Vi fik en varmepumpe (Vølund f2120-12) i september som erstatning af vores gamle stokerfyr. Indedelen er bare blevet puttet ind på det gamle fyrs plads, så det er ikke et system, der er skræddersyet til at blive opvarmet med varmepumpen som sådan. Vi varmer i øvrigt brugsvand med elpatron i en vvb, der står et andet sted. Der ER mulighed for at lade pumpen bidrage gennem en spiral i beholderen, men lige nu er der skruet helt ned for det.
1. sal er opvarmet kun med radiatorer. Størstedelen af underetagen er opvarmet af et gulvvarmesystem styret af noget uponor-halløj samlet i en box. Derudover et badeværelse med særskilt gulvvarme, der kører med en gammeldags radiatortermostat i hjørnet af rummet, og så et værelse med en radiator.
Vi har grundlæggende to forskellige udfordringer:
Den første er, at det er som om de forskellige dele af underetagen slås om at få varmen. Jeg har en shunt med en alpha-2 pumpe på uponor-gulvvarmen, og hvis den står på andet end lav ydelse, så kommer der nærmest ingen varme overhovedet ud til badeværelset og værelset, fordi gulvvarmen suger det hele. Dette påvirker kun stueetagen. Der kan ikke mærkes forskel på 1. sal.
Den anden udfordring er, at varmepumpen kører en stejl kurve - 12 ud af 15 mener jeg det er og så hævet med et par trin derudover. På en dag som i dag med -5 grader kører pumpen med en fremløbstemperatur på 55 grader (altså max), og min vurdering er, at dem ser jeg ikke herinde. Det vildeste jeg har målt ovenpå er 45 grader på en radiator. Jeg har aldrig set mere end 40 grader på måleren på shunten til gulvvarmen, hvor termostaten ellers skal forestille at stå pivåben.
Kombinationen af de her to udfordringer er, at lufttemperaturen i stuen nedenunder er 19 grader. Det er med 55 grader fremløb på pumpen og fuldt åbent for både shunt og alle telestater i gulvet. Samtidig har vi en anden stue ovenpå, der kun bliver varmet af to små radiatorer, som står på 3. Her er en helt fin temperatur. Det er som om, overetagen kan få alt det varme, den gerne vil have, mens underetagen skal deles om en mere begrænset pulje.
I kan selvfølgelig ikke troubleshoote på et hus, I aldrig har set, men I kan måske svare på et par generelle spørgsmål:
- Giver det mening at tabe 10 graders fremløbstemperatur eller mere fra pumpen og til gulvvarme og radiatorer? Rørene kører nok ikke i en helt lige linje, men jeg vil tro, der inkl. diverse svingture er 10-15 meter rør fra pumpen og til uponor-gulvvarmen. Langt det meste af turen kører gennem huset.
- Kan der findes en forklaring på den lavere temperatur et andet sted end i tab fra varmerørene? Kan sådan en shunt fx have et fast max (selvom det i øvrigt er en 25-65 termostat)? Eller er det bare normalt, at fremløbstemperaturen ved pumpen ikke er det, man ser inde i huset?
- Kan der findes en god forklaring på, at de tre forskellige dele af underetagen (uponor-gulvvarme, badeværelsesgulvvarme og værelsesradiator) ikke kan finde ud af at deles om varmen? Jeg kunne have været bange for, at pumpen er for lille - men overetagen varmer jo fint og er fuldstændigt upåvirket af det der sker nedenunder. Kan der være uligevægt i et system der gør, at vandet ikke bare fordeler sig de rigtige steder hen?
Jeg er nok også interesseret i at høre, hvad der lyder normalt, og hvad der lyder unormalt - og derudover hvad der lyder som noget der let kan fikses, og hvad der lyder som noget, der ikke særlig let kan fikses.
Vi fik en varmepumpe (Vølund f2120-12) i september som erstatning af vores gamle stokerfyr. Indedelen er bare blevet puttet ind på det gamle fyrs plads, så det er ikke et system, der er skræddersyet til at blive opvarmet med varmepumpen som sådan. Vi varmer i øvrigt brugsvand med elpatron i en vvb, der står et andet sted. Der ER mulighed for at lade pumpen bidrage gennem en spiral i beholderen, men lige nu er der skruet helt ned for det.
