HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Mine erfaringer med IVT C6
LuckyLupo
Hej varmepumpebrugere,


Idet jeg nu har været den glade ejer af et varmepumpeanlæg i ca. et halvt år, vil jeg gerne dele mine erfaringer herom med forummets deltagere.


Huset, hvori varmepumpen er installeret, er ikke ret stort, ca. 80 kvm og er fra 1935. Huset er isoleret, men ikke efter nutidens gældende standarder Frown Der er få rum med både radiatorer og gulvvarme.

Jordvarmepumpen er en IVT C6 med 273 meter slange i tung lerjord; Anlægget er et 100% GDS-projekt inkl. nedgravning af slangerne. Leverandøren af anlægget har været faglig sparrer.


Den helt overordnede status er:
Kors, hvor er jeg glad for det anlægSmile Jeg er så glad for at slippe for alt bøvlet og besværet med den tidligere opvarmningsform - koks. Komforten er steget betragteligt.

Anlægget er sat i drift i starten af 2009, og har d.d. kørt 1050 timer. Medgået el hertil er ca. 1400kWh. Beregningerne på COP-faktoren, baseret på delta-T, giver ca. 4,2, hvilket jeg finder tilfredsstillende på et nyetableret anlæg.

Baseret på materialepriser var den samlede anlægsomkostning ca. 30.000kr billigere end en 10kW pillefyrsløsning fra Windhager. Heri er medregnet tilkøb af ca. 600kvm landsbrugsjord til jordslangerne. Skrotpræmien for det gamle, nu skrottede, koksfyr er inkasseret! Wink


På varmepumpesiden føler jeg at have fået et højkvalitetsprodukt. Qua et lille hus og en varmepumpe som er en kende for stor med heraf mange starter og stop af kompressoren, har jeg valgt at montere softstarter istedet for den klaprende kontaktor. Min tyrkertro siger mig det vil levetidsforlænge kompressoren.

Et tilbehørsprojekt i form af en ægte rumføler skal sættes i søen inden næste fyringsæson, idet rumtemperaturen i huset er vindfølsom.


En enkel negativ ting skal der dog lyde:
Brine- og varmbærer-pumperne i en IVT C6 er fra den tyske producent Wilo. Energiklasserne for disse to pumper er hhv. klasse C og B.
Forespørgsel både hos importør og forhandler om en for mig omkostningsreduceret ombytning af disse til A-mærkede pumper er endt negativt.
Jeg synes det er skammeligt at de beregningsprogrammer der anvendes i dimensioneringsfasen ikke medtager pumpernes elforbrug; Det (unødvendigt) høje elforbrug ved anvendelse af forældet/billig pumpeteknik er skjult for kunden. Mit forslag til IVT og forhandlerleddene er at tilbyde kunderne mulighed for at vælge pumper med den energiklasse der måtte ønskes.
IVT og forhandleren har på dette ene område ikke levet op til mine forventninger. Hverken kvalitetsmæssigt på selve varmepumpen, eller sagsmæssigt ved forespørgsel om udskiftning på mit anlæg.

--

Mit valg af centralvarmeanlæg er den direkte årsag til at de to nærmeste naboer konverter fra hhv. olie (3000 liter/år) og koks (10T/år) til varmepumper Smile


Kommentarer modtages gerne.



/Claus
 
hamselv
Du vinder kun ganske marginalt ved at eksperimentere med bedre pumper på Greenlinen, idet denne fordrer konstant vandflow på både brinekreds og varmekreds. Og idet A-pumperne stort set kun er A-mærkede fordi de er regulerbar vinder du 0 ved at montere en sådan. Kører du med en buffertank i parallel kan du slukke den indbyggede pumpe til varmesiden samtidig med kompressoren og sansynligvis køre et trin lavere. Så kan du på varmesiden bruge en A-pumpe (iøvrigt med fordel).

Husk iøvrigt på, at afsat energi i pumpen kommer varmekredsen til gode, idet energien (altså "spildet" afsættes i vandkredsen). Du taber altså ikke noget, men en lille bitte del af din varme er ren elvarmevarme (det glemmer Grundfos og elsparefonden bare at fortælle).

Tillykke med Greenline'n. Formidabelt apparat. Klapper selv hver dag over min E9M med soltank og buffer. OG bruger Wilo Eco (A-mærket) som varmebærerpumper og slukker varmepumpens indbyggede når kompressoren ikke kører. Gider ikke Grundfos. Service derfra er noget russisk noget.
 
hamselv
Rumføleren er iøvrigt smart. Og du kan selv programmere hvor meget den må få af indflydelse. Du får så forærende en feriefunktion oveni hatten.
 
Ekspress105
Er ret nysgerrig... Bruger selv koks og overvejer et skifte...

Hvor meget koks brugt du? Hvad har i brugt som udnyttelse% og hvordan passer beregningen?Shock
 
neslo1963
ITV er jo også en af de bedste varmepumper på markedet.
Interesseret i [URL=http://www.tagmaling-tagrenovering.dk/]tagrenovering[/URL] og [URL=http://www.varmepumper-jordvarme.dk/]luft til luft varmepumper[/URL], [URL=http://www.solar-solvarme.dk/]solfanger[/URL]
 
LuckyLupo
Hejsa,

@hamselv
Jeg er helt enig med dig i betragningerne omkring det faktum at spildvarmen fra varmebærerpumpen medgår til rumopvarmningen. Jeg har ingen buffertank.
Til gengæld har jeg eksperimenteret med pumper, og har på det grundlag reduceret varmebærerpumpens effektforbrug med 50%. Ja, jeg ved godt tilbagebetalingstiden er mere end 10 år, alt indregnet.

En del søgen og spørgen rundt omkring har imidlertid gjort det klart at der kun kan tilsluttes en _rumføler_ og ikke en _rumtermostat_ til en IVT.
Jeg pusler med en ide om at give rumføleren maksimal indflydelse og samtidig lade varmbærerpumpen tænde og slukke sammen med kompressoren; Altså på denne måde bruge rumføleren som primære tilbagekobling i stedet for føleren på returløbet.

Lyder det som en brugbar løsning?


@Ekspress105:
Jeg har ikke været ejer af huset over en hel fyringssæson, så et årsforbrug kan jeg ikke give dig.
Eneste grundlag for beregningen af min varmepumpe var et noget fluffy tal fra hussælgerens side om et årsforbrug på 6-8 rummeter træ (Ja, træ i en kokskedel, PheyyAngry). Det er med al tydelighed senere konstateret at dette intet sted passer!
Ved dimensioneringen blev træafbrændingen i kokskedlen sat til en virkningsgrad på 50%, hvilket sikkert er voldsomt optimistisk.
Fra fyringssæsonens start i 2008 og frem til idriftssættelse af varmepumpen blev der brugt ca. 1,7 rummeter træ og 350kg koks. Huset var kun lejlighedsvist varmt i den periode.

Beregningerne fra varmepumpeleverandøren, baseret på de 6-8 rummeter træ, angav et estimeret års-elforbrug for varmepumpen på 3600kWh. Som det ses af mit første indlæg har elforbrug for en halv fyringssæson antaget ca. 1400kWh.

Jeg er stadig tilfreds!



/Claus
 
Ekspress105
Claus>>>

Hmm... Det var ikke meget.... Har 200kvm bolig og 60kvm værksted alt isoleret... Bruger godt 5 tons koks... Shock
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 12

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,039,582 Unikke besøg
XHTML CSS