Jeg har et nystartet anlæg, har været i gang i en uge.
en Vølund/Nibe 1255 16kW, med 800m jordslanger
Jeg har 4 x 200m slanger gravet ned i marken i dybden ca 80-100cm, enkelte steder kun en smule mere end 60cm fordi vi stødte på grundfjeldet. Sådanne er det jo nogle steder på Bornholm ;-)
Jeg fik monterer flowmålere på hver jordslange - praktisk fordi så kan man se at flow er ens i de 4 slanger, og her de første dage kunne jeg se lidt luft boble frem, når jeg lukkede en af hanerne til brineslangerne.
Men mit egentlige formål.
Mit anlæg er tilsluttet nibeuplink.
Her kan jeg fra computeren se alle? drifts parametre (har tilkøbt den ene pakke - så jeg får en historik længere end en måned)
Her kan jeg også invitere andre brugere af Nibeuplink til at se på mit anlæg.
Da den tilkøbte pakke er til anlægget og ikke til min personlige konto, så kan andre brugere se de samme detaljer.
Så hvis du allerede er bruger på Nibeuplink og er interesseret i at se parametre fra mit anlæg, så send mig dit brugernavn på Nibeuplink og jeg tilføjer dig som "kigge på" bruger
Hvis du kun enkelte gange vil se på mit anlæg, så har jeg opretter en bruger til samme formål.
gå på www.nibeuplink.com
bruger vp@stavsdal.dk
kode: VP1234vp
Kommentarer til hvad du ser, er velkomne.
Hvis du har dit eget anlæg på Nibeuplink, og hvis jeg må kigge med, så er mit nibeuplink brugernavn: Tage@stavsdal.dk.
Så inviter mig meget gerne!
En lille teknisk slut bemærkning, som måske kan hjælpe mange.
For at tilslutte til Nibeuplink, så skal du have netkabel ud til varmepumpen.
Det gøres meget enkelt med "network via powerline".
En adapter i stikkontakten ved din router og forbundet til denne.
den anden/de andre adaptorer i stikkontakten, der hvor du vil have net adgang.
Jeg har selv en i stalden ved solcelleinverteren og en i fyrrummet ved min varmepumpe.
samt en langt fra den trådløserouter, fordi jeg så fik bedre net i den del af huset.
Jeg har købt D-Link adaptorer til omkring 3-400kr pr stk, prisen afhænger lidt af den ønskede hastighed.
Så prøv det/brug det, hvis du skal have kablet net i fjerne afkroge af din ejendom.
Det er enklere end at grave netkabler ned under gårdspladsen, eller at trække netkabler hen over loftet.
Hilsen Tage
PS indlægget er skrevet, fordi jeg selvfølgelig er nysgerrig og gerne vil se i detaljer, hvorledes andres anlæg kører, Men sandsynligvis så mister man jo nok interessen efterhånden som anlægget bare kører. ;-)
Jeg har set på dine data, men du må skrive noget mere om dit varmefordelingssystem, hvis jeg skal give dig nogle forslag til optimering.
Du har pt. mange starter, men kommer også op i fremløbstemperatur inden stop, så der skal noget mere flow ud i systemet.
Jeg havde 7 starter i går - bare til sammenligning.
Min vp er desværre 4 år gammel, så det kræver lige 5.000 til hardware opdateringer, for at komme på uplink. Det er et helt års varmeforbrug, så det bliver nok ikke aktuelt. Softwaremæssigt er jeg opdateret.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
Tak for at du kiggede med.
Mit varmefordelings system:
gulvvarme på ca 110kvm
resten er radiatorer
Jeg har 2 varme kredse, da opvarmningen er delt i 2 naturligt adskilte bygninger.
Jeg fik sat flowmåler på hver varme kreds, og startede med an Alfa A pumpe fra grundfoss på den en kreds, men den kunne ikke tvinges over 6W effekt, måske er pumpen defekt, Jeg satte så en almindelig pumpe på, det gav mere flow i den kreds, med målerens nøjagtighed, så omkring 10L pr min i cirkulation.
samlet har jeg 350-400kvm, og næsten alt opvarmet.