Hej
Din situation ligner den jeg havde i 2014,
Jeg udskiftede pillefyr med varmepumpe.
VP blev bare sat ind i eksisterende installation.
Jeg har iøvrigt som du radiatorer på første sal og gulvvarme i en del af stueetage.
Jeg havde problemer som dig.
min VP var installeret med buffertank, og fra denne tappede man varme med 2 cirkulations pumper til de 2 dele af vores beboelse, (bygget af 2 omgange, derfor 2 overordnede kredse)
Jeg oplevede også at de 2 eksterne pumper modarbejde hinanden, så den fremløbstemperatur som pumpen lavede ikke kom videre ud i systemet.
Jeg løste problemet således: (her beskrevet i grove træk)
Spærede buffertank ved at lukke for en hane i bunden.
erstattede mine 2 eksterne pumper med gennemløbsrør
og lod den interne cirkulations pumpe klare det hele.
Jeg kan give dig flere detaljer, hvis det interesserer.
Jeg har min pumpe på nibeuplink,
har tilkøbt den store pakke, så man kan se mange drift parametre grafisk på samme tidspunkt
du kan se min pumpe, hvis du vil, således
opret dig som bruger på nibeuplink
send mig en mail: tage - att - stavsdal.dk
og jeg giver dig adgang
her ved minus 5 grader er min fremløb 45 grader
og vi har fornuftigt varmt
Hilsen Tage
[b][/b]VP Vølund 1255-16kW, 800m slange+fra brønd og ind. Opstart oktober 2014, årsforbrug lidt under 9000kWh
Huset ca 400kvm, heraf de ca 250kvm fra 2006, resten renoveret 1993, temp inde mindst 20grader, i det fra 2006 ca 23 grader.'
mest radiator, dog ca 120kvm tung gulvvarme
Samt dette anlæg i vores kommende bolig:
Vølund VM310 og F2120-8
en luft til vand pumpe.
Huset er ny renoveret og god t isolret - gulvvarme over alt, så vi ar i tiden oktober 2019 til først feb 2021 brugt 4200kWt strøm på bimåleren
hus opvarmet til 21-22 grader i hele perioden
Det var alligevel interessant! Tak for svaret! Fedt at du sad der ude og faktisk har været i en lignende situation - jeg var nok egentlig bange for, at vores problem var for specifikt.
Vores varmepumpe er også installeret med buffertank, og som jeg forstår det er der en enkelt cirkulationspumpe, der kører varmen ud i systemet - og her vil jeg så tro, at det bliver delt i en kreds til underetagen og en til overetagen - det er jo i hvert fald det, der giver mening ift. vores problem - men det er ikke noget, jeg rigtigt kan sige med sikkerhed. Der ligger desværre ikke nogen planer over installationen, og huset har knobskudt en hel del, så det er svært at gætte på, hvor rør osv. egentlig ligger.
Men selvom jeg nok kun har én cirkulationspumpe, der fordeler varmen ud fra buffertanken, så tænker jeg, at vores opsætninger måske stadig kan sammenlignes, fordi jeg har den anden pumpe på shunten ved gulvvarmen. Der er måske stadig basis for, at de to kan modarbejde hinanden. Har du stadig en shunt med sin egen cirkulationspumpe på det gulvvarme, du har i din stueetage?
Er det i øvrigt korrekt forstået, at det her er noget, du selv har fikset? Jeg har nok desværre ikke hverken knowhow eller mod til at klare sådan noget selv - men det lyder også som noget, man rimelig nemt kan forklare en vvs'er.
Her er lidt bonusbilleder ude fra varmepumpens styring, som nogen herinde måske har nemmere ved at afkode end mig.
Det JEG synes man kan læse her er, at der er et beregnet fremløb på 55 grader, men samtidig er der en målt fremløbstemperatur på 44,4 grader. Derudover er der en fødepumpehastighed på 17%. Mit indtryk er, at for varmepumper er flow enormt vigtigt, og så lyder det mærkeligt, at der er noget i pumpen, der kun kører på 17%. Men det kan jo sagtens være, at fødepumpehastighed måler noget andet, der ikke har noget med flow på varmen at gøre.
