HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Konstant fremløbstemperatur
orc
Jeg skiftede fra oliefyr til jordvarmeanlæg for et par år siden. Nu sidder jeg bare med det store problem at mit varmeanlæg larmer(banker) helt vildt hver gang varmepumpen starter fordi alle rørene giver sig. Problemet er desværre så stort at jeg er nødt til at lukke for varmen i nogle af rummene om natten for at få lidt nattesøvn. Jeg har buffertank og har sat differenstemperaturen til et minimum (har desværre for mange start/stop), men intet hjælper. Hvis jeg nu havde haft mulighed for at have en sensor i toppen af tanken, der måler hvornår vandet er ved at være afkølet/brugt og en sensor i bunden af tanken, der måler hvornår vandet i tanken er varmet op igen, så ville jeg have mulighed for at køre med konstant fremløbstemperatur og konstant flow - styringen kan desværre bare ikke klare denne opstilling. Findes der en anden måde hvorpå jeg kan få konstant fremløbstemperatur?

Mvh Ole
 
hamselv
Umiddelbart ikke. Og du har heller ikke haft konstant fremløb med oliefyret. Det har kørt med endnu større hysterese end varmepumpen. Men hvilken varmepumpe taler vi om? Dem fra midtsverige kan faktisk godt styre en shunt. Såvel de gamle som de nye. Og er det det der faktuelt skal til, kører man bare kurven en smule over shuntkurven.

Men det lyder nu lidt mærkeligt når du har en buffer inde, at du har så voldsomme knækkelyde.

Hvad siger leverandør til problematikken?
 
hamselv
Knækkende rør kender man meget til i Sverige og kaldte de små buffere for "Knäcka-tanke", idet specielt træhuse havde det med at knage. Og i særdeleshed når man skiftede fra brugsvand til radiatordrift. Så fik man jo en lille portion meget varmt vand rundt.

Har dog aldrig oplevet det som et problem i danske huse!
 
orc
Der var ingen problemer da vi havde oliefyr, så hysteresen må have været mindre. Vores anlæg er et Bosch EHP 7 LW/M og buffertanken er en Bosch ST 65. Der er noget med shunt styring kan jeg se, men hvordan skal det installeres og hvordan virker det?
 
hamselv
Jeg kan garantere dig at hysteresen har været større. De fleste oliekedler kører mindst +/- 5 altså 10, hvor varmepumpen normalt kører på det halve.

Hvis det er bosch, kræver den en fremløbsføler + en motorventil. Dette skal så på afgangen fra bufferen. Så skal du løfte kurven svarende til den halve hysterese, altså + ekstra 2-3 grader på finjusteringen, og så stiller du shunt kurven som den du bruger idag. Men problemet vil jo stadig eksistere da du kører udekompenseret. Det kan du så undlade, men så ryger en anselig del af din driftøkonomi. Denne øvelse laver man så ved enten at skifte styreboksen til en 638'er og vælger konstant temperatur, eller manipulerer kurven op på finindstillingen.

Personlig ville jeg nu nok foretrække at finde problemerne i rørsystemet og så fikse disse, ved indbygning af sving der kan tage længde udvidelserne. Det andet kommer jo til at koste hver eneste dag fremover.

Et besøg af en god "fejlfinder" ville nok være det smarteste sted at starte.
 
hamselv
I rigtig mange tilfælde er et rør der skraber på og er indespændte. Det løse næsten altid med rørbøsninger der tillader bevægelser.

I nogle tilfælde kan løsningen være at pille radiatoren ned og forny/stramme ophænget således de ikke hænger i rørene.

Vi kender problematikken fra lange lige rørstræk i industrien. Der skal man tænke i længde udvidelse og fikse disse ved noget der kan give sig, alternativt undgå indespændinger og tillade glidning - f. eks vha rørbøsninger.

Jeg har f.eks radiatorrør i paneler på 1. salen. Disse udvider sig helt sindsygt og snor sig som gale her om vinteren, men er gemt i paneler - så det ser man ikke. Men havde jeg brugt stålrør i hele husets længde havde det været et must at tingene kunne give sig.

Du kan selv lokalisere problemstederne ved forsøgsvis at kile rørene (flytter så bare problemet). Men eksperimenter dig frem og få indbygget noget der kan kompensere for længdeudvidelserne (hvis det er det der driller).
 
orc
Tak for svarene. Alle rør ligger desværre under gulvbrædderne og jeg har ikke mulighed for at pille dem op uden at ødelægge en frygtelig masse :-( Det er specielt 2 radiatorer som laver problemet og det sidder for enden af strengen. Jeg har prøvet at hæve og sænke dem og har savet fri omkring rørene i gulvet, men ligemeget hjælper det.
Jeg tror ikke at problemet er der ved den almindelige udsvingning der forekommer på grund af udekompenseringen. Problemet er der ved de pludselige udsving pga. start af kompressoren, så ideen med shunten kunne godt være en løsning. Kompressoren starter forøvrigt ca. 60 gange pr dag i øjeblikket og det synes jeg er lidt meget, taget i betragtning af at der buffertank og 6 radiatorer i et 120 m2 hus.
En anden løsning til konstant fremløbstemperatur tænker jeg kunne være at placere én føler i bunden af tanken og en anden i toppen af tanken og så et relæ der skifter mellem dem. Når pumpen kører skal føleren i bunden være aktiv så pumpen først slår fra når alt vandet er varmet op til fremløbsmax. Når pumpen er slukket skal føleren i toppen være aktiv, så pumpen starter når det varme fremløb er ved at være "brugt". Dette vil give en nulhysterese i fremløb, men er der noget jeg har overset ved denne løsning?
Mvh
Ole
 
lars-jacobsen
Ole du skriver du har sat diff. temp. til et minimum. Det vil jo netop betyde din pumpe starter og stopper konstant når der ikke er hysterese over din varmekreds (radiatorer)
Prøv at sætte den tilbage til default (4 gr. er det vist) eller prøv at sætte den til lidt mere, måske 6 gr.
Og pumpen regulere altså efter retur temperaturen (T9), så det hjælper nok ikke ret meget at 2 følere på buffertanken.

Måske opstår problemet når du har lavet varmt vand med fremløb på måske 60 gr. og 3vejs ventilen så kobler tilbage til varmekredsen. Så kommer der pludselig et sjat vand igennem med en noget højere temperatur. Men det er jo det bufferbeholderen skulle udjevne Frown
Bosch EHP7 LW/M, 110L buffer, 2*300m slange. Nilan Comfort 450 Ventilation
Energiklasse 2 hus fra 2010 på 213 m2 + 22 m2 1.sal. Åbent til kip overalt (5,6 m) => 717m3 opvarmet/ventileret volume. Gulvvarme overalt, rum temperatur ca. 22-24 grader.
2010-2020: Graddagekorigeret normforbrug i perioden: 5.494kwh, ved fordeling af Varme/Vand: 87/13 %
Op til 5 personer i husstanden, hvoraf 3 er teenagere.
Deltager i "Styr din varmepumpe", (nr.99) samt egne data på:
Strammelse.stokerlog.dk
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 17

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,311
Nyeste bruger: Macila
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

24,024,414 Unikke besøg
XHTML CSS