Har tidligere brugt ca 10-11 tons træpiller, hvor jeg har oversigt tilbage fra 2006 for hver gang jeg fyldte piller på.
Det har jeg sammenholdt med antal graddage pr måned/uge og lavet en model for mit varmebehov som siger
15* antal graddøgn + 20 alt i kWh
De 20 er VV forbrug/spildvarme fra pillefyret
Udfra disse overvejelser så er min COP siden den 15.oktober 4,91
Men regningerne er realistiske for et estimeret pilleforbrug, hvor det var meget spildvarme, men ikke realistiske for VP forbruget. Her er ikke så meget spild/tab f.eks til VV.
Jeg har også undret mig over det høje antal starten, men har tænkt at det jo er en frekvensstyrret pumpe, som kører 4-16kW i produktion, så det kan være/er årsagen.
Er din pumpe også frekvens styrret eller er det fast 8kW
Jeg er kigge på bruger på en anden pumpe som min, opsat august 2014, samme størrelse pumpe og stortset samme størrelse hus. Den starter på samme måde som min.
Tak for kommentarer - det er fint at få fremmede til at vurdere ens overvejelser.
Hilsen Tage
Hvis det er en frekvensstyret pumpe skulle den jo netto kunne holde nogle langdiftstider (konstant drift) hvor den bare kører men lavere effekt (eksempelvis 4 kw) Det er vel det der er hele meningen med en frekvensstyret pumpe da den jo netop ikke er en on/off pumpe ????
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
Jeg er ikke helt med. Du har en ekstern pumpe på den ene kreds, men hvorfor og hvorfor kun på den ene ? Har du en buffertank ? En blandesløjfe med en åben bypass-ventil ? eller noget andet, som sender vandet retur til vp, inden vandet har være i en gulvkreds eller gennem en radiator ?
Forklaring:
Som Allankj1 skriver er det målet, at en frekvensstyret VP arbejder 24/7. Modsat min, der er en F1245 = on/off vp med fast ydelse, så kan din F1255 ændre ydelse efter behov. PT er dit varmebehov dog mindre end min. ydelse, så derfor vil din vp også arbejde on/off indtil varmebehovet bliver stort nok.
Jeg har lige set på dine data. Beregnet fremløb er 35,5 gr. Det syntes jeg er højt med en T-ude på 8,5 gr. (Jeg har 35 gr ved T-ude på 0) Din varmekurve står således meget højt. Det kan være et installatørtrick mod klager over manglende varme, men det koster på forbruget. Det andet anlæg du henviser til, er måske sat op af samme installatør ? og samme trick er benyttet.
Delta er nede på 4,5 gr. ved en varmebærepumpehastighed på 38 %, så der er fint flow over vp.
Din retur kommer ikke under 30 gr. og her har du nok et problem. Hvor kommer det returvand fra ? Har du en blandesløjfe til gulvvarmen ? eller en parallel-buffer ? der sender 30 gr. retur til vp. Det kan da ikke være returvand fra radiatorerne, der er 30 gr. nu ?
Måler er, at din varmekurve skal være så lav, at alle dine gulve og radiatorer kalder på varme. Så får du masser af kold vand frem til din vp - og cop stiger.
Din vp arbejder fint med en frekvens på 29 hz, men vandet kommer hurtigt tilbage, uden at være væsentligt afkølet. Det er her løsningen ligger.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
Hej PMP
Tak for tilbagemelding,
Mit anlæg i den ene afdeling er fra 1992 og beregnet på oliefyr, da mente jeg at han satte en sløjfekreds på badeværelset, men jeg kan ikke se at der skulle være noget sådanne, undtagen gulvarmen. Denne kreds har sin egen cirkulations pumpe.
