HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Ispinden vinteren 2009/2010
Carl Erik
Er der virkelig ikke andre end mig som vil kommentere på Ispindens ydeevne, eller mangel på samme i denne kolde vinter. Nu er der efterhånden sat over 500 op rundt omkring i Danmark, så det er lidt mærkeligt at der ikke er flere som vil dele ud af deres erfaringer. Jeg er selv blevet mailet til af mange brugere, ofte pga. af problemer med at man ikke kunne holde varmen, og jeg har svaret alle individuelt.
Måske ville det være på sin plads også at delagtiggøre andre i problemerne, når det virkeligt er koldt. Så vidt jeg kan bedømme gælder det ikke kun Ispinden, men også andre luft/vand varmepumper. Dem hører vi desværre ikke noget fra.
Jeg har ikke villet udsende mine målinger på hjemmesiden som tidligere, dels fordi jeg har lavet allehånde forsøg for at optimere ydelsen, og dels fordi det var et tidskrævende arbejde, og dels fordi at jeg selv er begyndt at fyre så meget i brændeovnen, at man ikke kan bruge mit forbrug af el til noget som helst.
Men jeg måler stadigvæk dagligt både ydelse og forbrug og COP for min egen fornøjelses skyld og jeg har jeg intet imod også at beskrive Ispindens mindre flaterende sider:

Mit hus (100+50 m2) viser sig at skulle bruge ca 6 KW når vi vil have 21 grader i stueplan og 18 grader på 1.sal, og når temperaturen udenfor er gnst. 0 grader. Ved vindstille kan Ispinden (model48) lige præcis yde dette. Ved 10 m/s stiger mit varmebehov til 7 KW, og Ispinden kan stadig følge med og leverer 7 KW. COP ligger typisk på 2,1-2,3 ved denne temperatur. Gassen ligger typisk på 10-15 grader under den omgivende lufts temperatur.

Ved –5 grader skal huset bruge lidt mere, og Ispinden leverer lidt mindre. Dvs der er behov for ekstra varmetilskud, som i mit tilfælde er en brændeovn med gris. Hvis jeg ikke brugte den ville temperaturen i huset falde til 16 grader. COP er i denne situation ca 1,9.

Ved –10 grader og 0 m/s begynder det at gøre ondt. Huset skal bruge 8 KW, og Ispinden leverer kun ca 4 KW. Når man tager i betragtning at kompressoren i denne situation bruger 2,5 KW, (som jeg går ud fra omsættes til varmeenergi som også tilføres huset), så får man jo rent faktisk kun en optagen effekt fra luften på 1,5 KW, hvilket svarer til en COP på ca. 1,6.

Den allerlaveste ydelse jeg nogensinde har målt er 3,6 KW, men det var så også med tilisede stave og temperaturen nede under –10 grader. Gassen var da –25 grader.
COP var i årsgnst. 2009 på 2,6, i jan 2010 på 2,1 og indtil nu i feb 1,9.

Det siger derfor sig selv at Ispinden ikke kan varme et hus op i sådan en vinter uden at trække på den indbyggede elpatron, som automatisk kobler ind når temperaturen falder 0,5 grad under den forudprogrammerede rumtemperatur, med mindre man har et helt utroligt velisoleret hus.

I min egen situation er det uden den store økonomiske betydning da jeg har fravalgt elpatronen fordi jeg bruger brændeovnen som tilskudsvarme, og jeg ville alligevel have fyret, i og med at jeg har adgang til meget billigt træ, men jeg har ondt af de mennesker som har baseret sig på el som tilskudsvarme; det har været dyrt med de enorme danske elafgifter. I de foregående 2 år var der kun behov for tilskudsvarme i ganske få dage, men i år har det været nødvendigt i snart 2 måneder.


Vh
Carl Erik
 
hamselv
Spørgsmålet er faktisk rejst tidligere http://www.heatpump.dk/forum/viewthread.php?thread_id=1101

Ingen tvivl om at varmepumper der skal hente energi fra luften er særdeles trængte pga den meget langvarige vinter.

Til min tidligere kommentar i ovennævnte tråd, kan jeg så tilføje at vi har nogen luft/luft'er, der står mindre hensigtsmæssigt placeret (ikke er hævet tilstrækkelig aht udseendet). De begynder at døje med is op nedefra.

Jeg tror jeg vil få fat i et par energimålere og få standeret et reference anlæg eller to, for at kunne se lidt om virkningsgraderne på luft/vand'erne irl.

På det punkt er jordvarmen jo herlig specifik, idet du med et par små nemme test's og en effektmåler utrolig nemt kan eftervise COP (min ligger pt omkring 3,5).

Men egentlig er der vel ingen grund til at kommentere dine målinger Carl Erik. Som forventet kommer Ispinnen i problemer ved stærk kulde og ingen blæst. Det er mere eller mindre naturlov.

Men din har da klaret sig.