Her er lidt bonusbilleder ude fra varmepumpens styring, som nogen herinde måske har nemmere ved at afkode end mig.
Det JEG synes man kan læse her er, at der er et beregnet fremløb på 55 grader, men samtidig er der en målt fremløbstemperatur på 44,4 grader. Derudover er der en fødepumpehastighed på 17%. Mit indtryk er, at for varmepumper er flow enormt vigtigt, og så lyder det mærkeligt, at der er noget i pumpen, der kun kører på 17%. Men det kan jo sagtens være, at fødepumpehastighed måler noget andet, der ikke har noget med flow på varmen at gøre.
Hej
1. fødepumpen er den som sender vand til udedelen og derfra henter varme.
den som sender varme rundt i radiator systemet er varmebærerpumpen.
min løsning "væk med de eksterne pumper"
2, jeg vidste ikke om mine tanker omkring alene at benytte den interne varmebærer pumpe ville virke.
Så derfor måtte jeg lave eksperimentet uden at ændre noget radikalt.
Min buffertank havde en hane i bunden, der hvor vandet fra bufferen kommer retur til VP.
Den lukkede jeg, og jeg fjernede mine 2 eksterne pumper ved at gøre følgende.
Købte nogle propper med 3/4" hul i midten, det var vist 1½" propper, de passede ihvertfald til gevindet, men unionerne der hvor cirkulations pumpen sad. Forbandt properne med 3/4"rør, så de passede i afstand som cirkulations pumperne. Havde fået planslebet mine propper en smule, så de fik en lidt plan anlægsflade.
På den måde kunne jeg let genetablere det oprindelige system, og eksperimentet havde ikke kostet mig ret meget.
Men det virkede nu rigtigt fint, jeg har kørt med det siden foråret 1015.
3. indregulering?
her er nogle af mine overvejelser
Har du åbne termostater de fleste steder i huset?
så du kan styre varmen alene med varmekurven og udetemperaturen.
Kan du overveje at slukke cirkulations pumpen til din gulvvarme og se hvad det betyder
4. en vølund pumpe kan tilsluttes internettet, så kan man lettere overskue driften
Hvis du ikke har kablet internet tæt på pumpen, så kan jeg anbefale "network via powerline" (eller hvad det nu hedder)
Køb et sæt med mindst 2 plug (køb 3 hvis eller flere hvis du vil forbedre nettet andre steder i huset)
køb et plug uden wifi til at sætte i stikkontakt ved din router
Det andet plug som sættes ved VP kan være med både wifi og kablet net.
Du behøver ikke bekymre dig om at de skal tilsluttes samme fase (selvom de på denne hjemmeside og i videoen siger noget andet : https://www.avxperten.dk/powerline-adapter/)
Jeg har selv 3 adpatorer sluttet i tilfældige stikkontakter,
en i stalden til solcelle anlægget
en ved VP
og en i yderkanten af huset
og selvom de sidder bag hver deres installation, med HPFI relæ og ganske lange afstande
Ja så fungerer det
Så powerline adaptorer kan klart anbefales, og til VP brug behøver du ikke de store hastigheder.
Hilsen Tage
[b][/b]VP Vølund 1255-16kW, 800m slange+fra brønd og ind. Opstart oktober 2014, årsforbrug lidt under 9000kWh
Huset ca 400kvm, heraf de ca 250kvm fra 2006, resten renoveret 1993, temp inde mindst 20grader, i det fra 2006 ca 23 grader.'
mest radiator, dog ca 120kvm tung gulvvarme
Samt dette anlæg i vores kommende bolig:
Vølund VM310 og F2120-8
en luft til vand pumpe.
Huset er ny renoveret og god t isolret - gulvvarme over alt, så vi ar i tiden oktober 2019 til først feb 2021 brugt 4200kWt strøm på bimåleren
hus opvarmet til 21-22 grader i hele perioden
Din vp kan lave højere fremløb en 55gr, men at den vil have 55gr men kun laver 44gr, tyder på at du skal ind og sænke gm for hvornår den skal hæve frekvens. Hvad ligger dine gm på ?
168kvm nedlagt landejendom i 1,5 plan fra 1920. Nibe F2120-16 og vvm310.
Tidligere træpilleforbrug 7-8 tons til 22gr.