I 2007 fik jeg varme i en tilbıgning, og nu havde jeg træpillefyr.
Her fik jeg gulvarme nede på ca 7X22m delt i 7 kredse og med blandesløjfe og egen cirkulations pumpe ved gulvarmen.
Der blev også opsat en cirkulationpumpe i fyrrummet som fordelte dette vand rundt til tilbygningen.
Nu her så en VP.
Da vi snakkede om hvad jeg kunne sælge af det gamle udstyr, så sagde installatør, at jeg skulle bruge en enkelt ekstern pumpe. Montøren som lavede arbejdet, fortsatte med de 2 pumper som jeg har haft tidligere. Jeg troede at varmen kunne transporteres rundt i anlægget af den indbyggede cirkulations pumpe.
Jeg har set på rørføringen ved VP og lavet en skitse, som jeg ikke kan indsætte direkte her (måske mine manglende evner?), men den er vedhæftet som fil.
Du kan se at jeg har en UKV 100 buffertank, monteret således at fremløb først går i buffertankens top, og fra top videre som fremløb till radiator.
returløb fra radiator løber til VP, men der er ligeledes en retur fra bunden af buffertank til retur til VP. Så egentlig har jeg vel her en sløjfe, fordi vandet der løber ind i toppen af buffertank også kan løbe videre til bunden og ud i retur derfra. Der er sat en T hane på denne bid af retur ledningen, så den kan afspærres.
Jeg regnede også med at den frekvensstyrrede pumpe kun kan gå ned til ca 4kW og hvis energibehovet er mindre, så må pumpen selvfølgelig starte og stoppe.
Som en standard indstilling i Vølund/Nibe lader man brine pumpen køre 100% styrke i 100% af tiden de første 10-14 dage, for at blande kølervæske og for at hjælpe udluftning her i starten.
Og der har været luft. Jeg har netop fyldt lidt vand på igen, da brinetrykket var faldet til 0,4bar
Denne indstilling af brinepumpen og at varmebehovet ikke er større end 4kW er nok årsag til de mange start og stop.
Til næste sommer i overgangs tiden skal man måske benytte en højere værdi af gradminut indstillingen, så antal start/stop begrænses der ved.
Håber du kan se tegningen og ikke mindst forstå den, på dette punkt er jeg bare en simpel amatør.
Hilsen Tage
tagestavsdal tilknyttede følgende billede:billede:
Nu har vi tit talt BEST PRACTICE. Og det er med fornuft man blander sin brine, INDEN påfyldning. Ligeledes er vi flere af de gamle IVT'er, der ved at vi skal lade boblerne rende af vandet, inden vi påfylder (det ligner sodavand, når du blander det). Og vi er nogle der har lært fornuften ved anvendelse af ret kraftige pumper til påfyldning, og nogle få der har sandet at effektiv filtrering er guld for holdbarheden på brinepumper. I vores kommune er der kun én, der har leveret en protokolleret fyldningsmetodik, der til fulde overholder de skrevne love. Tror resten ukritisk trykprøver med brine (det gør han også selv, når han selv har forestået og overvåget pløjningen - så ved han at tæthedsprøvningen med luft er duelig).
Hvis dit system er lavet som du har vist, er du ikke sikret falsk gennemgang i VP og det kan give øget start stop. Øget beholdervolumen og hydraulisk adskillelse kunne nok hjælpe en del på pjatkørsel, når behovet er lille. VP'ens pumpe skal i øvrigt kun køre med kompressoren med den vist metodik.
Jeg gætter på de korte drifttider og mange starter skyldes, at dit flow mellem vp og buffer, er større end det flow der er mellem buffer og de 2 varmefordelingssystemer. Vandet i bufferen er hurtigt skiftet, og så en stor del af det opvarmede vand retur til vp, uden det har været gennem et gulv eller radiator. Det giver en kort drifttid.