Om de konventionelle luft/vand'er er bedre skal jeg være usagt. Den jeg har analyseret på med varmemålere, stoler jeg ikke helt på varmemålerne. Taler de sandt er den langt bedre en databladet og de beregnede årsforbrug.

Men når vi ser nogle tal fra loggerne i VP'erne skal jeg komme med dem.
 
lu
Jeg har da lige lyst til at give mine oplysninger til kende igen, selvom jeg har indlæg på den tråd, som "hamselv" nævner!

Jeg ejer en ctc ecoair luft/vand med 220L varmtvandsbeholder, som forsyner vores husstand: 2 voksne og 2 små børn(vask og tørretumbler + microbølgeovn og opvaskemaskine, som alle kører et par gange i døgnet). 175 m2 hus i 2 plan, som er middel isoleret og opvarmet af blandet gulvvarme og radiator. Jeg laver mine overslag ud fra husstandens elmåler og intet andet. VP blev installeret i april 2009.

Baseret på målinger fra april 2009 til nu, så får hele husstanden et årsforbrug på ca 11000 kwh ialt. Trækker jeg ca 3500 kwh(anslået ud fra tidligere forbrug) fra til diverse elforbrug i løbet af året, så ender vi på ca 7500 kwh på et år til varmepumpen, hvilket faktisk stemmer meget godt overens med leverandørens beregninger. Dette er da meget godt klaret, husets tilstand og udetemperaturerne taget i betragtning....... jeg bor iøvrigt i det for tiden kolde Nordjylland.

Afvigelsen ifht leverandørens beregninger er at vi ikke kommer til at bruge elpatronen i nær det omfang, som de havde beregnet, da jeg har frakoblet den og kører den manuelt, så den får lov at supplere, når udetemp er under -5 °C døgnet rundt! Vi fyrer også lidt i brændeonen om aftenen for hyggens skyld, men det er ikke decideret nødvendigt, for at holde en komfortabel temp.

Jeg synes, at det kunne være spændende at høre om andres erfaringer, både luft/vand, men også jordvarmeanlægs forbrug i samme type hus! Jordvarmen må jo også leve af at få gennemstrømet jorden omkring slangerne, for at få tilført ny energi?(minimalt med vandstrømninger ned gennem jorden, når der ligger 50cm "frossen vand" på jordoverfladen!)

Mvh
Lars
 
no100
hej Carl Erik
du efterlyser andre erfaringer med luft/vand. jeg har bygget et der består af en jordvarme pumpe fra NBE. "scotte jv8" og et plankeværk på ca.40 m2 der tjener som energifanger.
Det blev startet den 8/12 2008 og den 8/12 2009 havde det brugt 6400kw. det er koblet på det eksisterende central varme system og varmt vand. i den omtalte periode er der kun sparet 2000kr i forhold til olie fyring men til gengæld er der varme på i hele huset, og 90 % af det varme vand. gæsteværelse og badeværelse kan ikke holde den ønskede temperatur, for så radiatorer årgang 59. huset er 140m2 fra 1930 middel efter isoleret og med lille have. der er planlagt buffertank på 800 l. Der skal ikke mange timer med sol til for at afrime plankeværget/energifanger og den er en naturlig del af haven uden at tage ekstra plads. anlægget er ikke mit men jeg har bygget det og skal/er i gang hos mig selv.

Januar, februar 2010 blev der brugt 1000KW og 10 kg. Briketter / pr. dag ekstra. Det ekstra brændsel var forventet i en hård vinter, og det varme vand på el.

I dag 11-3-2010 sites døgn cup2,33 El.42,3kw varme 98,5 kw
torsd12-3-2010 siste døgn cup 2,40 El.39,8kw varme 95,7 kw
hilsen Eli.
Redigeret af no100 d. 13-03-2010 23:34
 
no100
hej Carl Erik
Du efter lyste tal til sammen linning her er så for 3 dag.
Fredag 13-03-2012 cup 2,49 El. 35,6 kw. Varme 88,7 kw. kørt ligjonella beskyttelse

Vores anlæg er i virkemåde ens. Luftpumpe uden blæser, El. afrimning og El. patron.
Jeg kikkede også på ispinden men valgte den fra på grund af den kompakte låste konstruktion. I stedet byggede jeg en energifanger i metal og med vand/sprit som varme transportør, dette gør at jeg kan optimere energifangeren løbne og udbygge med en jordvarme lager når der en dag kommer et der er ideelt.

Jeg kunne godt tænke mig at se dine tal for Sanne 3 døgn.

Hilsen Eli.
 
Carl Erik
Hej Eli
Min COP har i de nævnte 3 dage ligget mellem 2,2 og 2,3. Mit elforbrug var lavt, kun 20 kWh for samtlige 3 dage, men det er jo brændeovnens skyld.
Det er i grunden forbløffende at det er muligt for dig at få en bedre COP end Ispindens, når jeg bruger propan og du bruger sprit. Hvordan var COP ved -10 grader ?
Jeg har selv været inde på at lave energifangere til Ispinden som skulle se ud som taget på pavillonen, nedløbsrør, hegn etc.etc., men som du selv skriver er det jo desværre meget vanskeligt når man bruger gas under tryk som varmetransportør, så det er aldrig blevet til noget.
Har du nogle billeder du kan offentliggøre? Det lyder umiddelbart rigtig interessant.
vh
Carl Erik
 
no100
hej Carl Erik

Anlægget køre på brime 30 % sprit-70 % vand. laveste målte cup lå på 1,98 i jan.-feb.
Vp. Stopper når temperaturen når ned på -12 for at undgå is og frost i brimen.