2018: 6mdr. 2350kwh til 22,5gr.
2019: 6260kwh til 23gr.
2020: 6120kwh til 23,2gr.
2021: 7540kwh til 23.2gr.
Din vp kan lave højere fremløb en 55gr, men at den vil have 55gr men kun laver 44gr, tyder på at du skal ind og sænke gm for hvornår den skal hæve frekvens. Hvad ligger dine gm på ?
Jeg mindes at gradminutter står på -540. Jeg kan prøve at sætte det ned. Jeg vil tilføje, at jeg mener vi har et rimelig lavt antal starter. Ja, ikke at jeg har meget at sammenligne med, men jeg mener det er 300 ca siden september. Men måske er det på bekostning af at når den endelig stopper op, så venter den noget tid med at starte igen?
168kvm nedlagt landejendom i 1,5 plan fra 1920. Nibe F2120-16 og vvm310.
Tidligere træpilleforbrug 7-8 tons til 22gr.
2018: 6mdr. 2350kwh til 22,5gr.
2019: 6260kwh til 23gr.
2020: 6120kwh til 23,2gr.
2021: 7540kwh til 23.2gr.
Din frekvens er i max, så pumpen kan ikke lave mere end den gør. Er elpatron slået til ?
Står systemets flow til gulvvarme ? hvis den står til radiator/gulvvarme så kører den delta T 15gr. Gulvvarme er delta T 7gr
168kvm nedlagt landejendom i 1,5 plan fra 1920. Nibe F2120-16 og vvm310.
Tidligere træpilleforbrug 7-8 tons til 22gr.
2018: 6mdr. 2350kwh til 22,5gr.
2019: 6260kwh til 23gr.
2020: 6120kwh til 23,2gr.
2021: 7540kwh til 23.2gr.
Det lyder umiddelbart lidt ildevarslende for mig, at pumpen skulle yde sit max lige nu. Lufttemperaturen i stuen siger 16 grader i dag. Jeg er lidt bange for, at temperaturen her indenfor stadig er på vej ned. Jeg vil sige, at da jeg startede tråden ville jeg mest bare gerne blive klogere, men siden da er det blevet lidt mere presserende. Det ser ikke ud til, at frostgraderne stopper foreløbigt.
Der er vist flere ting her, jeg ikke forstår, men noget centralt må være det her med, at pumpen er indstillet til at levere 55 grader i fremløb, og lige nu ligger det reelle fremløb først i 40'erne. Jeg ville jo tro, at pumpen under alle omstændigheder ville kunne levere 55 grader, og hvis så pumpen bliver maxet ud, som det her med frekvensen åbenbart er et tegn på, så vil det resultere i, at det her 55 grader varme vand længere ude i systemet bliver blandet op med noget mindre varmt vand. Men hvis den er indstillet på 55 grader, så må et eller andet da på et tidspunkt blive 55 grader varmt.
Min elpatron er i øvrigt ikke slået til. Jeg prøvede at rode med gradminutter - ændrede den fra -520 til -300 - men jeg kan se her nogle timer senere, at den selv har ændret sig tilbage til der hvor den var før.
Så yder den ikke mere end ca. 5,2 Kw ved udetemp. på +2 og en fremløb på 35.
Når så det er -2 og du ønsker +55 ja så er ydelsen noget mindre.
Hvor stort er huset .
Hvem har deminsioneret pumpen, og efter hvad ?
Du skrev indledningsvist at du tidligere havde stokerfyr, det kunne formentlig snildt levere 70 gr. varmt fremløb og har gjort det. Så når nu der skiftes til “lavtemperatur” ja så skal varmeanlægget nok lige gåes efter og justeres mht vandbalancen og betingelserne.
Vil tro du nok bliver nødt til at aktivere elpatronen hvis du skal have varmen op igen. Det er jo helt normal vilkår når det bliver - grader, men folk kvier sig ved det.
Bosch EHP7 LW/M, 110L buffer, 2*300m slange. Nilan Comfort 450 Ventilation
Energiklasse 2 hus fra 2010 på 213 m2 + 22 m2 1.sal. Åbent til kip overalt (5,6 m) => 717m3 opvarmet/ventileret volume. Gulvvarme overalt, rum temperatur ca. 22-24 grader.