Her og nu kan du ikke gøre andet end sætte din varmekurve ned. Det skulle gerne betyde, at termostaterne på dine radiatorer/gulvkredse åbner mere og de 2 eksterne pumper derfor kan øge flowet.
Bliver flowet for højt ud til forbrugsstederne sker der det, at buffertanken vil virke som en blandesløjfe, og du dermed kommer til at fremstille din varme ved en unødig høj temperatur, med deraf nedsat cop.
Du mangler også BT25 (eksternt fremlø. Den skulle være i buffertanken. Istedet har installatøren lade varmebærepumpen i vp køre på 30% i pause. Den holder ikke, men i første omgang kan du kun sætte hastigheden ned på 1% i pause.
Jeg syntes det er dårligt arbejde fra installatøren/sælgeren. En type installation der altid kan virke, men næste er umulig at optimere til 100%.
Der skal dog kun få ændringer til - så kan du få en rigtig superinstallation. Det vil jeg komme tilbage til senere.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
Du kan også ændre start fra -60 GM til -100 GM. Så skal jeg nok se med, og give besked, hvis det ikke holder.
Er du i tvivl om hvordan, så skal du bare læse installatørhåndbogen - den kan man blive rigtig klog af.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
Tak for dine kommentarer.
Jeg har mærket at returtemp fra buffertanken til varmepumpen har været ganske varm,
? hvorfor har vi den retur på buffertank, bliver systemet mere effektivt?
Jeg har siden lørdag eftermiddag haft hanen på retur ud fra buffertank lukket, Man kan se på historikken, at det har givet lidt mindre udsving på retur temperaturen.
Jeg prøvede så her til for 20min siden bare at åbne den delvist, men så fik jeg for meget støj rørerne. Så jeg lukkede igen.
Jeg har i tidligt haft en vindmølle, fra 1980 til 2000, den var både nettilsluttet, men når effekten blev større end 7,5kW, så magnetiserede vi en slæberings generator og brugte overskudsenergien til varme.
Den gang havde jeg ofte problemer med cirkulation mellem lagertank og radiator. SÅ jeg er lidt sart over for dette, og fik sat flowmålere på mine radiatorkredse nu her ved VP installationen.
Tilsyneladende har den en flowmåler sat sig (kan den det efter 10 dage?) den reagerer ihvertfald ikke på at jeg kukker hanen så der ingen flow er. Måleren har sat sig ved et flow på ca 10L/min, men går ikke i 0 ved lukket hane. Det gør flowmåler på den anden radiatorkreds
Hvis jeg forstår navnet korrekt, så er varmebærerpumpen, en pumpe som kører på radiator vandet.
Pumpen sidder i VP,
? Hvorfor kan den ikke drive vandet rundt til radiatorerne?
? Hvorfor skal jeg have en/to eksterne pumper?
Jeg har ændret gradmin til -100,
og fandt også i installatør manualen, stedet hvor varmebærerpumpe indstillinger kan ændres
Hvis jeg sætter varmebærerpumpen på 1% i pausetiden, så vil der vel ske det at radiatorvandet stortset kun cirkulerer i buffertanken (skal så åbnes i bunden) og først når ekstern fremløb bliver for lav, så starter kompressor og varmebærerpumpen.
Jeg har set at min Nibe buffertank ukv100 har dykrør i toppen, så det er vel bare at få købt den rigtige termoføler og få den monteret af elektrikker? Det kan måske hjælpe til optimering?
Ja du må meget gerne kigge med. Det bliver jeg klogere af, og fornuftigt er det jo at få justeret systemet til optimal drift.
Jeg gik efterfølgende i historik og så alene på varmebærerpumpens hastighed,
Indtil jeg lukkede for nederste hane o buffertanken, så kørte pumpen aldrig lavere end 30%
Men efter lørdag kl 16, har den i perioder kørt med lavere hast. Så en eller anden indvirkning har det haft at lukke for den cirkulation.
@Tage
Jeg følger med. Ser ok ud indtil videre.
