Alternativ til Vølund Fighter P100?
|
Villadsen |
Lagt på d. 30-06-2012 17:57
|
Begynder
Antal indlæg: 41
Tilmeldt: 18/04/2011 13:12
|
Vi har en Vølund Fighter P100 der varmer brugsvand samtidigt med at den sørger for et fornuftigt indeklima. Desværre er jeg bange for at den er ved at være slidt op. Den er 7 år gammel og jeg synes den har sværere og sværere ved at følge med til at varme vores vand op. Jeg kan se at Vølund i dag har en model VT2131 der umiddelbart minder meget om Fighteren. Hvilke alternativer findes der til Vølund? Eneste krav jeg har er at den skal have nogenlunde samme dimensioner som Fighteren da det er husets eneste plads. |
|
|
|
hamselv |
Lagt på d. 01-07-2012 19:18
|
Ved meget
Antal indlæg: 3452
Tilmeldt: 09/02/2009 16:50
|
En P100 er en ren udsugningsvarmepumpen. Kan erstattes af alt hvad der ellers er konstrueret på samme måde. Det kan være Genvex'es Vanvex. Nilan's VGU, IVT's 490 er det vist den hedder (har aldrig solgt nogen af dem). Og så er der sikkert en håndfuld mere der anvender samme principper (duer ikke idag - det vælter totalt dine energital i et nyere hus). Nilan har en moderniseret VP 18'er, men den fylder vist mere. Og kræver et indblæsningssystem oveni. Man bør ikke lade sig friste til den gamle VP18, da den funktion er nogenlunde lige så træls som P100 og alle de andre udsugningsvarmepumper. Lidt klogere kunne jeg se en Genvex Combi er. Den kan også være på samme plads.
Combi'en er så ret dyr, men yder udover genvinding til VV produktion også konventilonel passiv genvinding på ventilationsluften, og skal derfor have et kanalsystem til dette. Oveni, har den en kondensator i indblæsningen og kan hjælpe til opvarmning af indblæsningsluft. Udover at prisen er fæl, ligner Combi'en et teknisk set temmelig godt alternativ.
|
|
|
|
allankj1 |
Lagt på d. 02-07-2012 11:02
|
Ved meget
Antal indlæg: 1079
Tilmeldt: 25/10/2007 21:30
|
Kan det ikke betale sig at få lavet den gamle. Det kunne jo være den trængte til et service eftersyn. Snavset filter, for lidt kølemiddel. Ja hvad ved jeg. Men synes bare 7 år er lidt for lidt.
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
|
|
|
|
hamselv |
Lagt på d. 02-07-2012 14:05
|
Ved meget
Antal indlæg: 3452
Tilmeldt: 09/02/2009 16:50
|
7 år er alt for lidt.
Grundig rengøring og rens af ventilationssystemet kan være noget der kunne hjælpe betydelig. Efter 7 år er udsugningskanaler væsentlig belagte, og hætte mm kan være noget lukket af støv. Ventilatoren er formentlig med scirocco hjul. Dette er forventet temmelig kraftigt griset til. En scirocco der er lukket i buen, yder normalt kun den halve luft og en fjerdeldel tryk.
Så hvis du nu igangsætte projekt grundig rengøring. Din skorstensfejer har sager til at kunne gøre dine kanaler rene. Ventilatoren pilles ud og hjulet skal rengøres grundigt. Det er ikke nok at blæse med lidt trykluft. Fladen vaskes og skylles omhyggeligt. Brug varmt sæbevand så du får opløst skidtet. Kig din hætte efter og rengør om nødvendigt denne. Ventilerne i loftet nedtages og vaskes i varmt sulfovand.
Når så du starter igen, vil du opleve noget bedre sug, og varmepumpen får derefter noget mere at "leve" af.
|
|
|
|
Villadsen |
Lagt på d. 02-07-2012 14:19
|
Begynder
Antal indlæg: 41
Tilmeldt: 18/04/2011 13:12
|
Jeg vil selvfølgelig indhente et tilbud på en reparation først. Rengøringen synes jeg dog at jeg har været i gennem (dog ikke helt så grundigt som nævnt her), men blæseren der ligner et hamsterhjul var faktisk forbavsende ren da jeg kom ind til den. Kun filteret var møgbeskidt - men det har det nu været hver gang, jeg har renset det.
I går aftes var datteren i badekar og der var masser af varmt vand - i morgens var højtrykspressomat ventilen så slået fra sådan at der kun var koldt vand. Er der nogen der ved hvorfor den ventil slår fra? |
|
|
|
hamselv |
Lagt på d. 02-07-2012 14:47
|
Ved meget
Antal indlæg: 3452
Tilmeldt: 09/02/2009 16:50
|
Højtryk pressostat = den kan normalt ikke komme af med varmen, eller er justeret for højt i temperatur. Kan være tilkalkning omkring spiralen. Skal lige lure en manual.
|
|
|
|
hamselv |
Lagt på d. 02-07-2012 14:55
|
Ved meget
Antal indlæg: 3452
Tilmeldt: 09/02/2009 16:50
|
Øv ja, den er lavet med bundspiral. Vil være temmelig forsigtig ifald den skal syres ud. Og udfald højtryk er jo ikke ligefrem tegn på den er slidt op.
Hvis det var min, blev der bestilt en til at kigge på den, jeg havde tillid til. Jeg kunne ikke drømme om at udlicitere et stykke reparationsarbejde. Men sådan er vi så forskellige.
|
|
|
|
kla |
Lagt på d. 03-07-2012 22:35
|
Ved meget
Antal indlæg: 466
Tilmeldt: 10/07/2006 23:26
|
Prøv at kontakte Vølund de kan helt sikkert hjælpe dig
Karsten Larsen.
www.tjorneholm.dk
|
|
|