Jeg vil prøve at finde tallene for EL. Til dig. De 1000kw jeg opgav, er mere forbruget i forhold til samme periode
jan. Feb. 2009.

Jeg skal have nogen til at hjerpe mig med bilder men der skal mok komme nogle. Jeg er ingen ørn til pc.

M.V.H. Eli.
Redigeret af no100 d. 17-03-2010 01:55
 
no100
hej Carl Erik
kan jeg sende bilder til din E:mell
torsdag 18-03-2012 cup 2,91 El. 22,8 kw. Varme 66,3 kw.
Hilsen Eli.

2. sydhavsøerne 13kw scotte fra NBE. jordvarmelager med energifanger 24m2
hus 150m2 radiatorer varmetab 80 v.m2Smile
1. hovedstaden 8 kw jv fra NBE med 40m2 hjemmebygget energifanger
Hus 130 m2. radiatorer, loft 200mm. Vægge100mm. Vinduer termo.
 
no100
Hej igen.
Jeg har lige regnet gennemsnits Cup. Ud for jan. 1,89 feb. 1,96 mar. 2,64

jeg er ikke færdig med at justere anlægget, jan. er kørt som det var et olie fyret anlæg, varme leveret fra pumpen som gennemsnit pr./døgn jan. 105kw. Feb. 95kw. Mar. 85kw.

Der er også nogle ændringer på vej på energifangeren man bliver jo klogere hen af vejen.
Det skal lige med, naboen har vej på den anden side af energifangeren så der lå sne ½ op af den, indtil det blev tø, så det er vel ikke så ringe med den cop. Alt taget i betragtning.

H. Eli
Redigeret af no100 d. 02-04-2010 11:13
2. sydhavsøerne 13kw scotte fra NBE. jordvarmelager med energifanger 24m2
hus 150m2 radiatorer varmetab 80 v.m2Smile
1. hovedstaden 8 kw jv fra NBE med 40m2 hjemmebygget energifanger
Hus 130 m2. radiatorer, loft 200mm. Vægge100mm. Vinduer termo.
 
icycellar
no100 .. har fulgt dit projekt lidt on and off. lyder da spændende.

min spekulation ( kan ikke læse mig til denne del) er kondenseringstrykket på jv-anlægget. det er givetvis ikke blevet et problem (endnu), hvilket skyldes udetemperaturen / soltimer.

Når nu disse parametre ændrer sig (forår, sommer og efterår), vil din brine jo osse blive væsentlig varmere. det er her kondenseringstrykket vil hæves. sagt med andre ord, belastningen på din kondensator stiger, hvilket sandsynligvis/måske, kan give dig problemer med overhedningen af kølemidlet (sugegaskølingen). er det noget, som der er blevet taget højde for ? i et eller andet omfang ? evt en extra veksler bygget på bypass (uden om vp).
kølemontør
 
icycellar
umm .. lige et lille tillægsspørgsmål. hvordan stopper du varmeproduktion de varmeste dage.. uden "tingene" koger over ? (tømning af fangerne?)
kølemontør
 
no100
hej icycellar.
Der er taget højde for dette, jeg har spurgt montører og producent, der var ingen af dem der havde ind vendinger.

Der nest skal det nævnes at, af andre årsager holder jeg temp. Nede, en så stor konstruktion vil arbejde meget vis ikke jeg gør noget, der for køre brime pumpen og temp. Mår kun op på 30C. en sommer dag.

det er en gammel have med mange træer, buske og bede, og den er ikke rat stor.
Opgaven var at integrer VP. Uden at det skæmmet. Om sommeren skygger beplantning så det kun er ¼ der er i direkte sol, jeg kunne selvfølgelig sætte VP. Til kun at køre mår solen ikke er oppe, men det er ikke skørnet at der er et problem, så det er ikke noget vi har gjort.

Det koster 2kw. I døgnet om sommeren til gendel er kælderen dejlig varm, en kollekter i jorden ville selvfølgelig være oplagt men ikke muligt lige nu.
M.V.H. Eli.
Ps. Håber svaret dægger.
2. sydhavsøerne 13kw scotte fra NBE. jordvarmelager med energifanger 24m2
hus 150m2 radiatorer varmetab 80 v.m2Smile
1. hovedstaden 8 kw jv fra NBE med 40m2 hjemmebygget energifanger
Hus 130 m2. radiatorer, loft 200mm. Vægge100mm. Vinduer termo.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 2

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,059,384 Unikke besøg
XHTML CSS