HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Kan det virkelig passe? - meget forbrug
AllanP
Hej allesammen

Jeg har lige siddet og læst diverse indlæg, hvor jeg kan se, at vores forbrug virker som værende alt for stort Sad

Lidt fakta om vores hus/installation:
Huset er på 150m2 i 1½ plan og er blevet bygget i 2009 (mener det blev nævnt en mellemting mellem energi klasse 1 og energi klasse 2). Hele stue etagen er opvarmet vha. gulvvarme. 1. salen er opvarmet vha. radiatorer (bad 1. sal også med gulvvarme).
Vores Jordvarme anlæg er et Danfoss Combi 305 og der er lagt 250 meter jordvarme slange i jorden.
Vi har ud over dette også et ventiallations system/genvindings anlæg installeret, som i 'teorien' skulle genbruge 90% af varmen der bliver suget ud af rummene.
Varmen i de fleste rum er indstillet til 21,5 grader C.

Vores el forbrug ser således ud:
Juli - gnm. 10 kwh/dag (max. 17)
August - gnm. 10 kwh/dag (max. 19)
september - gnm. 11 kwh/dag (max. 21)
oktober - gnm. 20 kwh/dag (max. 30)
November - gnm. 23 kwh/dag (max. 34)
December - gnm. 32 kwh/dag (max. 46)
Januar - gnm. 39 kwh/dag (max. 51)

Jeg synes, efter at have læst en hel del, at vores forbrug er alt for stort Sad
Jeg er ikke den store kender af, hvad man skal være opmærksom på vedr. diverse indstillinger på anlægget, så enhver nyttig information ville være godt Smile - hvad kunne være godt at kigge efter vedr. indstillingerne?

Lige et tillæg:
Jeg har smidt diverse informationer i 'regnemaskinen' og dér ser tallene jo ud til at skulle være helt anderledes: http://www.energinord.dk/asp/dvi/BeregnResultat.aspx?Areal=150&Antal=2&Form=Gulvradiator&Byggeri=Nybygning&Sol=0&Isolering=C28,00
....dog har jeg nok ikke valgt det rigtige anlæg.

MVH
Allan P
Redigeret af AllanP d. 19-01-2010 10:38
 
allankj1
Har været inde og set på din beregning og tror du skal rette huset således at det er et hus bygget efter byg.reg. 2006. Er sandsynligvis blevet en mellem klasse 1 og 2 pga. det opvarmnes med varmepumpe. Det har noget at gøre med den måde man beregner på at det kommer i en lavere klasse men husets isolering er nok svarende til et alm hus bygget efter byg. reg. 2006. Forbruget er derfor ændret til 4.319 kwh i beregningen.

Når det så er sagt ja så bruger du noget mere. Er du sikker på at dit anlæg ikke bruger el-patronen ? Er denne koblet fra?

Har du buffertank på anlægget?

Ved du om man kan finde manualen til din Combi 305 nogen steder på nettet ??

Mvh

Allan
Redigeret af allankj1 d. 19-01-2010 11:30
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
AllanP
Hej Allan

Ja, jeg kunne finde 'den gamle' manual til anlægget. Det er jo reelt et Nordtherm Combi 305 (Danfoss har overtaget/købt Nordtherm).
http://www.khnordtherm.dk/Files//Billeder/Forhandlernet/Betjenings%20installationsvejledninger/Betjeningsvejledning_Combi_300_v3.0-1.12.2006.pdf

Jeg tror bestemt, at el-patronen bliver brugt - det er jo tydeligt at høre, når den springer til. Men den bliver vel brugt til at 'spæde' lidt til, hvis der ikke er nok at hente fra jorden, ik? - eller har jeg misforstået det?

Når du siger buffertank, mener du så vandbeholderen? - for, så har vi dét Smile - hvis ikke det er den, så har vi nok ikke. Jeg mindes ikke at have købt en separat buffertank. Det hele er samlet i ét anlæg.