2010-2020: Graddagekorigeret normforbrug i perioden: 5.494kwh, ved fordeling af Varme/Vand: 87/13 %
Op til 5 personer i husstanden, hvoraf 3 er teenagere.
Deltager i "Styr din varmepumpe", (nr.99) samt egne data på: Strammelse.stokerlog.dk
Ja få aktiveret elpatron inden huset bliver helt afkølet.
168kvm nedlagt landejendom i 1,5 plan fra 1920. Nibe F2120-16 og vvm310.
Tidligere træpilleforbrug 7-8 tons til 22gr.
2018: 6mdr. 2350kwh til 22,5gr.
2019: 6260kwh til 23gr.
2020: 6120kwh til 23,2gr.
2021: 7540kwh til 23.2gr.
Forestil dig det her
vp til højre
en buffer i midten, og en radiator til venstre (som repræsenterer hele huset varmeflader)
vp sender vand ind i toppen af buffer via sin egen cirkulationspumpe
radiatoren henter vand ud af toppen af bufferen via sin egen cirkulationspumpe
retur fra radiator løber under bufferen, lige under bufferen er der et omvendt t stykke
her KAN returvandet løbe enten op i bufferen , eller bare retur til vp,,ELLER begge dele
HVIS vp sender fx fem portioner vand ind i bufferen, og radiatoren henter samme fem portioner vand ud af bufferen, så vil fremløb være det som vp sender ind i bufferen
men hvis vp kun sender fire portioner vand ind i bufferen , så vil der opstå et flow af returvandet fra radiatoren op igennem bufferen ,, bufferen bliver til en blandesløjfe , og fremløb bliver nu til fire dele vp vand, og en del radiator retur vand
det medfører et lavere fremløb end det som vp producerer
du skal måle på den del der sender vp vand ind i bufferen, og den del hvor fremløbet fra bufferen er,,så ved du om overnævnte sker
det omvendte sker nok når en kreds lukker ned for flowet hvis det bliver varmt,,, så leverer vp mere vand end radiatorerne bruger, og bufferen bliver varmere og varmere,,,indtil vp muligvis stopper,,
Med mindre man har noget fancy styring, så vil der enten ske det ene eller andet,, sålænge der er en parallel buffer
min buffer blander pt lidt retur vand i fremløb, samtlige radiatorer undtagen en monster stor i kælderen står helt åbne ,,
lige så snart det blir lidt mindre koldt udenfor,,så er jeg nød til at lade termostaterne styre stuen, da den er meget solfølsom,,
så vender billedet, og vp modtager lidt af sin egen fremløb
JA JA
man blir lidt bidt af det, men hellere det end bidt af en regning fordi, man ikke var bidt af det ;o)
Mål på dine radiatorer(rørene), de har nok næsten samme temp på frem og retur ,, hvis du bruger et infrarødt, skal du være opmærksom på at det måler forskelligt, alt efter overflade
sæt evt et stykke sort tape på de steder du vil måle på ,så de er ens
men sådan et systen som kørte fint med 60grader+ fremløb, det kan være tricky med et lavt fremløb
her tæller en grad eller to rigtigt meget
hvor store er dine radiatorer i forhold til rummenes m2 ??
du skal ha nogen til at se på huset,,det lyder til at man ikke har tænkt tingene igennem
JA JA
man blir lidt bidt af det, men hellere det end bidt af en regning fordi, man ikke var bidt af det ;o)
Det ville være rat at vide hvad frem og retur fra huset varmekredse er ,og det samme for vp
har en styg mistanke om at den blander en masse returvand i fremløb
nok det samme som Tage havde problemer med
og jeg har det i meeeget lille omfang,, gad vide om en kontra ventil under bufferen ville være en løsning,, så er bufferen aktiv hvis vp skal ha vand at arbejde med, men der ville aldrig blive blandet retur vand i bufferen ,og vp ville altid får det koldeste vand at varme på
JA JA
man blir lidt bidt af det, men hellere det end bidt af en regning fordi, man ikke var bidt af det ;o)
Mange tak for forklaringen af, hvordan ting løber rundt i systemet ift. varmepumpen og buffertanken! Jeg havde nok forestillet mig, at varmepumpen varmede buffertanken med et eller andet varmeledende, men at der ikke var direkte forbindelse mellem varmepumpen og vandet i radiatorer osv. inde i huset.