Der er fint du skriver, at du har lukket hanen i bunden af buffertanken - det er vigtigt for min forståelse af de data jeg ser.
Har du lukket flow i bunden af buffertanken, ja så har du ikke brug for de 2 eksterne pumper, men lad os nu tage et skridt ad gangen.
Den optimale installation for dig, hvis du ellers vil bruge lidt tid på det, er en serie-forbundet buffer, trykstyret bay-pass, og en perfekt indregulering af flow i begge varmefordelingssystemer - så skal du bare se.
Men et skridt ad gangen.
Jeg vil gerne vide om du har ændret varmekurven ? og hvis ja, så fra hvad til hvad ?
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
@Tage
Så blev drifttiden lige fordobler uden fremløbstemperaturen kom højere op. Fint.
Kaster mig snart over den fire-benede. Kikker med i morgen.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
@Tage
Det ser ud til du har sænket varmekurven.
Meget fint - det er vejen til god økonomi.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
Bare ærgeligt at der ikke er bare 10 % af landets montør der har samme viden som PMP og Hamselv.
Tage har vare fået en varmepumpe og en idiotsikkert installation som betyder en høj varmekurve for at der kan komme varme i huset. Det er bare ikke godt nok. Når der med få ændringer skal kan ske mærkebare forbedringer af varmepumpens COP.
Det er sku en ommer af den montør Tage har haft.
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
Tage har bare fået en varmepumpe og en idiotsikkert installation som betyder en høj varmekurve for at der kan komme varme i huset. Det er bare ikke godt nok. Når der med få ændringer skal kan ske mærkebare forbedringer af varmepumpens COP.
Det er sku en ommer af den montør Tage har haft.
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
Bedste begrundelse for at købe Nibe/Vølund jordvarmeprodukter:
PMP
Ja meget fint at have pumpen på nettet, således at man kan registrere mere end bare øjebliksværdier.
Overblik er første forståelse for at optimere.
Og derfor godt at andre kan kigge med og vejlede, nok ved jeg noget selv og har beskæftiget mig med energi f.eks fra vind og tidligt været konsulent omkring vindmøller. Men optimering af varmepumper er ikke min stærke side.
Når jeg skal optimere
Så savnes dog en indbygget energimåler, der viser registreret laveret varme energi fra VP.
Så vil det først blive enkelt at optimere.
Jeg kan jo sagtens få et lavt forbrug af elektrisk energi, bare jeg fryser og holder lav temperatur.
Men det er jo ikke meningen.
Så hvis jeg skal optimere, så skal jeg kunne aflæse/beregne en præcis COP værdi.
@Tage
Før nibeuplink kom på banen, brugte vi bare logfiler.
Jo, naturligvis ville det være godt med en energimåler, men der skal mere til. Energien skal selvfølgelig fremstilles med bedst mulig cop, men energien skal leveres i lokalerne i den mængde, ved den temperatur, og på det tidspunkt der er behov for den, for at opnå den ønskede komfort.
Derfor er varmefordelingssystemet en væsentlig del af optimeringen, for at opnå mindst mulige elforbrug. Måling af cop sker jo i vp, og ikke i raditorer/gulvkredse.
Jeg har f. eks. beregning af cop via styrdinvarmepumpe.dk, og den har kun beskeden værdi i forbindelse med optimering.
Det er derfor vigtigt, at du får styr på dit flow.
Jeg vil anbefale dig at sætte brinepumpen på automatisk hastighed. De 75% er for meget nu, hvor brinen bliver koldere, og fremløbstemperatur højere. På auto vil den passe hele året.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
Spring til debat:
Log ind
Er du endnu ikke registreret bruger? Klik her for at oprette dig.
. Den skulle være i buffertanken. Istedet har installatøren lade varmebærepumpen i vp køre på 30% i pause. Den holder ikke, men i første omgang kan du kun sætte hastigheden ned på 1% i pause.
