt fremløbstemperatur. Ellers enig i peter's besvarelse, er dog selv til IVT.
 
HenrikJuel
Lidt flere oplysninger.

SIdste år brugte jeg ca. 12.000 L olie

Fremløbstemp. er 60 grader.

Selve huset er opvarmet at helt nye radiatorer i stueplan og gulvvarme på første sal.

Lagerdelen har 4 varme califerer.

Håber det er svar nok.

Mvh.
Henrik Juel
 
HenrikJuel
Glemte lige at nævne at oliefyret er 12 år gammelt.

Ved ikke hvordan jorden er 1 meter nede.

Mvh.
Henrik Juel
 
MB
Hej Henrik, kig efter et anlæg i størrelsesorden 35-40 kW, slangelængde 1600-2000 meter, baseret på dine oplysninger ingen problemer rent driftsmæssigt, IVT kan leverer fremløb på 70 grader, påregn en halvering af dine nuværende varmeudgifter. Jeg vil altid anbefale en konsulent beregning af varmetabet.
 
HenrikJuel
Tak for alle tilbagemeldinger så hurtigt.

Hvis nogle af jer kan anbefale nogle konsulenter der kan lave beregninger og give tilbud hører jeg gerne fra jer.

Mvh.
Henrik Juel
 
MB
Hej igen, hvor bor du ?
 
HenrikJuel
Jeg bor Roskildevej 4390 Vipperød

Mvh.
Henrik Juel
 
MB
Såfremt det drejer sig IVT, eller andre så se under de pågældende firmaer på forsiden.

Dette er redigeret af admin.
Redigeret af Admin d. 13-08-2008 16:48
 
smiley356
Ang. tilskud til skrotning af oliefyr - så har vi allerede undersøgt sagen sidst i marts, da vi stod i samme situation, og svaret vi fik var, at de 30 mio. der var afsat i den energipolitiske aftale af 21. feb. 2008 hovedsageligt vil blive brugt til oplysningskampagner og mærkeordninger (som jeg dog ikke har set nogen af siden...)

Se hele korrespondancen herunder.

Spørgsmål:

Citer


Til Energistyrelsen,

Fra
Vinni og Bo Roost

Vi står netop for at skulle udskifte vores efterhånden meget gamle oliefyr, og vil i den forbindelse naturligvis gerne følge regeringens indsats på miljøområdet ved at installere en varmepumpe, der udnytter den varme der er i jorden omkring os. Efter en nærlæsning af Energiaftalen af 21. Februar 2008 har vi erfaret, at der vil være en tilskudsordning for folk som os, der vælger at gøre dette.

--------------
Varmepumper til erstatning af individuelle oliefyr: Pulje på 30 mio.kr. over 2 år til oplysningskampagner, mærkning af effektive pumper, begrænsede tilskudsordninger mv. målrettet varmeforbrugere uden for kollektivt forsynede områder. Iværksættes straks.

Kilde: http://www.ens.dk/graphics/Energipolitik/dansk_energipolitik/politiske_aftaler/Energiaftale%2021.feb08/energiaftale-21022008_final.pdf - side 3

--------------

Hvordan ansøger man om bidrag fra denne tilskudsordning, og hvor stort et beløb er der tale om?

På forhånd tak for jeres hjælp.

Mvh Vinni og Bo Roost


Svar:

Citer


Kære Vinni og Bo Roost
I forbindelse med den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 blev der afsat en pulje på 30 mio. kr. til hovedsagligt
oplysningskampagner og mærkningsordninger.
Der kan kun forekomme tilskudsmuligheder til større demonstrationsprojekter, men ikke til enkelte projekter.
Vi kan derfor desværre ikke yde tilskud til varmepumpe.
I får her nogle links til diverse hjemmesider der har information og vejledning om energibesparelser:

www.energitjensten.dk
www.sparolie.dk
www.solenergi.dk

Med venlig hilsen

Nadia El-Azem

Generel energipolitik og energibesparelser
Direkte tlf.: 3392 7563
E-post: NEA@ENS.dk
-----------------------------------------------------------------------------
Klima- og Energiministeriet
Energistyrelsen
Amaliegade 44, 1256 København K
Tlf: 33926700, e-post: ens@ens.dk, hjemmeside: www.ens.dk
-----------------------------------------------------------------------------

Queen 10 - 3 x 200m slange - 150 m2 renoveret hus fra 1910 i 2 plan - Vandbåret gulvvarme overalt - forberedt til frostfri-opvarming af lade - separat el-måler på varmepumpe
 
airman
Har du overvejet et mikrokraftvarmeanlæg, der trækker en VP. Tanken kunne være ret interessant. Og da du ligger i den tunge ende mht forbrug var det måske en ide! Varmepumper oå i den klasse kræver ret meget strøm.

http://mkv.dgc.dk/Nyhedsservice/kvf_salg.htm + en jordvarmepumpe med softstart/frekvensomformer + rigelig buffer. Så er du fandeme kørende. Ellers kan de også findes til olie
 
PeterKunz
Ja, det lyder da ret spændende! Prøv at læse lidt om det!
IVT-X15, pr. 06/04-2007, 10m2 solvarme, Husdata. 700 m slange, 235m2 renoveret hus fra 1880. Radiatorer. Årscop (alt medregnet) pr 1.12.08: 3,7.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 8

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,367,158 Unikke besøg
XHTML CSS