Det giver mening, at der kommer det der flow, hvor varmepumpen putter en mængde varmt vand i bufferen, og så kører en mængde vand ud i systemet, og de to mængder kan være de samme, men vandet der kører ud i systemet kan også være en blanding af nyopvarmet vand og returvand fra tidligere. Hvis der kan gå koks i det her flow, så der af en eller anden grund er en tendens til, at der kommer for meget returvand med tilbage, så kan det måske forklare noget af mit problem.
Det er dog også oplagt, at hvis max output falder i takt med udetemperaturen, så må en del af problemet være, at pumpen bare ikke kan levere det, der skal til, når det er så koldt, som det er nu. Det irriterer mig. Da vi fik tilbud fra installatøren, var jeg meget opmærksom på at spørge ind til det her med at koble pumpen på vores installation fra før. Jeg spurgte specifikt ind til, om der ville være nok flow i vores rør, og jeg leverede materiale om husets isolering osv., og vi lagde også op til, at hvis mest fornuftige løsning var et nyt pillefyr, så var det selvfølgelig det, vi skulle have. Selv inden for varmepumper ser det umiddelbart ud til, at der ville have været en del mere output at hente på de lavere udetemperaturer ved at gå op i 16 kw. Men det er der jo så ikke så meget at gøre ved nu.
Under alle omstændigheder har jeg tændt for elpatronen. Så håber jeg, at vi kan få noget varme i huset igen.
Mht. størrelse på radiatorer så er vi jo i den situation, at med undtagelse af det ene rum med radiator nedenunder, så varmer alle rum med radiator fint op - eller gjorde det under de forhold jeg beskrev i mit første indlæg. Selv med det her temperaturfald i underetagen, er overetagen (som kun er opvarmet med radiatorer) faktisk stadig ok. Det største problem er stadig, at den varme der kommer har svært ved at finde vej i gulvvarmen nedenunder. Og når den finder derned, sker det næsten altid på bekostning af badeværelset og værelset i underetagen.
Hvis pumpen er sat til at levere 55 fremløb, og den gør det, så er det ikke pumpen der er for lille, men 55 grader ved minus 5 ude,,er meget højt, og hvis flowet er for STORT i varmekredsene , kan vp ikke få fat i vandet og genopvarme det,, en vvs er der har styr på gulvvarme og radiatore OG vp, er nok vejen frem , der en nok mega rod i blandesløjfer og flere cirkulationspumper,, det lyder til at der er den i vp, og en mere til huset, og mindst en mere til gulvarmesløjfen
men mål for hulen på de forskellige ting IMENS problemet er der,, det vil hjælpe vvs ern i at finde ud af hvad der er hoved og hale i det her,, har du kontaktet dem du har BETALT for at sætte det op,, de burde løse problemet
Hvor bor du,, for der er stor forskel på hvor tit man blir ramt af extrem kulde ,i forhold til hvor man bor
og huset stand ang isolering og størrelse og det samme med radiatorer,, med 55 frem burde en radiator der er beregnet til puillefyr godt kunne varme huset ved minus 5 ude, ,og det kan dine jo siger du, og HVIS vi vidste hvad frem og retur PÅ radiatoren var, vidste vi mere
i min stue i et 62 er hus med gamle termoruder og kun forbedret med lidt tætning omkring vinduerm og papiruld på loftet, der kan mine gammeldags trelags stooore radiatorer holde huset på 20 grade minus fem ude og 35 grader frem,,og det blæser, men på badeværelset havde den tidlige sat en lille enkeltlags radiator op,,og der er der kun 17 grader ;o(,, så stor forskel på om en radiator passer til lavtemperatur eller ej
JA JA
man blir lidt bidt af det, men hellere det end bidt af en regning fordi, man ikke var bidt af det ;o)
168kvm nedlagt landejendom i 1,5 plan fra 1920. Nibe F2120-16 og vvm310.
Tidligere træpilleforbrug 7-8 tons til 22gr.
2018: 6mdr. 2350kwh til 22,5gr.
2019: 6260kwh til 23gr.
2020: 6120kwh til 23,2gr.
2021: 7540kwh til 23.2gr.