MVH
Allan P
 
allankj1
For det først hvad har du sat din temperatur på brugsvandet (det varme vand) til ? Det er muligt at er denne sat meget højt kan det være nødvendigt at el-patronen kobler til for at lave vandet varmt nok. Men din pumpe bør kunne klare at lave minimum 52 grader varmt vand uden at el-patronen skal koble til.

Mht at lave varme til huset burde det ikke være nødvendigt at benytte el-patronen pt. Du har gulvvarme og det tage lang tid at varme sådan et betongulv op og derfor er det ikke unormalt at pumpen måske kører 7-8 timer ad gangen (det gør min egen pt) og så holder den en længere pause 4-6 timer. Er bange for at din pumpe standard kan være sat til at når returvandet ikke at blive varmt nok efter måske 1 time kobler den el-patronen til og så vil den bruge meget strøm. Jeg har koblet vores fra og selv om jeg i denne vinter har set -12 grader udenfor har el-patroen ikke koblet til. Tilgengæld har pumpen måske kørt 18-19 timer i det pågældende døgn alene på kompressoren. Mit maks forbrug i år har på en enkelt dag været 29 kwh til opvarmning af 167 m2 til 23,5 grader.

Noget andet er at at du skal sikre dig konstant flow i dine gulve. Sat på en anden måde skal alle dine telestater (gulvfølere) i huset stå åbne altid således at når pumpen kører og laver varme, laver den varme til hele huset på en gang. Kunsten er så at finde den varmekurve på varmepumpen som passer således at du har de 21,5 grader i huset alligevel.

Prøver lige at se i din manual om du kan aflæse driftstider for el-patronen og hvordan du kobler den fra.

Allan
Redigeret af allankj1 d. 19-01-2010 12:32
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
allankj1
Hmmm du bør kunne se det i menu 9 under "køretid". Desværre ser det ud som om den er låst med kode så "kun for uddannet service medarbejdere" kan aflæse disse tider. Hvis dette passer skal du ringe om denne kode hos din leverandør eller bedre dem komme forbi uden beregning og aflæse driftstiderne til dig. Det kan ikke passe at sådan noget skal været spæret med kode. Det er jo ligesom din maskine og dit forbrug og derfor mere jeg at det skal være kunden der selv kan aflæse disse driftstider for el-patronen og hele pumpens drift.

Allan
Redigeret af allankj1 d. 19-01-2010 13:01
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
allankj1
Frakobling af el-patron sker i menu 5 kan jeg se.

Se side 22 i den manual du har linket til.

Jeg ville vælge "off" eller "min"

Du kan selv se beskrivelse af hvad de enkelte indstillinger betyder i din manual.

Allan
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
AllanP
Hej Allan

Mange tak for din hjælp.

Jeg har kigget på pkt. 5, og El Patron står til 'Min'.

Jeg har lavet diverse udlæsninger fra pkt. 9:
Varmepmp: 5469t
Kompress: 1344t
Komp48: 64%
Suppler: 4t
Supl48: 1%
3 vejs: 236t
Brinepmp: 1446t
Circpump: 3645t
VP2: 0t

....så, umiddelbart ser det ikke ud til, at vi bruger el-patronen så meget.

Varmt vand står til 48 grader C, så det er jo heller ikke voldsomt.

Hvad kan jeg ellers kigge efter?

MVH
Allan p
 
allankj1
Hmmm jamen udmiddelbart ser det jo fint ud at el-partonen ikke kører mere end den gør. Men hvad der så ellers kan være i vejen ved jeg ikke lige.

Men kontakt din leverandør han må kunne forklare hvorfor den bruger så meget strøm?? Det der undre er jo at den bruger så meget på produktion af varmt vand i juli og august hvilket jo er måneder hvor den ikke skal lave varme til huset.

Så fat i leverandøren og tag en snak med ham.

Mvh

Allan
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 3

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,031,564 Unikke besøg
XHTML CSS